Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1291 - 1300 af 1844

542 herboende hepper på Peru i aften

Danmark møder Peru til VM i fodbold i Saransk, Rusland. Danmark og Peru har dog en relativ lille kontaktflade uden for fodboldbanen, og derfor vil der nok heller ikke være mange, der fra dansk jord hepper på det peruvianske landshold i aften. , 16. juni 2018 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor blot 542 peruvianske statsborgere i Danmark. Størstedelen bor i København, derefter Odense, Gladsaxe, Rødovre og Albertslund. 22 peruvianske statsborgere udskiftede i 2017 deres pas med et rødbedefarvet, da de fik dansk statsborgerskab. Siden 2013 har i alt 79 peruvianere fået dansk statsborgerskab., Kilde: Danmarks Statistik: , statistikbanken.dk/DKSTAT, , Peru sælger Danmark fiskeolie og farvestoffer , Danmark importerede i 2017 for 519 mio. kr. varer fra Peru, svarende til 0,1 pct. af den samlede danske vareimport på 608 mia. kr. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/SITC2R4Y, og , statistikbanken.dk/SITC5R4Y, De mest populære importvarer fra Peru er olier og fedtstoffer fra fisk, som udgjorde omtrent halvdelen af den danske vareimport fra Peru. Vegetabilske og animalske farvestoffer er de næstmest importerede varer og udgør 25 pct. af den danske vareimport fra Peru.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-16-542-herboende-hepper-paa-peru-i-aften

Bag tallene

Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest., , , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af , Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

Bag tallene

Virksomhederne i store dele af Europa melder i stigende grad om mangel på arbejdskraft

Herhjemme melder stadigt flere virksomheder om produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Andre steder i Europa har virksomhederne endnu større problemer med at finde nye medarbejdere. , 14. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ligesom i Danmark melder flere og flere virksomheder i store dele af Europa om mangel på arbejdskraft, viser tal fra , EU-kommissionen, ., Virksomhederne er i opgørelsen inddelt i tre branchegrupper, og inden for alle tre områder er andelen af virksomheder i EU, som har svært ved at rekruttere medarbejdere, steget i løbet af de seneste fem år., Inden for bygge- og anlæg er andelen, som mangler arbejdskraft, steget fra 4 pct. i april 2013 til 20 pct. i april i år. I industrien er andelen steget fra 6 pct. til 19 pct. på fem år, mens den inden for serviceerhvervene er steget fra 6 til 22 pct. i april 2018. , ”Hvis virksomhederne andre steder i EU ligesom de danske har problemer med at skaffe arbejdskraft, kan det alt andet lige også betyde at danske virksomheder får sværere ved at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande”, siger specialkonsulent fra Danmarks Statistik, Erik Slentø., I Danmark meldte 23 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg, 15 pct. i serviceerhverv og 10 pct. inden for industrien om mangel på arbejdskraft i april 2018. Også her er , tallene inden for alle tre områder steget de seneste fem år, ., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren kan afvige lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, ., Mangel på arbejdskraft, Andelen af virksomhederne som oplever mangel på arbejdskraft undersøges i Danmarks Statistiks , konjunkturbarometre, . Barometrene bygger på kvalitative spørgeskemaundersøgelser af bl.a. virksomhedernes oplevelse af faktorer, der begrænser produktionen – én af dem er mangel på arbejdskraft. Årsagen til manglen på arbejdskraft er dog ikke nærmere specificeret i barometrene, hvorfor det med Danmarks Statistiks undersøgelse ikke kan afgøres, om virksomhederne mangler arbejdskraft generelt, eller om de kun har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft til mere specialiserede stillinger. Det kan heller ikke afgøres, hvilken betydning det har for virksomhedens drift., Polen, Sverige og Tyskland, Nogle steder i Europa har virksomhederne sværere ved at finde nye medarbejdere end i Danmark. I Polen svarede knap halvdelen af virksomhederne i april 2018 inden for både bygge og anlæg (45 pct.) og industri (46 pct.), at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhverv manglede 27 pct. arbejdskraft., I vores nabolande, Sverige og Tyskland, varierer situationen mellem de tre branchegrupper. I Sverige meddelte halvdelen (47 pct.) af virksomhederne i bygge og anlæg i april 2018, at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhvervene havde 37 pct. af virksomhederne problemer med at rekruttere. I Tyskland er problemerne mindre end i Sverige, når det gælder bygge og anlæg. Til gengæld rapporterede henholdsvis 33 pct. og 27 pct. af virksomhederne inden for serviceerhverv og industrien i april 2018, at der manglede arbejdskraft., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren afviger lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, , hvor der også kan findes tal for andre europæiske lande., Ledige hænder i Sydeuropa, I Spanien og Italien er manglen på arbejdskraft begrænset. I Spanien svarede under 10 pct. af virksomheder inden for hver af de tre branchegrupper i april 2018, at de har produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. I Italien er tallene for industri og bygge og anlæg under 2 pct. og under 5 pct. for serviceerhverv. Tallene for Spanien og Italien har ligget nogenlunde stabilt siden finanskrisen., Flest ledige stillinger i Tyskland – få i Polen, Mangel på arbejdskraft viser sig som flere ledige stillinger. Således er andelen af stillinger, som bliver slået op, relativt lille i Italien og Spanien, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne også er lav. Tilsvarende er andelen af ledige stillinger højere i Sverige og Tyskland, hvor manglen på arbejdskraft er større. Der er også en tendens til, at andelen af ledige stillinger er steget i løbet af 2017, hvor manglen på arbejdskraft er steget, viser tal fra , Eurostat, ., Der er dog forskelle på relationen mellem mangel på arbejdskraft og andelen af stillinger, som er slået op. I Polen, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne er relativt høj, er andelen af ledige stillinger på et relativt lavt niveau. Inden for industrien meddelte 47 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft ved indgangen til 1. kvartal 2018, hvor antallet af ledige stillinger på det tidspunkt alene svarede til 1,1 pct. (4. kvartal 2017) af alle besatte og ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger i Polen er dermed på niveau med Frankrig og Italien, der angiver en noget lavere mangel på arbejdskraft, med Italien helt nede på 1 pct. af virksomhederne. Billedet går igen inden for serviceerhverv, mens ledige stillinger inden for bygge og anlæg i Polen er højere og med sine 2,3 pct. omkring EU’s gennemsnit på 2,5 pct., Tyskland har den højeste andel af ledige stillinger blandt de udvalgte lande i alle tre brancher. Inden for bygge og anlæg svarede antallet af ledige stillinger til 4,1 pct. af alle stillinger i 4. kvartal 2017. Til sammenligning manglede 13 pct. af virksomhederne arbejdskraft på det tidspunkt., Andelen af ledige stillinger i de tre brancher i Danmark lå i 4. kvartal 2017 mellem 1,4 og 2,2 pct., hvilket placerer Danmark nogenlunde midt i feltet blandt de udvalgte lande. I Danmark er andelen af ledige stillinger steget de seneste år, samtidig med at arbejdsløsheden er faldet, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: , Eurostat, og , EU-Kommissionen, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Erik Slentø. Han kan kontaktes på 39 17 30 88 eller , esl@dst.dk, ., Har du spørgsmål vedrørende tal for ledige stillinger kan afdelingsleder, Henriette Sussi Rosenstrøm, kontaktes på 39 17 34 44 eller , hro@dst.dk, ., Om sammenligning af ledige stillinger og mangel på arbejdskraft, Hovedbranchegrupperne i konjunkturbarometrene og ledige stillinger er identiske for industri og for bygge og anlæg. For serviceerhverv er der forskel. For at kunne sammenligne her, er der ud fra brancherne i ledige stillinger sammensat en servicebranche, der svarer til konjunkturbarometerets serviceerhverv, hvilket omfatter branchekoderne H-S. Dog dækkes kun H-N for Danmarks vedkommende, som ikke har tal for det offentlige og kulturrelaterede servicebrancher (O-S). For alle tre hovedbrancher gælder det, at Frankrig kun opgør ledige stillinger for virksomheder med over 10 ansatte, mens øvrige landes tal dækker samtlige virksomheder. I begyndelsen af artiklen refereres der til data for arbejdskraftmangel pr. april 2018. Ved sammenligningen længere nede i artiklen er der valgt seneste tal for ledige stillinger pr. 4. kvartal 2017, som sættes over for tal for mangel på arbejdskraft pr. januar 2018 (1. kvartal 2018). Tallene er ikke sæsonkorrigerede, hvorfor tallene for bygge og anlæg ligger lavere på dette tidspunkt af året end i sommerhalvåret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-13-virksomhederne-i-store-dele-af-europa-melder-i-stigende-grad-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Danskerne er vilde med at spare op

I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt. Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

Bag tallene

Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september. Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt., , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017. , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

Bag tallene

Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 288, , , 300, , , 332, , , 303, , , 368, , , 357, , , 343, , , 313, , , 283, , , 311, , , 325, , , Øvrige havne, , , 60, , , 66, , , 42, , , 48, , , 56, , , 81, , , 67, , , 53, , , 64, , , 94, , , 138, , , I alt , , , 348, , , 366, , , 374, , , 351, , , 424, , , 438, , , 410, , , 366, , , 347, , , 405, , , 463, , , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 218, , , 245, , , 272, , , 314, , , 381, , , 318, , , 479, , , 319, , , 323, , , 387, , , 422, , , Øvrige havne, , , 40, , , 50, , , 37, , , 24, , , 57, , , 85, , , 83, , , 66, , , 74, , , 111, , , 160, , , I alt, , , 258, , , 295, , , 309, , , 338, , , 438, , , 403, , , 562, , , 385, , , 397, , , 498, , , 582, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

Bag tallene

Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der 193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

Bag tallene

I disse kommuner bor landets største læseheste

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø., , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

Bag tallene

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Indbyggere i Region Hovedstaden har oftest kontakt med speciallægerne

Der er store forskelle på tværs af landets fem regioner, når det handler om indbyggerenes kontakt med speciallægerne. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik., 3. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SYGK og /FOLK1a, For hver 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden var der i 2016 1.179 speciallægekontakter i regionen, der dermed har den højeste frekvens af speciallægekontakter., En kontakt kan være et besøg hos lægen, men kan også være et hjemmebesøg af lægen, en telefonisk kontakt eller en e-mailkonsultation. Tallene her indeholder ikke kontakter med alment praktiserende læger, men alene kontakter med privatpraktiserende speciallæger som gynækologer, hudlæger, øjenlæger mv. Disse speciallægekontakter fra 2016 er sat i forhold til befolkningens størrelse den 1. juli samme år., I den anden ende af skalaen ligger Region Midtjylland, hvor der i samme år var 724 speciallægebesøg, for hver gang der var 1.000 indbyggere i regionen., Frekvensen er altså 62,8 procent højere i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Midtjylland., Sammenligner man på tværs af kommuner, er spændet endnu større. I Samsø Kommune var der sidste år 443 speciallægebesøg for hver gang, der var 1.000 indbyggere i kommunen., I Hørsholm Kommune er frekvensen 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er 247,6 procent højere end i Samsø Kommune., Udsvingene kan have mange årsager. Blandt andet hvor mange speciallæger, der er i et givent område. Samtidig kan de alment praktiserende lægers henvisningspraksis have betydning for de geografiske forskelle i frekvensen af speciallægebesøg. Hertil kommer, at der i de forskellige regioner og kommuner er forskelle på befolkningssammensætningen., Regionernes interne udsving, I Region Nordjylland er frekvensen højest i Frederikshavn Kommune (950) og lavest i Læsø Kommune (482). Ser man i stedet på Region Midtjylland spænder frekvensen fra de benævnte 442 i Samsø Kommune til 826 i Randers Kommune., I Region Syddanmark har Nyborg Kommune den højeste frekvens (876), mens Vejen Kommune har den laveste frekvens (536)., Spændet er større i Region Sjælland, hvor frekvensen i Solrød Kommune er 1.176 versus 702 i Lolland Kommune., Høje-Taastrup er den kommune i Region Hovedstaden, hvor indbyggerne med deres 1.050 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016 har den laveste frekvens. Hørsholm Kommune har som nævnt regionens højeste frekvens med 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlen via mailen kah@dst.dk eller på telefon 39 17 34 93.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-03-indbyggere-i-region-hovedstaden-har-oftest-kontakt-med-speciallaegerne

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation