Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5131 - 5140 af 6443

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52884

    Nyt

    NYT: Fire af fem offentlige arbejdssteder er innovative

    26. november 2020, I perioden 2018-2019 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. For kommunale og statslige arbejdssteder var andelen med innovation på samme niveau i 2019 som i 2016 (hhv. 80 pct. og 84 pct.), mens andelen af innovative regionale arbejdssteder er steget fra 80 pct. i 2016 til 85 pct. i 2019. Samlet set var andelen af innovative offentlige arbejdssteder uændret fra 2016 til 2019. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder. Undersøgelsen er gennemført inden COVID-19 krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, ., Eksempler på innovation, Innovation, kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2018-2019 er:, •, brug af robotteknologi, fx inden for velfærdsområdet, •, indførelse af nye pædagogiske principper i børneinstitutioner, •, oprettelse af tværfaglige sundhedsteams, •, nye undervisningsforløb inden for automation og robotteknologi på smede-, svejse- og maskinområdet, •, oprettelse af virtuelle ambulatorier for kroniske patienter, •, etablering af kvik-service til levering af hjælpemidler til borgerne, •, etablering af fabLabs, dvs. skaberværksteder med digitale og analoge værktøjer som fx laserskærer, 3D-printere og CNC-fræsere., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og øget medarbejdertilfredshed, 68 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, mens ca. halvdelen (47 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. , Regionale arbejdssteder oplever lidt oftere end kommunale og statslige arbejdssteder en øget kvalitet og effektivitet som resultat af deres innovationer med hhv. 72 pct. og 49 pct. Øget medarbejdertilfredshed opnås oftest i de kommunale arbejdssteder (50 pct.), mens indfrielse af politiske mål hyppigst er en effekt af innovationer i de statslige arbejdssteder. De statslige arbejdssteder ligger derimod lavest, når det gælder øget borgerinddragelse som effekt af innovationer (20 pct.). Det skal ses i lyset af, at de i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Andres innovationer genbruges og inspirerer, Den seneste innovation var på mange offentlige arbejdssteder enten inspireret af andres løsninger, men tilpasset arbejdspladsen (59 pct.), eller i vidt omfang en kopi af andres løsninger (13 pct.). For 18 pct. af de seneste innovationer vurderer arbejdsstedet at være den første til at udvikle og indføre innovationen. Det udbredte genbrug af andres løsninger understøttes af, at næsten halvdelen af de innovative arbejdssteder aktivt har søgt at sprede innovationen. Primært gennem faglige relationer og netværk (35 pct.), via interne aktiviteter (22 pct.) og via egen hjemmeside (15 pct.). Dermed adskiller innovation i den offentlige sektor sig fra den private sektor, hvor innovation ofte har som mål at skabe konkurrencefordele og derfor ikke deles med konkurrenterne., Innovation i de nordiske landes offentlige sektor, Der er også gennemført undersøgelser af innovation i den offentlige sektor i de øvrige nordiske lande. Resultaterne viser, at andelen af offentlige innovative arbejdssteder i Danmark ligger på samme niveau som i Norge, Island og Sverige (77-81 pct.), mens Finland adskiller sig med en andel på 95 pct. De fleste innovationer skabes i samarbejde med andre - det kan være inden for samme organisation, andre offentlige institutioner, private virksomheder, universiteter eller borgere mv. , Kilde: Center for Offentlig Innovation:, www.coi.dk/media/51265/meassuring-new-nordic-solutions_innovation_baroeter_web.pdf, ., Innovation i den offentlige sektor 2018-2019, 26. november 2020 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40871

    Nyt

    NYT: Statens indtægter fra grønne afgifter faldt

    23. juni 2022, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 2 pct. fra 74 mia. kr. i 2020 til 72 mia. kr. i 2021. Transportafgifter udgjorde 29 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det skyldes især et fald i indtægten på registreringsafgift af motorkøretøjer på baggrund af færre nyregistrerede motorkøretøjer. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet i 2020, som var det laveste siden 2006. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:210, , , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningers andel af de grønne afgifter udgør 60 pct., Af statens samlede indtægter fra grønne afgifter i 2021 stammede 43,5 mia. kr. fra de private husholdninger, mens erhvervene stod for de resterende 28,5 mia. kr. I forhold til 2020 svarede det for husholdningernes vedkommende til et fald på 2 pct., mens det for erhvervenes vedkommende svarede til et fald på 2,5 pct. Nedgangen i indtægter fra husholdningerne hænger hovedsagligt sammen med et fald i indtægterne fra transportafgifterne på 6 pct. I erhvervene skal den samlede nedgang ligeledes hovedsagligt ses i sammenhæng med et fald i indtægterne fra transportafgifter på knap 7,5 pct. Det er i sidstnævnte især et fald inden for finansierings-, forsikrings-  og erhvervsservicebrancherne på omkring 10 pct., som har forårsaget det samlede fald., Stort fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2021 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,16 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2020. Sammenlignes til gengæld med provenuet på 2,56 mia. kr. i 2019, er der sket et fald på 94 pct. i 2021. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed., Den midlertidige lukning af Tyra-gasfeltet har foranlediget en langt lavere produktion i Nordøsen, hvilket har påvirket indtægterne både i 2020 og 2021. , Faldende støtte til vedvarende energi sænkede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 22 pct. fra 8,4 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021. Faldet skyldes i stor udstrækning lavere subsidier til havvind, som hænger sammen med elprisen og årets vejrforhold. I 2021 udgjorde den samlede miljøstøtte 9,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 14 pct. i forhold til niveauet i 2020, hvor miljøstøtten udgjorde 10,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Husholdningers og erhvervs andel af modtaget miljøstøtte, Af statens samlede miljøstøtte gik 20 pct. til husholdningerne og 44 pct. til erhvervene. De resterende 36 pct. gik til anden anvendelse, hvilket især dækker over miljøbistand til projekter i udlandet., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 23. juni 2022 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34936

    Nyt

    NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

    24. juni 2024, Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter faldt med 12 pct. fra 65 mia. kr. i 2022 til 57 mia. kr. i 2023. Det største fald er i energiafgifter, som faldt med 7 mia. kr. (18 pct.). Blandt energiafgifterne faldt især statens indtægter fra elafgiften med 63 pct. svarende til 6 mia. kr. Det skyldes den midlertidige lempelse af elafgiften til EU's minimumssats i første halvår af 2023. Fra 2014 til 2023 er statens samlede indtægter fra grønne afgifter faldet. Indtægterne fra transportafgifter er fra 2014 til 2023 faldet med 19 pct. fra 30 mia. kr. til 23 mia. kr. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som er faldet med 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 55 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 31 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2023, svarende til 55 pct. De resterende 45 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 7 mia. kr. Husholdningerne betalte 5 mia. kr. mindre end i 2022, mens erhvervene betalte 3 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes primært førnævnte fald i indtægten fra energiafgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Faldende støtte til vedvarende energi og energibesparelser, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 21 pct. fra 5,6 mia. kr. i 2022 til 4,4 mia. kr. i 2023. Især subsidier til havvind er faldet, da en række tilskudssatser er afhængige af elprisen og 2022 bød på ekstraordinært høje elpriser. Støtten til øvrige miljøformål steg med 79 pct. fra 1,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr. Øvrige miljøformål omfatter bl.a. aktiviteter inden for , luft og klima, , , affaldshåndtering, og, andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Det er især tilskud inden for fiskerisektoren, der driver udviklingen inden for , andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Udviklingen i den samlede støtte var uændret fra 2022 til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Revision af opgørelsen over grønne afgifter og miljøstøtte, I forbindelse med denne offentliggørelse er der blevet foretaget en hovedrevision af de grønne afgifter tilbage til 1995. Hovedrevisionen har primært haft betydning for selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer billedet af de grønne afgifter. Hovedrevisionen af grønne afgifter er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, 24. juni 2024 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52792

    Nyt

    NYT: Helbredsproblemer rammer de sociale relationer

    18. juli 2016, Omkring hver femte, som føler sig meget hæmmet af sygdom, angiver, at de mødes med venner mindre end en gang om måneden. For befolkningen som helhed er det hver tiende. De studerende mødes oftest med venner. Således har 74 pct. af de studerende kontakt med venner mindst hver uge., Tilknytning til familien, 15 pct. af befolkningen ser ikke familiemedlemmer uden for deres egen husstand mindst en gang om måneden. Det samme gælder omkring hver femte af de godt 400 interviewede personer, der samtidig svarede, at de i løbet af de seneste seks måneder har været meget hæmmet af sygdom. For de ikke-beskæftigede var det omkring hver fjerde., Enlige mænd ser familien mindre end kvinder, Andelen af enlige mænd, som mødes med familie (uden for egen husstand) mindre end en gang om måneden er på 25 pct., mens det er 14 pct. af enlige kvinder. Den samme tendens genfindes ikke, når man ser samvær med venner, hvor der kun er meget lille forskel på mænd og kvinder., Hjælp fra familie eller venner?, Ifølge undersøgelsen gælder det for 4,5 pct., at de hverken mødes med venner eller familie på månedlig basis. Deltagerne i undersøgelsen bliver også spurgt om, hvorvidt de har venner eller familie, de kan spørge om hjælp af praktisk eller økonomisk karakter, og om de har nogen at spørge til råds generelt. Her svarede 11 pct. af de personer, som har været meget hæmmet af sygdom, at det ikke er tilfældet. , Andel som ikke føler de kan spørge om hjælp fra familie og venner fordelt på alder , og helbred. 2015, Alder,  ,  , Har du været hæmmet af helbredsproblemer eller sygdom inden for de seneste 6 måneder?, 16-29 år, 30-49 år, 50-64 år, 65 år +,  , Meget, hæmmet, Hæmmet,  , Ikke , hæmmet, pct., 1,4, 4,2, 7,2, 5,8,  , 11,1, 5,4, 4,2, Anm. Data er behæftet med statistisk usikkerhed. Undersøgelsen bygger på 5.950 interview., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, sociale relationer, 18. juli 2016 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27123

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

    1. april 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Forskning og udvikling 2023, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50668

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

    18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur.    , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30184

    Nyt

    NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

    31. januar 2020, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Indikatorer for velfærd 2019, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30191

    Nyt

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23335

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation