Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5441 - 5450 af 6443

NYT: Fortsat mindre kvægbestand i Danmark

25. juli 2023, Bestanden af kvæg i Danmark falder og falder. Der var 1.443.500 stk. den 30. juni 2023 - et fald på 2,1 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Tilbagegangen gælder for alle grupper af kvæg, og antallet af dyr er på laveste niveau i mands minde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Færre malkekøer og ammekøer, Der er 553.300 malkekøer, hvilket er 3.900 eller 0,7 pct. færre end 1. juni 2022. Antallet af ammekøer faldt med 4.800 stk. til 71.800 stk., hvilket er et fald på 6,3 pct. Fra 2021 til 2022 blev antallet af bedrifter med malkekøer reduceret med 5,1 pct. til 2.384 bedrifter, mens antallet af bedrifter med ammekøer blev reduceret med 3,1 pct. til 6.041 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/hdyr1, )., Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude faldt 5,4 pct. til 205.700 stk., mens antallet af kvier blev reduceret med 1,6 pct. til 622.800 kvier. Det er især antallet af tyre under et år, der er faldet, mens det for kviernes vedkommende er kvier over et år, hvilket indikerer et fortsat fald i antal køer., De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 viser, at driftsresultatet var det bedste nogensinde, og det var bedst for konventionelle heltidsbedrifter med malkekøer med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . Alligevel er bestanden af malkekøer fortsat nedadgående., Kvægbestanden, , 2022, 2023, Ændring, , 30. juni, 30. sept., 31. dec., 30. marts, 30. juni, 30. juni 2022, - 30. juni 2023, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 484, 377, 1, 481, 196, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, -30, 847, -2,1, Tyre og stude, 217, 483, 212, 267, 208, 243, 207, 143, 205, 698, -11, 785, -5,4, Under ½ år, 104, 988, 103, 077, 97, 526, 94, 686, 98, 364, -6, 624, -6,3, ½ år-1 år, 73, 446, 73, 234, 78, 455, 76, 893, 68, 629, -4, 817, -6,6, 1-2 år, 27, 730, 25, 069, 22, 654, 25, 618, 27, 542, -, 188, -0,7, 2 år og over, 11, 319, 10, 887, 9, 608, 9, 946, 11, 163, -, 156, -1,4, Kvier, 633, 172, 636, 678, 631, 549, 626, 231, 622, 767, -10, 405, -1,6, Under ½ år, 168, 820, 174, 353, 173, 819, 167, 245, 167, 240, -1, 580, -0,9, ½ år-1 år, 162, 674, 158, 611, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 713, 0,4, 1-2 år, 262, 512, 263, 023, 258, 613, 255, 231, 253, 925, -8, 587, -3,3, 2 år og over, 39, 166, 40, 691, 38, 490, 37, 888, 38, 215, -, 951, -2,4, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 181, 722, 179, 051, 176, 576, 175, 692, 173, 210, -8, 512, -4,7, 1-2 år, 161, 687, 157, 350, 155, 237, 155, 825, 153, 750, -7, 937, -4,9, 2 år og over, 20, 035, 21, 701, 21, 339, 19, 867, 19, 460, -, 575, -2,9, Køer, 633, 722, 632, 251, 626, 608, 623, 224, 625, 065, -8, 657, -1,4, Malkekøer, 557, 108, 557, 831, 556, 289, 553, 305, 553, 256, -3, 852, -0,7, Ammekøer, 76, 614, 74, 420, 70, 319, 69, 919, 71, 809, -4, 805, -6,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2023, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 205, 698, 622, 767, 553, 256, 71, 809, 1, 453, 530, Region Hovedstaden, 5, 199, 10, 726, 7, 271, 3, 409, 26, 605, København og Nordsjælland, 2, 2, 520, 4, 632, 1, 668, 2, 959, 11, 779, Landsdel Bornholm, 2, 679, 6, 094, 5, 603, 450, 14, 826, Region Sjælland, 13, 228, 26, 831, 16, 843, 8, 910, 65, 812, Region Syddanmark, 75, 265, 250, 753, 229, 506, 20, 296, 575, 820, Landsdel Fyn, 13, 232, 35, 146, 26, 671, 4, 538, 79, 587, Landsdel Sydjylland, 62, 033, 215, 607, 202, 835, 15, 758, 496, 233, Region Midtjylland, 62, 088, 190, 466, 168, 028, 21, 580, 442, 162, Landsdel Østjylland, 19, 153, 49, 075, 37, 586, 9, 530, 115, 344, Landsdel Vestjylland, 42, 935, 141, 391, 130, 442, 12, 050, 326, 818, Region Nordjylland, 49, 918, 143, 991, 131, 608, 17, 614, 343, 131, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 30. juni 2023, 25. juli 2023 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45738

Nyt

NYT: Fortsat flere malkekøer

26. januar 2016, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2015, hvilket er en stigning på 4,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkekvoternes ophør 1. april 2015 er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer. Landmændene er i gang med at optimere deres produktion af mælk, da de nu kan producere frit uden risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote., Tilpasning af besætningerne efter mælkekvoters ophør, Tilpasning af besætningerne har betydet, at der bliver leveret mere mælk til mejerierne, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ,, og slagtet færre køer i 2015 end 2014, se , www.statistikbanken.dk/ani41, . , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Stigning i bestand af kvæg, Den samlede kvægbestand var 1.566.000 stk. 31. december 2015, hvilket er 0,9 pct. flere end samme tidspunkt i 2014. Denne stigning i bestanden skyldtes flere malkekøer, samt flere kalve (tyre og stude samt kvier under ½ år). , Der var 257.000 tyre og stude samt 645.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,1 pct. for kvierne. Antallet af kalve under ½ år er steget for begge køn, mens antallet af tyre og stude samt kvier over ½ år og ældre er faldet., Antal ammekøer det laveste siden 1990, Den samlede bestand af køer var på 664.000, hvilket er en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2014. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. til 94.000, som er det laveste siden 1990, se , www.statistikbanken.dk/hdyr1, ., Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 0,5 pct. til 192.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over. , Kvægbestanden, , 2014, 2015, Ændring, , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2014, - 31. dec. 2015, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 13, 0,9, Tyre og stude, 258, 256, 257, 257, 257, -1, -0,3, Under ½ år, 115, 115, 123, 127, 121, 7, 5,8, ½ år-1 år, 101, 98, 86, 87, 98, -4, -3,5, 1-2 år, 31, 33, 35, 32, 28, -3, -9,6, 2 år og over, 11, 11, 11, 12, 10, -1, -7,4, Kvier, 1, 652, 648, 651, 651, 645, -7, -1,1, Under ½ år, 158, 155, 161, 165, 162, 5, 2,9, ½ år-1 år, 160, 160, 153, 151, 157, -3, -2,1, 1-2 år, 276, 277, 281, 279, 274, -2, -0,6, 2 år og over, 58, 56, 56, 56, 52, -7, -11,1, Køer, 643, 645, 661, 666, 664, 21, 3,2, Malkekøer, 547, 549, 561, 567, 570, 23, 4,3, Ammekøer, 96, 96, 99, 99, 94, -3, -2,7, Drægtige kvier , 192, 197, 201, 196, 192, 1, 0,5, 1-2 år, 156, 163, 167, 161, 161, 5, 3,4, 2 år og over, 36, 34, 34, 34, 32, -4, -12,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2015, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 257, 194, 645, 137, 570, 400, 93, 763, 1, 566, 494, Region Hovedstaden, 5, 172, 12, 078, 9, 262, 3, 576, 30, 088, København og Nordsjælland, 1, 3, 043, 5, 766, 3, 162, 3, 053, 15, 024, Landsdel Bornholm, 2, 129, 6, 312, 6, 100, 523, 15, 064, Region Sjælland, 17, 608, 30, 865, 20, 088, 11, 343, 79, 904, Region Syddanmark, 87, 839, 254, 736, 236, 886, 26, 097, 605, 558, Landsdel Fyn, 14, 431, 37, 323, 31, 701, 5, 720, 89, 175, Landsdel Sydjylland, 73, 408, 217, 413, 205, 185, 20, 377, 516, 383, Region Midtjylland, 88, 273, 192, 789, 168, 979, 29, 917, 479, 958, Landsdel Østjylland, 26, 324, 52, 269, 39, 125, 12, 901, 130, 619, Landsdel Vestjylland, 61, 949, 140, 520, 129, 854, 17, 016, 349, 339, Region Nordjylland, 58, 302, 154, 669, 135, 185, 22, 830, 370, 986, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2015, 26. januar 2016 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20623

Nyt

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25269

Nyt

NYT: Stor eksport af levende kvæg

20. november 2014, Eksporten af levende kvæg steg med 27,8 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. I tredje kvartal blev 12,8 pct. af produktion af kvæg eksporteret, og det var overvejende spædkalve. Eksporten af spædkalve har ligget på samme niveau det seneste år, mens den er steget for de voksne dyr, dog med et lille fald i seneste kvartal. Samtidig steg antallet af slagtninger med 4,1 pct. i Danmark. Den større eksport og især de flere slagtninger skyldtes landmændenes behov for at tilpasse mælkeproduktion til mælkekvoten, som er uændret i forhold til sidste år., Sammenhæng mellem mælk og kødproduktion, Slagtninger af kvæg og hermed kødproduktionen hænger i Danmark tæt sammen med mælkeproduktionen og dermed antallet af malkekøer. Når køerne har en højre mælkeydelse i år end sidste år, så har landmændene behov for færre køer til at opfylde deres mælkekvote, og resultatet bliver, at flere køer sendes til slagtning., Samlet stigning i den animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes at alle produktionsgrene steg, undtagen fjerkræ, som faldt med 6,7 pct. Produktionen af svin er som det eneste af de betydende animalske produkter på et lavere niveau end i 2010., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 100,4, 104,0, 98,9, 102,3, 101,9, 1,5, Kvæg, 42, 93,3, 79,6, 104,4, 119,8, 101,3, 8,5, Svin, 340, 96,6, 102,9, 92,2, 100,4, 98,5, 1,9, Fjerkræ, 25, 110,0, …, …, …, 102,7, -6,7, Mælk, 213, 106,1, 111,1, 109,2, 101,8, 107,4, 1,2, Æg, 11, 110,5, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Animalsk produktion, , 2013, 2014, , Ændring, 3. kvt. 2013, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2014, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 130,7, 37,3, 47,6, 54,4, 139,3, , 6,6, Slagtninger, 1, 116,8, 31,8, 41,8, 47,9, 121,5, , 4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,5, 5,8, 6,5, 17,8, , 27,8, Heraf kalve, 11,7, 4,5, 3,6, 3,5, 11,7, , -0,6, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,6, 9,1, 12,2, 14,2, 35,4, , 8,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7 123,0, 2 525,4, 2 428,7, 2 528,2, 7 482,3, , 5,0, Slagtninger, 1, 4 712,6, 1 618,8, 1 474,8, 1 579,0, 4 672,6, , -0,8, Eksport af levende svin , 2 410,5, 906,6, 954,0, 949,2, 2 809,7, , 16,6, Heraf smågrise, 2 308,7, 872,3, 926,7, 922,3, 2 721,3, , 17,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 463,9, 164,1, 148,9, 161,4, 474,4, , 2,2, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 658, …, …, …, 23, 788, , -10,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1 301,5, 453,8, 446,3, 416,5, 1 316,6, , 1,2, Heraf økologisk, 120,1, 42,1, 39,1, 37,3, 118,5, , -1,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 587, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19355

Nyt

NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf, , , , , , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf, , , , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27914

Nyt

NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34734

Nyt

NYT: Højeste antal svin siden 2008

8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26496

Nyt

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2018, 2019, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos, , , , , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31408

Nyt

NYT: Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

20. maj 2020, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer. Skrabeæg udgør 45 pct. af ægproduktionen, mens 30 pct. er økologiske æg, 17 pct. buræg og blot 8 pct. er fra fritgående høns., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Stort set uændret animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 0,3 pct. i første kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at der blev slagtet færre kreaturer i Danmark., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 1. kvt. 2019, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,3, 109,0, 100,1, 102,0, 103,0, -0,3, Kvæg, 46, 108,5, 101,8, 94,5, 104,3, 100,2, -7,6, Svin, 308, 99,7, 110,2, 99,6, 97,3, 102,3, 2,7, Fjerkræ, 26, 109,1, …, …, …, 113,6, 4,2, Mælk, 2, 195, 106,3, 108,8, 102,7, 109,6, 107,0, 0,7, Æg, 10, 115,5, …, …, …, 117,3, 1,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger af kreatur og svin, men flere slagtninger af fjerkræ, I første kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 4,2 pct. og slagtningerne af svin faldt 0,6 pct., mens slagtningerne af fjerkræ steg 3,2 pct. i forhold til første kvartal 2019. Eksporten af levende kvæg steg med 8,9 pct. og levende svin med 1,1 pct.. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Den totale produktion af mælk steg 0,7 pct., mens den økologiske mælk steg med 1,7 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år., Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 1. kvt. 2019, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 130,0, 45,1, 37,4, 42,0, 124,5, , -4,2, Slagtninger, 1, 117,3, 39,7, 33,1, 37,9, 110,7, , -5,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,7, 5,5, 4,3, 4,1, 13,9, , 8,9, Heraf kalve, 10,9, 5,3, 3,9, 3,8, 12,9, , 18,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,4, 11,6, 9,8, 11,0, 32,5, , -5,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 146,6, 2, 889,4, 2, 593,0, 2, 614,2, 8, 096,6, , -0,6, Slagtninger, 1, 4, 418,5, 1, 534,1, 1, 426,5, 1, 367,1, 4, 327,8, , -2,1, Eksport af levende svin , 3, 728,1, 1, 355,3, 1, 166,4, 1, 247,1, 3, 768,8, , 1,1, Heraf smågrise, 3, 669,0, 1, 329,8, 1, 138,2, 1, 216,6, 3, 684,6, , 0,4, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 481,8, 177,7, 160,3, 156,1, 494,1, , 2,5, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 900,3, …, …, …, 26, 717,0, , 3,2, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 422,6, 485,2, 458,0, 488,7, 1, 432,1, , 0,7, Heraf økologisk, 181,0, 62,9, 58,7, 62,4, 184,0, , 1,7, ÆgSamlet produktion3, 20,3, …, …, …, 20,6, , 1,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,1, , 3,5, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5, , -5,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 8,3, , 3,2, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,6, , 0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30133

Nyt

NYT: Fortsat færre kvæg i Danmark

26. januar 2022, Bestanden af kvæg i Danmark er nu under 1,5 mio. stk. Det seneste år er bestanden faldet 1,3 pct. til 1.479.779 stk., og på 20 år er den faldet 20 pct. På 50 år er den faldet 45 pct., 7. januar 1971 året før Danmark stemte sig ind i EF, var bestanden på 2.678.000 stk. Hundyr, i form af køer og kvier, udgør ca. 85 pct. af bestanden, da langt det meste af kvæget bruges til produktion af mælk. De fleste kvier bliver til malkekøer, mens lidt over halvdelen af tyrene bliver slagtet, inden de er et år gamle. Derudover er der en lille eksport af kvæg til avl, tyrekalve til opfedning samt slagtedyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, (data fra 2008) og , www.statistikbanken.dk/kvaeg4, (data før 2008), Færre køer, tyre og stude samt lidt flere kvier, Reduktionen i bestanden på 1,3 pct. skyldes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Der var 559.270 malkekøer, hvilket svarede til en reduktion på 1,1 pct. i forhold til sidste år, mens antallet af ammekøer faldt med 6,1 pct. til 75.604 stk. Tyre og stude udgjorde 218.145 stk., hvilket var 4,6 pct. færre end året før, og kvier udgjorde 626.760 stk., hvilket var en stigning på 0,2 pct. Ser man på den geografiske fordeling af kvægbestanden er både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer i overtal i Jylland, og blot 12 pct. af den samlede kvægbestand findes øst for Lillebælt. , Økonomien i mælkeproduktion er bedre end i kødproduktion, Økonomien i mælkeproduktion er i gennemsnit en bedre forretning end kødproduktion for landmændene. De seneste økonomiske tal for 2020 viser, at produktionen af slagtekalve efter ammekøer (kødkvæg) er ringere end for malkekøer målt på lønningsevne pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, . Her kan også læses, at økonomien i den økologiske mælkeproduktion i 2020 var bedre end i den konventionnelle, mens det var omvendt i perioden 2017-2019. , Kvægbestanden, , 2020, 2021, Ændring, , 31. dec., 31. marts. , , 30. juni, , 30. sept., 31. dec., , 31. dec. 2020, - 31. dec. 2021, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 499, 683, 1, 498, 160, 1, 503, 300, 1, 501, 150, 1, 479, 779, -19, 904, -1,3, Tyre og stude, 228, 593, 228, 978, 226, 546, 222, 939, 218, 145, -10, 448, -4,6, Under ½ år, 107, 935, 103, 823, 107, 073, 108, 415, 103, 595, -4, 340, -4,0, ½ år-<1 år, 85, 362, 86, 853, 78, 135, 75, 962, 80, 144, -5, 218, -6,1, 1-<2 år, 25, 221, 28, 021, 29, 621, 26, 902, 24, 127, -1, 094, -4,3, 2 år og over, 10, 075, 10, 281, 11, 717, 11, 660, 10, 279, 204, 2,0, Kvier, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 633, 555, 626, 760, 1, 370, 0,2, Under ½ år, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 172, 210, 171, 629, -, 605, -0,4, ½ år-<1 år, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 160, 243, 160, 264, 2, 038, 1,3, 1-<2 år, 253, 860, 256, 020, 257, 162, 259, 468, 255, 978, 2, 118, 0,8, 2 år og over, 41, 070, 38, 338, 40, 647, 41, 634, 38, 889, -2, 181, -5,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 177, 441, 179, 840, 180, 225, 177, 031, 175, 099, -2, 342, -1,3, 1-<2 år, 154, 910, 160, 055, 159, 172, 155, 123, 154, 222, -, 688, -0,4, 2 år og over, 22, 531, 19, 785, 21, 053, 21, 908, 20, 877, -1, 654, -7,3, Køer, 645, 700, 642, 988, 646, 731, 644, 656, 634, 874, -10, 826, -1,7, Malkekøer, 565, 227, 562, 712, 564, 730, 563, 527, 559, 270, -5, 957, -1,1, Ammekøer, 80, 473, 80, 276, 82, 001, 81, 129, 75, 604, -4, 869, -6,1, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2021, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 218, 145, 626, 760, 559, 270, 75, 604, 1, 479, 779, Region Hovedstaden, 4, 992, 10, 935, 8, 142, 3, 268, 27, 337, København og Nordsjælland, 2, 2, 554, 4, 621, 2, 223, 2, 814, 12, 212, Landsdel Bornholm, 2, 438, 6, 314, 5, 919, 454, 15, 125, Region Sjælland, 13, 484, 27, 931, 16, 582, 9, 739, 67, 736, Region Syddanmark, 81, 830, 252, 836, 233, 012, 21, 214, 588, 892, Landsdel Fyn, 13, 607, 37, 308, 29, 375, 4, 634, 84, 924, Landsdel Sydjylland, 68, 223, 215, 528, 203, 637, 16, 580, 503, 968, Region Midtjylland, 65, 511, 189, 261, 167, 960, 22, 660, 445, 392, Landsdel Østjylland, 19, 404, 48, 682, 37, 367, 10, 022, 115, 475, Landsdel Vestjylland, 46, 107, 140, 579, 130, 593, 12, 638, 329, 917, Region Nordjylland, 52, 328, 145, 797, 133, 574, 18, 723, 350, 422, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2021, 26. januar 2022 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33198

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation