2. december 2021, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til , spilde- og regnvandshåndtering, . I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for , luftkvalitet og klima, samt , reduceret energi- og varmeforbrug, repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, . Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . Også den, kemiske industri, brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for , plast-, glas- og betonindustri, ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af , luftkvalitet og klima, . Inden for , elektronik og maskinindustri, dominerer udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 407, 17, 34, 27, 13, 9, Råstofindvinding, 48, 21, 52, 8, 6, 8, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 874, 6, 56, 17, 14, 7, Tekstil- og læderindustri, 32, 6, 28, 47, 6, 16, Træ- og papirindustri, trykkeri, 128, 25, 18, 42, 9, 6, Olieraffinaderier mv., 81, 65, 23, 9, 1, 1, Kemisk industri, 452, 8, 52, 30, 5, 4, Medicinalindustri, 307, 12, 41, 24, 18, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 453, 38, 12, 25, 17, 8, Metalindustri, 228, 21, 18, 45, 6, 11, Elektronikindustri, 33, 12, 21, 45, 6, 15, Fremstilling af elektrisk udstyr, 43, 16, 14, 42, 21, 7, Maskinindustri, 200, 16, 14, 43, 19, 9, Transportmiddelindustri, 29, 14, 14, 48, 14, 10, Møbel og anden industri, 111, 14, 14, 49, 13, 10, Energi- og vandforsyning, 388, 22, 15, 22, 17, 24, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Flest interne udgifter i den kemiske industri, Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i , kemiske industri, . Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte , fødevareindustrien, ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne, De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i , fødevareindustrien, og , medicinalindustrien, lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den , kemiske industri, brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx , maskinindustrien., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, 2. december 2021 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31427

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

21. december 2022, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2021 er opgjort til 73,3 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet i 2021 for BNP brugt på FoU var næsten uændret i forhold til 2020. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct. Fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel var stabil indtil 2017, hvorefter den offentlige sektors andel har været svagt stigende frem til 2021. I 2021 bidrog erhvervslivet med 44,6 mia. kr. og den offentlige sektor med 28,7 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 4,8 mia. kr. i forhold til 2020 (målt i løbende priser)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Stigning i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2021 blev der samlet anvendt 64.700 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 46.300 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set steg antallet af årsværk med 4.600 fra 2020 til 2021, hvoraf 2.800 årsværk var forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale - er med 18.400 årsværk i 2021 steget med 1.800 årsværk sammenlignet med 2020., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2021 til 26.200 årsværk, hvoraf 20.000 (76 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 38.500 FoU årsværk, hvoraf 26.300 årsværk (68 pct.) var forskere., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på forskning og udvikling, Sveriges FoU-udgifter udgjorde 3,4 pct. af BNP i 2021, og siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Finlands FoU-udgifter udgjorde næsten 3 pct. af BNP i 2021, og var for første gang siden 2014 større end niveauet i Danmark. Niveauet i Danmark har været stabilt på omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2021. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Islands FoU udgifter udgjorde en stigende andel af BNP i perioden 2019-2021, FoU-udgifternes andel af BNP i Island har været stigende siden 2019 og udgjorde 2,8 pct. af BNP i 2021. Norge havde med 2,0 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande i 2021. Faldet i andelen af BNP brugt til FoU i Norge skyldes, at stigningen i BNP fra 2020 til 2021 var væsentligt højere end stigningen i udgifter til FoU., Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. Blandt de nordiske lande er det i 2021 kun Sverige, der lever op til Barcelona-målsætningen. Finland, Danmark og Island er tæt på at opfylde målsætningen, mens Norge med en andel på 2,0 pct. af BNP ligger under de øvrige nordiske lande, og også under gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i 2021 er 2,3 pct. af BNP. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 342, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 044, 28, 740, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, 3,4, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, 2,9, Island, 1,7, 1,9, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, 2,8, EU (27), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, 2,0, *Foreløbige tal., Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2021, 21. december 2022 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40235

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation