Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5421 - 5430 af 6443

NYT: Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien

2. december 2021, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til , spilde- og regnvandshåndtering, . I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for , luftkvalitet og klima, samt , reduceret energi- og varmeforbrug, repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, . Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . Også den, kemiske industri, brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for , plast-, glas- og betonindustri, ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af , luftkvalitet og klima, . Inden for , elektronik og maskinindustri, dominerer udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 407, 17, 34, 27, 13, 9, Råstofindvinding, 48, 21, 52, 8, 6, 8, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 874, 6, 56, 17, 14, 7, Tekstil- og læderindustri, 32, 6, 28, 47, 6, 16, Træ- og papirindustri, trykkeri, 128, 25, 18, 42, 9, 6, Olieraffinaderier mv., 81, 65, 23, 9, 1, 1, Kemisk industri, 452, 8, 52, 30, 5, 4, Medicinalindustri, 307, 12, 41, 24, 18, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 453, 38, 12, 25, 17, 8, Metalindustri, 228, 21, 18, 45, 6, 11, Elektronikindustri, 33, 12, 21, 45, 6, 15, Fremstilling af elektrisk udstyr, 43, 16, 14, 42, 21, 7, Maskinindustri, 200, 16, 14, 43, 19, 9, Transportmiddelindustri, 29, 14, 14, 48, 14, 10, Møbel og anden industri, 111, 14, 14, 49, 13, 10, Energi- og vandforsyning, 388, 22, 15, 22, 17, 24, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Flest interne udgifter i den kemiske industri, Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i , kemiske industri, . Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte , fødevareindustrien, ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne, De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i , fødevareindustrien, og , medicinalindustrien, lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den , kemiske industri, brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx , maskinindustrien., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, 2. december 2021 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31427

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

21. december 2022, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2021 er opgjort til 73,3 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet i 2021 for BNP brugt på FoU var næsten uændret i forhold til 2020. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct. Fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel var stabil indtil 2017, hvorefter den offentlige sektors andel har været svagt stigende frem til 2021. I 2021 bidrog erhvervslivet med 44,6 mia. kr. og den offentlige sektor med 28,7 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 4,8 mia. kr. i forhold til 2020 (målt i løbende priser)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Stigning i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2021 blev der samlet anvendt 64.700 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 46.300 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set steg antallet af årsværk med 4.600 fra 2020 til 2021, hvoraf 2.800 årsværk var forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale - er med 18.400 årsværk i 2021 steget med 1.800 årsværk sammenlignet med 2020., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2021 til 26.200 årsværk, hvoraf 20.000 (76 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 38.500 FoU årsværk, hvoraf 26.300 årsværk (68 pct.) var forskere., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på forskning og udvikling, Sveriges FoU-udgifter udgjorde 3,4 pct. af BNP i 2021, og siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Finlands FoU-udgifter udgjorde næsten 3 pct. af BNP i 2021, og var for første gang siden 2014 større end niveauet i Danmark. Niveauet i Danmark har været stabilt på omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2021. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Islands FoU udgifter udgjorde en stigende andel af BNP i perioden 2019-2021, FoU-udgifternes andel af BNP i Island har været stigende siden 2019 og udgjorde 2,8 pct. af BNP i 2021. Norge havde med 2,0 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande i 2021. Faldet i andelen af BNP brugt til FoU i Norge skyldes, at stigningen i BNP fra 2020 til 2021 var væsentligt højere end stigningen i udgifter til FoU., Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. Blandt de nordiske lande er det i 2021 kun Sverige, der lever op til Barcelona-målsætningen. Finland, Danmark og Island er tæt på at opfylde målsætningen, mens Norge med en andel på 2,0 pct. af BNP ligger under de øvrige nordiske lande, og også under gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i 2021 er 2,3 pct. af BNP. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 342, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 044, 28, 740, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, 3,4, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, 2,9, Island, 1,7, 1,9, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, 2,8, EU (27), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, 2,0, *Foreløbige tal., Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2021, 21. december 2022 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40235

Nyt

NYT: Størst vækst i de mellemstore virksomheder

3. maj 2023, I 2021 var der 328.500 reelt aktive virksomheder i Danmark. Der var tale om en samlet stigning på 5.750 firmaer, svarende til 1,8 pct., i forhold til året før. Antallet af beskæftigede (omregnet til fuldtidsansatte) voksede med næsten 64.000, svarende til 2,8 pct., fra 2.288.000 i 2020 til 2.352.000 i 2021. Antallet af virksomheder og ansatte steg inden for alle størrelsesgrupper. Den største relative vækst, målt på både antal firmaer og antal ansatte, var i de mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte. Antallet af ansatte steg med 13.000, svarende til 3,5 pct., mens antallet af firmaer steg med 120 svarende til 3,1 pct., Kilde: Baseret på særkørsel fra , www.statistikbanken.dk/gf8, Nye muligheder med data fordelt på kommuner, Den nye statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/gf02, gør det muligt at trække information om antal firmaer, fordelt på kommuner, landsdele og regioner samt det mest detaljerede brancheniveau. Generel firmastatik opgøres på firmaniveau, hvilket betyder, at firmaer med flere arbejdssteder kun tæller med i den kommune, som hovedsædet er placeret i., Industrivirksomhederne fylder mindst i de store byer, Kortet herunder er lavet med et udtræk fra den nye statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/gf02, . Andelen som , Industri mv., udgør, målt på antal firmaer, er størst i de tre landkommuner Mariagerfjord (13,1 pct.), Morsø (12 pct.) og Lemvig (11,6 pct.). Modsat findes industrivirksomhedernes laveste andele i hovedstadskommunerne Gentofte (2,5 pct.), Frederiksberg (2,9 pct.) og Hørsholm (2,9 pct.). På landsplan udgør , Industri mv., 6 pct. af de reelt aktive virksomheder. Kortet nedenfor illustrerer at , Industri mv., i de fleste land-, oplands- og provinskommuner udgør en andel, der ligger over gennemsnittet, mens andelen ligger under landsgennemsnittet i samtlige storby- og hovedstadskommuner., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf02, Stor forskel på erhvervssammensætningen i land og by, I landkommunerne udgjorde , Industri mv., 8,2 pct. af virksomhederne, hvilket er en dobbelt så stor andel som i hovedstads- og storbykommunerne. Ikke overraskende er forskellen endnu større, når man ser på de primære erhverv , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , som fylder meget lidt i hovedstads- og storbykommunerne. Omvendt forholder det sig inden for , Information og kommunikation, , hvor andelen i hovedstads- og storbykommunerne er over fire gange større end i landkommunerne. , Handel og transport mv., viser en lighed imellem landkommunerne og hovedstads- og storbykommunerne, denne branchegruppe udgør over 20 pct. i begge områder. , Erhvervssammensætning i hovedstads- og storbykommuner og i landkommuner. 2021, , Hovedstads- og storbykommuner, Landkommuner, , Antal, Andel pct., Antal, Andel pct., I alt, 134, 592, 100,0, 66, 331, 100,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 624, 1,2, 11, 532, 17,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 379, 4,0, 5, 418, 8,2, Bygge og anlæg, 11, 206, 8,3, 7, 808, 11,8, Handel og transport mv., 28, 074, 20,9, 13, 481, 20,3, Information og kommunikation, 13, 112, 9,7, 1, 405, 2,1, Finansiering og forsikring, 7, 151, 5,3, 2, 416, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 11, 601, 8,6, 6, 553, 9,9, Erhvervsservice, 30, 829, 22,9, 8, 099, 12,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 13, 705, 10,2, 4, 585, 6,9, Kultur, fritid og anden service, 11, 901, 8,8, 5, 020, 7,6, Uoplyst aktivitet, 10, 0,0, 14, 0,0, Anm: Kommunegrupperne kan ses på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf02, Generel firmastatistik 2021, 3. maj 2023 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45786

Nyt

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52042

Nyt

NYT: Flere firmaer i branchen Videnservice i 2023

5. juni 2025, Branchen , Videnservice, havde 42.300 aktive firmaer i 2023, hvilket var en stigning på 800 firmaer relativt til året før. I samme periode steg antallet af fuldtidsansatte med 7.000, hvilket svarer til en stigning på 4,7 pct. Denne stigning i branchen lægger til de foregående års udvikling. I hele perioden fra 2019 til 2023 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 2.900 samt antal af fuldtidsansatte med 27.500, hvilket svarer til stigninger på hhv. 7,5 pct. og 21,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i flere brancher under Videnservice, Indenfor , Videnservice, var stigningen i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte primært drevet af branchen , Virksomhedskonsulenter, , hvor antallet af firmaer steg med 1.700, og antallet af fuldtidsansatte steg med 10.500 fra 2019 til 2023. Derudover oplevede branchen , Arkitekter og rådgivende ingeniører, en fremgang på 600 aktive firmaer og ca. 7.000 flere fuldtidsansatte. Andre brancher, som ligeledes bidrog til udviklingen i branchegruppen, var , Revision og bogføring, samt , Forskning og udvikling, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med omkring 3.500 i begge brancher. I brancherne , Advokatvirksomhed, og , Dyrlæger, har der i perioden også været en fremgang i antallet af fuldtidsansatte, som dog er koncentreret på færre firmaer siden 2019. , Antal firmaer og fuldtidsansatte for Videnservice, 2019 og 2023, , 2019, 2023, Æn-dring, 2019, 2023, Æn-dring, , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Videnservice, 39, 382, 42, 319, 7,5, 129, 312, 156, 714, 21,2, Advokatvirksomhed, 1, 984, 1, 897, -4,4, 8, 635, 9, 521, 10,3, Revision og bogføring, 4, 761, 4, 882, 2,5, 16, 555, 19, 834, 19,8, Virksomhedskonsulenter, 12, 498, 14, 222, 13,8, 28, 114, 38, 426, 36,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 7, 277, 7, 895, 8,5, 41, 140, 48, 072, 16,8, Forskning og udvikling, 736, 866, 17,7, 11, 583, 15, 292, 32,0, Reklame- og analysebureauer, 3, 401, 3, 720, 9,4, 9, 783, 10, 761, 10,0, Anden videnservice, 7, 962, 8, 085, 1,5, 10, 997, 11, 473, 4,3, Dyrlæger, 763, 752, -1,4, 2, 504, 3, 335, 33,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i firmaer og fuldtidsansatte i 2023, I 2023 var der 420.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om en samlet stigning på 2.700 firmaer, svarende til 0,6 pct. i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte voksede med næsten 28.000, svarende til en stigning på 1,1 pct. - fra 2.436.000 i 2022 til 2.464.000 i 2023. Foruden føromtalte stigning i antallet af firmaer i , Videnservice, steg også antallet af firmaer i , Finansiering m.m., og , Ejendomshandel m.m., med hhv. 1.900 og 700 firmaer. Der var mindre fald i de omsætningstunge brancher , Industri, , , Handel, og , Transport, ., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2022 og 2023, , 2022, 2023, Æn-dring, 2022, 2023, Æn-dring, , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 417, 128, 419, 803, 0,6, 2, 436, 229, 2, 463, 688, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 210, 25, 732, -1,8, 34, 584, 35, 065, 1,4, Råstofindvinding, 223, 220, -1,3, 3, 788, 3, 784, -0,1, Industri, 15, 724, 15, 563, -1,0, 292, 101, 294, 298, 0,8, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 0,8, 12, 140, 14, 485, 19,3, Vandforsyning og renovation, 2, 361, 2, 330, -1,3, 10, 257, 10, 808, 5,4, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, -1,1, 162, 308, 160, 864, -0,9, Handel, 41, 501, 40, 788, -1,7, 330, 420, 328, 824, -0,5, Transport, 12, 289, 12, 091, -1,6, 117, 747, 123, 290, 4,7, Hoteller og restauranter, 14, 513, 14, 343, -1,2, 70, 585, 72, 444, 2,6, Information og kommunikation, 20, 514, 20, 660, 0,7, 111, 391, 112, 622, 1,1, Finansiering og forsikring, 86, 936, 88, 867, 2,2, 82, 111, 84, 828, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 38, 535, 39, 144, 1,6, 35, 440, 32, 996, -6,9, Videnservice, 41, 520, 42, 319, 1,9, 149, 682, 156, 714, 4,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 20, 878, 21, 074, 0,9, 102, 907, 101, 919, -1,0, Offentlig administration, forsvar og politi, 308, 316, 2,6, 638, 945, 644, 811, 0,9, Undervisning, 6, 973, 7, 106, 1,9, 113, 486, 113, 647, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 22, 301, 22, 816, 2,3, 89, 247, 91, 552, 2,6, Kultur og fritid, 8, 224, 8, 401, 2,2, 29, 922, 30, 997, 3,6, Andre serviceydelser m.v., 18, 997, 19, 257, 1,4, 49, 167, 49, 736, 1,2, Uoplyst aktivitet, 58, 111, 91,4, 1, 2, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Generel firmastatistik 2023, 5. juni 2025 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51175

Nyt

NYT: Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

16. maj 2019, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP. I forhold til 2018 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr., når der er taget højde for prisudviklingen. Det er en stigning på 1,0 pct. Stigningen fortsætter for tredje år i træk efter et fald på 6,7 pct. fra 2015 til 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Stigning i internationale bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,9 mia. kr. udgør 75,1 pct af de samlede bevillinger. De resterende 5,6 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 51,4 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet for 2018, mens beregningen af de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 35,3 mio. kr. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 146,6 mio. kr., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 68,6 mio. kr. i forhold til budgettet for 2018 i faste priser., Københavns Unversitet modtager flest finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2019 er der til , universiteter mv., bevilget 10,3 mia. kr. ud af i alt 16,9 mia. kr. Københavns Universitet får med 29,4 pct. af bevillingerne den største andel, efterfulgt af Århus Universitet med 18,9 pct. I bunden ses Roskilde Universitet med 2,6 pct. og IT-Universitetet med 1,3 pct. Sammenlignet med 2018 har IT-Universitetet og Copenhagen Business School øget deres relativt små andele med 28,3 pct og 21,7 pct., mens Roskilde Universitets og Danmarks Tekniske Universitets andele er reduceret med 1,2 pct. og 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2017 for de 28 EU-lande var 193,2 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 454,6 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2017 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. Af forskningsbevillinger i pct. af BNP falder EU-28 landenes gennemsnit fra 0,67 pct. i 2013 til 0,64 pct. i 2017. Danmark var tidligere førende blandt de lande, der indberetter til Eurostat, men måtte i 2017 se sig overhalet af Norge. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2013, 2015, 2017*, , 2013, 2015, 2017*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 181,4, 186,9, 193,2, , 0,67, 0,64, 0,64, Danmark, 470,6, 483,6, 454,6, , 1,02, 1,00, 0,89, Finland, 371,8, 365,8, 342,7, , 0,99, 0,95, 0,84, Frankrig, 228,4, 213,3, 220,2, , 0,71, 0,64, 0,64, Nederlandene, 285,7, 288,8, 290,3, , 0,73, 0,71, 0,67, Norge, 631,9, 626,5, 676,1, , 0,81, 0,93, 1,00, Sverige, 380,9, 363,4, 380,9, , 0,83, 0,79, 0,80, Tyskland, 315,1, 326,8, 365,3, , 0,90, 0,87, 0,92, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 30. januar 2019. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Offentligt forskningsbudget 2019, 16. maj 2019 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28624

Nyt

NYT: Vi genanvender mere affald fra husholdninger

11. august 2016, Mængden af husholdningsaffald er stort set uændret fra 2013 til 2014, men der er mere af husholdningsaffaldet, som indsamles til genanvendelse - 1,5 mio. ton i 2014 mod 1,3 mio. ton i 2013. Det svarer til, at 44 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes. Erhvervsaffaldet har endnu højere genanvendelsesgrad. For affald fra bygge og anlæg er den 88 pct., mens 66 pct. af affaldet fra resten af erhvervene indsamles til genanvendelse., Mere affald fra bygge og anlæg, Den samlede affaldsmængde i Danmark var 11,8 mio. ton i 2014. Det er lidt mere end i 2013, hvor den var 11,1 mio. ton. Det skyldes især, at der var 0,5 mio. ton mere affald fra bygge og anlæg i 2014. Af det samlede affald stammer 3,4 mio. ton fra husholdningerne, 4,1 mio. ton er fra bygge og anlæg, mens de resterende 4,2 mio. ton kommer fra virksomheder i de øvrige erhverv., To typer affald som i stort omfang indsamles til genanvendelse er papir og pap., Papir fra husholdningerne og pap fra butikkerne, I 2014 blev der indsamlet 351.000 ton papiraffald og 381.000 ton papaffald. Papiraffaldet (bl.a. aviser og reklamer) kom især fra husholdningerne (57 pct.), mens trykkerierne er den anden store kilde til indsamlet papiraffald. Den offentlige administration bidrager med 3 pct. af papiraffaldet, hvilket svarer til 9.800 ton. , Papaffaldet indsamles især fra detailhandlen - 37 pct. kommer fra butikker og forretninger. Engroshandlen har også meget papaffald svarende til 12 pct. af den samlede mængde. Dermed står engros- og detailhandel tilsammen for halvdelen af papaffaldet. Fra husholdningerne indsamles 55.000 ton papaffald - svarende til 12 pct. af det indsamlede papaffald., Farligt affald kommer især fra bygge og anlæg samt industri, Kun 0,6 mio. ton af den samlede affaldsmængde på 11,8 mio. ton er farligt affald. Bygge og anlæg er den branchegruppe, der skaber mest farligt affald. I 2014 blev det til 241.000 ton. Det er bl.a. byggeaffald med indhold af PCB, asbest eller andre farlige stoffer. Farligt affald udgør 6 pct. af den samlede affaldsmængde fra bygge og anlæg. , Industriens farlige affald udgjorde 122.000 tons i 2014, hvilket svarer til 9 pct. af industriens samlede affaldsmængde på 1,3 mio. ton. Industriens farlige affald kommer især fra olieraffinaderier mv., kemisk industri og medicinalindustri. Til sammen havde de tre brancher 76.000 ton farligt affald i 2014 - svarende til 62 pct. af hele industriens farlige affald. Deres andel af industriens ikke-farlige affald er kun 7 pct. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien skaber 40 pct. af det ikke-farlige industriaffald men kun 3 pct. af det farlige industriaffald. , Affaldsregnskabet er en del af grønt nationalregnskab, Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Affaldsregnskabet er med denne udgivelse udvidet med en opgørelse for farligt affald fordelt på brancher - også tilgængeligt i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/affald03, . Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Affaldsregnskab 2014, 11. august 2016 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2017, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24793

Nyt

NYT: Erhvervslivets lokomotiver beskæftiger 19 pct.

23. juni 2016, Private virksomheder med over 250 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk) beskæftigede 34 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte i 2014. "Lokomotiver" er virksomheder med over 1.000 fuldtidsansatte. De udgjorde blot 0,04 pct. af alle private firmaer i 2014, men beskæftigede hele 19 pct. af de fuldtidsansatte i den private sektor, svarende til omkring 275.900 fuldtidsansatte. Små og mellemstore virksomheder med under 250 fuldtidsansatte var den dominerende størrelsesgruppe i den private sektor med 99,8 pct. af firmaerne i 2014, men beskæftigede kun 66 pct. af de fuldtidsansatte., "Lokomotiverne" trækker mest i handel og transport, Der var 105 "lokomotiver" med over 1.000 ansatte i den private sektor i 2014, hvor 32 pct. af disse var inden for , handel og transport, mv, . Branchen beskæftigede 37 pct. af alle ansatte i "lokomotiver", svarende til knap 103.000 fuldtidsansatte. Derudover fordelte "lokomotivers" beskæftigelse sig primært på , industri og råstofindvinding, (22 pct.), , finansiering og forsikring, (14 pct.) samt, erhvervsservice, (14 pct.)., Stigning i årsværk pr. firma for "lokomotiver", Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte lå i 2014 på 4,8 årsværk pr. firma i forhold til 4,7 årsværk pr. firma i 2013. Det gennemsnitlige antal årsværk i store og større virksomheder i 2014 var hhv. 349 og 669 årsværk pr. firma, mens lokomotiver havde 2.628 fuldtidsansatte pr. firma i gennemsnit - en stigning på 0,6 pct. i forhold til året før. I små og mellemstore virksomheder var antallet stabilt i 2014 i forhold til forrige år med gennemsnitligt tre fuldtidsansatte pr. firma., Stigning i antallet af firmaer og fuldtidsansatte, Der var i alt 296.076 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2014, hvilket er en stigning på 1.395 firmaer fra 2013 (0,5 pct.). Ligeledes steg antallet af fuldtidsansatte i den private sektor med 1,9 pct. fra 2013 til 2014 svarende til 26.680 fultidsansatte, hvorved der var 1.419.471 fuldtidsansatte i 2014. , Antallet af reelt aktive firmaer steg især inden for , erhvervsservice, , hvor antallet af firmaer steg med 1.212 (2,5 pct.) fra 2013 til 2014. Den største relative stigning fandt sted inden for , finansiering og forsikring, med 8,2 pct., svarende til 765 firmaer. Antallet af reelt aktive firmaer faldt især inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 1.133 firmaer (3,7 pct.) i 2014 i forhold til året før. , De største absolutte stigninger i antal ansatte fandt sted inden for , industri, og , undervisning og sundhed, med hhv. 4.907 fuldtidsansatte (1,9 pct.) og 4.746 fuldtidsansatte (6,1 pct.) i forhold til året før. Den største relative stigning var inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 9,6 pct., svarende til 2.808 fuldtidsansatte, på trods af at branchen havde en nedgang i antal firmaer. Det største absolutte fald i antal ansatte var inden for , engroshandel, , som faldt med 852 fuldtidsansatte (0,6 pct.)., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter brancher, , Firmaer, Ændring, , Årsværk, Ændring, , 2013, 2014, , , 2013, 2014, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 294, 681, 296, 076, 0,5, , 1, 392, 791, 1, 419, 471, 1,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 30, 722, 29, 589, -3,7, , 29, 365, 32, 173, 9,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19, 664, 19, 581, -0,4, , 275, 525, 280, 114, 1,7, Råstofindvinding, 210, 207, -1,4, , 3, 189, 3, 192, 0,1, Industri, 15, 062, 15, 007, -0,4, , 253, 712, 258, 619, 1,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 4, 392, 4, 367, -0,6, , 18, 624, 18, 303, -1,7, Bygge og anlæg, 30, 707, 31, 281, 1,9, , 118, 301, 121, 285, 2,5, Handel, transport, restauration mv., 67, 641, 66, 774, -1,3, , 461, 380, 465, 969, 1,0, Handel, 42, 724, 42, 037, -1,6, , 298, 376, 298, 921, 0,2, Handel med biler og motorcykler, 7, 738, 7, 637, -1,3, , 37, 709, 37, 941, 0,6, Engroshandel, 15, 352, 15, 295, -0,4, , 134, 240, 133, 388, -0,6, Detailhandel, 19, 634, 19, 105, -2,7, , 126, 427, 127, 592, 0,9, Transport, 11, 244, 11, 048, -1,7, , 112, 884, 115, 203, 2,1, Hoteller og restauranter, 13, 673, 13, 689, 0,1, , 50, 120, 51, 845, 3,4, Information og kommunikation, 15, 406, 16, 105, 4,5, , 82, 944, 82, 325, -0,7, Finansiering og forsikring, 9, 298, 10, 063, 8,2, , 76, 188, 77, 090, 1,2, Ejendomshandel og udlejning, 27, 571, 27, 460, -0,4, , 29, 056, 28, 893, -0,6, Erhvervsservice, 48, 782, 49, 994, 2,5, , 187, 610, 191, 577, 2,1, Undervisning og sundhed , 23, 515, 23, 384, -0,6, , 78, 401, 83, 147, 6,1, Kultur, fritid og anden service, 21, 324, 21, 777, 2,1, , 53, 951, 56, 810, 5,3, Generel firmastatistik 2014, 23. juni 2016 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21936

Nyt

NYT: Rekord antal firmaer i restaurationsbranchen i 2019

4. maj 2021, Antallet af firmaer i branchen , restaurationsvirksomhed, var på 13.187 i 2019. Det er det højeste antal i denne statistiks dækningsperiode, som begynder i år 2000. Væksten skete samtidigt med en lille nedgang i beskæftigelsen i branchen, hvor der omregnet til fuldtidsbeskæftigede var 50.237 årsværk i 2019, svarende til et fald på 0,6 pct. i forhold til 2018. Til sammenligning steg antallet af årsværk i branchen i gennemsnit med 6,3 pct. om året fra 2014 til 2018., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Stort skift i udviklingen for restauranter, event catering og pizzeriaer, Restaurationsvirksomhed består af fem brancher. I branchen , event catering, steg antallet af firmaer med 9,6 pct. i 2019, sammenholdt med en gennemsnitlig årlig stigning på 2,2 pct. fra 2014 til 2018. Antallet af , restauranter, steg med 2,6 pct. i 2019, hvilket er en halvering af den gennemsnitlige vækst på 5 pct. om året for perioden 2014-2018. I branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., steg antal firmaer med 0,2 pct. i 2019, i modsætning til et gennemsnitligt årligt fald på 1,2 pct. i perioden 2014-2018., Faldet i antal årsværk for restaurationsvirksomhed skyldes stagnering i samtlige underbrancher. , Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., gik fra en gennemsnitlig årlig vækst på 4,9 pct. i 2014-2018 til en nedgang på 4,6 pct. i 2019. , Restauranter, oplevede også en markant mindre vækst i årsværk, med 0,7 pct. i 2019 efter en gennemsnitlig årlig stigning på 8,7 pct. i 2014-2018., Event catering, havde i 2019 kun 0,6 pct. flere årsværk end året før, sammenlignet med 6,7 pct. årlig vækst i perioden 2014-2018., Vækst for antal firmaer og årsværk, fordelt efter perioder, , Gns. årlig vækst 2014-2018, Vækst 2018-2019, , Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, , pct., Restaurationsvirksomhed i alt, 1,5, 6,3, 1,7, -0,6, Restauranter, 5,0, 8,7, 2,6, 0,7, Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., -1,2, 4,9, 0,2, -4,6, Event catering, 2,2, 6,7, 9,6, 0,6, Anden restaurationsvirksomhed, -1,9, 0,8, 1,5, -3,1, Cafeér, værtshuse, diskoteker mv., -0,1, 4,4, -0,4, -0,9, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Flere firmaer, men færre årsværk i 2019, I Danmark var der 310.995 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2019. I forhold til 2018 var det en vækst på 4.360 firmaer, svarende til 1,4 pct. Med 1.655 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , erhvervsservice, . Den største procentvise vækst i antallet af firmaer var i branchegruppen , finansiering og forsikring, med 3,9 pct. Det største absolutte fald var under , landbrug, skovbrug og fiskeri,, som med 383 færre firmaer også udgjorde det største procentuelle fald på 1,5 pct., Det samlede antal årsværk på tværs af hele den private sektor var med et fald på 0,1 pct. stort set uændret i 2019. Branchegruppen , information og kommunikation, havde den største absolutte stigning i antal årsværk, mens den største procentvise stigning var under , ejendomshandel og udlejning, . Det største absolutte fald i årsværk skete under , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvorimod det største procentvise fald var under , landbrug, skovbrug og fiskeri, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, efter specialgruppering af brancher, , Firmaer, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2018, 2019, , , 2018, 2019, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 306, 635, 310, 995, 1,4, , 1, 454, 457, 1, 453, 497, -0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 215, 25, 832, -1,5, , 35, 643, 33, 971, -4,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 401, 19, 482, 0,4, , 289, 696, 287, 842, -0,6, Råstofindvinding, 229, 228, -0,4, , 4, 616, 4, 538, -1,7, Industri, 15, 427, 15, 524, 0,6, , 274, 050, 271, 702, -0,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 745, 3, 730, -0,4, , 11, 029, 11, 602, 5,2, Bygge og anlæg, 33, 299, 33, 930, 1,9, , 142, 926, 143, 238, 0,2, Handel, transport, restauration mv., 67, 022, 67, 052, 0,0, , 471, 627, 470, 238, -0,3, Handel, 41, 231, 40, 808, -1,0, , 314, 502, 312, 432, -0,7, Handel med biler og motorcykler, 7, 729, 7, 668, -0,8, , 41, 037, 40, 936, -0,2, Engroshandel, 15, 086, 15, 007, -0,5, , 143, 877, 143, 521, -0,2, Detailhandel, 18, 416, 18, 133, -1,5, , 129, 588, 127, 975, -1,2, Transport, 11, 213, 11, 415, 1,8, , 92, 838, 93, 783, 1,0, Hoteller og restauranter, 14, 578, 14, 829, 1,7, , 64, 287, 64, 023, -0,4, Information og kommunikation, 18, 467, 18, 943, 2,6, , 90, 387, 92, 535, 2,4, Finansiering og forsikring, 13, 582, 14, 118, 3,9, , 77, 961, 76, 805, -1,5, Ejendomshandel og udlejning, 29, 632, 29, 616, -0,1, , 29, 825, 31, 778, 6,5, Erhvervsservice, 55, 820, 57, 475, 3,0, , 219, 816, 220, 218, 0,2, Undervisning og sundhed , 23, 398, 24, 092, 3,0, , 59, 237, 59, 165, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 19, 795, 20, 452, 3,3, , 37, 332, 37, 705, 1,0, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf7, Generel firmastatistik 2019, 4. maj 2021 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33293

Nyt

NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34686

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation