Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5481 - 5490 af 6441

NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34734

Nyt

NYT: Højeste antal svin siden 2008

8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26496

Nyt

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27041

Nyt

NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år, , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi. , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28047

Nyt

NYT: 1,5 mio. kvæg i Danmark

25. januar 2021, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1,5 mio. dyr 31. december 2020, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt i 2019. Der var 565.000 malkekøer, hvilket er 0,4 pct. flere. Det har medvirket til, at mælkeproduktionen i de første tre kvartaler af 2020 har været lidt over produktionen i 2019 (se , Animalsk produktion 3. kvt. 2020, 2020:425, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude, men flere kvier, Tyre og stude udgjorde 229.000 stk. og kvier 625.000 stk., hvoraf de 177.000 kvier var drægtige. Den lille stigning i bestanden skyldes primært flere kvier under et år, mens antallet af tyre og stude under et år samt ammekøer faldt. Antallet af ammekøer er stadig faldende og lå på 80.000 køer 31. december 2020, hvilket er et fald på knap 25 pct. på ti år., I Danmark er kvægproduktionen primært baseret på produktion af mælk, og langt de fleste køer er derfor malkekøer. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor i længere tid i bestanden. , Økonomien blev forbedret i 2019, De seneste regnskabstal for 2019 viser, at økonomien var bedre i 2019 for mælke-producenterne end i 2018 - og der blev flere økologiske mælkeproducenter. Nettooverskud pr. ko inkl. opdræt var 1.113 kr. i den konventionelle produktion, mens den var 909 kr. i den økologiske produktion. Hvis der ses på lønningsevnen pr. arbejdstime var den næsten ens med hhv. 226 kr. og 224 kr. pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kvægbestanden, , 2019, 2020, Ændring, , 31. dec., , 31. marts, , 30. juni, , 30. sept., , 31. dec., , 31. dec. 2019, - 31. dec. 2020, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 500, 220, 1, 496, 786, 1, 516, 779, 1, 512, 196, 1, 499, 683, -537, 0,0, Tyre og stude, 238, 767, 236, 373, 237, 988, 233, 028, 228, 593, -10, 174, -4,3, Under ½ år, 110, 799, 105, 788, 111, 406, 114, 256, 107, 935, -2, 864, -2,6, ½ år-<1 år, 91, 571, 91, 585, 82, 282, 78, 989, 85, 362, -6, 209, -6,8, 1-<2 år, 26, 124, 28, 395, 32, 415, 28, 398, 25, 221, -903, -3,5, 2 år og over, 10, 273, 10, 605, 11, 885, 11, 385, 10, 075, -198, -1,9, Kvier, 616, 022, 616, 379, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 9, 368, 1,5, Under ½ år, 165, 606, 161, 987, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 6, 628, 4,0, ½ år-<1 år, 153, 802, 159, 347, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 4, 424, 2,9, 1-<2 år, 254, 073, 254, 653, 258, 102, 255, 618, 253, 860, -213, -0,1, 2 år og over, 42, 541, 40, 392, 44, 329, 43, 464, 41, 070, -1, 471, -3,5, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 176, 082, 179, 269, 183, 678, 176, 471, 177, 441, 1, 359, 0,8, 1-<2 år, 152, 254, 158, 015, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 2, 656, 1,7, 2 år og over, 23, 828, 21, 254, 23, 240, 22, 891, 22, 531, -1, 297, -5,4, Køer, 645, 431, 644, 034, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 269, 0,0, Malkekøer, 562, 707, 561, 501, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 2, 520, 0,4, Ammekøer, 82, 724, 82, 533, 85, 780, 84, 356, 80, 473, -2, 251, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2020, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 228, 593, 625, 390, 565, 227, 80, 473, 1, 499, 683, Region Hovedstaden, 4, 984, 10, 646, 8, 063, 3, 344, 27, 037, København og Nordsjælland, 2, 2, 512, 4, 608, 2, 197, 2, 877, 12, 194, Landsdel Bornholm, 2, 472, 6, 038, 5, 866, 467, 14, 843, Region Sjælland, 14, 590, 28, 702, 17, 722, 10, 228, 71, 242, Region Syddanmark, 85, 261, 251, 964, 235, 977, 22, 202, 595, 404, Landsdel Fyn, 14, 278, 37, 368, 29, 974, 4, 864, 86, 484, Landsdel Sydjylland, 70, 983, 214, 596, 206, 003, 17, 338, 508, 920, Region Midtjylland, 69, 812, 187, 856, 169, 109, 24, 294, 451, 071, Landsdel Østjylland, 21, 104, 49, 717, 37, 754, 10, 802, 119, 377, Landsdel Vestjylland, 48, 708, 138, 139, 131, 355, 13, 492, 331, 694, Region Nordjylland, 53, 946, 146, 222, 134, 356, 20, 405, 354, 929, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2020, 25. januar 2021 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31344

Nyt

NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden, , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20640

Nyt

NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19737

Nyt

NYT: Antallet af landbrug falder, især i Jylland

20. maj 2016, Antallet af bedrifter med landbrug og gartneri faldt i 2015 med 3,5 pct. i forhold til 2014. Nedgangen rammer især landbruget i Jylland, hvor faldet er på 4,5 pct. mod 1,0 pct. i det øvrige Danmark. Den regionale forskel i udviklingen kan skyldes, at gældskrisen i landbruget især rammer bedrifter med husdyr, og husdyrbrug befinder sig hovedsageligt i Jylland., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Hele landet, Øerne, Jylland, , 1985, 2014, 2015, Ændring, 1985, -2015, 1985, 2014, 2015, 1985, 2014, 2015, , antal bedrifter, pct., antal bedrifter, Alle bedrifter, 92, 354, 37, 950, 36, 637, -60,3, 28, 814, 11, 206, 11, 098, 63, 540, 26, 744, 25, 538, 0,0-4,9 ha, 2, 888, 2, 014, 2, 286, -20,8, 1, 777, 603, 691, 1, 111, 1, 411, 1, 596, 5,0-9,9 ha, 15, 416, 7, 835, 7, 506, -51,3, 6, 174, 2, 462, 2, 631, 9, 242, 5, 373, 4, 875, 10,0-19,9 ha, 24, 051, 6, 941, 6, 490, -73,0, 7, 196, 1, 780, 1, 672, 16, 855, 5, 161, 4, 818, 20,0-29,9 ha, 17, 284, 3, 798, 3, 535, -79,5, 4, 949, 1, 284, 1, 076, 12, 335, 2, 515, 2, 459, 30,0-49,9 ha, 18, 590, 4, 264, 4, 018, -78,4, 4, 831, 1, 336, 1, 170, 13, 759, 2, 928, 2, 848, 50,0-99,9 ha, 11, 336, 5, 216, 4, 945, -56,4, 2, 907, 1, 487, 1, 637, 8, 429, 3, 729, 3, 308, 100,0 ha og over, 2, 789, 7, 882, 7, 856, 181,7, 980, 2, 255, 2, 221, 1, 809, 5, 627, 5, 635, Antallet af landbrug er mere end halveret på 30 år, I løbet af 30 år er antallet af bedrifter faldet med 60 pct., og denne udvikling er omtrent den samme i Jylland og på Øerne. I begge egne af landet ser man også den samme tendens i retning af flere store bedrifter på mindst 100 ha. Bedrifter med mindst 100 ha er den eneste størrelsesgruppe, som er steget i perioden 1985-2015. Heraf er antallet af bedrifter på mindst 400 ha steget fra 100 til 900. , Landbrugsaktiviteten er ikke faldet tilsvarende, Selv om der er blevet langt færre bedrifter, så er landbrugsaktiviteten ikke faldet tilsvarende. Således er fx landbrugsarealet kun faldet med 6 pct. siden 1985, og høsten af korn var 18 pct. større i perioden 2010-2014 sammenlignet med perioden 1983-1987. Kvægbestanden er faldet med 40 pct., men det skal ses i lyset af, at mælkeydelsen for malkekøerne næsten er fordoblet og produktionen af mælk er dermed uændret. Svinestanden er endvidere steget med rundt regnet en tredjedel i perioden., Lignende udvikling i Sverige som i Danmark, Det svenske landbrug har gennem årene gennemgået en lignende udvikling som i Danmark, dog med et noget mindre fald i antal bedrifter. Fra 1985 til 2013 er antallet af svenske bedrifter faldet med lidt under 40 pct. mod 60 pct. for Danmark. I samme periode er andelen af store landbrug med mindst 100 ha steget fra 3 pct. til 10 pct., hvor den samme andel i Danmark steg fra 3 til 20 pct. fra 1985 til 2013. I 2013 havde Sverige i alt 67.000 landbrug mod 39.000 i Danmark., Antal bedrifter i Sverige fordelt efter størrelse, , 1985, 1990, 2005, 2007, 2010, 2013, Ændring, 1985-2013, , antal bedrifter, pct., Alle bedrifter, 109, 029, 96, 560, 75, 808, 72, 609, 71, 091, 67, 146, -38,4, 0,0-4,9 ha, 17, 865, 14, 957, 14, 486, 14, 038, 11, 601, 10, 142, -43,2, 5,0-9,9 ha, 22, 110, 19, 020, 14, 117, 13, 701, 13, 943, 13, 857, -37,3, 10,0-19,9 ha, 24, 660, 20, 832, 14, 147, 13, 493, 13, 008, 12, 439, -49,6, 20,0-29,9 ha, 14, 423, 12, 177, 7, 583, 7, 122, 6, 603, 6, 022, -58,2, 30,0-49,9 ha, 15, 536, 14, 223, 8, 862, 8, 259, 7, 490, 6, 778, -56,4, 50,0-99,9 ha, 10, 923, 11, 348, 9, 569, 8, 957, 8, 205, 7, 368, -32,5, 100,0 ha og over, 3, 512, 4, 003, 6, 099, 6, 165, 6, 456, 6, 605, 88,1, Kilde: Statistiska centralbyrån., Landbrugs- og gartneritællingen 22. maj 2015, 20. maj 2016 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21902

Nyt

NYT: Færre slagtninger af kvæg

24. maj 2016, Der blev slagtet 2,4 pct. færre kvæg i første kvartal end det samme kvartal sidste år. Det skyldtes udelukkende et fald i slagtningerne af handyr, da slagtningerne af kvier og køer steg. Faldet i slagtningerne af tyre og stude skyldtes primært en eksport af tyrekalve til opfedning i ulandet. I alt blev der slagtet 114.000 kvæg i Danmark, hvor tyre og stude udgjorde 44 pct., køer 43 pct. og kvier 12 pct. Den samlede produktion af okse- og kalvekød i Danmark faldt 4,2 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år., Stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 1,0 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes, at produktionen af mælk steg med 8,7 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder næsten alle salgsprodukterne. Kun kvæg lå under og faldt 6,4 pct., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2016, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2010, 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 104,9, 106,2, 100,5, 111,4, 105,9, 1,0, Kvæg, 42, 99,7, 90,1, 94,1, 96,4, 93,6, -6,2, Svin, 340, 106,8, 104,3, 97,4, 111,0, 104,2, -2,4, Fjerkræ, 25, 103,8, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 102,8, 112,9, 107,3, 115,1, 111,8, 8,7, Æg, 11, 108,0, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. 2 Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Mælkeproduktionen stiger forsat, Den totale produktion af mælk er steget med 8,6 pct., mens den økologiske mælkeproduktion er steget med 14,4 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Den økologiske mælk udgør 9,2 pct. af den totale produktion. Den øgede mælkeproduktion skyldtes mælkekvotens ophør 1. april 2015 (læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, ). Landmændene har bl.a. øget mælkeproduktionen ved at slagte færre køer i 2015 end året før., Animalsk produktion, , 2015, 2016, , Ændring, 1. kvt. 2015, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2016, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 128,5, 39,9, 40,4, 42,9, 123,2, , -4,2, Slagtninger, 1, 116,5, 37,2, 37,5, 39,1, 113,7, , -2,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,0, 2,7, 3,0, 3,8, 9,5, , -21,2, Heraf kalve, 8,2, 2,7, 2,5, 3,2, 8,3, , 1,6, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,9, 10,5, 10,7, 11,2, 32,5, , -4,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 923,0, 2, 688,8, 2, 450,8, 2, 549,4, 7, 689,0, , -3,0, Slagtninger, 1, 4, 917,5, 1, 527,7, 1, 473,5, 1, 394,7, 4, 396,0, , -10,6, Eksport af levende svin , 3, 005,5, 1, 161,0, 977,3, 1, 154,6, 3, 293,0, , 9,6, Heraf smågrise, 2, 902,5, 1, 140,7, 951,9, 1, 130,8, 3, 223,4, , 11,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 516,4, 165,2, 154,4, 176,7, 496,3, , -3,9, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 087, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 261,4, 461,1, 438,6, 470,1, 1, 369,8, , 8,6, Heraf økologisk, 110,5, 42,8, 40,6, 43,0, 126,4, , 14,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20967

Nyt

NYT: Laveste svinebestand i 25 år

8. februar 2023, Bestanden af svin i Danmark var på 11,5 mio. stk. 1. januar 2023. Det er 1,6 mio. færre svin end på samme tidspunkt sidste år. På et år er bestanden af svin dermed faldet 12,2 pct. - og bestanden er nu den laveste i 25 år. Der er fald for alle typer af svin. Det mindste fald er for sopolte, som er de kommende søer i produktionen. Nedgangen i svinebestanden skyldes dårlig økonomi i produktionen, som har betydet at flere producenter lukker produktionen helt eller delvist, mens andre producenter vælger perioden til at sanere deres besætninger for sygdomme som PRRS. Det er ikke kun i Danmark, at der ses en stor nedgang i bestanden af svin, de seneste tal for Tyskland, viser en nedgang på 10 pct. og en bestand på 21,3 mio. svin, se , Eurostats tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fortsat stor nedgang i antallet af søer og pattegrise, Antallet af søer er 915.000 stk., hvilket er et fald på 10,3 pct., hvilket svarer til 105.000 søer på bare et år. Det største fald ses i antallet af diegivende søer, som faldt 10,6 pct. til 186.000 stk., og antallet af pattegrise ved søerne faldt 9,9 pct. til 2.332.000 stk. Antallet af andre drægtige søer faldt 10,4 pct. til 517.000 stk., mens antallet af sopolte faldt mindst med 5,1 pct. til 203.000 stk. Konsekvensen af den faldende sobestand vil være, at antallet af slagtninger og eksporten af smågrise vil falde i Danmark. , Stort fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 11,5 pct. til 5.357.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 16,6 pct. til 2.718.000 stk. Opgørelsen af slagtesvin de seneste år er påvirket af, at en del af disse har gået et par uger mere i stalden pga. kapacitetsproblemer på slagterierne og samtidig kan der i forbindelse med årsskiftet ske flytning af slagtningerne. Der slagtes færre svin i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:386, , samme tendens ses i Europa, se , Eurostat database, . , Svinebestanden, , 2022, 2023, Ændring, 1. jan. 2022, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2023, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 13, 152, 12, 465, 12, 179, 11, 902, 11, 541, -1, 611, -12,2, Avlsorner , 10, 10, 10, 10, 10, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 020, 978, 968, 939, 915, -, 105, -10,3, Gylte , 192, 185, 186, 179, 174, - 18, -8,9, Andre drægtige , 585, 555, 548, 531, 524, - 61, -10,4, Diegivende , 207, 205, 201, 196, 186, - 21, -10,6, Golde , 36, 33, 33, 33, 31, - 5, -13,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 8, 6, 6, - 1, -14,3, Sopolte , 215, 213, 223, 218, 203, - 12, -5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 592, 2, 569, 2, 512, 2, 472, 2, 332, -, 260, -9,9, Fravænnede svin under 50 kg , 6, 048, 5, 774, 5, 664, 5, 485, 5, 357, -, 691, -11,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 260, 2, 914, 2, 794, 2, 772, 2, 718, -, 542, -16,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2023, 8. februar 2023 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2023, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40187

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation