Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4741 - 4750 af 6441

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

31. marts 2016, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 149,6, 139,2, , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4, , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3, , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1, , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6, , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2014, 2015, , , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2, , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8, , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4, , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8, , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5, , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1, , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8, , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Flere gæstede museerne i 2019

3. juni 2020, Landets museumsudstillinger havde i alt 15,6 mio. besøgende i 2019 - en stigning på 3 pct. i forhold til 2018. Lidt over halvdelen (54 pct.) af besøgene var på kulturhistoriske museer, og lidt over en fjerdedel (28 pct.) var på kunstmuseerne. Naturhistoriske museumsudstillinger fik 0,5 mio. besøg, svarende til 3 pct. af alle besøg. I alt blev 17,2 mio. besøg registreret på museernes , besøgssteder, . Det betyder, at hvert tiende besøg var til museets cafe, restaurant, butik eller foyer, men uden at se museets udstilling. I 2018 var det tilsvarende tal 7 pct. Tallene bygger på besøgstal fra 2019, og altså før de omfattende nedlukninger af museerne pga. COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, ., Museumsbesøg er en kulturel oplevelse, de fleste deler med andre, Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, fra første kvartal 2020 (dvs. før COVID-19 nedlukningen) besøgte ni ud af ti museumsbesøgende altid eller oftest et museum sammen med andre. Resultaterne viser, at kvinder i større grad (33 pct.) delte museumsoplevelsen i selskab med andre sammenlignet med mænd (26 pct.). Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 viser, at det generelt i højere grad er kvinder (34 pct.) end mænd (28 pct.), der gæs, tede et eller flere museer inden for de seneste tre måneder. , Aldersmæssigt var det hver tredje (34 pct.) fra 16 til 24 år, der oftest eller altid gik på museum sammen med andre, mens det samme gjaldt ca. hver femte (21 pct.) af de 75+ årige. Der var flest 16-24-årige, 65-74-årige og 55-64-årige med hhv. 36, 35 og 34 pct. som besøgte mindst ét museum inden for en tremåneders-periode. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om befolkningens museumsbrug., Statslige museer havde stor besøgstilvækst, Det var især de statslige museer, der oplevede en besøgsvækst med ca. 300.000 flere registrerede gæster i udstillingen, hvilket udgør næsten to tredjedele af besøgstilvæksten i museumsudstillingerne. , Næsten halvdelen af alle besøg blev registreret i Region Hovedstaden., Besøgstallet i Hovedstaden udgjorde 46 pct. af det samlede besøgstal i 2019. De 82 museer eller afdelinger i regionen talte 7,3 mio. besøg i udstillingen og 7,6 mio. besøg på besøgsstedet. Næstflest blev registreret i Midtjylland, hvor de 81 museumsafdelinger tilsammen talte 3,2 mio. besøgende i udstillingen og 3,8 mio. besøg på matriklen. Syddanmarks 87 museer eller afdelinger registrerede 3,1 mio. besøg i udstillingerne og 3,1 i besøgsstedet. Sjællands 48 museumsafdelinger havde 1,1 mio. besøgende i udstillingen og Nordjyllands 55 afdelinger registrerede sammenlagt 1 mio. gæster i udstillingen. Med hensyn til besøgende på besøgsstedet dvs. alle der færdedes på matriklen, blev der registreret hhv. 1,5 mio. og 1,2 mio. besøgende på Sjælland og i Nordjylland. Set i forhold til indbyggertallet var der således klart flest besøg i Hovedstaden. , Flest besøg på kunstmuseet Louisiana, De to mest besøgte udstillingssteder var Louisiana og ARoS med hhv. 757.200 og 547.200 besøgende. Herefter fulgte Christiansborg Slot, der er en afdeling under Nationalmuseet, med 523.400 gæster. Den Gamle By i Aarhus blev det fjerde mest besøgte museum med 523.200 gæster. Samlet har de ti mest besøgte steder 31 pct. af det samlede besøgstal i udstillingerne. For de fleste af de ti mest besøgte museer gælder, at gæsterne på besøgsstedet også oplever selve udstillingen. En undtagelse her fra er ARoS, hvor de 718.000 besøg på besøgsstedet svarer til, at ARoS kun havde 39.000 færre gæster på matriklen end Louisiana, men at ca. 170.000 besøgende altså ikke løste billet til udstillingerne. , De ti mest besøgte museer. 2019, Kategori, Navn, Besøgstal, , , 1.000, Kunst, Louisiana, 757,2, Kunst, ARoS , 547,2, Kulturhistorisk, Christiansborg Slot, 523,4, Kulturhistorisk , Den Gamle By, 523,1, Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, 514,6, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 464,4, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 405,0, Kunst, Statens Museum for Kunst, 390,7, Kulturhistorisk , Moesgaard Museum, 357,1, Kunst, Arken, 345,1, Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2019, på , www.dst.dk/emner/museer, ., Arrangementer uden for museerne adresser, I skemaet spørges museerne også til antal arrangementer, der foregår uden for museets adresse, fx workshops eller byvandringer, som er offentligt tilgængelige. I 2019 indberettede museerne 5.000 offentligt tilgængelige arrangementer, hvor der blev registreret 775.000 deltagere, hvilket svarer til 5 pct. af besøg i udstillingen. Ved spørgsmål om arrangementsdeltagere kan museerne også oplyse børn og unge under 18 år. I 2019 var 10 pct. af de registrerede arrangementsdeltagere i forbindelse med undervisningsbesøg for børn og unge under 18 år, mens 16 pct. ikke var i forbindelse med undervisning. , Deltagere til arrangementer uden for museets adresse. 2019, , Arrangementer, Deltagere, Heraf under 18 år, , , , Ikke undervisning, Undervisning, , antal, 1.000, I alt, 5, 144, 775, 126, 76, Kulturhistorisk museum , 4, 294, 647, 99, 41, Kunstmuseum , 335, 55, 3, 6, Naturhistorisk museum, 435, 67, 21, 29, Museumslignende institution , 80, 6, 2, 0,3, Kilde: Særudtræk fra , Museumsstatistikken, ., Kulturhistoriske museer afholder størstedelen af arrangementerne, I 2019 var det især de kulturhistoriske museer, der afholdt arrangementer uden for adressen med 83 pct. af det samlede antal arrangementer. De kulturhistoriske museer registrerede 647.000 deltagere til fx byvandring, workshop o.l., hvilket svarer til 8 pct. af det samlede besøgstal på kulturhistoriske museumsudstillinger. Det vil sige, at målt på arrangementsdeltagere var otte ud af ti på byvandring eller workshop mv. arrangeret af et kulturhistorisk museum. , Museer 2019, 3. juni 2020 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2021, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30638

Nyt

NYT: Kapitalapparat bidrager mest til produktiviteten

1. april 2015, I perioden 2008-2013 steg byerhvervenes produktivitet med gennemsnitligt 1,0 pct. pr. år. Væksten i arbejdsproduktiviteten skyldes primært stigningen i kapitalintensiteten (værdien af kapitalapparat pr. arbejdstime), som bidrog til væksten med 0,7 procentpoint, hvoraf de 0,3 procentpoint kan henføres til it. Et bidrag på 0,2 af de 0,7 procentpoint kom fra forskning og udvikling, som med det hovedreviderede nationalregnskab er blevet en del af kapitalapparatet. Stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten, mens der også var et lille positivt bidrag fra stigende totalfaktorproduktivitet., Væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som bruttofaktorindkomst pr. arbejdstime og er et udtryk for værditilvæksten pr. arbejdstime. Årsagerne til væksten i arbejdsproduktiviteten kan - som det fremgår ovenfor - deles op i tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre kapitalapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de årsager, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., Forskning og udvikling, Hovedrevisionen i nationalregnskabet har medført, at forskning og udvikling (F&U) nu indgår i kapitalapparatet og dermed også i kapitalintensiteten. , Bidragene fra F&U har varieret i perioden 2008-2013; størst bidrag har der været for årene 2009 og 2010 med hhv. 0,5 og 0,4 procentpoint, mens bidragene for de øvrige år har svinget mellem 0,0 og 0,2 procentpoint. De høje bidrag for de to kriseår 2009 og 2010 skal ses i sammenhæng med et fortsat højt investeringsomfang i F&U-kapital trods krisen. Set over hele perioden 1967-2013, har bidraget fra F&U-kapital været størst fra 1988-2013 med i gennemsnit 0,2 procentpoint pr. år mod kun 0,1 procentpoint pr. år i perioden 1967-1987., Kapital og uddannelse bidrager historisk set til halvdelen af produktiviteten, For den samlede periode 1967-2013 kan omkring halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved et større kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, F&U, it-udstyr og software) og en bedre uddannelse af de ansatte. Resten kan bl.a. henføres til tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet (totalfaktorproduktivitet). Disse årsager til væksten i arbejdsproduktiviteten har siden midten af 1960'erne indgået med en meget forskellig vægt i de forskellige perioder. Figuren på første side viser bidragene fra de forskellige faktorer til den samlede vækst i produktiviteten i konjunkturperioderne siden 1967., It-kapital bidrager mindre end anden kapital, Investeringer i kapitalapparat har bidraget til en forøgelse af arbejdsproduktiviteten med 1,1 procentpoint årligt i hele perioden 1967-2013. I første del af perioden var det næsten udelukkende investeringer i maskiner og bygninger mv., som gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet, mens øgede investeringer i it-udstyr og software fra starten af 1980'erne og frem har bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten siden da. Set over perioden, hvor it bidrager væsentligt (1980-2013), er it-kapitalbidraget til produktivitetsvæksten på 0,4 procentpoint og anden kapitals bidrag på 0,6 procentpoint, hvoraf 0,2 procentpoint kan henføres til forskning og udvikling. , Højere uddannelse betyder højere produktivitet, I perioden 1967-2013 har et højere uddannelsesniveau hos de beskæftigede bidraget til en årlig gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktiviteten på 0,2 procentpoint. Bidraget har ligget stabilt på mellem 0,2 og 0,3 procentpoint over alle perioderne., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 589, fra 6. november 2013) har nationalregnskabet 15. september 2014 gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, ., Dette er således den første opgørelse af , Produktivitetsudviklingen, siden hovedrevisionen. Som følge af hovedrevisionen indgår forskning og udvikling i kapitalapparatet og kapitalintensiteten, som det ses i tabellen nedenfor. Derudover er der ikke ændret , afgørende ved det overordnede billede af produktivitetsudviklingen, men der er mindre revisioner i bidragene til den., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2013, (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 564, fra 6. november 2014) og , opgørelsen af , Arbejdsproduktiviteten 2013, fra december 2014 (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 652, ), ., Arbejdsproduktivitet markedsmæssige byerhverv fordelt på vækstårsager, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, 1967, -1973, 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2013, 1967, -2013, , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst, Arbejdsproduktivitet, 1, -0,9, -1,6, 5,9, 0,0, 1,7, 1,2, 5,5, 3,0, 3,1, 2,5, 1,9, 0,8, 1,8, 1,0, 2,7, Kapitalintensitet, 2, 0,1, 2,2, 1,4, -0,5, 0,7, 0,2, 1,6, 1,4, 1,5, 1,6, 0,7, 0,9, 0,5, 0,7, 1,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,0, 0,4, 0,5, 0,1, 0,3, 0,1, 0,0, 0,2, 0,5, 0,5, 0,5, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Anden kapitalintensitet, 0,1, 1,7, 1,0, -0,7, 0,4, 0,1, 1,5, 1,2, 0,9, 1,1, 0,1, 0,6, 0,3, 0,4, 0,8, Heraf: forskning og udvikling, 0,1, 0,5, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,2, 0,1, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, Totalfaktorproduktivitet , -1,3, -4,1, 4,0, 0,3, 0,8, 0,9, 3,6, 1,3, 1,5, 0,6, 1,1, -0,3, 1,2, 0,1, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Bruttofaktorindkomst (BFI) pr. arbejdstime., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., Produktivitetsudviklingen 2013, 1. april 2015 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvaliteten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20274

Nyt

NYT: Højest vækst i indkomsterne i de store byer

17. december 2019, I 2018 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 6.200 kr. i Hovedstadsområdet svarende til 3,3 pct. og med 5.600 kr. i Østjylland svarende til 3,2 pct. På landsplan var væksten 2,9 pct., hvilket svarer til 5.100 kr. Det er således i områderne omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet den største fremgang i indkomsterne i forhold til 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, ., Også pæn fremgang på Fyn, Det er ikke kun i områderne omkring København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster. På Fyn steg den gennemsnitlige disponible indkomst med 2,9 pct., hvilket svarer til 4.900 kr. Dog er Fyn stadig den landsdel, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er lavest. I 2018 havde den gennemsnitlige fynbo 173.500 kr. til rådighed til forbrug, opsparing og investering. I Hovedstadsområdet havde man 194.300 kr. og i Aarhus 180.600 kr., Stigende lønindkomster hovedårsag til fremgang i disponible indkomster, De disponible indkomster består bl.a. af virksomhedsoverskud, løn- og formueindkomster og sociale overførsler, som fratrækkes bl.a. skatter og pensionsbidrag. Udviklingen i lønindkomsterne er den væsentligste bidragsyder til udviklingen i de disponible indkomster. Indbyggerne i de oven for nævnte landsdele oplevede en højere fremgang i lønindkomsterne end i de øvrige landsdele. I Hovedstadsområdet og Østjylland steg lønindkomsterne pr. indbygger med 2,7 pct., og på Fyn var stigningen 3,0 pct. Udviklingen i lønindkomsterne pr. indbygger påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsesgraden - dvs. antallet af beskæftigede i forhold til indbyggertallet - og af udviklingen i uddannelsesniveauet, idet højtuddannede har højere lønindkomster. , Vækst i regionalt BNP, , Årlig realvækst , Gns. årlig, , , , , , realvækst, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2015-2018, , pct., Hovedstadsområdet, 4,2, 3,8, 2,4, 3,0, 3,4, Bornholm, 0,7, -0,9, -0,8, 2,2, 0,3, Vest- og Sydsjælland, 3,8, -1,9, 3,2, 2,3, 1,8, Fyn, 2,5, 2,2, 1,4, 2,2, 2,1, Sydjylland, 0,8, 1,6, 1,4, 3,0, 1,7, Østjylland, 1,9, 6,0, 3,3, 1,7, 3,2, Vestjylland, -3,0, 7,4, -0,3, 1,1, 1,2, Nordjylland, 2,7, 1,1, 2,5, 2,0, 2,1, *Foreløbige tal. , Anm. Hovedstadsområdet består af landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Østsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, ., Få virksomheder har stor betydning for den regionale BNP-vækst, I Hovedstadsområdet er BNP i gennemsnit steget med 3,4 pct. årligt de sidste fire år, når der korrigeres for prisudvikling. Også i Østjylland har væksten været høj med en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct. Den forholdsvis høje vækst i Østjylland kan bl.a. forklares af et ændret regnskabsprincip fra 2016 for en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, , der betyder, at indkomst, der indtil 2015 blev registreret som overskud i datterselskaber, fra 2016 registreres som royaltybetalinger. I 2017 påvirkede betalingen for brugen af et danskejet patent i en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, væksten i Hovedstadsområdet positivt. Enkelte store virksomheders aktiviteter kan således have stor indflydelse på den regionale BNP-vækst., BNP måler produktionen på arbejdsstedet, Hvor de disponible indkomster viser, hvor meget indbyggerne i landsdelene tjener, viser det regionale BNP, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2018, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, 2019:12 (Statistiske Efterretninger)., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018. Tidligere offentliggjorte tal for 2016 og 2017 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november-version 2018, , som blev offentliggjort 7. november 2019, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2016 samt foreløbige opgørelser for 2017 og 2018. , Regionale regnskaber 2018, 17. december 2019 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29652

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

31. marts 2015, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I fjerde kvartal steg forbruget med 1,2 pct., Opsparingen faldt 3,3 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i fjerde kvartal minus 1,9 mia. kr., hvilket er et fald på 3,3 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 0,6 mia. kr. i den disponible indkomst og uændrede arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 2,7 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i fjerde kvartal negativ - dvs, at sektoren var nettolåntager. De rasterende indenlandske sektorer - ikke finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-, erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmarks også i fjerde kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 136,0, 119,2, , 40,4, 40,6, 12,7, 30,3, 40,3, 35,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 130,5, , 35,7, 48,1, 1,3, 31,6, 46,5, 51,0, Finansielle selskaber, 72,1, 29,8, , 21,0, 9,2, 12,4, -0,4, 6,5, 11,2, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 23,9, , -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, Husholdninger mv., -16,0, -65,0, , -6,2, -12,7, 3,0, -10,3, -22,3, -35,4, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2013 og 2014 negativt påvirket af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været plus 17,0 mia. kr. i 2013 og minus 3,0 mia. kr. i 2014. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 921,3, , 227,7, 234,1, 236,0, 230,0, 227,9, 227,3, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 931,7, , 231,0, 229,5, 230,5, 232,6, 233,0, 235,7, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 67,7, 30,5, , 16,3, 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 6,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 20,0, , 13,0, 20,6, 13,4, 7,1, 1,4, -1,9, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, -0,5, , -1,0, 2,4, 1,4, -3,2, -1,1, -0,6, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,5, , -0,2, -0,4, 0,5, 0,5, -0,2, 1,2, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,1, , 5,3, 8,3, 5,5, 3,0, 0,6, -0,8, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18954

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

30. september 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i 2. kvartal 31,7 mia. kr. Det er den næsthøjeste værdi i den periode, hvor der har været opgjort kvartalsvise sektorregnskaber, dvs. siden 1999. Den højeste værdi blev sat i det foregående kvartal, og faldet fra 1. til 2. kvartal udgør 3,9 mia. kr. Det høje niveau ses også i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især -udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 136,0, 120,6, , 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 26,3, 28,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3, , 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 12,0, 2,7, Finansielle selskaber, 72,1, 29,9, , 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -1,8, 1,6, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6, , -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -19,5, -7,1, Husholdninger mv., -16,0, -66,1, , 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 35,6, 31,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6, , 236,3, 231,8, 225,7, 232,8, 261,7, 263,3, 2 Forbrugsudgift, 920,3, 933,4, , 230,4, 232,7, 233,4, 236,8, 238,7, 239,6, 3 Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 67,7, 25,4, , 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 19,6, 24,8, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6, , 13,6, 8,8, -1,2, -2,6, 42,7, 48,6, , Real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1, , 1,7, -2,2, -3,0, 2,9, 13,5, -0,3, 6 Forbrugsudgift, 0,0, 0,7, , 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7, -0,4, , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0, , 5,6, 3,6, -0,5, -1,1, 15,2, 16,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2015, 30. september 2015 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20527

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst for husholdninger mv.

30. september 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i andet kvartal med 4,2 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med en omlægning af kapitalpensionsordningen. I samme periode steg forbruget med 0,5 pct., Første offentliggørelse efter hovedrevision af nationalregnskabet, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise sektorregnskaber efter en hovedrevision af nationalregnskabet, se , www.dst.dk/revision2014, . Revisionen af sektorregnskaberne går tilbage til første kvartal 1999. Hovedrevisionen omfatter indarbejdelse af dels nye internationale retningslinjer og dels forbedrede data og metoder. Sektoren husholdninger mv. omfatter bådehusholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, f.eks. fagforeninger. Et resultat af de nye metoder er, at flere enheder nu kategoriseres som non-proft institutioner rettet mod husholdninger, og derfor indgår i sektoren husholdninger mv., Opsparingen faldt 8,8 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i andet kvartal 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 8,8 mia. kr. i forhold til kvartalet før., Opsparingen omfatter forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 7,6 mia. kr. i den disponible indkomst, en stigning på 1,0 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordnin-ger og en stigning i forbruget på 2,2 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparin-gen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for hushold-ninger mv. var i andet kvartal negativ, dvs. sektoren var nettolåntager. De reste-rende indenlandske sektorer ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service havde en positiv fordringserhvervelse, netto, dvs. de var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i andet kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 108,7, 130,2, , 16,0, 36,2, 39,6, 38,4, 16,3, 32,9, Ikke-finansielle selskaber, 117,1, 95,2, , -5,4, 12,5, 33,7, 54,3, 9,1, 23,6, Finansielle selskaber, 70,4, 75,0, , 21,5, 20,7, 20,0, 12,8, 12,0, 10,2, Offentlig forvaltning og service, -73,0, -14,0, , -4,5, 2,0, -8,3, -3,3, -12,6, 3,2, Husholdninger mv., -5,7, -25,9, , 4,3, 1,0, -5,8, -25,4, 7,8, -4,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 915,2, 908,3, , 230,5, 229,8, 224,5, 223,5, 237,9, 230,3, 2., Forbrugsudgift, 912,1, 923,0, , 230,7, 230,8, 231,0, 230,6, 230,4, 232,6, 3., Korrektion for ændring i , , , pensionskassereserver, 58,4, 74,9, , 18,8, 19,2, 18,1, 18,9, 14,0, 15,0, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 61,6, 60,2, , 18,6, 18,2, 11,5, 11,8, 21,5, 12,7, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,9, -1,8, , 0,7, -1,1, -2,5, -1,0, 7,9, -4,2, 6., Forbrugsudgift, 0,2, 0,0, , 0,4, -0,4, 0,0, -0,2, 0,1, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,3, 6,1, , 7,5, 7,3, 4,8, 4,8, 8,5, 5,2, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraodinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto i 2012 og 2013 have været hhv. ca. minus 33,7 mia. kr. og 7,1 mia. kr. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2014 (ESA 2010), 30. september 2014 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18241

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

23. december 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i tredje kvartal med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I tredje kvartal steg forbruget med 0,1 pct., Opsparingen faldt 4,7 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i tredje kvartal 1,1 mia. kr., hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 1,0 mia. kr. i den disponible indkomst og et fald på 3,2 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 0,5 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra op-sparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i tredje kvartal negativ - dvs., at sektoren var nettolåntager. De resterende indenlandske sektorer - ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i tredje kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 105,5, 136,0, , 37,4, 40,4, 40,6, 17,2, 32,0, 41,9, Ikke-finansielle selskaber, 85,6, 100,0, , 14,9, 35,7, 48,1, 21,4, 33,7, 43,9, Finansielle selskaber, 76,0, 72,1, , 22,0, 21,0, 9,2, -2,6, -0,7, 6,8, Offentlig forvaltning og service, -68,4, -20,0, , -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, Husholdninger mv., 12,4, -16,0, , 0,6, -6,2, -12,7, 0,9, -11,8, -18,9, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 921,9, 919,1, , 229,4, 228,4, 232,5, 234,8, 229,1, 228,1, 2., Forbrugsudgift, 911,3, 920,3, , 229,8, 230,9, 229,8, 230,0, 232,3, 232,8, 3., Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 58,6, 67,7, , 18,4, 16,3, 16,1, 7,1, 9,0, 5,9, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 69,2, 66,5, , 18,1, 13,8, 18,8, 11,9, 5,8, 1,1, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,4, -1,3, , 0,0, -0,9, 1,6, 1,3, -2,9, -0,7, 6., Forbrugsudgift, 0,4, 0,0, , -0,5, 0,0, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, , , pct., 7., Opsparingsandel, , , , , , , , , , , (4 i pct. af (1+3)), 7,1, 6,7, , 7,3, 5,6, 7,6, 4,9, 2,4, 0,5, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været minus 15,6 mia. kr. i 2012 og plus 17,0 mia. kr. i 2013. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2014, 23. december 2014 - Nr. 665, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18402

Nyt

NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

17. februar 2015, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18861

Nyt

NYT: Moderat stigning i byerhvervenes produktivitet

18. december 2014, Byerhvervenes produktivitet steg med 1,2 pct. fra 2012 til 2013 ifølge foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 0,9 pct. og et fald i antallet af arbejdstimer på 0,3 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme. Den beskedne produktivitetsudvikling i de seneste tre år (2011-2013) følger efter nogle år med store udsving. De store udsving skyldes bl.a. en forsinket tilpasning af arbejdskraftforbruget til den lavere økonomiske aktivitet i kølvandet på finanskrisen., Lille fald i erhvervslivets produktivitet, I modsætning til byerhvervene faldt erhvervslivets samlede produktivitet med 0,4 pct. i 2013. Den lavere produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Produktivitetsniveauet er meget højt i , olie- og gasindvinding, , hvilket hænger sammen med, at der er en meget høj værdiskabelse (bruttofaktorindkomst) i forhold til antallet af arbejdstimer., Den store stigning i produktiviteten i byerhvervene i 2010 har mere end opvejet faldene i 2008 og 2009, så der i perioden 2008-2013 samlet set har været en gennemsnitlig årlig stigning på 1,0 pct. Det er dog betydeligt under gennemsnittet på 2,7 pct. pr. år i 1967-2013, som er den periode, arbejdsproduktiviteten er blevet beregnet., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 266, fra 15. maj 2014) har nationalregnskabet 15. september 2014 gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, ., Dette er således den første opgørelse af , Arbejdsproduktiviteten, siden hovedrevisionen. Der er ikke ændret , afgørende ved det overordnede billede af produktivitetsudviklingen., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2013 (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 564, fra 6. november 2014)., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofak-torindkomst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2013*, , 2010, , 2011, , 2012*, , 2013*, , , 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2013, 1967, -2013, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 616, 4,7, 0,1, 0,5, -0,2, , 3,0, 2,1, 2,7, 2,0, 0,7, 1,0, 0,4, 2,4, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 219, 6,2, -0,2, 0,9, -0,4, , 3,6, 3,1, 3,1, 2,2, 0,9, 1,5, 0,6, 2,9, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28, 22,6, -8,1, 11,1, -17,1, , 7,4, 5,9, 12,2, 7,7, 3,3, 5,2, -1,2, 5,8, B Råstofindvinding, 40, 4,1, -14,3, -17,2, -2,4, , 5,3, 26,3, 14,0, 10,3, -1,1, -0,8, -11,6, 7,6, C Industri, 223, 12,1, 3,6, 7,1, 4,4, , 5,1, 2,3, 1,8, 3,6, 2,0, 4,0, 4,1, 4,0, D-E Forsyningsvirksomhed, 37, 20,8, 0,1, -4,1, -0,8, , 5,8, 4,5, 1,7, 0,9, 2,1, -4,0, -0,1, 2,5, F Bygge og anlæg, 68, -3,1, 1,8, -1,0, -0,8, , 0,5, 6,4, -1,7, 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 1,7, G-I Handel og transport mv., 309, 8,4, 0,5, -1,0, 0,2, , 2,7, 2,1, 2,8, 2,9, 0,6, 1,7, -0,8, 2,3, J Information og kommunikation, 69, 5,0, 4,9, 3,5, 1,5, , 3,6, 4,9, 4,4, 3,9, 8,9, 6,4, 4,8, 4,7, K Finansiering og forsikring, 95, 4,7, -5,0, 3,1, -0,5, , -1,1, 4,0, 6,4, 2,5, 3,4, 9,5, -0,4, 2,9, M-N Erhvervsservice, 133, 0,6, -1,2, 3,0, 4,7, , 2,4, 3,1, 4,1, -2,3, -3,5, -0,5, 0,7, 0,7, R-S Kultur, fritid og anden service, 34, -2,1, -0,1, 2,4, 1,0, , 5,6, 3,5, -0,1, -1,9, -1,8, -1,5, 0,2, 1,6, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 004, 5,9, 0,0, 1,7, 1,2, , 3,0, 3,1, 2,5, 1,9, 0,8, 1,8, 1,0, 2,7, Tjenesteydende erhv. (G-I til R-S), 1, 675, 4,5, -1,1, 0,6, 0,6, , 2,0, 2,7, 3,1, 1,6, 0,7, 2,1, 0,0, 2,2, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2013 november-version, 18. december 2014 - Nr. 652, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18961

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation