Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5521 - 5530 af 6443

NYT: Lille fald i jordbrugets investeringer i 2022

26. oktober 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 62 mio. kr. i 2022 til 8,3 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet kan henføres til lavere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar steg med 19 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde og lavere i svinestalde, Bygningsinvesteringerne i svinestalde var betydeligt lavere end året før. Der blev blot investereret 171 mio. kr. i løbende priser i 2022 mod 1,4 mia. kr. i 2021. Svinebestanden blev også opgjort til at være 7,5 pct. lavere pr. 1 juli 2022 sammenlignet 1. juli 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, . Investeringer i kvægstalde var med 0,8 mia. kr. 358 mio. kr. højere end i 2021. I faste priser var der tale om det højeste niveau for investeringer i kvægstalde siden 2015 - sandsynligvis tilskyndet af den gode økonomi i mælkeproduktionen i 2022, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:356, ., Investeringer i maskiner og inventar større end bygningsinvesteringer, Med 6,4 mia. kr. i 2022 er investeringer i maskiner og inventar noget større end de samlede bygningsinvesteringer på 2,5 mia. kr., og var 19 pct. højere end året før i faste priser. Maskiner og inventar dækker over fx mejetærskere og traktorer til brug i marken, men også inventar i bygninger, som fx korntørringsanlæg og malkemaskiner. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 3, 339, 2, 534, Kvægstalde, 807, 611, 525, 883, Svinestalde, 473, 770, 1, 366, 171, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 448, 1, 480, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 125, 6, 431, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 193, 170, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 407, 8, 345, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 3, 231, 2, 267, Kvægstalde, 807, 610, 508, 790, Svinestalde, 473, 770, 1, 321, 153, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 401, 1, 324, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 4, 987, 5, 928, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 189, 150, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som for 2021 tæt på nul. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med nettoinvesteringer omkring nul betyder det, at produktionskapaciteten samlet set opretholdes., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 838, 9, 124, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -182, 11, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2022, 26. oktober 2023 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47270

Nyt

Børn

Hvor mange børn er der i Danmark? Hvor mange børn bor sammen med begge forældre?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/boern

Emneside

NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden, , 2017, 2018, Ændring, , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018, , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27185

Nyt

NYT: Faldende tendens i antallet af svin

7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28331

Nyt

NYT: Betydeligt færre ammekøer det seneste årti

26. juli 2021, Bestanden af ammekøer i Danmark er faldet 27 pct. på ti år og er nu på 82.000 stk. Ammekøer er typisk moderdyr i kødkvægproduktionen. I 2020 var der 6.658 bedrifter med ammekøer, mens der i 2010 var 8.412. (se , www.statistikbanken.dk/hdyr07, ). Lidt over 60 pct. af bedrifterne havde under ti ammekøer både i 2010 og 2020 og 23 pct. af ammekøerne. I samme periode er det totale antal kvæg faldet 8 pct., dog er antallet af malkekøer kun faldet 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, 1,5 mio. stk. kvæg, Den samlede kvægbestand var 1,5 mio. dyr 30. juni 2021, hvilket er et fald på 0,9 pct. siden samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Tyre og stude udgjorde 226.500 stk. og kvier 630.000 stk. Der var 647.000 køer, fordelt på 82.000 ammekøer og 565.000 malkekøer. For malkekøerne var det en nedgang i antallet på 0,4 pct. i forhold til sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland og blot 12 pct. findes øst for Lillebælt. , Sengestalde - mest anvendt, Sengestalde er den mest udbredte staldtype til kvæg. I 2020 var 60,7 pct. af kvæget i denne type stald, mens 32,2 pct. var i stalde med dybstrøelse, 5,1 pct. i bindestalde og andre staldtyper og blot 1,9 pct. var ikke på stald, se , Bag tallene, : , Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året, . I 2020 var næsten halvdelen af kvæget på græs en del af året, hvilket der kan læses mere om i artiklen., Malkekøerne gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020 både for konventionelle og økologiske mælkebedrifter, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:260: , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, ), . I forhold til 2019 steg resultatet for de konventionelle, mens det faldt lidt for de økologiske bedrifter, hvilket primært kan henføres til mælkeprisen., Kvægbestanden, , 2020, 2021, Ændring, , 30. juni, 30. sept. , , 31. dec., , 31. marts, 30. juni, , 30. juni 2020, - 30. juni 2021, , stk., pct., Kvæg i alt, 1516, 779, 1512, 196, 1499, 683, 1498, 160, 1503, 300, -13, 479, -0,9, Tyre og stude, 237, 988, 233, 028, 228, 593, 228, 978, 226, 546, -11, 442, -4,8, Under ½ år, 111, 406, 114, 256, 107, 935, 103, 823, 107, 073, -4, 333, -3,9, ½ år-<1 år, 82, 282, 78, 989, 85, 362, 86, 853, 78, 135, -4, 147, -5,0, 1-<2 år, 32, 415, 28, 398, 25, 221, 28, 021, 29, 621, -2, 794, -8,6, 2 år og over, 11, 885, 11, 385, 10, 075, 10, 281, 11, 717, -, 168, -1,4, Kvier, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 4, 119, 0,7, Under ½ år, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 3, 272, 2,0, ½ år-<1 år, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 5, 469, 3,4, 1-<2 år, 258, 102, 255, 618, 253, 860, 256, 020, 257, 162, -, 940, -0,4, 2 år og over, 44, 329, 43, 464, 41, 070, 38, 338, 40, 647, -3, 682, -8,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 183, 678, 176, 471, 177, 441, 179, 840, 180, 225, -3, 453, -1,9, 1-<2 år, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 160, 055, 159, 172, -1, 266, -0,8, 2 år og over, 23, 240, 22, 891, 22, 531, 19, 785, 21, 053, -2, 187, -9,4, Køer, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 642, 988, 646, 731, -6, 156, -0,9, Malkekøer, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 562, 712, 564, 730, -2, 377, -0,4, Ammekøer, 85, 780, 84, 356, 80, 473, 80, 276, 82, 001, -3, 779, -4,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2021, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 226, 546, 630, 023, 564, 730, 82, 001, 1, 503, 300, Region Hovedstaden, 5, 193, 11, 003, 8, 223, 3, 383, 27, 802, København og Nordsjælland, 2, 2, 713, 4, 846, 2, 256, 2, 903, 12, 718, Landsdel Bornholm, 2, 480, 6, 157, 5, 967, 480, 15, 084, Region Sjælland, 14, 645, 28, 849, 17, 303, 10, 288, 71, 085, Region Syddanmark, 83, 357, 254, 462, 235, 947, 23, 059, 596, 825, Landsdel Fyn, 14, 034, 37, 336, 29, 774, 5, 017, 86, 161, Landsdel Sydjylland, 69, 323, 217, 126, 206, 173, 18, 042, 510, 664, Region Midtjylland, 68, 905, 188, 452, 168, 900, 24, 908, 451, 165, Landsdel Østjylland, 20, 301, 49, 477, 37, 520, 10, 881, 118, 179, Landsdel Vestjylland, 48, 604, 138, 975, 131, 380, 14, 027, 332, 986, Region Nordjylland, 54, 446, 147, 257, 134, 357, 20, 363, 356, 423, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 30. juni 2021, 26. juli 2021 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32182

Nyt

NYT: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser

14. september 2023, I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO, 2, fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde 31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark. Når CO, 2, fra afbrænding af biomasse medregnes er de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark faldet fra 78,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Det svarer til et fald på 18 pct. Når udledningen af drivhusgasser opgøres uden CO, 2, fra afbrænding af biomasse er der i samme periode sket et fald på 41 pct. til 44,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Udledningen af CO, 2, fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990. Se mere om bl.a. import og typer af biomasse i artiklen , Bag tallene, . Udledningen fra aktiviteter i Danmark af drivhusgasser ekskl. CO, 2, fra afbrænding af biomasse har været svagt stigende siden 2020. I 2022 bidrog landbrug, skovbrug og fiskeri med 31 pct., industri med 13 pct. og husholdninger med 15 pct. af disse udledninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 17 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Udledninger af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fra 1990 til 2022 reduceret med 17 pct. til 14 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har stort set været uændret siden 2011. I 2022 fordeler udledningen sig på 51 pct. fra metan især fra dyrehold, 34 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2022, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 33 pct. hhv. 27 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 29 pct. mindre drivhusgasser fra industri siden 1990, Udledningen af drivhusgasser fra industrien er faldet fra 8,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 5,9 mio. ton i 2022. Det svarer til et fald på 29 pct. Det største fald ses i 2007-2009, hvor særligt plast-, glas-, og betonindustriens udledninger faldt fra 3,8 til 2,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Faldet i udledningen i 2007-2009 kan tilskrives finanskrisen. Udledningerne fra industrien er stort set uændrede fra 2009 til 2022 - dog med en stigning inden for plast-, glas-, og betonindustri som følge af stigende aktivitet inden for bygge og anlæg. I 2021 fordelte drivhusgasudledningerne sig med 52 pct. fra plast-, glas-, og betonindustri, 16 pct. fra olieraffinaderier, 15 pct. fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12 pct. fra øvrige industri og 4 pct. fra kemisk industri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2022, 14. september 2023 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2024, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46703

Nyt

NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2018, , 2019*, , 2020*, , Ændring, 2019-2020, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 , , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 , , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 , , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 , , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8, , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 , , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 , , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 , , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 , , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 , , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 , , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32384

Nyt

NYT: Danmark i front med forskning og udvikling

11. december 2018, Ændret 25. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret for lave tal ved udgivelsen, hvilket betyder der var angivet 520 fuldtidsbeskæftigede for lidt og de samlede udgifter manglede 0,4 mia. kr. ved offentliggørelsen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sammen med Sverige er Danmark i front i EU målt på andelen af arbejdstyrken, der arbejder med forskning og udvikling (FoU). I 2017 var det 2,2 pct. mod 1,3 pct. for hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De nordiske lande ligger alle i top-7. Med få undtagelser - bl.a. Finland - er andelen af FoU-fuldtidsbeskæftigede i den samlede arbejdsstyrke steget i alle EU-lande i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen 0,2 procentpoint. EU-landene mod syd og øst anvendte relativt færre ressourcer på FoU end de nordlige og centrale lande. Billedet er det samme, uanset om man måler i euro pr. indbygger eller i pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskning og udvikling udgør 3 pct. af bruttonationalproduktet, De samlede udgifter til FoU i 2017 er opgjort til 6, 6,3, mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Andelen er næsten uændret i forhold til 2016, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2017 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr. og den offentlige sektor med 23,, 4, mia. kr. De samlede udgifter er steget med 1,, 8, pct. fra 2016, hvor de var på 65,2 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i faste priser var der tale om en , stigning, på 0,, 3, mia.kr. fordelt med et fald på 0,1 mia. kr. i erhvervslivet og en , stigning, i , den offentlige sektor, på 0,, 4, mia.kr. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2017 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, . , Antallet af FoU-beskæftigede er , næsten, uændret, I alt blev der anvendt 6, 3.340, årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2017 mod 62.780 i 2016. Det er en stigning på 0,7 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 39.000 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 2, 4.300, FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2017. Andelen af befolkningen, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, indgår desuden i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2011 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 67 pct. i 2011 til 65 pct. i 2017. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med , 4,0, mia. kr. fra 2011 til 2017, og erhvervslivets bidrag er steget med 4,0 mia. kr. Erhvervslivets udgifter steg fra 2011 til 2017 med 10 pct. målt i faste priser. Stigningen ligger i perioden fra 2014 til 2017 med 14 pct. For perioden 2011-2017 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med , 21, pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2016, hvorefter der er et , stabilt, udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2017-priser og andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, , mio. kr. i 2017-priser, FoU-udgifter, 58, 213, 59, 074, 59, 410, 59, 222, 63, 541, 66, 111, 66, 342, Den offentlige sektor, 19, 371, 20, 338, 21, 778, 21, 457, 23, 209, 23, 094, 23, 450, Erhvervslivet, 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 66, 342, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 450, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 2,0, *Foreløbige tal., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, , pct., Danmark, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Finland, 3,6, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,8, Island, 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, Norge, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, Sverige, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, *Foreløbige tal. , Kilder: Eurostat og de nationale statistikkontorer., Forskning og udvikling 2017, 11. december 2018 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28218

Nyt

NYT: Store investeringer i miljø - især i energisektoren

16. december 2025, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO, 2, . Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Metodeændring til bedre belysning af energisektoren, Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug., Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald, Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål, Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, , 25 pct. gik til , spilde- og regnvandshåndtering, og 19 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding, . , Forsyningsbranchen, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, . I , fødevareindustrien,, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til , spilde- og regnvandshåndtering, . Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af , medicinalindustriens, samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til , spilde- og regnvandshåndtering., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2024*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 6, 796, 31, 25, 19, 14, 10, Råstofindvinding, 177, 36, 30, 10, 13, 12, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 999, 12, 51, 15, 16, 5, Tekstil- og læderindustri, 51, 6, 16, 51, 16, 8, Træ- og papirindustri, trykkeri, 136, 7, 23, 44, 13, 12, Olieraffinaderier mv., 204, 4, 20, 12, 37, 26, Kemisk industri, 611, 9, 52, 19, 9, 11, Medicinalindustri, 654, 5, 63, 24, 4, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 396, 25, 15, 36, 10, 13, Metalindustri, 445, 21, 19, 33, 19, 8, Elektronikindustri, 88, 6, 7, 25, 9, 52, Fremstilling af elektrisk udstyr, 47, 13, 13, 45, 19, 9, Maskinindustri, 402, 11, 8, 26, 12, 43, Transportmiddelindustri, 50, 14, 18, 42, 14, 12, Møbel og anden industri, 164, 9, 13, 51, 17, 10, Forsyning**, 2, 372, 65, 5, 9, 17, 5, *Foreløbige tal., **Omfatter enkelte energiproducerende virksomheder med affaldshåndtering som hovedaktivitet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024, 16. december 2025 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47843

Nyt

NYT: 59.000 grønne arbejdspladser

27. oktober 2015, I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før. I alt udgør beskæftigelsen med grønne varer og tjenester 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse i virksomheder. Grønne varer og tjenester bidrager til, at der enten spares på ressourcer som energi, vand m.m., eller at der direkte sker en beskyttelse af miljøet ved at rense eller reducere fx udledning. Statistikken er en del af det grønne nationalregnskab, som man fra i dag kan finde en samlet indgang til og følge udviklingen i på , www.dst.dk/groentnr, ., Flest grønne jobs i industrien, De fleste, som producerer grønne varer og tjenester, arbejder i industrien. Her var beskæftigelsen på 28.500 årsværk, hvilket er ca. 11 pct. af den samlede beskæftigelse i industrien. I både branchegruppen , bygge og anlæg, og , videnservice, var ca. 9.000 beskæftiget med grønne produkter, og det er ca. 6,5 pct. af den samlede beskæftigelse på områderne. I branchegruppen , renovation og genbrug, , som direkte handler om miljø- og ressourcebeskyttelse, var der 7.500 beskæftiget., Grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper, , Omsætning, Eksport, Beskæftigelse, , 2013, 2014*, 2013, 2014*, 2013, 2014*, , mio. kr., årsværk, I alt, 164, 771, 173, 793, 65, 402, 71, 615, 57, 867, 58, 769, Landbrug og skovbrug, 4, 113, 4, 202, 80, 80, 3, 191, 3, 358, Industri, 96, 238, 102, 345, 56, 682, 61, 646, 27, 696, 28, 460, Energiforsyning, 14, 309, 14, 442, 1, 191, 961, 1, 969, 1, 899, Renovation og genbrug, 24, 792, 26, 630, 3, 212, 4, 427, 7, 195, 7, 439, Bygge og anlæg, 13, 784, 14, 397, 180, 188, 9, 343, 9, 053, Videnservice, 11, 535, 11, 776, 4, 057, 4, 312, 8, 473, 8, 560, *Foreløbige tal, Stigende omsætning og eksport, Omsætningen af grønne varer og tjenester var 174 mia. kr. i 2014, og det er 9 mia. kr. mere end året før og 4 mia. kr. højere end i 2012. Hovedparten af stigningen var fra produktion i industrien. Eksporten af grønne varer og tjenester udgjorde næsten 72 mia. kr. og var således 6 mia. kr. højere end året før. Over 85 pct. af eksporten af grønne produkter er fra industrien, herunder vindmøllesektoren., Fornybar energi er største indsatsområde, Økonomien i grønne produkter er også opgjort efter miljøformål inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Produkter inden for fornybar energi (vind, biomasse og andre vedvarende energikilder) havde den største omsætning med 86,1 mia. kr. i 2014. Det dækker bl.a. produktion af vindmøller og værdi af grøn el og varme. Omsætning rettet mod direkte miljøbeskyttelse løb op i 48,8 mia. kr. i 2014. , Affaldshåndtering og genindvinding, var med 19,3 mia. kr. det største område. , Grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål, , Omsætning, Beskæftigelse, , 2013, 2014*, 2013, 2014*, , mio. kr., årsværk, I alt, 164, 771, 173, 793, 57, 867, 58, 769, Miljøbeskyttelse i alt, 46, 413, 48, 849, 19, 734, 20, 243, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 5, 495, 5, 523, 2, 810, 2, 846, Spilde- og regnvandshåndtering, 14, 144, 14, 721, 4, 144, 4, 153, Affaldshåndtering og genindvinding, 17, 559, 19, 320, 7, 022, 7, 282, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 7, 058, 7, 006, 4, 127, 4, 304, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 767, 870, 566, 600, Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 393, 402, 221, 222, Miljøbeskyttelsesrelevant forskning og udvikling, 523, 528, 494, 504, Anden eller tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, 474, 480, 350, 332, Ressourcebesparelse i alt, 118, 357, 124, 944, 38, 133, 38, 526, Håndtering af vandressourcer, 1, 979, 2, 010, 1, 296, 1, 288, Håndtering af skovressourcer, 4, 065, 4, 068, 2, 246, 2, 192, Produktion af energi fra fornybare kilder, 79, 832, 86, 053, 16, 569, 17, 464, Reduceret energi- og varmeforbrug, 24, 048, 24, 312, 13, 360, 12, 839, Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer, 2, 760, 2, 731, 1, 028, 1, 013, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 1, 868, 1, 921, 864, 889, Forskning og udvikling i ressourcebesparelse, 2, 078, 2, 099, 1, 964, 2, 004, Anden eller tværgående aktivitet vedr. ressourcebesp., 1, 728, 1, 750, 806, 838, *Foreløbige tal, Grønt nationalregnskab - et overblik, Opbygningen af et samlet grønt nationalregnskab for Danmark kan fra i dag følges på siden , www.dst.dk/groentnr, , hvor det også er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der annoncerer, når der kommer nye tal. Udviklingen af de enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Grønne varer og tjenester 2014, 27. oktober 2015 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22249

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation