Søgeresultat

NYT: Stigning i den offentlige finansielle nettoformue

Offentlig saldo , 11,4 mia. kr., 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 404,6 mia. kr. , 2. kvt. 2022, +39,7 mia. kr., 1. kvt. til 2. kvt. 2022, Se tabel, 28. september 2022, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 39,7 mia. kr. i andet kvartal 2022. Nettoformuen udgjorde således 404,6 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på statens udestående statsobligationer på 56,3 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det fortsat stigende renteniveau. Derudover var det offentlige overskud på 11,4 mia. kr. ligeledes med til at forøge den offentlige finansielle nettoformue. Omvendt har kursfald på statens beholdning af Ørsted aktier på 21,9 mia. kr. haft en negativ effekt på nettoformuen. Ved udgangen af 2021 lå den finansielle nettoformue på 315,1 mia. kr. Det giver en samlet stigning i den offentlige finansielle nettoformue på 89,4 mia. kr. i første halvdel af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i 2. kvt., I andet kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 11,4 mia. kr., hvilket er 8,7 mia. kr. højere end i første kvartal. Stigningen i overskuddet kan bl.a. forklares ved et fald i udgifterne til COVID-19-test og vaccinationer samt en stigning i momsindtægterne. Derudover var der ikke længere udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne i andet kvartal, eftersom de blev udfaset 28. februar 2022. Således faldt subsidierne med 3,7 mia. kr. fra første til andet kvartal, hvoraf 3,0 mia. kr. skyldes udfasningen af hjælpepakkerne. Udgifterne til de samlede subsidier er nu på samme niveau som før COVID-19.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere stiger, I andet kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til mink-avlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med andet kvartal 2022 opgjort til 6,4 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2022 med 0,1 mia. kr. til 3,1 mia. kr. Dermed er udgifterne i løbende priser faldet til det laveste niveau siden fjerde kvartal 2008 under finanskrisen. Udgifterne til sygedagpenge faldt med 0,4 mia. kr. til 4,5 mia. kr., mens udgifterne til kontanthjælp steg med 0,1 mia. kr. til 2,9 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 0,3 mia. kr. til 10,5 mia. kr. i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2022 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal nu opgjort til 2,8 mia. kr. mod et underskud på 1,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af personskatterne på 3,2 mia. kr. samt en nedjustering af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer på 2,0 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal er ligeledes blevet opjusteret med 0,9 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Herudover er det offentlige overskud for 2021 blev opjusteret med samlet 25,8 mia. kr. Revisionen skyldes næsten udelukkende en opadgående revision af skatteindtægterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 11,4 mia. kr., 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 404,6 mia. kr. , 2. kvt. 2022, +39,7 mia. kr., 1. kvt. til 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, 28. september 2022 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40138

NYT: Overskud på 7,2 mia. kr. i tredje kvartal 2022

Offentlig saldo , 7,2 mia. kr., 3. kvt. 2022, Se tabel, ØMU-gæld, 840,0 mia. kr. , 3. kvt. 2022, -, 5,8 mia. kr., 2. kvt. til 3. kvt. 2022, Se tabel, 21. december 2022, Ændret 22. december 2022 kl. 14:05, En fejl i nøgletalsboksen. Tidligere fremgik det at ØMU-gælden var steget med 5,8 mia. kr. fra 2. kvt. til 3. kvt. 2022. Det korrekte tal er at ØMU-gælden er faldet med 5,8 mia. kr. fra 2. kvt. til 3. kvt. 2022. Fejlen er ændret og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I tredje kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 7,2 mia. kr., hvilket er 6,4 mia. kr. lavere end i andet kvartal. De samlede udgifter var 310,2 mia. kr., hvilket er et fald på 3,8 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2022. De samlede indtægter faldt til sammenligning fra 327,5 mia. kr. til 317,3 mia. kr. i tredje kvartal 2022. Det samlede offentlige overskud i 2022 er i de tre første kvartaler på 25,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, De samlede erstatninger til minkavlere stiger, I tredje kvartal 2022 var der udgifter for 0,1 mia. kr. til erstatninger og kompensationer til mink-avlere og følgeerhverv berørt af COVID-19. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med tredje kvartal 2022 opgjort til 6,6 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Økonomisk støtte grundet ekstraordinært høje energipriser, De sæsonkorrigerede indkomstoverførsler til husholdninger steg i tredje kvartal 2022 med 3,2 mia. kr. til 100,4 mia. kr. Stigningen i overførslerne kan hovedsageligt tilskrives udbetalingen af den økonomiske støtte grundet ekstraordinært høje energipriser. Støtten er enten blevet udbetalt baseret på husholdningens samlede indkomst i 2020 samt type af varmekilde eller til modtagere af visse forsørgelsesydelser. , Begge typer af økonomisk støtte er skattefrie og varierer i udbetaling alt afhængig af ordning. Støtten er en ekstraordinær udbetaling ud over det almindelige varmetillæg, som folke- og førtidspensionister kan modtage, hvis de opfylder nogle specifikke krav., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Lille fald i ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 5,8 mia. kr. i tredje kvartal 2022 til 840,0 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 31,1 pct. af BNP ved udgangen af tredje kvartal 2022. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt nedbringelse af statens udestående skatkammerbeviser på 19,6 mia. kr. Derimod var en stigning på 13,6 mia. kr. i udestående indenlandske statsobligationer med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2022 er blevet opjusteret med hhv. 1,8 og 2,1 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til 4,6 og 13,5 mia. kr. mod 2,8 og 11,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabskatten på 0,8 mia. kr. for begge kvartaler samt en opjustering af momsen i både første og andet kvartal på hhv. 0,9 og 1,1 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Udskrivningsgrundlag for indkomstskatter, Det samlede skatteprovenu er mere usikkert end normalt, da udskrivningsgrundlaget ikke er blevet opdateret til denne offentliggørelse. Udskrivningsgrundlaget benyttes til beregning af skønnet for indkomstskatterne for et givent år. Udskrivningsgrundlaget består af en række forskellige indkomsttyper og fradrag, der bruges til hhv. grundlag for arbejdsmarkedsbidrag, den personlige indkomst, kapitalindkomsten og den skattepligtige indkomst., Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der blev åbnet for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette var 30. november 2022 på tværs af alle kompensationsordninger., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 7,2 mia. kr., 3. kvt. 2022, Se tabel, ØMU-gæld, 840,0 mia. kr. , 3. kvt. 2022, -, 5,8 mia. kr., 2. kvt. til 3. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2022, 21. december 2022 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40139

NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

2. september 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024,  , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., It-anvendelse i befolkningen 2024, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49356

NYT: Danskernes digitale distancearbejde er i EU's top

31. marts 2020, COVID-19 har lukket det meste af Europa ned, og på få dage blev flere hundrede tusinde danskeres arbejde og uddannelse - og fx også indkøb - ændret til at foregå digitalt fra hjemmet. I denne tema-artikel ser vi nærmere på danskernes digitale færdigheder og den digitale omstilling i Danmark sammenlignet med andre EU lande. Resultaterne viser, at målt i forhold til færdigheder og infrastruktur er Danmark et af de meste digitale lande i Europa. Det udnyttes bl.a. i organiseringen af arbejdet, hvor en stor del af arbejdsstyrken jævnligt arbejder hjemmefra. Danmark er derfor bedre rustet end mange andre lande i forhold til hurtigt at kunne omstille arbejds- og hverdagslivet i fx en sundhedsmæssig krisesituation som COVID-19. 97 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år er på internettet., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_sk_dskl_i., Danskernes digitale færdigheder er over EU-gennemsnittet, EU Kommissionens årlige , redegørelse, om digitalisering opdeler digitale færdigheder i hhv. , lave, basale, og , over basale færdigheder, . Andelen af befolkningen i den øverste kategori er højest i Island, Norge, Nederlandene, Danmark, Finland og Storbritannien, hvor halvdelen af befolkningen har , over basale, digitale færdigheder. Andelen af danskere med , basale, eller , over basale, digitale kundskaber er 70 pct. Det er samme andel som i Tyskland, mens EU-gennemsnittet ligger på 58 pct. Seks lande ligger foran Danmark og Tyskland med højere andele med mindst , basale, digitale færdigheder. De seks lande er Island, Norge, Nederlandene, Finland, Storbritannien og Sverige. 30 pct. af danskerne har enten , lave, digitale færdigheder eller bruger slet ikke internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. for EU, 18 pct. for Norge og 20 pct. for Nederlandene., Danmark har en af EU's bedste digitale infrastruktur, Digital tilslutning betragtes som en social ret i EU. Kommissionen vurderer, at Danmark er det EU-land, hvor tilgængeligheden og anvendelsen af bredbåd, også kaldt ', connectivity, ', , er bedst i 2019. Danmarks førerposition skyldes især udbredelsen af mobilt bredbånd. , Stort set alle danskere er online, Langt de fleste EU-borgere er på nettet i 2019. Andelen af internetbrugere er 86 pct. i EU. Island, Norge og Danmark topper listen over lande med flest internetbrugere. Andelen, som ikke er på nettet er én pct. i Island, 2 pct. i Norge og 3 pct. i Danmark. Andelen af offline borgere er lavest i lande med stærk digital infrastruktur og it-færdigheder., To ud af tre danskere søger sundhedsinformation på nettet, Danskerne er flittige brugere af internettet sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbredelsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Digital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel søger to ud af tre danskere sundhedsrelateret information på nettet Læs mere om danskernes it-vaner i publikationen, It-anvendelse i befolkningen 2019, ., Udbredelsen af udvalgte internetaktiviteter. 2019,  , Danmark, EU28,  , pct., Bruger netbank, 91, 58, Anvender digital selvbetjening på offentlige hjemmesider, 92, 55, Bruger sociale netværkstjenester fx Facebook, Linkedin, 81, 57, Sender og modtager e-mails, 94, 75, Bruger instant messaging fx Messenger, Skype, Whatsapp, 77, 67, Læser online aviser, nyhedsmedier, mv, 82, 63, Køber varer eller tjenester på nettet (seneste tre måneder), 74, 53, Sælger varer eller tjenster online, 28, 20, Søger informationer om varer og tjenester på nettet, 85, 68, Søger sundhedsrelaterede informationer online, 67, 55, Deltager i online demokrati fx afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger, 27, 17, Deltager i e-læringsaktiviteter , 32, 23, Anm.: Tallene er opgjort i pct. af befolkningen mellem 16-74 år. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2019, og , Eurostat, ., Mange har arbejdet hjemmefra allerede før COVID-19, Hjemmearbejde via internettet er især udbredt i de nordiske lande og Nederlandene, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede har arbejdet hjemmefra mindst én gang i 2018. For hele EU gælder, at 27 pct. af de beskæftigede mellem 25 og 64 år tog mindst én hjemmearbejdsdag i 2018. I Danmark angiver 50 pct., at de har arbejdet hjemmefra via internettet mindst én gang i 2018, hvilket svarer til 1,2 mio. beskæftigede i aldersgruppen.  , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Hver fjerde er vant til at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen, Hver tiende beskæftigede i alderen 25-64 år har arbejdet hjemmefra , hver dag eller næsten hver dag, i 2018. Det svarer til 250.000 danskere. Daglig eller næsten daglig hjemmearbejde er mest udbredt i Norge (16 pct.), Island (15 pct.), Finland (14 pct.), Luxembourg (13 pct.) og Nederlandene (12 pct.). EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Hver fjerde arbejder hjemmefra mindst én gang om ugen i Danmark. Det er 7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 17 pct., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Flest arbejder hjemmefra i , Information og kommunikation, Der er store forskelle på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, der benytter sig muligheden for at kunne tage arbejdet med hjem. , Information og Kommunikation er, den branche, hvor langt de fleste arbejder hjemmefra. Branchen , finansiering og forsikring, er på andenpladsen efterfulgt af , videnservice, og , offentlig administration., Hver fjerde i offentlig administration var vant til hjemmearbejde før COVID-19, Hyppigt hjemmearbejde, dvs. hjemmearbejde udført mindst én gang om ugen, er mest udbredt i brancherne , information og kommunikation, (30 pct.) og , offentlig administration, (27 pct.). Branchen , handel, transport, hotel og restauration, følger efter med 25 pct. af beskæftigede, der tager en ugentlig hjemmearbejdsdag. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 digitale færdigheder, 31. marts 2020 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36617

NYT: Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015

20. marts 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2014, som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver overskuddet dog vendt til et underskud på 38 mia. kr. I 2015 er der budgetteret med ekstraordinære indtægter fra denne omlægning på 15 mia. kr. Årene 2012 og 2013 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Den føromtalte omlægning af kapitalpensionsordningen giver et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 33 mia. kr. i 2013. I 2012 er underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som beløber sig til 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 526,5 mia. kr. i 2015, Det offentlige forbrug er budgetteret til 526,5 mia. kr. i 2015 og opgjort til 513,4 mia. kr. i 2014. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,5 pct. i løbende priser fra 2014 til 2015 mod en opgjort stigning på 1,9 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.105 mia. kr. i 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.105 mia. kr. i 2015 og opgjort til 1.099 mia. kr. i 2014. De budgetterede udgifter i 2015 er fordelt med 328 mia. kr. til aflønning af ansatte, 189 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 29 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 482 mia. kr. til løbende overførsler og 77 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2011, 2012*, 2013*, 2014*, 2015*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 965, 809, 993, 420, 1, 002, 089, 1, 017, 353, 1, 027, 467, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 324, 555, 334, 497, 342, 262, 347, 770, 355, 113, 2., Kapitaludgifter, 76, 358, 104, 423, 74, 616, 81, 378, 77, 306, 2.1, Kapitalakkumulation, 59, 293, 70, 152, 68, 272, 73, 193, 71, 289, 2.1, Kapitaloverførsler, 17, 065, 34, 271, 6, 344, 8, 185, 6, 018, A., Udgifter i alt, 1, 042, 167, 1, 097, 843, 1, 076, 706, 1, 098, 731, 1, 104, 773, 3., Driftsindtægter, 997, 293, 1, 028, 309, 1, 054, 851, 1, 120, 477, 1, 050, 561, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 972, 54, 507, 54, 440, 55, 824, 52, 737, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 17, 481, 18, 420, 19, 376, 19, 968, 19, 363, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 54, 096, 50, 482, 44, 625, 38, 722, 29, 690, 3.4, Løbende skatter, 827, 832, 863, 010, 895, 010, 967, 613, 910, 238, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 22, 710, 21, 162, 19, 301, 18, 818, 19, 163, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 204, 20, 727, 22, 097, 19, 532, 19, 370, 4., Kapitalindtægter, 6, 906, 1, 093, 1, 831, 2, 196, 3, 433, B., Indtægter i alt, 1, 004, 200, 1, 029, 401, 1, 056, 682, 1, 122, 673, 1, 053, 995, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 31, 484, 34, 889, 52, 762, 103, 124, 23, 095, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -37, 967, -68, 442, -20, 023, 23, 943, -50, 778, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2011, 2012*, 2013*, 2014*, 2015*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 310, 199, 314, 276, 316, 685, 323, 848, 328, 331, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 211, 56, 318, 57, 305, 57, 619, 58, 738, 3., Forbrug i produktionen , 170, 159, 178, 023, 178, 153, 181, 612, 185, 582, 4., Andre produktionsskatter, 2, 794, 2, 990, 2, 992, 3, 012, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 152, -6, 643, -6, 607, -, 6, 414, -5, 775, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 532, 210, 544, 964, 548, 528, 559, 677, 569, 876, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 853, 29, 972, 29, 254, 29, 556, 28, 724, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 972, -54, 507, -54, 440, -55, 824, -52, 737, 9., Egenproduktion overført til investering, -17, 481, -18, 420, -19, 376, -19, 968, -19, 363, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 490, 610, 502, 010, 503, 966, 513, 441, 526, 500, *Foreløbige tal., Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2014-2015, 20. marts 2015 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19189

NYT: Offentligt overskud på 27,4 mia. kr. i 1. kvt. 2024

Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, 26. juni 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:18, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I første kvartal 2024 var der et overskud på de offentlige finanser på 27,4 mia. kr., hvilket er 20,4 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2023. De offentlige udgifter udgjorde 328,6 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 110,4 mia. kr. og aflønning af ansatte med 99,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 356,0 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, . Statistikken for kvartalsvise offentlige finanser er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1999 siden seneste offentliggørelse. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med , 28,6, mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde nettoformuen , 591,9, mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 27,4 mia. kr., hvorimod omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver trak nettoformuen i den modsatte retning. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med , 20,8 mia, . kr. i løbet af det sidste år. Statistikken for finansielle konti for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1995 siden seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden steg med 5,8 mia. kr. til 949,3 mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,6 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2024. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens langsigtede gældsudstedelser på 11,8 mia. kr., hvorimod et fald i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske stigningen i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, . Statistikken for Danmarks kvartalsvise ØMU-gæld er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 2000 siden seneste offentliggørelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., Denne hovedrevision af de kvartalsvise offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad. Ovenstående er uddybet i , Hovedrevision af offentlig forvaltning og service, . Billedet i forhold til effekten af hovedrevision 2024 på den offentlige nettoformue og ØMU-gælden er det samme., Den offentlige nettoformue er blevet revideret i en lang række år. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer på billedet af offentlig forvaltning og services nettoformue. Påvirkningen kommer fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der med hovedrevisionen 2024 nu er en del af offentlig forvaltning og service. Dette sektorskift har haft betydning for dels nettoformuen og især for beholdningen af aktiver og passiver., ØMU-gælden er ligeledes påvirket af hovedrevisionen 2024. Påvirkningen kommer også her især fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der har medført en forøgelse af den danske ØMU-gæld. Stigningen i ØMU-gælden svarer omtrent til Kommunekredits gældsudstedelser fratrukket udlån, som Kommunekredit yder over for enheder tilhørende offentlig forvaltning og service., Som en del af hovedrevision 2024, er der endvidere indarbejdet nye kilder for monetære finansielle institutter (MFI), værdipapirstatistik samt betalingsbalancestatistik. Dette har været med til at berige statistikken især ift. modpartsoplysninger på de finansielle poster., Ovenstående er yderligere uddybet her: , Hovedrevision af finansielle konti for offentlig forvaltning og service, ., Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2023 blevet opjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2023 nu opgjort til 7,0 mia. kr. mod 6,7 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 1,3 mia. kr. og en opjustering af renteudgifterne på 1,0 mia. kr., Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2024, 26. juni 2024 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47447

NYT: Over halvdelen af de 16-74 årige streamer

20. juni 2018, Andelen af befolkningen, der streamer musik eller film mv. vokser fortsat. Næsten fire ud af fem streamer via deletjenester som Youtube, tre ud af fem ser catch-up tv fra tv-stationer og 54 pct. bruger video on demand (VoD), dvs. streamer film og serier fra globale kommercielle streamingtjenester fx Netflix og HBO. Nye tal om befolkningens brug af internet bekræfter således tendensen tegnet i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:210, , , Musik 2017, , nemlig at vi streamer som aldrig før., 97 pct. af unge streamer fra deletjenester, Kvinder streamer mindre end mænd, især når det gælder musik, hvor andelen er 72 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. Der er også en tydelig sammenhæng mellem alder og streaming, idet brug af streamingstjenester falder kraftigt med alderen. Forskellen er størst i udbredelsen af streaming fra kommercielle udbydere (fx HBO og Netflix) med 85 pct. blandt de 16-24 årige mod 12 pct. blandt de 65-74-årige. Streaming fra tv-stationer (fx dr.dk, TV2 Play) og deletjenester falder også med alderen, dog mindre markant end streaming fra kommercielle udbydere., Andelen af digitale borgere nærmer sig 100 pct., Kun to pct. af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 pct. for ti år siden. Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt og yderligere 12 pct. anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Internetbrug er blevet en del af hverdagen selv i den øverste aldersgruppe mellem 65-74 år, hvor tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt., Fire ud af fem har en profil på sociale medier, Mere traditionelle internetaktiviteter fx kommunikation via e-mail, er fortsat udbredte, idet 94 pct. af danskerne sender e-mails i 2018. Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider (90 pct.), netbank (89 pct.) og informationssøgning om varer og tjenester (88 pct.) er de mest populære internetaktiviteter i undersøgelsen. 84 pct. af befolkningen klikker sig til varer og tjenester i onlinebutikkerne, fire ud af fem har en profil på sociale medier og 61 pct. gemmer filer mv. i skyen., Udvalgte indikatorer om danskernes it-vaner. 2018,  , Alle,  ,  , Mænd,  , Kvinder,  ,  , 16-24, år, 25-34, år, 35-44, år, 45-54, år, 55-64, år, 65-74, år,  , pct. af befolkningen, 16-74 år, Har aldrig brugt internet, 2,  , 2, 2,  , 0, 0, 0, 2, 2, 6, Internetbrug flere gange dagligt, 80,  , 80, 79,  , 95, 89, 91, 81, 70, 51, Internetbrug - hver dag eller næsten hver dag, 12,  , 12, 12,  , 4, 8, 5, 12, 18, 25, Internetbrug via mobiltelefon, 88,  , 88, 89,  , 98, 95, 96, 92, 83, 65, Musik - streaming/webradio, 68,  , 72, 63,  , 97, 85, 83, 65, 47, 27, Streaming - tv-stationer, 58,  , 60, 56,  , 74, 71, 69, 55, 46, 29, Streaming - kommercielle udbydere, 54,  , 57, 52,  , 85, 76, 67, 53, 30, 12, Streaming - deletjenester, 79,  , 82, 77,  , 97, 92, 88, 80, 69, 45, Sociale medier, 79,  , 76, 81,  , 97, 91, 89, 80, 67, 46, Informationssøgning om varer mv., 88,  , 88, 88,  , 93, 93, 92, 90, 86, 72, Informationssøgning off. hjemmesider, 90,  , 89, 90,  , 90, 92, 94, 90, 89, 81, Indsendelse af opl. til det offentlige, 73,  , 74, 72,  , 69, 80, 81, 75, 69, 61, Netbank, 89,  , 89, 90,  , 84, 94, 94, 91, 89, 83, e-handel, salg af varer mv., 30,  , 31, 28,  , 25, 36, 43, 35, 20, 16, e-handel, køb af varer mv. , 84,  , 84, 85,  , 92, 89, 93, 86, 80, 65, Har aldrig e-handlet, 8,  , 8, 7,  , 2, 4, 3, 6, 11, 20, Tidsreservation for lægeaftale, 41,  , 38, 45,  , 35, 45, 40, 44, 43, 38, e-mail, 94,  , 93, 94,  , 95, 98, 96, 95, 93, 84, Cloud tjenester til at gemme filer mv., 61,  , 61, 60,  , 77, 70, 62, 59, 52, 45, Anmærkning: Referenceperioden for de viste aktiviteter er de seneste tre måneder undtagen internetkøb, der refererer til de seneste 12 måneder., It-anvendelse i befolkningen 2018, 20. juni 2018 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24592

En regeringstid i tal

Forbrug (om digital betaling):

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

Bag tallene

Udgivelser

Digitale betalinger

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=3

Udgivelser

Digitale betalinger

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?pub=nyt&page=128