Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1581 - 1590 af 1663

Gymnasieelever på landet har kortere til skole end tidligere

Eleverne i gymnasierne har samlet set fået kortere til skole siden 2008. Kun eleverne i storbykommuner har fået længere til skole., 1. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, På landsplan var medianafstanden til skole for gymnasieeleverne 6,2 km i 2018, hvilket er nogenlunde det samme som i årene fra 2013 og en anelse lavere end i 2008. Det betyder, at halvdelen af eleverne i 2018 havde kortere end 6,2 km til skole, mens den anden halvdel havde længere., Fordelt på , Danmarks Statistiks kommunegrupper, er medianafstanden dog faldet i både land-, oplands-, provinsby- og hovedstadskommuner i forhold til 2008, mens den er steget i storbykommuner. Medianafstanden til gymnasiet er faldet mest i landkommunerne, hvor eleverne har fået 1,3 km kortere til skole. Herefter følger oplandskommunerne, hvor afstanden er blevet 0,6 km kortere. , ”Udviklingen fra 2008 til 2018 viser, at de fleste elever, der bor på landet, ikke har fået længere til deres gymnasiale uddannelse,” siger Jonas Holst-Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I storbykommunerne er medianafstanden vokset med 0,5 km i forhold til 2008. Stigningen er sket i årene efter 2011., Selv om afstanden er vokset i storbykommunerne, er den dog stadig blandt de kortere. Således var medianafstandene til skole i 2018 kortest i hovedstadskommuner (4,5 km), storbykommuner (5,3 km) og provinsbykommuner (5,5 km) og længere i landkommuner (9,0 km) og oplandskommuner (12,9 km)., Medianafstanden er god til at beskrive situationen for de mange elever, der hverken har usædvanligt langt eller kort til skole, men den tager ikke højde for, om eleverne med meget langt til skole har fået endnu længere., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., om opgørelsen, I denne artikel er afstand opgjort til det gymnasium, eleverne går på, hvilket ikke nødvendigvis er det nærmeste gymnasium. Opgørelsen dækker elever på gymnasiale uddannelser (undtaget studenterkursus), men ser ikke på hvor mange i et område, der ikke går på en gymnasial uddannelse., I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til deres gymnasie kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til gymnasiet på landsplan ca. 10,2 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 6,2 km fra deres gymnasie., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de elever, der har kortere til deres gymnasium end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Hver femte har over 16 km til skole, For alle gymnasieelever gælder, at knap 20 pct. har over 16 km til skole. Andelen er størst i de kommunegrupper, hvor medianafstanden er længst, nemlig oplandskommuner (38 pct.) og landkommuner (32 pct.). Ligesom med medianafstanden er andelen med langt til skole i disse kommunegrupper imidlertid også faldet siden 2008., I hovedstadskommuner og storbykommuner havde blot 8 pct. over 16 km til skole, mens det gjaldt 16 pct. af gymnasieeleverne i provinsbykommunerne i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Denne artikel er skrevet i samarbejde med blandt andre specialkonsulent, Jonas Holst-Jensen, 39 17 31 25, , hoj@dst.dk, kommunetyper, Danmarks Statistik har udviklet fem kommunetyper, som inddeler kommunerne efter største by i kommunen og jobtilgængeligheden i kommunen. Målet med kommunetyperne er, at gruppere kommunerne sammen med andre kommuner med de samme kendetegn., Læs mere: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Fordeling af de fem kommunetyper. 2019, Kilde: , Inddeling af Danmarks kommuner, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-01-gymnasieelever-paa-landet-har-kortere-til-skole-end-tidligere

Bag tallene

Hjemmehjælp til ældre

Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 , , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

Bag tallene

De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint. I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

Bag tallene

Hvis der var 1.000 kr. i skattekisten, hvor kom de så fra?

Hvor kommer skattekronerne i Danmark egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2017. , 29. august 2017 kl. 12:39 - Opdateret 18. december 2018 kl. 12:52 , Af , Theis Stenholt Engmann, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT, , Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 215 kr. og 61 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 50 øre relativt beskeden sammenlignet med de 207 kr. og 10 øre, staten får ind i momsafgift., Registreringsafgift for knap en 20'er, Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 90 kr. og 73 øre således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 19,91 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11,93 kr., Medielicens på størrelse med arveafgiften, For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 65 kr. og 74 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 32 kr. og 18 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 28 kr. og 37 øre., Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 42 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 35 kr., Hvis der var 1.000 kr. i ”skattekisten,” hvor kom de så fra?, Skatter og afgifter, Kroner, Personlige indkomstskatter, 534,02, Moms og lønsumsafgift, 215,61, Afgifter af specielle varer, transaktioner og tjenester, 90,73, Selskabsskat mv., 65,74, Pensionsafkastskat, 32,18, Ejendomsskatter, 28,37, Afgift på motorkøretøjer, 11,93, Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, 5,48, Medielicens, 4,43, Arveafgift, 4,35, Told og importafgifter, 3,13, Andet, 4,04, I alt, 1.000

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-29-hvis-der-var-1000-i-skattekisten-hvor-kom-de-saa-fra

Bag tallene

Københavnerne bruger flest penge

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj. , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken, kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

Bag tallene

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene