Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 221 - 230 af 437

      NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

      Luftfart (år) 2025

      Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53921

      Nyt

      NYT: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens

      It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens

      12. marts 2025, Antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024. I virksomheder med mere end ti ansatte er brugen af kunstig intelligens steget fra 15 pct. i 2023 til 28 pct. i 2024. Kunstig intelligens anvendes i 2024 oftest til produktion af skreven tekst eller talt sprog (18 pct.) og til analyse af tekst (17 pct.). Ca. hver tiende virksomhed bruger kunstig intelligens til Machine Learning til dataanalyse og til at automatisere arbejdsgange. Kun 2 pct. af virksomhederne anvender kunstig intelligens-teknologier, som sætter autonome maskiner i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne (fx autonome robotter, selvkørende køretøjer og autonome droner). Brugen af kunstig intelligente autonome maskiner er den eneste form for brug af kunstig intelligens, hvor der ikke skete en forøgelse af anvendelsen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Stigning på tværs af alle brancher og størrelsesgrupper, Fra 2023 til 2024 er brugen af kunstig intelligens i virksomheder steget inden for alle brancher og størrelsesgrupper. Brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. 63 pct. af virksomhederne med 250 ansatte eller derover anvender kunstig intelligens, mens det kun gælder hver fjerde virksomhed med 10-49 ansatte. Fordelt på brancher ses samme tendens, hvor brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. Især virksomheder inden for information og kommunikation anvender kunstig intelligens. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Kunstig intelligens anvendes til forskellige formål, Omkring en tredjedel af virksomhederne, der anvender kunstig intelligens i 2024, bruger det til markedsføring eller salg, samt regnskab, kontrol eller økonomistyring. Hver fjerde virksomhed anvender det til forretningsprocesstyring og ledelse. Kun 8 pct. af de virksomheder, som anvender kunstig intelligens, bruger det til logistik. , Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Positive effekter af kunstig intelligens i virksomhederne, 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning gennem effektivisering af arbejdsgange, mens ca. halvdelen oplever en forbedring af virksomhedens produkter, tjenester eller ydelser. En tredjedel af virksomhederne angiver større indtjening, samt bedre grundlag for at tage beslutninger og lede virksomheden som positive effekter af at bruge kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Årsager til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier, Blandt de virksomheder, som overvejer at anvende kunstig intelligens, er manglende viden og erfaring den største barriere for ikke at anvende det. 80 pct. angiver manglende relevant viden og erfaring i virksomheden, som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at de mangler et overblik over de lovmæssige konsekvenser, mens 40 pct. angiver, at overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv er årsag til ikke at anvende kunstig intelligens. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er nyttigt for virksomheden at anvende kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data it-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens, 12. marts 2025 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55352

      Nyt

      NYT: De yngste biler bor i Hørsholm

      Motorparken 1. januar 2026

      Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, 24. marts 2026, De nyeste biler med en privat bruger findes i Hørsholm Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,6 år pr. 1. januar 2026. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,4 år tæt fulgt af Samsø med 14,5 år - to år ældre end bornholmernes biler, som er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland, Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,3 år, mens erhvervsbrugernes er 5,3 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,2 år og 5,1 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 10,0 år mod 9,8 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Seks gange så mange personbiler som i 1962, Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2026 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.914.000. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 6,02 mio., I løbet af 2025 voksede bestanden med 49.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. Der var i 2025 185.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Antallet af elbiler er steget med 57 pct. fra 2025 til 2026, Elbiler udgør primo 2026 i alt 15,6 pct. af de personbiler, husholdningerne ejer, mens pluginhybriderne udgør 3,9 pct. I erhvervene udgør elbilerne 42,5 pct. af bestanden af de erhvervsejede personbiler, mens pluginhybriderne udgør 8,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 18,6 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 12,0 pct. og 4,5 pct. I faktiske tal er der 668.800 elbiler og pluginhybrider primo 2026 mod 472.000 for et år siden. , Skanderborg kommune ligger med 22,5 pct. højest på landsplan, når man ser på andelen af elbiler blandt husholdningernes personbiler. I modsat ende ligger ø-kommunerne, der alle har en andel på under 11 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil710, Færre busser og varebiler, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, var på 3.513.200 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2022 er bestanden vokset med 99.000 køretøjer eller 2,9 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler, mens der er blevet færre busser, varebiler traktorer og knallert-45. I absolutte tal var der 31.500 færre busser og varebiler, mens der var 126.400 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , 2026,  , 2022, - 2026,  , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 816, 000, 4, 832, 845, 4, 856, 114, 4, 895, 648, 4, 956, 740, 2,9, Motorkøretøjer i alt, 3, 414, 225, 3, 418, 366, 3, 435, 175, 3, 465, 129, 3, 513, 244, 2,9, Personbiler, 2, 787, 553, 2, 801, 076, 2, 827, 864, 2, 864, 904, 2, 914, 000, 4,5, Benzin, 1, 840, 349, 1, 820, 424, 1, 796, 437, 1, 747, 652, 1, 664, 721, -9,5, Diesel, 802, 420, 762, 754, 708, 176, 645, 131, 580, 344, -27,7, El, 66, 610, 112, 674, 200, 108, 344, 439, 540, 980, 712,2, Hybrid (plugin), gas mv., 78, 174, 105, 224, 123, 143, 127, 682, 127, 955, 63,7, Busser, 11, 923, 11, 377, 10, 794, 10, 346, 10, 111, -15,2, Varebiler, 373, 470, 364, 888, 356, 198, 349, 484, 343, 792, -7,9, Lastbiler , 27, 717, 27, 623, 27, 719, 27, 891, 28, 269, 2,0, Sættevognstrækkere, 15, 430, 15, 776, 15, 636, 15, 598, 15, 857, 2,8, Motorcykler, 168, 418, 169, 237, 170, 347, 171, 638, 176, 202, 4,6, Knallert-45, 28, 520, 27, 182, 25, 573, 24, 203, 23, 952, -16,0, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 194, 1, 207, 1, 044, 1, 065, 1, 061, -11,1, Øvrige køretøjer i alt, 1, 401, 775, 1, 414, 479, 1, 420, 939, 1, 430, 519, 1, 443, 496, 3,0, Påhængsvogne indtil 2 ton, 1, 067, 505, 1, 077, 363, 1, 085, 691, 1, 096, 440, 1, 107, 434, 3,7, Påhængsvogne over 2 ton, 82, 326, 86, 480, 89, 997, 93, 483, 97, 376, 18,3, Sættevogne, 48, 229, 50, 848, 50, 458, 50, 350, 50, 907, 5,6, Campingvogne, 118, 422, 114, 648, 110, 146, 105, 817, 104, 026, -12,2, Traktorer, 85, 293, 85, 140, 84, 647, 84, 429, 83, 753, -1,8, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, Motorparken 1. januar 2026, 24. marts 2026 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Motorparken, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53924

      Nyt

      NYT: Flere asbestfrie tage i 2025

      Bestanden af bygninger 1. januar 2026

      27. marts 2026, I løbet af 2025 steg antallet af bygninger med 31.000, så der pr. 1. januar 2026 står 4,95 mio. bygninger i Danmark. Arealet af bygningernes tage dækker nu 628,8 mio. m, 2, , hvilket er 1,7 mio. m, 2, mere end 1. januar 2025 svarende til en stigning på 0,3 pct. Det er stadig tage lavet af , fibercement, inkl. asbest, , der fylder mest, selvom tallet er faldende. Kategorien, der dækker over tage, som kan indeholde asbest, men ikke nødvendigvis gør det, dækker nu 200,0 mio. m, 2, , hvilket er 2,5 pct. lavere end i 2025 og en reduktion på 5,2 mio. m, 2, . Arealet af tage lavet af , fibercement (asbestfri), er steget med 4,1 pct. siden sidste år, så det nu er 53,6 mio. m, 2, , der dækkes af fibercementtage, der helt sikkert er asbestfri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Færre stråtægte bygninger, Antallet af stråtægte bygninger er faldet til 52.509. Bestanden af stråtægte bygninger er i gennemsnit faldet med 335 om året i de 15 år, bygningsopgørelsen har opgjort antallet. Der står 17.338 bygninger med stråtag i Region Syddanmark, som med 33,0 pct. af de stråtægte bygninger har flest af dem, på trods af, at kun 20,6 pct. af befolkningen er bosiddende i regionen. Region Nordjylland er den region med færrest stråtægte bygninger med kun 2.810 styk. Det svarer til 5,4 pct. af alle stråtægte huse selvom regionen huser 9,8 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Kontorer udgør en større andel af etagearealet, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet udgjorde 855,3 mio. m² pr. 1. januar 2026. Ser man på fordelingen af bygningsmassen, udgør , helårsbeboelse, den største kategori med 409,4 mio. m², svarende til 47,9 pct. af det samlede areal. , Fabrikker og værksteder, har haft et uændret samlet etageareal på 42,4 mio. m, 2, det seneste år og udgør 5,0 pct. af bygningsmassen. I samme periode er , kontor, handel og administration, steget med 1,1 pct. til 100,2 mio. m, 2, , og det er første gang, at det areal, som nu udgør 11,7 pct. af bygningsmassen, er over 100 mio. m, 2, . Til sammenligning udgjorde f, abrikker og værksteder, og , kontor, handel og administration, hhv. 6,5 pct. og 8,9 pct. for 10 år siden., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar,  , Tagdækket, areal i alt, Heraf,  ,  , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer,  , mio. m, 2, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, 2026, 628,8, 65,2, 200,0, 53,6, 1,2, 84,1, 224,7,  , andel i pct., 2026, 100,0, 10,4, 31,8, 8,5, 0,2, 13,4, 35,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, 2026, 855,3, 409,4, 107,6, 42,4, 100,2, 46,1, 19,4,  , andel i pct., 2026, 100,0, 47,9, 12,6, 5,0, 11,7, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Bestanden af bygninger 1. januar 2026, 27. marts 2026 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53885

      Nyt

      NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

      Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

      20. maj 2016, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015,  , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21938

      Nyt

      NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

      Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

      11. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog,  , 2019,  , 2020,  ,  , Ændring seneste, kvartal,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913,  , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593,  , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275,  , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978,  , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228,  , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106,  , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644,  , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341,  , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211,  , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486,  , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689,  , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145,  , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2019,  , 2020,  , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tog- og færgepassagerer, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/37807

      Nyt

      NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

      Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

      23. juni 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020,  , Andel,  , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation,  , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2,  ,  , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation,  , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020,  , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse,  , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6,  , procent af alle med lønkompensation,  , I alt, 100,0, 18,2, 81,8,  , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagere omfattet af lønkompensation, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38424

      Nyt

      NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

      Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

      1. juli 2025, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32756

      Nyt

      NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

      Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

      9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/34764

      Nyt

      NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

      Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

      8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29549

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation