Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1261 - 1270 af 1765

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016

13. september 2017, Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til , boligbenyttelse mv.,, der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i , boligbenyttelse mv., udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten , fritid, restauranter mv., Det er naturligt, at husstande med flere personer har et højere forbrug end enlige, men ved at nedskalere forbruget til 1.000 kr. kan man se forskellene i forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper., Enlige bruger flest penge på husleje, Enlige med børn brugte i gennemsnit 354 kr. ud af 1.000 kr. på husleje, mens det kostede 397 kr. for enlige uden børn. Det er hovedsageligt enlige med børn, der bor til leje. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 67 kr. mindre end enlige med børn på , boligbenyttelse mv., Husstande med børn bruger pengene på mad og tøj, Husstande med børn brugte flest penge på , fødevarer, beklædning mv, ., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på , fødevarer, beklædning mv., Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne uden børn samt husstande med mindst tre voksne anvendte i gennemsnit mere på , fritid, restauranter mv., end de øvrige husstandstyper. Disse husstandstyper anvendte i gennemsnit 167 kr. ud af de 1.000 kr. på fritid, restauranter mv. , Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2016, , Hele , landet, , Enlige , uden børn, , Enlige , med børn, , 2 voksne, uden børn, , 2 voksne, med børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 181, 166, 196, 177, 194, 189, Boligbenyttelse mv., 326, 397, 354, 314, 287, 291, Transport, 136, 110, 116, 144, 142, 154, Kommunikation, 28, 30, 36, 25, 27, 32, Fritid, restauranter mv., 153, 141, 129, 167, 140, 167, Andet, 176, 157, 169, 173, 210, 166, Forbrug fordelt efter husstandstyper. 2016, , Hele , landet, , Enlige , uden børn, , Enlige , med børn, , 2 voksne, uden børn, , 2 voksne, med børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , kr. pr. husstand, Forbrug I alt, 300, 480, 187, 468, 246, 764, 340, 985, 417, 211, 454, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 36, 261, 20, 322, 34, 015, 39, 122, 55, 719, 59, 480, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 700, 4, 775, 5, 018, 8, 473, 7, 011, 9, 055, Beklædning og fodtøj, 11, 325, 5, 952, 9, 372, 12, 748, 18, 301, 17, 536, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 98, 046, 74, 384, 87, 320, 107, 180, 119, 858, 132, 367, Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, 15, 884, 7, 764, 11, 424, 19, 612, 25, 443, 22, 580, Sundhed, 7, 716, 6, 247, 4, 333, 10, 851, 6, 607, 7, 062, Transport, 40, 732, 20, 548, 28, 550, 49, 133, 59, 157, 69, 804, Kommunikation, 8, 497, 5, 676, 8, 837, 8, 645, 11, 238, 14, 611, Fritid og kultur, 29, 053, 17, 298, 21, 078, 36, 407, 35, 427, 45, 894, Uddannelse, 1, 446, 874, 3, 711, 206, 3, 519, 3, 139, Restauranter og hoteller, 16, 942, 9, 074, 10, 852, 20, 429, 23, 058, 30, 061, Andre varer og tjenester, 27, 879, 14, 553, 22, 253, 28, 179, 51, 872, 42, 658, , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 1,0, 2,5, 2,0, 4,0, 3,7, Heraf voksne, 1,7, 1,0, 1,0, 2,0, 2,0, 3,1, Heraf børn, 0,4, 0,0, 1,5, 0,0, 2,0, 0,6, , , , , , , , Husstande i undersøgelsen, 2, 194, 718, 86, 833, 429, 128, Husstande i Danmark (1.000), 2, 686, 1, 040, 123, 829, 438, 257, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 684, 1, 040, 305, 1, 657, 1, 730, 951, Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016, 13. september 2017 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen (foreløbig), Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23733

NYT: Hver tredje tjekker sundhedsdata på nettet

17. september 2020, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. På nuværende tidspunkt er der blevet taget over , 3 mio. COVID-19 tests i Danmark., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Vi googler os til viden om sundhed som aldrig før, Udover tjek af sundhedsdata indsamler Danmarks Statistik tre andre indikatorer, der måler sundhedsrelateret internetbrug. Næsten tre ud af fire har søgt helbredsrelaterede oplysninger på nettet, hvilket svarer til 3,3 mio. borgere. I 2016 gjorde det sig gældende for 61 pct. af befolkningen. I 2020 har 36 pct. af befolkningen reserveret en lægetid og 34 pct. har gjort brug af muligheden for at kommunikere digitalt med lægen igennem bl.a. e-konsultationer eller receptfornyelse over internettet. I 2020 måler Danmarks Statistik for første gang på befolkningens tjek af sundhedsdata og brug af andre helbredsrelaterede tjenester som e-konsultationer. Dermed er det ikke muligt at sammenligne med øvrige år., Borgere med tillid til datahåndtering bruger i højere grad nettet til sundhed, Borgere, der , i høj, eller , i nogen grad, har tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres data, tjekker i højere grad deres sundhedsdata på internettet end dem med , mindre, eller , slet ingen tillid, . 35 pct. af borgere med meget tillid til datahåndteringen tjekker sundhedsdata, mens det kun gør sig gældende for hver femte med ingen tillid. Den samme tendens gælder, uanset om der er tale om at tjekke sundhedsdata, bruge andre sundhedstjenester eller reservere en tid hos lægen., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Kvinder dominerer sundhedsrelateret internetbrug, Uanset, hvilken aktivitet der ses på, er kvinderne mest aktive inden for sundhedsrelateret internetbrug. Det er i højere grad kvinder (37 pct.) end mænd (29 pct.), der tjekker sundhedsdata på nettet. Det samme gælder kvinders anvendelse af andre helbredsrelaterede tjenester, samt reservation af lægetid på nettet. Forskellen skal ses i forhold til, at kvinder også generelt går mere til lægen. Af 41,5 mio. traditionelle lægebesøg i 2019 var , 60 pct., af besøgene foretaget af kvinder. Det samme gælder e-konsultationer, hvor 65 pct. af de 7,3 mio. e-konsultationer i 2019 var med kvindelige patienter., Kilde: Særkørsel baseret på data fra, It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Stabil stigning i andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, Igennem det sidste årti har der været en markant fremgang i andelen af almindelige , lægebesøg, , der foregår som e-konsultationer. I 2009 foregik 1,8 mio. ud af 41 mio. lægebesøg som e-konsultationer, mens det i 2019 var gældende for 7,3 mio. ud af 41,5 mio. lægebesøg. Andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, er dermed på ti år gået fra 4 pct. til 18 pct. , Næsten alle benytter NemID og over halvdelen bruger NemID Nøgleapp, For at tjekke sundhedsdata samt interagere med sundhedsvæsnet, skal man ofte bruge NemID. Siden NemID blev lanceret i , 2010, , har næsten alle under 75 år og 78 pct. af de 75-89-årige taget det lille kort til sig. I 2011 benyttede 73 pct. af befolkningen NemID, mens dette tal er steget til 96 pct. i 2020. I 2018 er der yderligere lanceret en , Nøgleapp, , der gør det nemmere at logge ind via en mobiltelefon eller tablet. Denne app benytter 52 pct. af befolkningen i 2020. Hvor kvinderne fører angående sundhedsrelateret internetbrug, er det i højere grad mænd, der gør brug af NemID Nøgleapp. Som mange andre digitale løsninger, er det særligt gruppen under 44 år, der gør mest brug af appen. 9 pct. af befolkningen har ikke hørt om NemID Nøgleapp, mens 30 pct. hverken har downloadet eller prøvet NemID Nøgleapp., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 sundhedsrelateret internetbrug (e-Sundhed) , 17. september 2020 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40870

NYT: Beskeden stigning i forbrugsudgiften

16. januar 2015, Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. , To voksne under 60 år uden børn, , , husstande med mindst tre voksne, , , to voksne med børn, samt , enlige med børn, var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med , enlige over 60 år uden børn, fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften., Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser, En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til , andre varer og tjenester, på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for , husstande med mindst tre voksne, , da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med , enlige uden børn, fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr, ., Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift, Udgifter til , boligbenyttelse, , der steg med 1.100 kr., og , elektricitet og opvarmning, , der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på , boligbenyttelse, varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgi, ften i forhold til året før., Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak, I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik , enlige over 60 uden børn,, mens, hustande med mindst tre voksne, opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug. , Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik, Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen., Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra , forbrugsundersøgelsen 2011-2013, og , forbruger- og nettoprisindeks december 2014., Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre, Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i , forbrugsundersøgelsen, om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug. , I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for., Ændring i forbrugsudgiften som følge af prisændringer for forskellige husstandstyper. Fra 2013 til 2014, , Enlig, 2 voksne, Mindst, 3 voksne, Alle, , Under 60 år uden børn, , 60 år+ uden børn, Med børn, , Hovedperson, under 60 år , uden børn, Hovedperson 60 år+, uden børn, Med børn, , , , , kr. pr. husstand, Samlet forbrugsudgift i 2013, 202, 478, 195, 249, 271, 648, 366, 402, 353, 260, 435, 080, 493, 054, 313, 686, Ændringsudgift i alt , 922, 1, 742, 1, 016, 1, 045, 1, 980, 1, 655, 1, 358, 1, 423, Heraf udgifter til:, , , , , , , , , Fødevarer, -82, -52, -169, -157, -134, -187, -240, -129, Drikkevarer og tobak, -94, 4, -62, -190, -38, -216, -237, -112, Beklædning og fodtøj, 5, -43, 54, 69, -14, 208, 72, 48, Boligbenyttelse, 800, 986, 1, 072, 1, 114, 1, 428, 1, 370, 1, 402, 1, 135, Elektricitet, opvarmning, 317, 437, 492, 381, 419, 375, 402, 389, Boligudstyr, Husholdningstjenester o.l., -85, -65, -73, -147, -291, -191, -206, -149, Medicin og lægeudgifter, 87, 177, 61, 189, 265, 146, 187, 162, Køb af transportmidler, -65, -31, -58, -160, -174, -193, -337, -130, Anden transport og kommunikation, -163, -52, -258, -410, -307, -246, -583, -247, Fritidsudstyr, underholdning og rejser, -323, -32, -743, -468, -144, -531, -584, -338, Andre varer og tjenester, 524, 411, 700, 823, 969, 1, 119, 1, 483, 795, Samlet forbrugsudgift i 2014, 203, 400, 196, 991, 272, 664, 367, 447, 355, 240, 436, 735, 494, 412, 315, 109, Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014, 16. januar 2015 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på tal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der er prisfremskrevet med , Forbrugerprisindeks, på detaljeret niveau. , Forbrugsundersøgelsen, bygger på stikprøveundersøgelser for tre fortløbende år omfattende over 2.500 private husstande De indsamlede data bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år i aktuel periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18979

NYT: Online dating er mest brugt af mænd

4. august 2020, Der er væsentligt flere mænd end kvinder, der forsøger at finde sin næste 'date' på nettet. Af de i alt 600.000 brugere af datings apps og hjemmesider er de 350.000 mænd, svarende til tre ud fem brugere. Blandt netdaterne er mændenes andel steget lidt siden 2011, hvor den lå på 56 pct. I 2020 er den samme andel 60 pct. Mænd dominerer online dating apps og hjemmesider uanset, hvad deres situation er. Kønsfordelingen er mest lige blandt , par med eller uden børn,, og den er mest skæv blandt , enlige med eller uden børn, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel baseret på tal fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, . Danmarks Statistik., Hver fjerde enlige mand har brugt online dating, Andelen af brugere med familie type , enlige, udgør 58 pct. af det samlede antal netdatere, mens andelen af brugere , i parforhold, udgør 42 pct. Én ud af fire i gruppen , enlige mænd med eller uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 14 pct. blandt , enlige kvinder, med eller uden børn., Blandt , mænd i parforhold, svarer 9 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 7 pct. af kvinder, der er registeret som værende i et parforhold, . , Brugerne strømmer til dating apps og hjemmesider, Første gang Danmarks Statistik estimerede udbredelsen af online dating var i 2011. På daværende tidspunkt havde 7 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år brugt netdating inden for de seneste tre måneder. Andelen er i 2020 på 12 pct. Online dating er blevet mere udbredt i alle aldersgrupper. Relativt størst stigning ses blandt de yngste og de ældste brugere. Stigningen i udbredelsen af netdating skal tolkes med et vist forbehold, da data er indsamlet under COVID-19, hvor fysisk samvær var begrænset grundet karantænen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Netdating er størst i Region Hovedstaden, som også har flest enlige borgere, I Region Hovedstaden er der godt 610.000 enlige mænd og kvinder med eller uden børn. Heraf angiver 23 pct., at de har datet online. Region Midtjylland har det næststørste antal enlige på 400.000 personer. Andelen af enlige, der bruger online datingsplatforme er 21 pct. i Region Midtjylland. Der er færrest enlige mænd og kvinder i regionerne Nordjylland og Sjælland. Disse to regioner har de to laveste andele af , enlige, netdatere. Det betyder, at de fleste , enlige, brugere af online dating har bopæl enten i Region Hovedstaden (41 pct.) eller i Region Midtjylland (25 pct.) , Kilde: Særkørsel baseret på tal fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, . Danmarks Statistik. Tallene findes ikke i statistikbanken., Skolegang gør ingen forskel, I modsætning til alder og køn, synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til anvendelse af dating apps og hjemmesider. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, som søger kærligheden på nettet., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 netdating, 4. august 2020 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39770