Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1401 - 1410 af 1839

Fire ud af fem handler online

78 pct. af befolkningen handlede online i 2022. Det var især digitale tjenester såsom køb af adgang til streaming af film og serier, der lå højt på indkøbslisten, når internetbrowseren blev åbnet. E-handel er blot ét af mange områder på Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering., 23. maj 2023 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, At købe sit tøj og sko på nettet, mens man ser en god serie, i stedet for at skulle ned på gågaden eller i shoppingcentret. Det er opskriften på en indkøbstur for flere og flere danskere. Internethandel har været stigende i popularitet i mange år og nåede en foreløbig top under COVID-19-nedlukningerne, da både restauranter og barer lukkede, og vi samtidig blev bedt om at isolere os i eget hjem. Det var en god anledning til at bestille takeaway, shoppe lidt ekstra på nettet og at lægge sine dagligvarer i en virtuel kurv i stedet for en fysisk indkøbskurv., Efter genåbningen er onlinehandlens popularitet faldet en smule, men den ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 havde 78 pct. af de 16-74-årige handlet varer online de seneste tre måneder, da de blev spurgt i forbindelse med undersøgelsen til Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i befolkningen 2022, . I 2012 gjaldt det 60 pct. af befolkningen. Tallene kan også findes på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, ., ”Internethandel har været støt stigende i mange år. Under COVID-19-pandemien tog stigningen fart, og flere fik øjnene op for online handel. Nu ser vi et fald fra 2021 til 2022, som hovedsageligt skyldes, at vi køber mindre takeaway, efter restauranter og caféer igen må servere mad og drikke. Alligevel er niveauet højere end før COVID-19,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Andel der har handlet online inden for de seneste tre måneder, pct. af befolkningen, 16-74-årige, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Tøj og streaming, Når danske forbrugere køber på nettet, er det især tøj, sko og accessories, de modtager med posten. I 2022 bestilte 69 pct. af dem, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, varer i denne kategori., Samlet set er digitale tjenester dog mere populære end beklædningsgenstande og blev købt af 89 pct. af online-shopperne. Herunder findes varer, der ikke er fysiske, såsom abonnementer til streaming af serier og film, adgang til e-bøger, billetter til fx biografer og koncerter samt online spil. 64 pct. købte adgang til film og serier, hvilket gør kategorien til den mest populære inden for digitale tjenester og den næstmest populære inden for online handel i alt efter tøj, sko og accessories. , Top 13 køb af varer på internettet inden for de seneste tre måneder blandt de e-handlende, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Stigning i svindel , I 2019, hvor , de seneste tal fra Eurostat, er fra, blev 3 pct. af de danskere, der handlede online, udsat for svindel. Det er på niveau med EU-gennemsnittet. I 2017 lød tallet for danskere, der var blevet svindlet, på 2 pct. Med 11 pct. af de e-handlende er Malta det land, hvor flest EU-borgere kom galt afsted og blev svindlet i forbindelse med internethandel i 2019 . , I 4. kvartal 2022 steg svindelen med danske betalingskort efter en faldende tendens siden 2016, , viser tal fra Nationalbanken, . Niveauet er dog fortsat lavere end i 2016, hvor danske betalingskort blev misbrugt i forbindelse med internethandel 95.000 gange for samlet 86 mio. kr. i 1. kvartal. Syv år senere i 1. kvartal 2023 var antallet halveret til 50.000 misbrug for samlet 60 mio. kr. , Størstedelen af svindlen med danske betalingskort sker ved handler, hvor betalingen går til udlandet. I 2022 stod denne type svindel for 89 pct. af værdien, der blev svindlet for., Svindel med danske betalingskort ved e-handel, dansk og udenlandsk svindel, 1.000 kr., Anm.: Svindel inkluderer her både kortmisbrug i forbindelse med e-handel, samt postordre- og telefonsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNBSMIS, , Nationalbanken, Læs mere om brug af it i danske hjem og virksomheder på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-23-fire-ud-af-fem-handler-online

Bag tallene

Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct. Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

Bag tallene

Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

Bag tallene

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020. , 11. februar 2021 kl. 7:30 - Opdateret 4. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Artiklen er opdateret, da der er opdaget en fejlindberetning. Opdateringen bevirker, at det ikke længere er Fredericia, der har den højeste stigning i budgetterede udgifter til forsikrede ledige fra 2020 til 2021., , I budgetterne for 2021, der er de første, kommunerne har vedtaget, efter COVID-19-pandemien tog fart i starten af 2020, budgetterer kommunerne med stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Således forventer kommunerne tilsammen at have nettodriftsudgifter i 2021 til dagpenge til forsikrede ledige på 14,9 mia. kr. , Det er , lidt under fem, mia. kr. , mere opgjort i løbende priser, end kommunerne afsatte på budgetterne i 2020, og dermed en stigning på , 46, pct., Stigningen kommer efter fire år, hvor den kommunale medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge har ligget nogenlunde stabilt. Stigningen i de budgetterede udgifter til dagpenge reflekteres også i de overordnede budgetter, som ligeledes stiger. Her er stigningen på 4,7 procent i forhold til 2020 dog noget mindre., ”Stigningen i udgifterne til dagpenge og til dels i det overordnede budget er et udtryk for forskellen på forventningen til fremtiden i oktober 2019 og oktober 2020, hvor budgetterne for henholdsvis 2020 og 2021 blev vedtaget i kommunerne,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., De samlede offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge forventes i , statens budget for 2021 at være 23,4 mia. kr., , hvilket også er en stigning i forhold til året før., ”Kommunernes Landsforening og regeringen kæder forskellen på 2020 og 2021 sammen med COVID-19-pandemien. Stigningen i kommunernes overordnede budgetter i forhold til året før hænger sammen med, at det i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er aftalt, at de øgede udgifter til ledige ikke må medføre forringelser i velfærden,” siger Magnus Nørtoft med henvisning til , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, , som blev vedtaget i maj., Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Figuren er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til ledige og kommunernes budgetgaranti, Kommunernes udgifter til forsikrede ledige bliver kompenseret af staten via , budgetgarantien, . Budgetgarantien skal bl.a. kompensere kommunerne for konjunkturfølsomme udgifter. Budgetgarantien kompenserer imidlertid alle kommunerne samlet, hvorfor den enkelte kommune kan opleve, at deres nettoudgifter til ledige stiger mere, end de bliver kompenseret med., Før 2021 var nettoudgifterne til forsikrede ledige dækket af , beskæftigelsestilskuddet, ., Kilde: Finansministeriet, , Retsinformationen, Om budgetter og regnskaber, Danmarks Statistik offentliggør kommunernes budgetter, som de så ud, da de blev vedtaget i oktober året før budgetåret. Vi reviderer ikke vores opgørelse, hvis budgetterne bliver justeret i løbet af året, hvilket de ofte gør., Budgetterne kan derfor afvige relativt meget fra regnskaberne, som bliver offentliggjort i april året efter regnskabsåret. Fx hvis kommunerne får tildelt nye opgaver af regeringen, eller hvis der opstår en krise i samfundet. Det betyder, at vi først kender situationen i 2020 i april 2021, og at denne artikel ikke siger noget direkte om forskellene på ressourceforbruget i 2020 og 2021, men udelukkende beskæftiger sig med forventningerne til 2020 og 2021. I øvrigt på to forskellige tidspunkter., Kilde: Danmarks Statistik, , 96 kommuner budgetterer med højere dagpenge-udgifter end året før, De stigende udgifter til dagpenge går igen i langt de fleste kommuner, om end stigningen varierer. Kun Jammerbugt og Vordingborg budgetterer med lavere udgifter til dagpenge i 2021 end året før., Målt i kroner per indbygger er stigningen fra 2020 til 2021 med , 1.991 , kroner/indbygger størst i , Ishøj, Kommune. I den modsatte ende af skalaen finder man Jammerbugt Kommune, hvor udgifterne falder med 259 kroner/indbygger., I 53 kommuner stiger udgifterne med 250-750 kroner/indbygger. I , 13, kommune er stigningen over 1.000 kroner/indbygger, viser , denne tabel i Statistikbanken, ., ”Tallene fordelt på kommuner synliggør, at forventningen til muligheder for at have et arbejde er blevet mindre i stort set alle områder af Danmark i forhold til situationen, da budgetterne for 2020 blev vedtaget. Variationen mellem kommunerne kan skyldes situationen på det lokale arbejdsmarked, men også befolkningssammensætningen. Fx vil en stor andel ældre og børn alt andet lige give lavere udgifter til ledige pr. indbygger. Men det kan også være, at kommunerne vurderer forskelligt,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i nettodriftsudgifter til forsikrede ledige. Budget 2020-2021, , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, , De samlede kommunale budgetter stiger med 4,7 pct., De samlede kommunale budgetter stiger i 2021 med 17,0 mia. kr. eller 4,7 procent i forhold til året før. Budgettet i 2021 vokser dermed også, hvis man ser bort fra de stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige., Stigningen i 2021 er den største årsstigning siden 2012, hvor budgetterne steg med 7,6 procent (22,5 mia. kr.). Dengang skyldtes en del af stigningen, at kommunerne overtog en række opgaver på beskæftigelsesområdet., Knap halvdelen af stigningen i 2021 skyldes overførsler til personer (såsom førtidspensioner og kontant- og uddannelseshjælp), mens også udgifter til børn og unge og udgifter til ældre er steget. Dagpenge til forsikrede ledige er i den opgørelse ikke en del af overførsler til personer. Du kan læse mere om de kommunale og regionale budgetter for 2021 i , NYT fra Danmarks Statistik, ., ”Budgetterne er et bud på baggrund af forhandlinger mellem KL og regeringen på, hvordan det kommer til at gå det kommende år, men der kan jo ske uforudsete ting eller lovændringer, som gør, at budgetterne ændres,” fortæller Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik. , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Kommunerne får løbende ændrede opgaver, hvilket kan påvirke udgifterne. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk1, Kontakt: Magnus Nørtoft, fuldmægtig, mnt@dst.dk, 39 37 34 66.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-11-kommunerne-forudser-store-udgifter-til-dagpenge-i-2021

Bag tallene

Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

Bag tallene

Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, . , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

Bag tallene

8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark, USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland., 4. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. januar 2020: , Tallene for arbejdspladser eksponeret for Brexit i de forskellige landsdele er justeret. De korrekte tal er markeret med rød., I alt 2.481 firmaer med en samlet beskæftigelse svarende til 337.600 , årsværk , (fuldtidsbeskæftigede) havde vareeksport til Storbritannien i 2017. For langt de fleste firmaer (76,7 pct.) udgjorde denne eksport under 10 pct. af firmaernes samlede eksport. Men for 75 firmaer blev over halvdelen af vareeksporten afsat til Storbritannien. Disse firmaer beskæftigede 12.000 årsværk i 2017., For 116 firmaer udgjorde vareeksporten til Storbritannien 25-49 pct. af deres samlede eksport. Disse firmaer beskæftigede 5.400 årsværk i 2017., ”Alt andet lige må det betyde, at disse firmaer med betydelig eksport til Storbritannien kan blive umiddelbart ramt af indførelsen af fremtidige handelsrestriktioner mellem EU og Storbritannien som en konsekvens af Brexit – med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen i disse firmaer” siger Peter Bøegh Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2017 var værdien af , den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien 50,5 mia. kr, . Heraf kan 47,3 mia. kr. linkes direkte til firmaer inden for de ikke-finansielle private byerhverv, som denne opgørelse dækker., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., , Om opgørelsen, Opgørelsen opererer med begrebet firmaer. Firmaer kan være enten uafhængige virksomheder med eksport til Storbritannien eller virksomheder, som indgår i en koncern, hvor en eller flere virksomheder eksporterer til Storbritannien. Årsagen til anvendelsen af dette firma begrebet er, at virksomheder, som har f.eks. både produktions-, salgs- og forskningsfunktioner organiseret i en juridisk enhed, dermed sidestilles med firmaer, der har valgt at opsplitte og lægge deres funktioner i to eller flere juridiske enheder. Således repræsenterer de 75 firmaer, der eksporterer over halvdelen af deres eksport til Storbritannien, næsten 200 juridiske enheder (CVRnr)., Fremgangsmåden i denne analyse er, at oplysningerne fra statistikken om udenrigshandel med varer sammenkobles med Danmarks Statistiks Koncernregister på virksomhedsniveau (CVRnr). Der benyttes ydermere informationer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Til brug for udarbejdelsen af beskæftigelsens geografiske lokalisering, er arbejdsstederne for de overliggende juridiske enheder identificeret, da juridiske enheder kan have flere arbejdssteder, som ikke behøver at være lokaliseret samme sted. , Arbejdspladserne ligger primært i Jylland, Firmaer med 25 pct. eller mere af deres vareeksport til Storbritannien havde en samlet beskæftigelse svarende til 17.400 årsværk. Tre fjerdedele (7, 5, pct.) af disse var lokaliseret på arbejdssteder i Jylland, mens halvdelen (, 48, pct.) lå i Vest- og Nordjylland. Vestjylland var med , 5.1, 00 arbejdspladser, den landsdel, hvor der var flest arbejdspladser med en relativ stor vareeksport til Storbritannien., Årsværk i firmaer med mindst 25 pct. af vareeksporten til Storbritannien. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, . Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering., Vareeksport, I denne artikel ser vi kun på firmaer med vareeksport til Storbritannien. Det skal understreges, at opgørelsen kun måler den direkte vareeksport til Storbritannien og således ikke medtager virksomheder, der er underleverandører til eksporterende virksomheder, bortset fra, hvis de indgår i samme koncern, se faktaboks ovenfor. Vareeksport til Storbritannien fra danske lokaliserede virksomheders datterselskaber i udlandet er ikke medtaget. Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor også vil være i en mulig sårbar situation over for ændringer i samhandelsbetingelserne med Storbritannien. , Denne artikel fokuserer udelukkende på vareeksporten og medtager således ikke eksport med tjenester Det skal understreges, at , eksporten af tjenester til Storbritannien, udgjorde 44,3 mia. kr. i 2017. , Læs mere om den seneste udvikling i , vareeksporten til Storbritannien i Nyt fra Danmarks Statistik, ., Størstedelen af eksporten ligger i få store firmaer, Vareeksporten til Storbritannien fra de 191 firmaer, hvor mindst en fjerdedel af vareeksporten gik til Storbritannien, udgjorde 21,1 mia. kr. i 2017. Langt størstedelen (83 pct.) af denne eksport kom imidlertid fra de blot otte store firmaer, som havde mere end 250 beskæftigede årsværk i 2017. Disse firmaer beskæftigede også to tredjedele (67 pct.) af de ansatte i firmaer med en over 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen, som kan kontaktes på hhv. 39 17 35 65 og , KHS@dst.dk, eller 39 17 31 89 og , PBN@dst.dk, ., Mere om Danmark og Storbritannien, Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at , 45.000 jobs i Danmark er relateret til eksport til Storbritannien, . Opgørelsen i denne artikel adskiller sig ved at se på firmaernes direkte vareeksport og ikke en række afledte effekter. Du kan læse mere om , Danmarks og Storbritanniens forhold på Danmarks Statistiks temaside om Brexit, . Her kan du også finde links til andre organisationers analyser af konsekvenserne af Brexit., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

Bag tallene

Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation