Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5501 - 5510 af 6443

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2018, 2019, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos, , , , , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31408

Nyt

NYT: Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

20. maj 2020, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer. Skrabeæg udgør 45 pct. af ægproduktionen, mens 30 pct. er økologiske æg, 17 pct. buræg og blot 8 pct. er fra fritgående høns., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Stort set uændret animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 0,3 pct. i første kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at der blev slagtet færre kreaturer i Danmark., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 1. kvt. 2019, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,3, 109,0, 100,1, 102,0, 103,0, -0,3, Kvæg, 46, 108,5, 101,8, 94,5, 104,3, 100,2, -7,6, Svin, 308, 99,7, 110,2, 99,6, 97,3, 102,3, 2,7, Fjerkræ, 26, 109,1, …, …, …, 113,6, 4,2, Mælk, 2, 195, 106,3, 108,8, 102,7, 109,6, 107,0, 0,7, Æg, 10, 115,5, …, …, …, 117,3, 1,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger af kreatur og svin, men flere slagtninger af fjerkræ, I første kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 4,2 pct. og slagtningerne af svin faldt 0,6 pct., mens slagtningerne af fjerkræ steg 3,2 pct. i forhold til første kvartal 2019. Eksporten af levende kvæg steg med 8,9 pct. og levende svin med 1,1 pct.. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Den totale produktion af mælk steg 0,7 pct., mens den økologiske mælk steg med 1,7 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år., Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 1. kvt. 2019, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 130,0, 45,1, 37,4, 42,0, 124,5, , -4,2, Slagtninger, 1, 117,3, 39,7, 33,1, 37,9, 110,7, , -5,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,7, 5,5, 4,3, 4,1, 13,9, , 8,9, Heraf kalve, 10,9, 5,3, 3,9, 3,8, 12,9, , 18,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,4, 11,6, 9,8, 11,0, 32,5, , -5,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 146,6, 2, 889,4, 2, 593,0, 2, 614,2, 8, 096,6, , -0,6, Slagtninger, 1, 4, 418,5, 1, 534,1, 1, 426,5, 1, 367,1, 4, 327,8, , -2,1, Eksport af levende svin , 3, 728,1, 1, 355,3, 1, 166,4, 1, 247,1, 3, 768,8, , 1,1, Heraf smågrise, 3, 669,0, 1, 329,8, 1, 138,2, 1, 216,6, 3, 684,6, , 0,4, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 481,8, 177,7, 160,3, 156,1, 494,1, , 2,5, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 900,3, …, …, …, 26, 717,0, , 3,2, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 422,6, 485,2, 458,0, 488,7, 1, 432,1, , 0,7, Heraf økologisk, 181,0, 62,9, 58,7, 62,4, 184,0, , 1,7, ÆgSamlet produktion3, 20,3, …, …, …, 20,6, , 1,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,1, , 3,5, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5, , -5,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 8,3, , 3,2, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,6, , 0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30133

Nyt

NYT: Fortsat færre kvæg i Danmark

26. januar 2022, Bestanden af kvæg i Danmark er nu under 1,5 mio. stk. Det seneste år er bestanden faldet 1,3 pct. til 1.479.779 stk., og på 20 år er den faldet 20 pct. På 50 år er den faldet 45 pct., 7. januar 1971 året før Danmark stemte sig ind i EF, var bestanden på 2.678.000 stk. Hundyr, i form af køer og kvier, udgør ca. 85 pct. af bestanden, da langt det meste af kvæget bruges til produktion af mælk. De fleste kvier bliver til malkekøer, mens lidt over halvdelen af tyrene bliver slagtet, inden de er et år gamle. Derudover er der en lille eksport af kvæg til avl, tyrekalve til opfedning samt slagtedyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, (data fra 2008) og , www.statistikbanken.dk/kvaeg4, (data før 2008), Færre køer, tyre og stude samt lidt flere kvier, Reduktionen i bestanden på 1,3 pct. skyldes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Der var 559.270 malkekøer, hvilket svarede til en reduktion på 1,1 pct. i forhold til sidste år, mens antallet af ammekøer faldt med 6,1 pct. til 75.604 stk. Tyre og stude udgjorde 218.145 stk., hvilket var 4,6 pct. færre end året før, og kvier udgjorde 626.760 stk., hvilket var en stigning på 0,2 pct. Ser man på den geografiske fordeling af kvægbestanden er både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer i overtal i Jylland, og blot 12 pct. af den samlede kvægbestand findes øst for Lillebælt. , Økonomien i mælkeproduktion er bedre end i kødproduktion, Økonomien i mælkeproduktion er i gennemsnit en bedre forretning end kødproduktion for landmændene. De seneste økonomiske tal for 2020 viser, at produktionen af slagtekalve efter ammekøer (kødkvæg) er ringere end for malkekøer målt på lønningsevne pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, . Her kan også læses, at økonomien i den økologiske mælkeproduktion i 2020 var bedre end i den konventionnelle, mens det var omvendt i perioden 2017-2019. , Kvægbestanden, , 2020, 2021, Ændring, , 31. dec., 31. marts. , , 30. juni, , 30. sept., 31. dec., , 31. dec. 2020, - 31. dec. 2021, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 499, 683, 1, 498, 160, 1, 503, 300, 1, 501, 150, 1, 479, 779, -19, 904, -1,3, Tyre og stude, 228, 593, 228, 978, 226, 546, 222, 939, 218, 145, -10, 448, -4,6, Under ½ år, 107, 935, 103, 823, 107, 073, 108, 415, 103, 595, -4, 340, -4,0, ½ år-<1 år, 85, 362, 86, 853, 78, 135, 75, 962, 80, 144, -5, 218, -6,1, 1-<2 år, 25, 221, 28, 021, 29, 621, 26, 902, 24, 127, -1, 094, -4,3, 2 år og over, 10, 075, 10, 281, 11, 717, 11, 660, 10, 279, 204, 2,0, Kvier, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 633, 555, 626, 760, 1, 370, 0,2, Under ½ år, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 172, 210, 171, 629, -, 605, -0,4, ½ år-<1 år, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 160, 243, 160, 264, 2, 038, 1,3, 1-<2 år, 253, 860, 256, 020, 257, 162, 259, 468, 255, 978, 2, 118, 0,8, 2 år og over, 41, 070, 38, 338, 40, 647, 41, 634, 38, 889, -2, 181, -5,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 177, 441, 179, 840, 180, 225, 177, 031, 175, 099, -2, 342, -1,3, 1-<2 år, 154, 910, 160, 055, 159, 172, 155, 123, 154, 222, -, 688, -0,4, 2 år og over, 22, 531, 19, 785, 21, 053, 21, 908, 20, 877, -1, 654, -7,3, Køer, 645, 700, 642, 988, 646, 731, 644, 656, 634, 874, -10, 826, -1,7, Malkekøer, 565, 227, 562, 712, 564, 730, 563, 527, 559, 270, -5, 957, -1,1, Ammekøer, 80, 473, 80, 276, 82, 001, 81, 129, 75, 604, -4, 869, -6,1, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2021, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 218, 145, 626, 760, 559, 270, 75, 604, 1, 479, 779, Region Hovedstaden, 4, 992, 10, 935, 8, 142, 3, 268, 27, 337, København og Nordsjælland, 2, 2, 554, 4, 621, 2, 223, 2, 814, 12, 212, Landsdel Bornholm, 2, 438, 6, 314, 5, 919, 454, 15, 125, Region Sjælland, 13, 484, 27, 931, 16, 582, 9, 739, 67, 736, Region Syddanmark, 81, 830, 252, 836, 233, 012, 21, 214, 588, 892, Landsdel Fyn, 13, 607, 37, 308, 29, 375, 4, 634, 84, 924, Landsdel Sydjylland, 68, 223, 215, 528, 203, 637, 16, 580, 503, 968, Region Midtjylland, 65, 511, 189, 261, 167, 960, 22, 660, 445, 392, Landsdel Østjylland, 19, 404, 48, 682, 37, 367, 10, 022, 115, 475, Landsdel Vestjylland, 46, 107, 140, 579, 130, 593, 12, 638, 329, 917, Region Nordjylland, 52, 328, 145, 797, 133, 574, 18, 723, 350, 422, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2021, 26. januar 2022 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33198

Nyt

NYT: Erhvervslivet løftede FoU op på 3,2 pct. af BNP

22. marts 2018, Ændret 22. marts 2018 kl. 10:50, Der var desværre fejl i 2016 tallet for Fou-udgifter i pct. af BNP i første tabel. Det var angivet til 3,23 og skulle have været 3,19. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016 er opgjort til 66,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er næsten uændret i forhold til 2015, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2016 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 23,1 mia. kr. Udgifterne er steget med 6,1 pct. fra 2015, hvor de var på 62,2 mia. kr. målt i løbende priser. Realvæksten, dvs. stigningen målt i faste priser, var på 3,8 mia. kr. fordelt med stigninger på hhv. 3,4 mia. kr. for erhvervslivet og 0,4 mia. kr. for den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2016 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, ., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 700 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2015 til 2016. I erhvervslivet var stigningen på 2.000 årsværk. I alt blev der anvendt 62.900 årsværk til FoU i 2016. Det er en stigning på 4,4 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 38.900 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.000 FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger nu sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. , Erhvervslivets står for to tredjedele af de samlede FoU udgifter, Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget omkring 3 pct. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel. Erhvervslivets udgifter var aftagende fra 2010 til 2014, men de seneste to år har der været en samlet stigning på 16 pct. I samme periode, 2010-2016, var der en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU, men dog med et mindre fald fra 2013 til 2014 på 0,3 mia.kr. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 67 pct. i 2010 og 65 pct. i 2016. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,7 mia. kr. fra 2010 til 2016, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 5,5 mia. kr., Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr. i 2016-priser, FoU-udgifter, 55, 840, 57, 118, 57, 963, 58, 292, 58, 108, 62, 181, 65, 972, Den offentlige sektor, 18, 406, 19, 007, 19, 955, 21, 369, 21, 053, 22, 712, 23, 081, Erhvervslivet, 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 972, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 23, 081, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,92, 2,94, 2,98, 2,97, 2,91, 3,07, 3,19, Den offentlige sektor, 0,96, 0,98, 1,03, 1,09, 1,06, 1,12, 1,12, Erhvervslivet, 1,96, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,95, 2,08, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 60,0 mia. kr. til 62,2 mia. kr. vedrørende 2015., Der er en forskel mellem det offentlige forskningsbudget og udgifter til FoU, Forskelle mellem budgetter og faktiske udgifter til FoU kan skyldes flere forhold. Blandt andet er det ikke al finansiering til den offentlige sektors FoU, der indgår i den offentlige forskningsaktivitet. Dels er der finansiering fra private virksomheder og fonde til den offentlige sektors FoU, og dels indgår der private non-profit organisationer i opgørelsen af den offentlige sektors FoU., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , pct., Danmark, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,2, Finland, 3,7, 3,6, 2,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,8, Island, .., 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, Norge, 1,7, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, Sverige, 3,2, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, * Foreløbige tal., Kilde: NIFU, Forskning og udvikling 2016, 22. marts 2018 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26376

Nyt

NYT: Grønne varer og tjenester for 165 mia. kr.

27. oktober 2014, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester var 165 mia. kr. i 2013. "Grøn" vil i denne sammenhæng sige, at man enten sparer på ressourcer som energi, vand m.m. eller direkte beskytter miljøet ved at hindre udslip. Ressourcebesparelser udgjorde med 119 mia. kr. hovedparten af den grønne omsætning. Inden for de omfattede branchegrupper svarer de 165 mia. kr. til en ottendedel af den samlede omsætning. Statistikken er ny og har til formål at belyse indsatsen på miljøområdet bredere end hidtil. Tallene er foreløbige., Fornybar energi er største indsatsområde, Omsætningen af varer og tjenester inden for fornybar energi var 78,8 mia. kr. i 2013. Det dækker bl.a. produktion af vindmøller og værdi af el og varme produceret ud fra fornybare energikilder som vindkraft og biomasse. Omsætning fra varer og tjenester, som bidrager til mere traditionelle energibesparelser som energirenovering af boliger og mere energieffektive produktionssystemer, er opgjort til 25,6 mia. kr., Miljøbeskyttelse fortsat et vigtigt område, Den samlede omsætning ved direkte miljøbeskyttelse som formål løb op i 45 mia. kr. i 2013. Heraf var affaldshåndtering inkl. genbrug med 17,o mia. kr. og spildevandshåndtering med 14,2 mia. kr. de største enkeltposter. Aktiviteten bag tallene rækker videre end tjenester som traditionel forureningsbekæmpelse, idet fx produktion af udstyr til miljøbeskyttelse samt teknologi, som mindsker udledningen fra produktionsprocesser, tæller med., Industrien står for størst omsætning af grønne produkter, Fordelt på branchegrupper stod industrien i 2013 for knap 99 mia. kr., svarende til 60 pct. af den samlede omsætning på 165 mia. kr. af grønne varer og tjenester. Herefter fulgte renovation og genbrug med 15 pct. Energiforsyning, bygge og anlæg samt videnservice stod hver for ca. 8. pct., mens andelen fra landbrug - den økologiske produktion - var 2 pct. Ud af industriens samlede omsætning udgjorde de grønne produkter ca. 13 pct., Omsætningen mindre end i 2012, I forhold til 2012 var der i 2013 en nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester på 3,2 pct., svarende til ca. 6 mia. kr. Den største ændring vedrører miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, , hvor der var fald i omsætningen for enkelte store virksomheder mellem 2012 og 2013., Grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål, , 2012, 2013, Forskel, , mio. kr., pct., I alt, 170, 063, 164, 556, -3,2, Miljøbeskyttelse i alt, 45, 944, 45, 125, -1,8, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 5, 126, 4, 796, -6,5, Spilde- og regnvandshåndtering, 13, 728, 14, 228, 3,6, Affaldshåndtering og genindvinding, 18, 008, 17, 049, -5,3, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 7, 121, 7, 119, 0,0, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 760, 727, -4,3, Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 420, 401, -4,3, Miljøbeskyttelsesrelevant forskning og udvikling, 317, 324, 2,0, Anden eller tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, 464, 482, 3,9, Ressourcebesparelse i alt, 124, 119, 119, 430, -3,8, Håndtering af vandressourcer, 1, 925, 1, 946, 1,1, Reduceret forbrug af træressourcer, 3, 828, 3, 792, -0,9, Produktion af energi fra fornybare kilder, 83, 683, 78, 834, -5,8, Reduceret energi- og varmeforbrug, 25, 013, 25, 588, 2,3, Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer, 2, 757, 2, 500, -9,3, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 2, 041, 1, 787, -12,4, Forskning og udvikling i ressourcebesparelse, 3, 204, 3, 268, 2,0, Anden eller tværgående aktivitet vedr. ressourcebesparelse, 1, 669, 1, 715, 2,7, Grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper, , 2012, 2013, Forskel, , mio. kr., pct., I alt, 170, 063, 164, 556, -3,2, Landbrug, 3, 612, 3, 782, 4,7, Industri, 102, 147, 98, 548, -3,5, Energiforsyning, 12, 253, 12, 519, 2,2, Renovation og genbrug, 25, 219, 23, 974, -4,9, Bygge og anlæg, 14, 550, 13, 274, -8,8, Videnservice, 12, 283, 12, 459, 1,4, Grønne varer og tjenester 2013, 27. oktober 2014 - Nr. 540, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22248

Nyt

NYT: Stor eksport af levende kvæg

20. november 2014, Eksporten af levende kvæg steg med 27,8 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. I tredje kvartal blev 12,8 pct. af produktion af kvæg eksporteret, og det var overvejende spædkalve. Eksporten af spædkalve har ligget på samme niveau det seneste år, mens den er steget for de voksne dyr, dog med et lille fald i seneste kvartal. Samtidig steg antallet af slagtninger med 4,1 pct. i Danmark. Den større eksport og især de flere slagtninger skyldtes landmændenes behov for at tilpasse mælkeproduktion til mælkekvoten, som er uændret i forhold til sidste år., Sammenhæng mellem mælk og kødproduktion, Slagtninger af kvæg og hermed kødproduktionen hænger i Danmark tæt sammen med mælkeproduktionen og dermed antallet af malkekøer. Når køerne har en højre mælkeydelse i år end sidste år, så har landmændene behov for færre køer til at opfylde deres mælkekvote, og resultatet bliver, at flere køer sendes til slagtning., Samlet stigning i den animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes at alle produktionsgrene steg, undtagen fjerkræ, som faldt med 6,7 pct. Produktionen af svin er som det eneste af de betydende animalske produkter på et lavere niveau end i 2010., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 100,4, 104,0, 98,9, 102,3, 101,9, 1,5, Kvæg, 42, 93,3, 79,6, 104,4, 119,8, 101,3, 8,5, Svin, 340, 96,6, 102,9, 92,2, 100,4, 98,5, 1,9, Fjerkræ, 25, 110,0, …, …, …, 102,7, -6,7, Mælk, 213, 106,1, 111,1, 109,2, 101,8, 107,4, 1,2, Æg, 11, 110,5, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Animalsk produktion, , 2013, 2014, , Ændring, 3. kvt. 2013, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2014, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 130,7, 37,3, 47,6, 54,4, 139,3, , 6,6, Slagtninger, 1, 116,8, 31,8, 41,8, 47,9, 121,5, , 4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,5, 5,8, 6,5, 17,8, , 27,8, Heraf kalve, 11,7, 4,5, 3,6, 3,5, 11,7, , -0,6, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,6, 9,1, 12,2, 14,2, 35,4, , 8,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7 123,0, 2 525,4, 2 428,7, 2 528,2, 7 482,3, , 5,0, Slagtninger, 1, 4 712,6, 1 618,8, 1 474,8, 1 579,0, 4 672,6, , -0,8, Eksport af levende svin , 2 410,5, 906,6, 954,0, 949,2, 2 809,7, , 16,6, Heraf smågrise, 2 308,7, 872,3, 926,7, 922,3, 2 721,3, , 17,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 463,9, 164,1, 148,9, 161,4, 474,4, , 2,2, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 658, …, …, …, 23, 788, , -10,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1 301,5, 453,8, 446,3, 416,5, 1 316,6, , 1,2, Heraf økologisk, 120,1, 42,1, 39,1, 37,3, 118,5, , -1,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 587, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19355

Nyt

NYT: Uændret svinebestand

6. august 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,2 mio. svin 1. juli 2021, hvilket er på niveau med bestanden på samme tidspunkt sidste år. Der var 1.051.000 stk. søer, hvilket er 1,5 pct. flere end sidste år. Heraf var der 219.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2.760.000 pattegrise. Der var 6.077.000 smågrise og 3.042.000 slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Staldtyper til søer, Det mest udbredte er, at søerne er i farestald en tredjedel af tiden og i løbe- og drægtighedsstald i den resterende tid. Den seneste landbrugs- og gartneritælling i 2020 viser, at i farestalden er 94 pct. af søerne i kassestier med delvis fast gulv eller fuldspaltegulv. Når søerne ikke har pattegrise eller er højdrægtige, er de i løbe- og drægtighedsstalde, hvor 74 pct. er løsgående overvejende i stalde med delvis spaltegulv. , Frilandsproduktion i hytter omfattede i 2020 11.569 søer eller 1,1 pct. af bestanden., Stalde til søer, landbrugs- og gartneritællingen. 2020, , Dyr, Bedrifter, , antal, pct., antal, pct., Alle staldtyper, 1, 021, 608, 100,0, 1, 463, 100,0, Farestald i alt, 363, 737, 35,6, 1, 315, 89,9, Kassesti, delvis fast gulv, 268, 836, 26,3, 1, 133, 77,4, Kassesti, fuldspaltegulv, 74, 669, 7,3, 304, 20,8, Løsgående, diegivende, delvis fast gulv, 18, 411, 1,8, 94, 6,4, Løsgående, diegivende, fuldspaltegulv, 1, 821, 0,2, 19, 1,3, Løbe- og drægtighedsstald i alt, 639, 249, 62,6, 1, 299, 88,8, Løsgående, delvis spaltegulv, 429, 625, 42,1, 1, 056, 72,2, Boksopstalding, løbestald, fuldspaltegulv, 15, 686, 1,5, 105, 7,2, Boksopstalding, løbestald, delvis spaltegulv, 145, 303, 14,2, 698, 47,7, Boksopstalding, løbestald, fast gulv , 5, 969, 0,6, 44, 3,0, Løsgående, dybstrøelse, 42, 665, 4,2, 232, 15,9, Friland med hytter, 11, 569, 1,1, 129, 8,8, Anden staldtype, 7, 051, 0,7, 38, 2,6, Kilde: Særkørsel af Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritællingen 2020. I denne kørsel omfatter søer ikke goldsøer., Svineproducenterne havde et godt resultat på 2,7 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med svineproduktion gav et resultat 2,7 mio. kr. i 2020, hvor driftsresultatet var størst for producenter af smågrise, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2021:260, , , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, . Resultatet er klart det højeste blandt alle driftsformer inden for landbruget. , Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. juli 2020, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 13, 154, 13, 170, 8, 0,1, Avlsorner , 11, 11, 13, 11, 10, - 1, -9,1, Søer i alt: , 1, 035, 1, 034, 1, 034, 1, 037, 1, 051, 16, 1,5, Gylte , 190, 190, 195, 196, 199, 9, 4,7, Andre drægtige , 595, 596, 592, 592, 600, 5, 0,8, Diegivende , 215, 215, 210, 214, 219, 4, 1,9, Golde , 35, 33, 37, 35, 33, - 2, -5,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 8, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 215, 232, 239, 228, 224, 9, 4,2, Pattegrise ved søerne , 2, 699, 2, 713, 2, 631, 2, 695, 2, 760, 61, 2,3, Fravænnede svin under 50 kg , 6, 092, 6, 173, 6, 130, 6, 045, 6, 077, - 15, -0,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 104, 3, 187, 3, 336, 3, 132, 3, 042, - 62, -2,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. juli 2021, 6. august 2021 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33199

Nyt

NYT: Mere mælk, men mindre økologi

9. juni 2023, Der blev indvejet 1.413 mio. kg mælk på mejerierne i første kvartal 2023, heraf var de 178 mio. kg økologisk. Produktionen af mælk var lidt større end samme kvartal sidste år, mens den økologiske produktion er faldet. Andelen af økologisk mælk vil formentlig falde yderligere, da forbrugerne pt. fravælger de dyrere produkter, herunder økologiske, pga. generelt høje fødevarepriser. Den faldende efterspørgsel er en af grundene til at nogle økologiske malkekobesætninger bliver omlagt tilbage til konventionelle. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. marts 2023 viser, at der var 553.000 malkekøer, hvilket er et fald på 3.000 køer i forhold til opgørelsen den 31. december 2022, se , Kvægbestanden, . En malkeko havde i gennemsnit en mælkeydelse på 10.798 kg EKM mælk i 2021, mens den i 2012 gav 8.968 kg mælk, se , Økonomien i landbrugets produktionsgrene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Forsat stort fald i produktionen af svin pga. færre slagtninger, Produktionen af svin faldt i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Dette skyldtes færre slagtninger, mens eksporten af levende svin steg. Slagtninger af svin faldt 16 pct. i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2023 se , Svinebestanden, viser et kraftigt fald i bestanden, hvilket betyder, at produktionen af svin fortsat falder yderligere. Dette har allerede medført at et større slagteri i Jylland lukker i løbet af sommeren. Alt i alt vil der blive slagtet færre slagtesvin i Danmark i 2023., Slagtninger af kvæg og fjerkræ steg, Slagtningerne af kvæg steg med 8,5 pct. i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Der blev slagtet 103.500 kreaturer i første kvartal 2023. Der blev slagtet 25 mio. fjerkræ, primært kyllinger, på slagterierne i første kvartal 2023, og det er 3,6 pct. flere end samme kvartal i 2022., Samlet set faldt den animalske produktion i første kvartal 2023 med 9,1 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens produktionen samlet set var 2,0 pct. lavere end i 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 1. kvt. 2022, , , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2023, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 107,8, 107,9, 91,5, 99,9, 98,0, -9,1, Kvæg, 46, 88,8, 95,2, 95,1, 114,4, 101,6, 14,4, Svin, 308, 111,3, 108,8, 85,8, 91,3, 95,3, -14,4, Fjerkræ, 26, 104,9, …, …, …, 104,3, -0,6, Mælk, 2, 195, 106,2, 109,6, 100,6, 111,0, 107,1, 0,8, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2022, 2023, , Ændring, 1. kvt. 2022, , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2023, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 109,3, 37,6, 37,8, 43,1, 118,5, , 8,4, Slagtninger, 1, 95,4, 32,6, 32,9, 37,9, 103,5, , 8,5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,0, 4,8, 5,2, 15,0, , 8,2, Heraf kalve, 12,3, 4,5, 4,4, 4,7, 13,6, , 10,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 28,2, 9,6, 9,6, 11,1, 30,3, , 7,8, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 575,8, 2, 855,3, 2, 412,7, 2, 647,4, 7, 915,4, , -7,7, Slagtninger, 1, 4, 989,4, 1, 642,1, 1, 259,5, 1, 273,9, 4, 175,5, , -16,3, Eksport af levende svin , 3 386,4, 3, 1 213,3, 3, 1 153,2, 3, 1 373,4, 3, 3 739,9, 3, , 4,3, Heraf smågrise, 3 456,2, 3, 1 195,6, 3, 1 131,0, 3, 1 344,7, 3, 3 67,3, 3, , 6,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 550,2, 177,0, 137,8, 144,1, 458,8, , -16,6, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 129,5, …, …, …, 24, 989,5, , 3,6, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 421,0, 488,7, 448,8, 494,8, 1, 432,5, , 0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 401,5, 482,2, 442,3, 488,4, 1, 413,0, , 0,8, Heraf konventionel, 1, 218,3, 420,4, 386,3, 427,9, 1, 234,7, , 1,3, Heraf økologisk, 183,2, 61,8, 56,0, 60,5, 178,3, , -2,7, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2023, 9. juni 2023 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46001

Nyt

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25269

Nyt

NYT: 19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

12. maj 2022, Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., Almen videnskabelig udvikling, står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud5, Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne, Blandt , almen videnskabelig udvikling, er det historisk set , naturvidenskab, og , F og U som ikke kan fordeles,, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til , naturvidenskab, ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til , F og U som ikke kan fordeles, har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh, De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2022, 12. maj 2022 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38337

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation