Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5641 - 5650 af 6496

NYT: Rekordmange flypassagerer i 2016

17. februar 2017, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2016 til 17,3 mio., hvilket var 1,4 mio. eller 8 pct. flere end i 2015. Den internationale rutetrafik steg med 1,2 mio. passagerer eller 10 pct. i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 95.000 eller 5 pct. Til sammenligning rejste 31.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne., Fremgang i de store lufthavne, Københavns Lufthavn havde 14,5 mio. passagerer i 2016, hvilket er en stigning på 1,2 mio. eller 9 pct. i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 94.000 eller 6 pct. i Billund Lufthavn, mens Aarhus Lufthavn havde 9.000 eller 5 pct. flere passagerer. Aalborg Lufthavn havde 25.000 eller 3 pct. flere passagerer i 2016 sammenlignet med 2015. , Flere passagerer på udenrigsflyvninger, På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2016, sammenlagt med 1,1 mio. eller 10 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 95.000 eller 10 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aarhus Lufthavn havde 14.000 eller 22 pct. flere, mens Aalborg havde 24.000 eller 12 pct. færre flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 12,3 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2016, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til året før. I 2016 rejste 16 mio. passagerer fra Gardemoen (Oslo), hvilket var en stigning på 6 pct. i forhold til 2015., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2016, Hele året, Æn-, dring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2015, 2016, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 590, 4, 587, 5, 018, 4, 107, 15, 952, 17, 303, 8, National, 436, 525, 492, 495, 1, 855, 1, 949, 5, International, 3, 154, 4, 061, 4, 526, 3, 612, 14, 096, 15, 353, 9, Rutetrafik i alt, 3, 302, 4, 243, 4, 515, 3, 868, 14, 611, 15, 929, 9, National, 415, 503, 468, 482, 1, 773, 1, 868, 5, International, 2, 887, 3, 740, 4, 047, 3, 387, 12, 838, 14, 061, 10, Charter- og taxitrafik, 281, 338, 498, 236, 1, 322, 1, 353, 2, National, 21, 19, 21, 12, 75, 74, -1, International, 261, 318, 476, 224, 1, 247, 1, 279, 3, Anden trafik, 7, 6, 5, 3, 19, 20, 7, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 031, 3, 817, 4, 167, 3, 476, 13, 274, 14, 491, 9, National rutetrafik, 217, 266, 252, 255, 939, 989, 5, International rutetrafik, 2, 647, 3, 384, 3, 662, 3, 093, 11, 645, 12, 786, 10, Charter- og taxitrafik mv., 167, 168, 254, 127, 691, 716, 4, Billund, 279, 426, 514, 331, 1, 457, 1, 550, 6, National rutetrafik, 23, 26, 28, 21, 101, 97, -3, International rutetrafik, 176, 281, 314, 236, 911, 1, 006, 10, Charter- og taxitrafik mv., 80, 119, 172, 75, 445, 447, 0, Aalborg, 169, 199, 211, 178, 732, 757, 3, National rutetrafik, 101, 116, 106, 119, 407, 442, 8, International rutetrafik, 46, 49, 50, 38, 207, 182, -12, Charter- og taxitrafik mv., 23, 34, 55, 22, 118, 133, 13, Aarhus, 44, 56, 46, 47, 183, 192, 5, National rutetrafik, 23, 28, 22, 27, 101, 100, -1, International rutetrafik, 16, 24, 19, 18, 63, 77, 22, Charter- og taxitrafik mv., 5, 4, 4, 2, 19, 15, -18, Øvrige lufthavne, 67, 89, 81, 75, 305, 312, 2, National rutetrafik, 51, 68, 60, 60, 225, 239, 6, International rutetrafik, 2, 2, 3, 3, 11, 10, -12, Charter- og taxitrafik mv., 13, 19, 18, 13, 69, 62, -10, Luftfart (år) 2016, 17. februar 2017 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23035

Nyt

NYT: Erhvervslivets FoU-udgifter stiger

23. november 2016, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er steget fra 1,87 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 1,89 pct. i 2015. For første gang siden 2011 er FoU udgifterne steget. Niveauet er stadig lavere end i 2011, hvor andelen var på 1,96 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU steg fra 2014 til 2015, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2015 opgjort til 38,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,5 mia. kr. i forhold til 2014. Der har været en stigning i driftsudgifter på 0,6 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 1 mia.kr. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 22 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hver 4 mia. kr., svarende til hver godt 10 pct. af de samlede udgifter., FoU-aktive virksomheder, Af alle virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser 14 pct., at de udfører FoU, og 11 pct. angiver, at de har en FoU afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter og 5 pct. har købt patenter., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft betydelig højere vækst i udgifter til FoU. Siden 2011 har Sverige haft en vækst på samlet 16 pct. og Norge på 40 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 6 pct., mens Finland oplevede et fald på 20 pct. Tilsvarende er der en større andel af virksomhederne i Norge og Sverige, der oplyser om innovationsaktiviteter., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 23, 866, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 265, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 874, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 353, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe (løbende priser), , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Industri, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 106, Erhvervsservice, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 085, Finansiering og forsikring, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 000, Information og kommunikation, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 3, 972, Handel, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 624, Andre brancher, 704, 673, 645, 565, 571, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23270

Nyt

NYT: Beskæftigelsen for lønmodtagere steg i september

21. november 2016, Der var 3.400 flere lønmodtagere i september end i august. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. Antallet af personer med lønmodtagerjob er steget med i alt 47.100 i forhold til samme måned sidste år, svarende til en stigning på 1,8 pct. I september havde 2.663.100 personer et lønmodtagerjob. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., 4.100 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 4.100 personer fra august til september, svarende til 0,2 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere faldet med 700 fra august til september, svarende til 0,1 pct., Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med et lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2016, , Juli, August, September, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 653, 965, 2, 659, 668, 2, 663, 055, 0,1, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 830, 586, 1, 835, 649, 1, 839, 716, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 823, 075, 823, 695, 823, 009, -0,1, Uoplyst sektor, 305, 325, 330, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2016, , Juli, August, September, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 653, 965, 2, 659, 668, 2, 663, 055, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 811, 40, 758, 40, 912, 0,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 322, 104, 322, 610, 323, 125, 0,2, Bygge og anlæg, 150, 409, 150, 824, 151, 273, 0,3, Handel og transport mv., 662, 805, 664, 271, 665, 510, 0,2, Information og kommunikation mv., 100, 986, 101, 374, 101, 416, 0,0, Finansiering og forsikring, 79, 004, 79, 030, 79, 071, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 37, 842, 38, 084, 38, 114, 0,1, Erhvervsservice, 288, 658, 289, 847, 291, 194, 0,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 859, 836, 860, 698, 860, 137, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 111, 141, 111, 785, 111, 906, 0,1, Uoplyst aktivitet, 369, 388, 397, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2016, 21. november 2016 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22921

Nyt

NYT: AKU-ledigheden er steget i løbet af 2016

23. november 2016, I tredje kvartal 2016 var der 189.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år, korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 3.000 personer siden andet kvartal 2016 og på 12.000 personer siden første kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk., Flere AKU-ledige der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, AKU-ledigheden ligger generelt højere end den registerbaserede bruttoledighed pga. definitoriske forskelle. Trods deres forskellige niveauer har de udviklet sig nogenlunde ensartet indtil 2016. I 2016 har bruttoledigheden i modsætning til AKU-ledigheden haft en nedadgående tendens. Antallet af de AKU-ledige, der samtidig er bruttoledige, er stort set faldet i takt med bruttoledigheden. Stigningen i den samlede AKU-ledighed udgøres således af studerende og øvrige AKU-ledige - dvs. ledige, der ikke modtager offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal, , Antal, Usikkerhed, Antal , 2. kvt. 2016, , , , , - 3. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 669, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 952, ±20, 2, 938, -3, Beskæftigede i alt, 2, 761, ±21, 2, 749, -5, Heltid, 2, 052, ±23, …, …, Deltid, 709, ±22, …, ..., AKU-ledige, 191, ±12, 189, 3, Dagpenge/kontanthjælp, 66, ±6, …, …, Aktiverede, 7, ±3, …, …, Studerende, 52, ±7, …, …, Øvrige AKU-ledige, 66, ±9, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 717, ±20, 732, 5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, hvilket har foranlediget en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Svarprocenten var dog højere i andet og tredje kvartal end i første kvartal 2016. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2016, 23. november 2016 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21830

Nyt

NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

13. marts 2018, Antallet af lønmodtagere steg med 13.300 fra tredje kvartal 2017 til fjerde kvartal 2017 og er nu næsten oppe på samme niveau som i andet kvartal 2008, hvor niveauet var højest. Den geografiske udvikling siden 2008 har dog været forskellig mellem landsdelene. Således var antallet af lønmodtagere i fjerde kvartal 2017 højere i landsdelene Byen København, Københavns omegn, Østjylland og Østsjælland, men lavere i de øvrige landsdele end i andet kvartal 2008. Den største stigning mellem andet kvartal 2008 og fjerde kvartal 2017 var i Byen København og Københavns omegn, hvor der var hhv. 10,3 pct. og 6,6 pct. flere lønmodtagere. Modsat var det største fald i antallet af lønmodtagere på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, hvor der hhv. var 8,9 pct. og 8,3 pct. færre lønmodtagere. Tallene er fordelt efter arbejdsstedsområde. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving., Flere lønmodtagere i private virksomheder, Stigningen i antallet af lønmodtagere i det seneste kvartal skyldes især flere lønmodtagere i , private virksomheder., I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 11.600 personer fra tredje kvartal 2017 til fjerde kvartal 2017. Stigningen svarer til 0,7 pct. Antallet af lønmodtagere steg med 1.700 i , offentlig forvaltning og service, . , Størst stigning i bygge og anlæg, Antallet af lønmodtagere steg relativt mest i branchen , bygge og anlæg., I denne branche steg antallet af lønmodtagere med 2.000 fra tredje kvartal 2017 til fjerde kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. , Tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i Statistikbanken, I Statistikbanken findes både tal for antal personer med et lønmodtagerjob og lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret, , 3. kvt. 2017, 4. kvt. 2017*, 4. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 704, 181, 2, 717, 500, 0,5 , Private virksomheder, 1, 746, 110, 1, 757, 674, 0,7 , Private nonprofit-organisationer, 1, 79, 844, 80, 081, 0,3 , Offentlige virksomheder, 54, 747, 54, 521, -0,4, Offentlig forvaltning og service, 823, 186, 824, 923, 0,2 , Stat, 196, 945, 197, 665, 0,4 , Regioner, 134, 345, 134, 585, 0,2 , Kommuner, 489, 581, 490, 362, 0,2 , Sociale kasser og fonde, 2, 315, 2, 311, -0,2, Uoplyst sektor, 294, 302, .. , * Foreløbige tal., 1, Private nonprofit-organisationer, omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret, , 3. kvt. 2017, 4. kvt. 2017*, 4. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 704, 181, 2, 717, 500, 0,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 239, 42, 471, 0,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 327, 128, 329, 059, 0,6, Bygge og anlæg, 156, 562, 158, 590, 1,3, Handel og transport mv., 678, 173, 681, 099, 0,4, Information og kommunikation mv., 104, 093, 104, 542, 0,4, Finansiering og forsikring, 79, 089, 79, 794, 0,9, Ejendomshandel og udlejning, 38, 906, 39, 007, 0,3, Erhvervsservice, 298, 185, 300, 312, 0,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 864, 299, 866, 908, 0,3, Kultur, fritid og anden service, 115, 212, 115, 414, 0,2, Uoplyst aktivitet, 296, 305, .., * Foreløbige tal., Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2017, 13. marts 2018 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24572

Nyt

NYT: Afmatning for industrien i EU ses ikke i Danmark

7. maj 2019, Det samlede produktionsindeks for industrien steg med 1,0 pct. i marts. Produktionen i industrien varierer typisk en del fra måned til måned. Set over perioden januar-marts 2019, er den steget med 0,5 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, når der ses bort fra , medicinalindustrien, , som var præget af særlige forhold i december (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:37, ). Dermed præger afmatningen i den europæiske industri ikke på samme måde Danmark. , Industriens produktion og omsætning, er den statistik, der tidligst offentliggør tal indberettet af industriens virksomheder. Den giver dermed det første 'hårde' pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriproduktionen steg i syv ud af 12 branchegrupper i marts, Branchen , medicinalindustri, havde den procentvise største stigning på 6,9 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,1 pct. bidrog denne branche til den samlede stigning. Derudover var der også stigning inden for brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv., metalindustri, maskinindustri, samt , møbel og anden inudstri mv., Tilbagegang i elektronikindustri, Produktionsindekset for , elektronikindustri, faldt med 13,7 pct. i marts. Det er dog en branche, hvor der ofte er store udsving, og derfor skal det ikke tages som en generel tendens. Samtidig vægter branchen kun med 6,0 pct. i det samlede indeks. Derudover var der fald i brancherne , træ- og papirindustri, trykkerier, plast-, glas og betonindustri, fremstilling af elektrisk udstyr, samt, transportmiddelindustri, . , Europæisk afmatning, I perioden 2015 til slutningen af 2016 var udviklingen i industriproduktionen i EU forholdsvis flad, hvorefter den i 2017 udviste en stigning. Siden starten af 2018 har udviklingen dog været flad, hvilket står i kontrast til den stigende trend i industriproduktionen i Danmark. Industriproduktionen i Sverige har også vist en stigende trend i 2018, mens Tyskland har haft en faldende trend. I Storbritannien har indudstriproduktionen været nogenlunde stabil. Forskellene i udviklingen skyldes bl.a. at industriens sammensætning ikke er ens i Danmark og de viste lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , Eurostat, ., Faldende omsætning i marts, Industriens samlede omsætning faldt 0,2 pct. fra februar til marts men lå i januar-marts 1,1 pct. over de foregående tre måneder. Omsætningen faldt 0,7 pct. på eksportmarkedet og steg 0,7 pct. på hjemmemarkedet i marts. Faldet i den samlede omæstning i marts var bredt funderet over alle branchegrupperinger. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt med 7,9 pct. i januar og med 1,4 pct. i februar. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således nedjusteret i januar med 0,5 procentpoint og med 0,2 procentpoint i februar. Den årlige indarbejdelse af brancheskift, som med denne offentliggørelse har virkning fra januar 2019, kan påvirke revisionerne. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2019, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Jan., - mar. , Mar., , Jan., - mar. , Mar., , Jan., - mar. , Mar., , Jan., - mar. , Mar., , Jan., - mar. , Mar., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsideks, 1, I alt, 2,4, -3,2, -0,1, -0,5, 5,7, 6,1, -6,2, 5,1, -1,8, 1,0, Omsætning, 2, I alt, 9,6, -1,2, 1,8, -1,6, 1,0, -2,1, -4,1, -0,6, 1,1, -0,2, , Eksport, 11,4, -0,3, -1,7, -1,7, 4,2, -0,2, -4,8, -0,5, 2,2, -0,7, , Hjemme, 4,1, -4,2, 5,0, -1,7, -1,8, -3,9, -2,3, -0,5, -1,0, 0,7, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOO2015, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2019, , , 2018, 2019, Okt.-dec./, jan.-mar., Feb./, mar., , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 112,9, 113,6, 126,1, 116,1, 114,5, 115,7, -1,8, 1,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,7, 109,5, 108,5, 112,7, 108,8, 109,0, 0,5, 0,2, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 119,5, 115,9, 118,9, 132,9, 117,1, 121,3, 4,8, 3,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 96,4, 96,2, 94,7, 96,1, 91,9, 90,1, -3,2, -2,0, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 108,3, 116,9, 106,1, 115,9, 116,7, 117,3, 5,6, 0,5, Medicinalindustri, 20,1, 123,2, 122,6, 182,4, 126,7, 127,1, 135,9, -9,0, 6,9, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 112,0, 111,2, 115,4, 113,6, 112,0, 108,8, -1,2, -2,9, Metalindustri, 8,7, 103,0, 101,4, 105,9, 102,8, 105,5, 107,4, 1,7, 1,8, Elektronikindustri, 6,0, 124,6, 136,4, 110,0, 117,6, 140,7, 121,4, 2,3, -13,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 109,9, 108,3, 133,6, 103,8, 113,0, 107,0, -8,0, -5,3, Maskinindustri, 14,0, 106,7, 105,7, 112,0, 118,4, 110,2, 115,2, 6,0, 4,5, Transportmiddelindustri, 1,5, 105,9, 121,7, 115,7, 117,0, 119,3, 111,0, 1,2, -7,0, Møbler og anden industri mv., 13,0, 116,7, 115,4, 120,9, 118,3, 106,8, 108,0, -5,6, 1,1, Investeringsgodeindustri, 27,2, 115,7, 117,6, 120,7, 123,5, 121,4, 117,5, 2,4, -3,2, Mellemproduktindustri, 26,7, 109,4, 109,0, 113,6, 109,9, 111,1, 110,6, -0,1, -0,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 103,6, 104,6, 96,8, 106,5, 104,7, 111,1, 5,7, 6,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 114,3, 113,9, 140,8, 115,4, 112,5, 118,2, -6,2, 5,1, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 110,4, 111,3, 112,0, 113,4, 111,4, 110,6, 0,5, -0,7, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 113,7, 114,5, 127,6, 116,4, 115,4, 116,1, -2,2, 0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriens produktion og omsætning marts 2019, 7. maj 2019 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27718

Nyt

NYT: Frugt og grøntsager trækker økologisalg op

7. maj 2019, Detailsalget af økologiske varer steg 14 pct. på ét år og udgjorde 12,9 mia. kr. i 2018 mod 11,3 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt udgjorde alene 38 pct. af den samlede stigning. Økologisk is og margarine er blandt højdespringerne i de mindre varegrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, ., Mere økologisk is i fryseren, Detailomsætningen af økologisk is og anden dessert steg fra 60 mio. kr. i 2017 til 152 mio. kr. i 2018. Omsætningen af sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. udgjorde som helhed 509 mio. kr. En anden vare, der oplevede stor stigning, er økologisk margarine, som steg fra knapt 6 mio. kr. i 2017 til 21 mio. kr. i 2018; altså næsten en firedobling. Margarine har dog stadig en lille omsætning, sammenlignet med økologiske smør og blandingsprodukter, som steg med 15 pct., fra 303 mio. kr. i 2017 til 350 mio. kr. i 2018. , Grøntsager steg mere end frugt, Frugt og grønt har konsolideret sig som den største økologiske varegruppe med 4,3 mia. kr. i 2018 foran mejerivarerne mælk, ost og æg, der havde et salg på 3,4 mia. kr. Blandt frugt og grønt udgjorde grøntsager ca. to tredjedele med 2,8 mia. kr. og frugt de resterende 1,5 mia. kr. Salget af økologiske grøntsager steg med 18 pct. fra 2017 til 2018 og økologisk frugt med 11 pct., Den samlede , detailomsætning af økologisk frugt og grønt, er mere end tredoblet på seks år fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 4,3 mia. kr. i 2018. , Det økologiske areal, med 'gartneriafgrøder' (primært frugt og grøntsager) steg fra 2.500 hektar til 4.600 hektar i samme periode og udgør nu 22,5 pct. af det samlede areal af gartneriafgrøder mod 12,9 pct. i 2012. , Importen, af økologisk frugt og grønt steg fra 0,5 mia. kr. i 2012 til 1,5 mia. kr. i 2017. Udover detailhandlen, er , foodservice, (storkøkkener mv.) en stor aftager af økologiske fødevarer. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 12 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2018. Andelen i 2017 blev estimeret til 13 pct. Der kan ikke umiddelbart sammenlignes mellem de to år, da beregningsgrundlaget er ændret fra og med 2018. Det må antages, at faldet mellem de to andele alene skyldes skift i metode og ikke er et udtryk for reelt fald i den økologiske andel. , Andele fra og med 2018 vurderes at være mere præcise end tidligere offentliggjorte tal, da samlet omsætning nu indhentes direkte fra respondenterne (se mere i , statistikdokumentationen, )., Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2016, 2017, 1, 2018, 2016, 2017, 1, 2018, , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt , 334, 900, 392, 648, 439, 375, 8, 671, 846, 11, 325, 123, 12, 864, 889, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 38, 660, 43, 435, 46, 950, 1, 003, 584, 1, 179, 240, 1, 296, 253, Kød, pålæg, indmad , 6, 808, 7, 704, 8, 860, 655, 153, 932, 345, 1, 036, 926, Fisk, skaldyr, 168, 397, 390, 42, 379, 88, 863, 93, 245, Mælk, ost, æg, 2, 162, 987, 171, 690, 187, 493, 2, 574, 870, 3, 008, 446, 3, 368, 861, Fedtstoffer, madolier, 3, 5, 184, 5, 267, 6, 464, 366, 168, 456, 302, 540, 246, Frugt , 33, 167, 41, 484, 48, 286, 1, 018, 700, 1, 336, 540, 1, 486, 078, Grøntsager , 58, 212, 84, 795, 95, 816, 1, 503, 106, 2, 351, 639, 2, 785, 182, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 6, 152, 6, 425, 8, 186, 338, 461, 397, 526, 508, 850, Krydderier, suppeterninger o.l. , 4, 740, 6, 368, 7, 290, 366, 633, 538, 248, 567, 063, Kaffe, te, kakao o.l., 2, 246, 2, 579, 2, 576, 301, 830, 373, 042, 385, 236, Juice, frugtsaft o.l., 10, 209, 13, 793, 17, 367, 222, 294, 293, 065, 366, 511, Vin, spiritus, øl o.l., 6, 367, 8, 712, 9, 698, 278, 667, 369, 865, 430, 437, Anm. Omsætning er inkl. moms. Der er databrud mellem 2016 og 2017., 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, ., Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2018, 7. maj 2019 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27588

Nyt

NYT: Enlige har højere sygefravær

1. november 2017, Lønmodtagere, som bor alene, har højere sygefravær end lønmodtagere, som bor sammen med en partner. De enlige mænd var i 2016 i gennemsnit syge 7,2 dage, mens mændene i par kun havde 5,9 sygedage om året. Dette svarer til, at de enlige mænd havde 1,4 flere sygedage end mændene i par. De enlige kvinders sygefravær lå på 11,6 dage, hvilket også var 1,4 dage højere end sygefraværet blandt kvinder i par., Mænd uden hjemmeboende børn har højere sygefravær, Mænd, som ikke har hjemmeboende børn, har højere sygefravær end mænd, med hjemmeboende børn. Dette gælder uanset, om man lever alene eller med en partner. Forskellen er størst, hvor mændene bor i par. Her var mændene uden hjemmeboende børn i gennemsnit syge 6,4 dage i 2016, hvilket var 0,9 dag mere end de mænd, der bor sammen med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn havde 0,5 flere sygedage om året end enlige mænd med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn var samtidig den gruppe, som havde det højeste sygefravær på 7,3 dage. Mændene, som lever i par med hjemmeboende børn, havde det laveste sygefravær på 5,5 dage., Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og familietype. 2016, , Mænd, Kvinder, , dage pr. år, Enlige uden hjemmeboende børn, 7,3, 10,9, Enlige med hjemmeboende børn, 6,8, 12,9, Forskel, 0,5, -2,0, , , , Par uden hjemmeboende børn, 6,4, 10,2, Par med hjemmeboende børn, 5,5, 10,3, Forskel, 0,9, -0,1, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Kvinder med hjemmeboende børn har højere sygefravær, For kvinderne forholder det sig omvendt. Her er det kvinder med hjemmeboende børn, der har det højeste sygefravær. Det gælder især for de enlige kvinder, hvor kvinderne med hjemmeboende børn havde to sygedage mere end de enlige kvinder uden hjemmeboende børn. For kvinderne, som lever i par, er forskellen ikke nær så stor. Kvinder i par med hjemmeboende børn havde et sygefravær, der kun var 0,1 dag højere end kvinderne uden hjemmeboende børn. Blandt kvinderne er det enlige kvinder med hjemmeboende børn, som har det højeste sygefravær på 12,9 dage., Sygefraværet er højest i kommunerne, I 2016 var lønmodtagerne samlet set syge 8,4 dage i gennemsnit. Sygefraværet var fortsat højest i kommunerne, hvor lønmodtagerne havde 12,9 sygedage efterfulgt af regionerne med 11,6 dage årligt. Sygefraværet i staten samt i virksomheder og organisationer lå på et lavere niveau. I staten var lønmodtagerne i gennemsnit syge 7,6 dage i 2016, mens lønmodtagere i virksomheder og organisationer havde det laveste sygefravær på 6,6 dage., Kvinder har højere sygefravær end mænd, I alle sektorer havde kvinderne højere sygefravær end mændene. Forskellen var størst i kommunerne, hvor kvinderne havde 4,3 flere sygedage end deres mandlige kolleger. Kvinderne i kommunerne havde med 13,9 årlige sygedage samtidig det højeste sygefravær. I regionerne havde kvinderne fire sygedage mere end mændene. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær var mindst i virksomheder og organisationer, hvor kvinderne havde 2,3 flere sygedage. I staten var kvindernes sygefravær 2,9 dage højere end mændenes. , Brancheforskelle forklarer forskelle i sygefravær, Forskelle i sektorernes branchesammensætning kan bidrage til forklaring af forskelle i sektorernes sygefravær. , Branchen , sundhed og socialvæsen, har generelt et højt sygefravær uanset sektor. 94 pct. af de ansatte i regionerne og 60 pct. af de kommunalt ansatte arbejder netop inden for , sundhed og socialvæsen, , mens andelen kun er 0,7 pct. i staten og 2,5 pct. i virksomheder og organisationer., Fravær 2016, 1. november 2017 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25238

Nyt

NYT: Færre beskæftigede har bijob

3. december 2015, Ændret 03. december 2015 kl. 09:44, Der manglede desværre et tal i tabellen ved offentliggørelsen. Det er blevet sat ind og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af beskæftigede i alderen 15 til 64 år, der har bijob, er faldet fra 230.000 til 198.000 fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2015. Opgøres udviklingen i forhold til, hvor stor en andel af samtlige beskæftigede, der har bijob, er der i denne periode sket et fald fra 9 pct. til 7 pct. Der var 2.669.000 beskæftigede i tredje kvartal 2010 og 2.689.000 i tredje kvartal 2015. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Lidt højere andel af beskæftigede mænd end kvinder har bijob, Det er lidt oftere mænd der har mere end et job. I tredje kvartal 2015 havde 107.000 af de beskæftigede mænd bijob, mens det for kvinders vedkommende drejede sig om 91.000. Det svarer til 8 pct. af de beskæftigede mænd og 7 pct. af de beskæftigede kvinder., Selvstændige erhvervsdrivende har oftere bijob end lønmodtagere, Selvstændige erhvervsdrivende har til sammenligning med lønmodtagere oftere bijob. I tredje kvartal 2015 havde 19.000 af samtlige 213.000 selvstændige erhvervsdrivende mere end et job, hvilket svarer til en andel på 9 pct. Blandt landets 2.468.000 lønmodtagere havde 179.000 bijob, hvilket svarer til en andel på 7 pct. , Dem med den laveste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedjobbet har oftest bijob. Blandt de lønmodtagere, der i tredje kvartal 2015 havde en normal ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer i hovedjobbet, havde 13 pct. bijob. , Hver fjerde med bijob er selvstændig erhvervsdrivende ved siden af, Blandt landets 179.000 lønmodtagere, der havde bijob, arbejdede 49.000 som selvstændige i deres bijob i tredje kvartal 2015. Dette svarer til en andel på 27 pct., Beskæftigede 15-64-årige fordelt på bijob, beskæftigelsesstatus, køn og arbejdstid, i 2010 og 2015. 3.kvt., , Beskæftigede, , Beskæftigede , med bijob, Andel med bijob, , , 2010, 2015, 2010, 2015, 2010, 2015, , 1.000 personer, pct., Beskæftigede, 1, 2, 669, 2, 689, 230, 198, 9, 7, Selvstændige erhvervsdrivende:, 227, 213, 19, 19, 8, 9, Lønmodtagere:, 2, 437, 2, 468, 211, 179, 9, 7, Mænd, 1, 221, 1, 267, 105, 93, 9, 7, Kvinder, 1, 216, 1, 200, 106, 85, 9, 7, Normale ugentlig arbejdstimer i, , , , , , , hovedjob for lønmodtagere, 2, , , , , , , 1-29 timer, 446, 479, 62, 62, 14, 13, 30-39 timer, 1, 457, 1, 463, 109, 81, 7, 6, 40+ timer, 531, 519, 39, 35, 7, 7, 1, Omfatter også øvrige beskæftigede., 2, Tallene summer ikke til det totale antal lønmodtagere på grund af manglende arbejdstidsoplysninger for nogle lønmodtagere. , Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2015, 3. december 2015 - Nr. 579, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19965

Nyt

NYT: Andel af danskere på deltid er over EU-gennemsnit

9. august 2017, I første kvartal 2017 var 26,0 pct. af danskere i beskæftigelse ansat på deltid. Til sammenligning var EU-gennemsnittet for deltidsansatte i første kvartal 2017 19,6 pct. Definitionen af deltid baserer sig på respondenternes egen subjektive opfattelse af deres ansættelse. Blandt de nordiske lande ligger kun Finland under EU-gennemsnittet med 15,8 pct., mens Norge (26,0 pct.), Island (26,3 pct.) og Sverige (24,1 pct.) ligger på niveau med Danmark og altså over EU-gennemsnittet. Bulgarien var det EU-medlemsland, der med 2,2 pct. havde den laveste andel af deltidsansatte i første kvartal 2017, mens Nederlandene med 49,8 pct. havde klart den højeste andel af deltidsansatte. Bemærk, at Nederlandene opgør deltidsansatte på en særskilt måde. Se note under , Kilder og metode., Stor forskel på deltid for mænd og kvinder, Andelen af deltidsansatte blandt både mænd og kvinder i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Blandt danske kvinder i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der således 36,1 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 32,1 pct. Blandt danske mænd i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der 16,8 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 8,9 pct., Kun små ændringer i fem-årig periode, Andelene af deltidsansatte har ikke ændret sig meget i løbet af de seneste fem år. EU-gennemsnittet for andelen af deltidsansatte var i første kvartal 2012 19,3 pct. mod de 19,6 pct. i 2017. For Danmark var andelen i første kvartal 2012 26,4 pct. mod de 26,0 pct. i 2017. Der er for alle EU-medlemslandene højest tale om en ændring på nogle få procentpoint. Med en stigning på 3,9 procentpoint er Cypern det land, der oplevede den største ændring., Deltidsbeskæftigelse i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2012 - 1. kvt. 2017, , 1. kvt. , 2012, 1. kvt. , 2017 , Ændring , 1. kvt. 2012, - 1. kvt. 2017, , pct., procentpoint, EU , 19,3, 19,6, 0,3, Belgien, 26,4, 23,5, -2,9, Rumænien, 9,2, 6,4, -2,8, Irland, 23,0, 20,8, -2,2, Letland, 9,9, 7,8, -2,1, Ungarn, 6,4, 4,5, -1,9, Portugal, 11,3, 9,6, -1,7, Sverige, 25,6, 24,1, -1,5, Kroatien, 5,9, 4,5, -1,4, Storbritannien, 26,1, 24,9, -1,2, Litauen, 9,5, 8,5, -1,0, Polen, 7,4, 6,7, -0,7, Danmark, 26,4, 26,0, -0,4, Bulgarien, 2,1, 2,2, 0,1, Estland, 9,1, 9,5, 0,4, Malta, 12,9, 13,3, 0,4, Slovenien, 10,1, 10,5, 0,4, Frankrig, 17,9, 18,4, 0,5, Tyskland, 26,0, 27,0, 1,0, Nederlandene, 48,7, 49,8, 1,1, Luxembourg, 19,0, 20,4, 1,4, Finland, 14,4, 15,8, 1,4, Tjekkiet, 4,5, 6,0, 1,5, Spanien, 14,0, 15,5, 1,5, Slovakiet, 4,0, 5,8, 1,8, Italien, 16,5, 18,8, 2,3, Østrig, 25,4, 28,5, 3,1, Grækenland, 7,1, 10,4, 3,3, Cypern, 9,7, 13,6, 3,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2017, 9. august 2017 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24077

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation