Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5151 - 5160 af 6443

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    19. december 2022, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 35,8 mia. kr. i 2021. Den offentlige sektor består af , stat, ,, kommuner, ,, regioner, og, offentligt ejede virksomheder, , fx kommunale vandforsyningsselskaber, ., Af de samlede udgifter gik 28,2 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 78,7 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Størstedelen af miljøudgifterne findes inden for de offentligt ejede virksomheder, eftersom hovedparten af udgifterne til affalds- og spildevandshåndtering indgår i denne sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til , beskyttelse af biodiversitet og landskab, lå på 1,6 mia. kr. og udgjorde 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2021. Disse udgifter afholdes hovedsagligt inden for staten. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6,1 mia. kr. og udgjorde 17 pct. De øvrige udgifter indeholder bl.a. udgifter til administration og forvaltning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Administration og forvaltning hører med til miljøbeskyttelsen, Ser vi bort fra udgifterne i de offentligt ejede virksomheder og fokuserer alene på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de i 2021 8,2 mia. kr. på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige, som bl.a. indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 19. december 2022 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45673

    Nyt

    NYT: Kvinder er oftere økonomisk sårbare end mænd

    19. december 2022, I 2022 var 7,4 pct. af befolkningen, svarende til 422.000 personer, , økonomisk sårbare (pdf), - en indikator, der indgår i , FN's bæredygtighedsmål, om fattigdomsreduktion. Det er en svag stigning fra 2021, hvor andelen var 7,0 pct. af husstandene, svarende til 398.000 personer. I 2022 var der 7,8 pct. af kvinder, der boede i husstande, som var økonomisk sårbare. Det samme var gældende for 6,9 pct. af mænd i samme periode. Sammenlignet med 2021 er der for kvindernes vedkommende tale om en stigning på 0,7 procentpoint, mens andelen blandt mænd stort set er uændret. Siden 2011 har økonomisk sårbarhed i de fleste år været en anelse mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. Navnligt enlige kvinder med hjemmeboende børn trækker denne andel op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Alder påvirker økonomisk sårbarhed, Der var i 2022 flest i alderen 35-44 år (9,3 pct.), som var økonomisk sårbare. Dette skal ses i lyset af, at mange i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn og store udgifter til bolig. Blandt de 55+ årige var andelen, der boede i økonomisk sårbare husstande på 5,4 pct., hvilket skal ses i lyset af, at personer i denne aldersgruppe typisk har større opsparing og lavere gæld end de yngre aldersgrupper. , Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Størst andel økonomisk sårbare blandt ikke-beskæftigede, Ser man på økonomisk sårbarhed fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede, er forskellen markant. Således var 4,5 pct. af beskæftigede økonomisk sårbare i 2022. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt var 26,1 pct. økonomisk sårbare. Andelen blandt både beskæftigede og ikke-beskæftigede, som var økonomisk sårbare, faldt fra 2020 til 2021. For ikke-beskæftigede steg andelen i 2022 imidlertid igen til et niveau som før COVID-19, mens den for beskæftigede steg til et højere niveau end før COVID-19., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Svag stigning i andel, der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En af indikatorene for, hvorvidt man hører til en økonomisk sårbar husstand, er, om ens husstand er i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at måtte låne pengene. I 2022 var 20,1 pct. af husstandene ikke i stand til dette. Dermed er befolkningens mulighed for at imødekomme uforudsete udgifter forblevet på nogenlunde samme lave niveau som i 2021, hvor bl.a. udbetalingen af indefrosne feriemidler gav mange lidt ekstra luft i økonomien. I 2018 svarede 25,2 pct., at deres husstand ikke ville kunne betale en sådan uforudset udgift., Beskæftigelse afgørende for mulighed for at klare uforudsete udgifter, 84,1 pct af de beskæftigede var i 2022 i stand til at klare en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne pengene. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt gjaldt det derimod, at kun 56,7 pct. ville kunne klare en sådan uforudset udgift., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Levevilkårsundersøgelsen 2022, 19. december 2022 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2023, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40168

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    17. december 2021, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 33,5 mia. kr. i 2020. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., Af de samlede udgifter gik 26,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,5 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2020. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 5,5 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest, Ser man nærmere på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de 7,7 mia. kr. i 2020 på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige,, som blandt andet indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 17. december 2021 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/42003

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

    14. december 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 81,8 mia. kr. i 2022. Det svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og er på samme niveau som året før. De sidste ti år har udgifternes andel af BNP svinget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 8,5 mia. kr. eller 12 pct. fra 2021 til 2022 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer var erhvervslivets udgifter i 2022 på 50,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 31,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU),  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 81, 849, Private erhverv, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 50, 342, Den offentlige sektor, 20, 917, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 31, 507, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2022, 14. december 2023 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47937

    Nyt

    NYT: Færre 25-årige indvandrere med uddannelse

    6. april 2021, Blandt 25-årige indvandrere, der har gået i grundskole i Danmark, var det i 2020 58,1 pct., der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Det er den laveste andel i den gruppe siden 2013. Hos de 25-årige efterkommere med grundskoleeksamen fra Danmark er andelen til gengæld den højeste i den periode, statistikken dækker (siden 2005) med 70,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status22, Fire ud af fem 25-årige opvokset i Danmark har en ungdomsuddannelse, Andelen af 25-årige i Danmark med en fuldført ungdomsuddannelse taget i Danmark steg i 2020 med 1 procentpoint fra 71,6 pct. til 72,6 pct. Det skyldes dog sandsynligvis COVID-19-pandemien, der har betydet, at færre indvandrede til Danmark i 2020. Når der er færre indvandrere i befolkningen, vil der alt andet lige også være færre, der har taget en ungdomsuddannelse i Danmark, da de så eksempelvis har taget uddannelsen i deres hjemland. For at få et mere ensartet billede af udviklingen, kan man i stedet se på de 25-årige, der har fuldført grundskolen i Danmark. Her har andelen af personer med en fuldført ungdomsuddannelse de seneste fem år stabilt ligget på omkring 80 pct. og i 2020 var den 79,9 pct. Dette er efter en stigning i begyndelsen af 10'erne, hvor andelen gik fra 75,7 pct. i 2010 til 80 pct. i 2017. , Flest unge med ungdomsuddannelse kommer fra Region Midtjylland, Hvis man laver en geografisk opdeling efter hvor personerne har gået i grundskole, ses det, at Region Midtjylland har den største andel af 25-årige med en fuldført ungdomsuddannelse. I 2020 var det 81,6 pct. af de 25-årige, der har gået i grundskole i Region Midtjylland, der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Regionen med den laveste andel var Region Sjælland med 77,7 pct. Det er ikke nogen ny tendens. Også for ti år siden var det Midtjylland og Sjælland, der var i hhv. top og bund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status22, STX fortsætter med at stige i popularitet, men erhvervsuddannelser falder, Af de 25-årige kvinder, der har fuldført en ungdomsuddannelse, har 52,9 pct. fuldført en STX. Det er en fortsættelse af en konstant udvikling gennem de sidste 15 år, hvor STX har udgjort en større og større andel af fuldførte ungdomsuddannelser. Dette gælder også for mændene, selv om andelen her kun er 34,7 pct. Udviklingen modsvares af en tilsvarende negativ udvikling for erhvervsuddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/status10, Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på , Elevregistret, . En andel af befolkningen er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemland. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i , Elevregistret, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2019/2020, 6. april 2021 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2022, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32646

    Nyt

    NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

    6. februar 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. januar i år 1,6 pct. højere end ved tællingen 1. oktober 2014, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,7 mio., hvilket er 2,5 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Lille stigning i antal søer, I faktiske tal var der 1.046.000 søer 1. januar, hvilket er 1 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der var 199.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 603.000 andre drægtige og 208.000 diegivende søer., Bestanden af sopolte (kommende søer) faldt 10 pct. til 199.000. Dette skal ses i sammenhæng med, at på samme tidspunkt sidste år var antallet af sopolte højt, da der var flere sopolte i staldene pga. Ruslands stop for import af svin., Der var 2.579.000 pattegrise. Dermed havde hver diegivende so i gennemsnit 12,4 pattegrise., Flere smågrise, Der var 5.666.000 smågrise, hvilket er en stigning på 7 pct., mens der var 3.201.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2014 blev der eksporteret 11,3 mio. levende svin, hvoraf 96 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet 18,9 mio. svin i Danmark. I 2013 blev der eksporteret 10,1 mio. levende svin. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og sekundært til Polen. Se flere tal i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. jan. 2014,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 402, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 307, 2,5, Avlsorner , 11, 12, 12, 12, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 037, 1, 026, 1, 043, 1, 028, 1, 046, 9, 0,9, Gylte , 199, 193, 195, 189, 199, 0, 0,0, Andre drægtige , 592, 589, 600, 593, 603, 11, 1,9, Diegivende , 210, 207, 211, 210, 208, - 2, -1,0, Golde , 36, 37, 37, 36, 36, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 5, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 221, 195, 199, 207, 199, -22, -10,0, Pattegrise ved søerne , 2, 569, 2, 551, 2, 595, 2, 601, 2, 579, 10, 0,4, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 313, 5, 349, 5, 519, 5, 721, 5, 666, 353, 6,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 244, 3, 119, 3, 095, 3, 232, 3, 201, -43, -1,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 279, 12, 496, 12, 445, 12, 580, 12, 780, •, •, Svinebestanden 1. januar 2015, 6. februar 2015 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18830

    Nyt

    NYT: 12,8 mio. svin i Danmark

    7. november 2014, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 1 pct. højere end ved tællingen 1. juli, når der korrigeres for sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,8 mio., hvilket er 4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg) og slagtesvin, mens sobestanden var stort set uændret., Uændret antal søer, I faktiske tal var der 1.028.000 søer 1. oktober, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 207.000., Der var 2.601.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise., Flere smågrise og slagtesvin, Der var 5.721.000 smågrise og 3.232.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 7 pct. og 4 pct.  , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første otte måneder af 2014 blev der eksporteret 7,3 mio. levende svin, hvoraf ca. 96 pct. var smågrise. Se flere tal i statistikbanken, , www.statistikbanken.dk/ANI51, . Eksporten går primært til Tyskland., Svinebestanden,  , 2013, 2014, Ændring, 1. okt. 2013,  , 1. okt., 1. jan., 1. april., 1. juli., 1. okt., - 1. okt. 2014,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 260, 12, 402, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 547, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 12, 12, 12, 1, 9,1, Søer i alt: , 1, 029, 1, 037, 1, 026, 1, 043, 1, 028, -1, -0,1, Gylte , 191, 199, 193, 195, 189, -2, -1,0, Andre drægtige , 591, 592, 589, 600, 593, 2, 0,3, Diegivende , 209, 210, 207, 211, 210, 1, 0,5, Golde , 38, 36, 37, 37, 36, -2, -5,3, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 5, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 194, 221, 195, 199, 207, 13, 6,7, Pattegrise ved søerne , 2, 552, 2, 569, 2, 551, 2, 595, 2, 601, 49, 1,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 362, 5, 313, 5, 349, 5, 519, 5, 721, 359, 6,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 106, 3, 244, 3, 119, 3, 095, 3, 232, 126, 4,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 220, 12, 312, 12, 498, 12, 441, 12, 511, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2014, 7. november 2014 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18550

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation