Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5631 - 5640 af 6496

    NYT: Uændret niveau i forbrugertilliden

    Forbrugertillidsindikatoren, -15,7, Juli 2025, -0,6, Fra juni til juli 2025, Se tabel, 23. juli 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 15,7, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 15,1. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Kun indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks økonomiske situation er negativ, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I juli var indikatoren på minus 21,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 23,5. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i juli på minus 11,1, som er lidt lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på minus 9,8., Forbrugerne forventer, at familiens økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer stadig, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i juli på minus 5,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 4,9. Forbrugerne forventer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 23,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 27,8., Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 16,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 14,2., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 11,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 15,4., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -14,5, -15,5, -17,0, -18,4, -15,1, -15,7, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -5,2, -8,0, -10,1, -12,7, -11,9, -11,1, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -4,8, -1,9, -6,4, -5,5, -4,7, -5,8, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -20,6, -21,6, -23,0, -32,0, -22,1, -21,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -29,3, -30,8, -31,7, -28,6, -22,8, -23,5, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -12,6, -15,1, -13,6, -13,4, -14,2, -16,0, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 33,3, 37,8, 36,3, 44,0, 47,3, 52,6, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 37,0, 42,8, 40,5, 40,8, 36,7, 36,1, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 16,2, 17,1, 16,0, 19,1, 12,9, 11,0, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -6,2, -7,7, -7,6, -7,1, -9,7, -7,2, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 30,0, 29,1, 23,0, 26,3, 24,6, 22,9, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 29,1, 27,7, 26,3, 23,7, 26,5, 23,9, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -15,7, Juli 2025, -0,6, Fra juni til juli 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger juli 2025, 23. juli 2025 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. august 2025, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50289

    Nyt

    NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

    Forbrugertillidsindikatoren, -17,2, august 2025, -1,5, fra juli til august 2025, Se tabel, 21. august 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, som var minus 15,7. Tilbagegangen skyldes, at tre ud af fem indikatorer, som tilsammen danner forbrugertilliden, er faldet yderligere denne måned, hvor især forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation er faldet betydeligt. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I august var indikatoren på minus 26,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 24,5. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i august på minus 13,0, som er lidt lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på minus 11,1., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 27,2. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i august på minus 5,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,0. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 15,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 14,7., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i august på 51,8, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 45,0., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 35,4. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 38,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Inflationen og kerneinflationen steg igen i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:231)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 11,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,7., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -15,5, -17,0, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -8,0, -10,1, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -1,9, -6,4, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -21,6, -23,0, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -30,8, -31,7, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -15,1, -13,6, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 37,8, 36,3, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 42,8, 40,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 17,1, 16,0, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,7, -7,6, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 29,1, 23,0, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 27,7, 26,3, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -17,2, august 2025, -1,5, fra juli til august 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger august 2025, 21. august 2025 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2025, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50290

    Nyt

    NYT: Lille fremgang i negativ forbrugertillid

    Forbrugertillidsindikatoren, -15,1, Juni 2025, +3,3, Fra maj til juni 2025, Se tabel, 20. juni 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 15,1, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,4. Fremgangen skyldes primært forbrugernes syn på Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske situation, som er steget med henholdsvis 9,9 og 5,8 siden sidste måned. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks økonomiske situation er steget markant, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I juni var indikatoren på minus 22,1, hvilket dog er en forbedring på 9,9 fra minus 32,0, som indikatoren var på i maj. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 22,5. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i juni på minus 11,9, som er lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på minus 8,9., Forbrugerne forventer, at familiens økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer stadig, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i juni på minus 4,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 4,1. Forbrugerne forventer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 22,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 27,0., Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 14,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 14,5., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 12,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 15,2., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -11,7, -14,5, -15,5, -17,0, -18,4, -15,1, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -5,3, -5,2, -8,0, -10,1, -12,7, -11,9, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -1,0, -4,8, -1,9, -6,4, -5,5, -4,7, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -15,9, -20,6, -21,6, -23,0, -32,0, -22,1, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -18,6, -29,3, -30,8, -31,7, -28,6, -22,8, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -17,8, -12,6, -15,1, -13,6, -13,4, -14,2, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 32,8, 33,3, 37,8, 36,3, 44,0, 47,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 29,2, 37,0, 42,8, 40,5, 40,8, 36,7, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 10,1, 16,2, 17,1, 16,0, 19,1, 12,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,0, -6,2, -7,7, -7,6, -7,1, -9,7, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 23,8, 30,0, 29,1, 23,0, 26,3, 24,6, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 26,3, 29,1, 27,7, 26,3, 23,7, 26,5, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -15,1, Juni 2025, +3,3, Fra maj til juni 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger juni 2025, 20. juni 2025 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49635

    Nyt

    NYT: Produktionsgrænsninger i hver anden virksomhed

    Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 6, juli 2021, Ændring 2 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 0, juli 2021, Ændring 1 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, 29. juli 2021, Industrien følger i sporene af serviceerhverv og bygge- og anlægsbranchen, hvor det nu i alle tre erhverv er mere end hver anden virksomhed, der melder om produktionsbegrænsninger. I industrien er andelen på 58 pct., for serviceerhverv er det 60 pct., og for bygge- og anlægsbranchen er det 59 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, , , kbs2, og , kbyg33, Mangel på arbejdskraft og materialer i industrien, Industrien har historisk været mindre ramt af produktionsbegrænsninger end de to andre erhverv, vi måler på, men i juli har der været en stor stigning i meldingen om mangel på arbejdskraft og materialer. Kun én gang før er det sket, at mere end halvdelen af virksomhederne i industrien melder om faktorer, der begrænser deres produktion. Det var andet kvartal sidste år under COVID-19, hvor "andre årsager" tog et spring til 15 pct., mens det tal for tredje kvartal i år kun er på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, Serviceerhvervet øger rekordniveauet for mangel på arbejdskraft, I juni var der den højeste melding om mangel på arbejdskraft i serviceerhvervet nogensinde målt i konjunkturbarometrene. Den rekord holdt kun én måned, da niveauet er steget fra 24 til 27 pct i juli. Det dækker dog over en stor spredning internt i serviceerhvervet, hvor det i turismebranchen, vidensservice, samt rengøring og anden operationel service er hhv. 40, 42 og 53 pct. af virksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft, mens det for finans og kultur, fritid og anden service kun er hhv. 4 og 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbs2, Lignende tendens i bygge- og anlægsbranchen, For bygge- og anlægsbranchen fortsætter de seneste måneders stigning i meldingerne om mangel på arbejdskraft og mangel på materialer. Andelen af virksomheder, der ikke oplever begrænsninger er stort set uændret, hvilket indikerer, at de virksomheder der melder om begrænsninger, oplever mere end én produktionsbegrænsning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbyg33, Produktionsbegrænsninger, I de månedlige konjunkturbarometre bliver virksomhederne i serviceerhverv og bygge- og anlægsbranchen spurgt, om de oplever produktionsbegrænsninger som fx mangel på arbejdskraft. For industrien bliver der spurgt ind til produktionsbegrænsninger hvert kvartal. I opgørelserne er virksomhederne vægtet efter beskæftigelse, så den korrekte fortolkning af procenttallene er, at der er tale om den andelen af virksomhederne, der beskæftiger det viste procenttal af den samlede beskæftigelse inden for erhvervet eller branchen., Alle fire erhverv er nu i positivt terræn, Tre af fire erhverv viser fremgang i deres sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i juli. Den største fremgang på 4 point ses i serviceerhvervet. Dette skyldes en bred fremgang i både den faktiske situation og forventninger til fremtidig omsætning. Detailhandlen er faldet med 3 point som følge af et dyk i vurderingen af den faktiske omsætning de sidste tre måneder i juli sammenlignet med juni. Bygge- og anlægsbranchen har som den sidste løftet sig ud af det negative terræn i juli efter positive forventninger til beskæftigelsen. Indikatoren er således steget fra minus 1 til 0., Tillidsindikatorerne stiger i juli måned, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, steg fra 112,2 i juni til 115,4 i juli. , Tillidsindikatoren,, der inkluderer , forbrugertilliden, og således mere bredt belyser økonomien, steg også fra 112,0 til 115,4. I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland, Sverige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Risiko for afvikling pga. COVID-19 er faldet, I , opslag, og , dataark(xlsx), for juni ses, at virksomhedernes angivelse af risikoen for at måtte afvikle over de kommende måneder pga. COVID-19, anses som meget lille i de fire erhverv. , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2020, 2021,  , Juli, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 82,7, 95,8, 102,3, 107,5, 111,6, 112,2, 115,0,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 81,4, 94,8, 101,7, 105,8, 111,1, 112,0, 115,4, Industri, Sammensat (bk, sk), -8, -2, 1, 1, 5, 4, 6,  , Produktionsforventning (sk), 12, 18, 21, 18, 19, 23, 24,  , Ordrebeholdning (bk), -21, -16, -14, -11, -3, -9, -6,  , Færdigvarelagre (bk), 14, 8, 4, 4, 2, 1, -1, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -14, -7, -2, 1, -3, -1, 0,  , Beskæftigelsesforventning (sk), -2, 1, 6, 8, 4, 4, 6,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -25, -15, -9, -7, -9, -6, -6, Serviceerhverv, Sammensat (sk), -28, -9, -3, 3, 10, 10, 14,  , Faktisk omsætning (sk), -43, -11, -5, 3, 6, 10, 14,  , Forventet omsætning (sk), -7, 1, 7, 11, 16, 11, 14,  , Faktisk forretningssituation, -35, -18, -11, -4, 8, 9, 13, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 11, -12, -4, 3, -3, 4, 1,  , Faktisk omsætning (sk), 15, 0, -7, 10, 9, 10, 1,  , Forventet omsætning (sk), 27, -19, 7, 10, -8, 7, 7, Lagerbeholdning (bk, sk), 9, 16, 11, 10, 9, 6, 4, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 6, juli 2021, Ændring 2 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 0, juli 2021, Ændring 1 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2021, 29. juli 2021 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2021, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31701

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden i juni

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +700 personer (fuldtid), fra maj til juni 2023, Se tabel, 12. juli 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 700 personer i juni. Stigningen kan stort set alene henføres til flere dagpengeledige. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er uændret på 2,8 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i juni var 83.700 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken ligesom i de foregående fire måneder. De ledige i juni fordeler sig på 68.700 dagpengeledige og 15.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. 20 dage senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Særlig usikkerhed omkring kontanthjælpsdelen af ledighedsindikatoren, Der er konstateret en særlig usikkerhed omkring de såkaldte tilmeldetal til fremskrivning af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere, som har været overvurderet grundet afmeldeproblematik. Da overvurderingen synes at have været tiltagende over tid, og særligt fra og med flygtningestrømmen fra Ukraine startede i maj 2022, er der til denne offentliggørelse anvendt en kortere referenceperiode til fremskrivning af tilmeldetallene. Trods den øgede sammenhæng mellem tilmeldetal og kontanthjælpsledige i denne kortere referenceperiode, medfører afkortningen isoleret set en øget usikkerhed ved estimeringen af de kontanthjælpsledige for seneste måned. I løbet af sommeren 2023 vil der blive set på, hvordan estimeringsmetoden kan forbedres ved anvendelse af en længere revideret tidsserie for tilmeldetallene., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +700 personer (fuldtid), fra maj til juni 2023, Se tabel, Ledighedsindikator juni 2023, 12. juli 2023 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49400

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

    27. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 sparede husholdningerne 4,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lavere end i tredje kvartal 2023, hvor husholdningerne sparede 5,8 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også faldet, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2022 var på 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i det private forbrug, Det private forbrug steg i fjerde kvartal med 2,0 pct. Dermed har de danske husholdningers forbrug været voksende i alle fire kvartaler i 2023. Stigningen i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Den disponible indkomst i de danske husholdninger var uændret i fjerde kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*,  ,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2, 1, 286,1, 1, 349,2,  , 341,5, 332,6, 338,3, 336,9, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6, 1, 275,2,  , 317,4, 315,8, 318,6, 323,4, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3, 116,2, 111,8,  , 23,9, 32,3, 28,2, 27,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6, 177,7, 185,9,  , 47,9, 49,1, 47,8, 41,0,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2, 2,5, 1,8,  , 2,1, -1,1, 0,9, 0,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5, -1,4, 1,0,  , 0,5, 0,9, 0,1, 2,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7 , 12,7, 12,7,  , 13,1, 13,5, 13,1, 11,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9 , 1,0 , 4,8 , 5,5 ,  , 7,0 , 5,1 , 5,8 , 4,0 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Den finansielle nettoformue steg, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 245 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. , Dermed udgjorde nettoformuen , 7.358 , mia. kr. ved udgangen af kvartalet., Udviklingen i nettoformuen kan ofte tilskrives omvurderinger på husholdningernes formue i form af aktier og pensionsformue. Ved udgangen af 2023 var det især pensionsafkastet, der bidrog til den positive udvikling. Med stigningen i fjerde kvartal endte den finansielle nettoformue 302 mia. kr. højere end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2023, 27. marts 2024 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46689

    Nyt

    NYT: Fortsat faldende offentlig beskæftigelse

    12. september 2016, Beskæftigelsen i , offentlig forvaltning og service, faldt fra første til andet kvartal 2016 med 1.500 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,2 pct. Den offentlige beskæftigelse var dermed 31.300 lavere, end da den var på sit højeste niveau nogensinde for seks år siden. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Beskæftigelsesfaldet fortsætter i kommunerne, Faldet i beskæftigelsen i andet kvartal fandt sted i kommunerne, hvor den faldt med 2.300, svarende til 0,6 pct. Beskæftigelsen på det kommunale område var 34.900 lavere end for seks år siden., Beskæftigelsen inden for staten steg i andet kvartal med 700 i forhold til kvartalet før, svarende til 0,4 pct. Inden for regionerne var beskæftigelsen svagt stigende., Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret. 2016,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 495, 715, 021,  , -0,4, -0,2, Staten, 174, 057, 174, 762,  , -0,2, 0,4, Regioner, 120, 382, 120, 509,  , -0,1, 0,1, Kommuner, 420, 072, 417, 758,  , -0,5, -0,6, Sociale kasser og fonde, 1, 984, 1, 992,  , 1,6, 0,4, Fortsat faldende beskæftigelse inden for de største velfærdsområder, Beskæftigelsen faldt inden for de tre største velfærdsområder, , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Blandt disse områder var det største fald inden for , sundhedsvæsen,, som faldt med 800, svarende til 0,4 pct., Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret. 2016,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 495, 715, 021,  , -0,4, -0,2, Generelle offentlige tjenester, 58, 491, 58, 536,  , -0,2, 0,1, Forsvar, 23, 366, 23, 512,  , 0,2, 0,6, Offentlig orden og sikkerhed, 24, 642, 24, 297,  , -2,6, -1,4, Økonomiske anliggender, 23, 514, 23, 358,  , 0,7, -0,7, Miljøbeskyttelse, 3, 959, 3, 998,  , -7,9, 1,0, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 018, 2, 127,  , 8,0, 5,4, Sundhedsvæsen, 182, 711, 181, 915,  , -0,1, -0,4, Fritid, kultur og religion, 25, 787, 25, 744,  , 0,1, -0,2, Undervisning, 141, 852, 141, 716,  , -0,4, -0,1, Social beskyttelse, 230, 150, 229, 809,  , -0,5, -0,1, Uoplyst, 6, 8,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2016, 12. september 2016 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21149

    Nyt

    NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

    7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016,  , Indkomstkvintil,  , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil,  , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21002

    Nyt

    NYT: Uændret offentlig beskæftigelse i fjerde kvartal

    22. marts 2024, Antallet af fuldtidsbeskæftigede i , offentlig forvaltning og service, var uændret 763.100 fra tredje til fjerde kvartal 2023. Den offentlige beskæftigelse har siden andet kvartal 2020 og frem til tredje kvartal 2023 været stigende i alle kvartaler, bortset fra et fald i andet kvartal 2022. Tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigende beskæftigelse i stat og faldende beskæftigelse i kommuner, Omregnet til fuld tid steg den statslige beskæftigelse fra tredje til fjerde kvartal med 400, mens beskæftigelsen i kommuner faldt med 500 i samme periode. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. i stat og et fald på 0,1 pct. i kommuner. Den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2020, mens den kommunale beskæftigelse har været faldende de seneste kvartaler. Beskæftigelsen i regioner var uændret fra tredje til fjerde kvartal., Velfærdsområder udgør ca. tre fjerdedele af den offentlige beskæftigelse, De tre største områder , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, udgjorde i fjerde kvartal tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Det største af disse tre områder, , social beskyttelse, , omfatter blandt andet beskæftigede på ældre- og handicapområdet samt inden for børnepasning og arbejdsløshed. Det fjerdestørste område , generelle offentlige tjenester, udgjorde 8,9 pct. af den samlede offentlige beskæftigelse. De største delområder under , generelle offentlige tjenester, er grundforskning og skatteforvaltning, og de udgjorde tilsammen halvdelen af , generelle offentlige tjenester, . Grundforskning omfatter hovedsageligt forskning på universiteterne og er dermed tæt knyttet til det statslige undervisningsområde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2023*,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 763, 104, 763, 072,  , 0,0, 0,0, Stat, 192, 006, 192, 425,  , 0,2, 0,2, Regioner, 131, 943, 131, 983,  , 0,3, 0,0, Kommuner, 437, 207, 436, 692,  , -0,1, -0,1, Sociale kasser og fonde, 1, 949, 1, 972,  , 0,5, 1,2, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2023*,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 763, 104, 763, 072,  , 0,0, 0,0, Generelle offentlige tjenester, 68, 256, 68, 155,  , 0,3, -0,1, Forsvar, 27, 036, 27, 629,  , 1,3, 2,2, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 624, 27, 714,  , 0,1, 0,3, Økonomiske anliggender, 25, 597, 25, 594,  , -0,1, 0,0, Miljøbeskyttelse, 5, 109, 5, 176,  , 0,9, 1,3, Boliger og offentlige faciliteter, 3, 063, 3, 075,  , -1,3, 0,4, Sundhedsvæsen, 195, 646, 195, 310,  , 0,2, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 168, 25, 144,  , -0,2, -0,1, Undervisning, 136, 960, 136, 557,  , -0,6, -0,3, Social beskyttelse, 248, 636, 248, 710,  , 0,0, 0,0, Uoplyst, 7, 8,  , .., .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2023, 22. marts 2024 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47966

    Nyt

    NYT: Medicin gav stort løft til produktionen i november

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +9,9 % , oktober 2023 til november 2023, Se tabel, 10. januar 2024, Industriens samlede produktionsindeks steg 9,9 pct. fra oktober til november, primært drevet af en kraftig stigning i , medicinalindustrien,, læs mere om dette nedenfor. Ses der bort fra denne branche, så faldt produktionen i industrien 0,5 pct. Produktionen svinger en del på månedsbasis, men set over perioden september-november steg den samlede industriproduktion med 1,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Ses der bort fra , medicinalindustrien, oplevede industrien en stigning i produktionen på 0,3 pct. i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til november 2022 er produktionsindekset steget med 14,9 pct., men ses der bort fra , medicinalindustrien, , lå produktionen i november 9,2 pct. lavere end for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Kraftig stigning i produktionen i medicinalindustrien i november, Medicinalindustriens, produktion steg med hele 24,2 pct. i november. Kombinationen af en høj omsætning, øgede lagre og stagnerende producentpriser for branchen er samlet set anledning til stigningen. Branchen er i nogen grad domineret af nogle få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion kan have stor betydning for branchens samlede udvikling. I perioden september-november steg produktionen i branchen 2,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Medicinalindustrien, vægter 20,1 pct. i det samlede produktionsindeks., Faldende produktion i fem af industriens branchegrupper, I november var der faldende produktion i fem af industriens branchegrupper. Det største relative fald var i branchen , transportmiddelindustrien, , hvor produktionen faldt med 9,3 pct. Det var dog branchen , maskinindustri, , der havde det største negative bidrag til det samlede produktionsindeks for november med et fald i produktionen på 8,6 pct. og en vægt i det samlede indeks på 14,0 pct. , Svagt stigende omsætning i november, Industriens samlede omsætning steg 0,1 pct. fra oktober til november og lå i perioden september-november 0,6 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. I november steg omsætningen 1,0 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,8 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2023,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Sept.-, nov., Nov.,  , Sept.-, nov., Nov.,  , Sept.-, nov., Nov.,  , Sept.-, nov., Nov.,  , Sept.-, nov., Nov.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,2, -5,8, 0,4, -0,8, -5,3, 2,4, 2,4, 18,6, 1,0, 9,9, Omsætning, 2, I alt, -0,1, -11,3, -1,1, -0,5, -3,7, 0,9, 1,0, 10,9, 0,6, 0,1,  , Eksport, -1,6, -10,9, -0,4, 0,1, -2,6, -1,6, 2,3, 11,4, 1,1, 1,0,  , Hjemme, 4,0, -12,5, -1,8, -1,0, -5,0, 3,6, -2,9, 9,4, -0,4, -1,8,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 0,8 pct. i september og steg 1,7 pct. i oktober. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,4 procentpoint i september og opjusteret 0,4 procentpoint i oktober i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes dels forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne og i lige så høj grad ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en større og større del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for november blev offentliggjort d. 9. januar 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver , et overblik over dansk økonomi, , der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2023,  ,  , 2023, Juni-aug./, Sept.-nov., Okt./, nov.,  , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 165,4, 149,5, 151,6, 150,4, 152,9, 168,0, 1,0, 9,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 105,6, 98,8, 105,8, 100,2, 101,1, 102,7, -2,0, 1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 106,4, 100,8, 114,4, 103,2, 101,8, 103,5, -4,1, 1,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 75,5, 74,7, 75,5, 76,6, 76,6, 77,7, 2,3, 1,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 123,3, 118,7, 119,4, 121,1, 117,0, 118,8, -1,2, 1,5, Medicinalindustri, 20,1, 386,5, 312,2, 321,6, 321,9, 320,7, 398,3, 2,0, 24,2, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 88,1, 88,8, 89,1, 90,7, 89,4, 86,7, 0,3, -3,0, Metalindustri, 8,7, 98,1, 94,7, 100,6, 95,8, 101,0, 98,4, 0,6, -2,6, Elektronikindustri, 6,0, 126,0, 119,5, 110,5, 112,1, 114,7, 107,0, -6,2, -6,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 115,4, 115,6, 111,2, 109,2, 107,2, 116,2, -2,8, 8,4, Maskinindustri, 14,0, 105,3, 103,1, 100,9, 98,7, 108,0, 98,7, -1,3, -8,6, Transportmiddelindustri, 1,5, 88,6, 95,3, 104,7, 95,7, 113,9, 103,3, 8,4, -9,3, Møbler og anden industri mv., 13,0, 135,4, 145,0, 139,8, 141,4, 148,7, 157,3, 6,5, 5,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 27,2, 114,1, 111,9, 107,7, 108,6, 115,6, 108,9, -0,2, -5,8, Mellemproduktindustri, 26,7, 104,9, 101,2, 102,7, 105,7, 102,6, 101,8, 0,4, -0,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 87,7, 90,1, 83,4, 81,7, 81,8, 83,8, -5,3, 2,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 245,6, 210,5, 218,0, 215,2, 217,2, 257,6, 2,4, 18,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 109,7, 108,5, 108,8, 107,2, 110,7, 110,1, 0,3, -0,5, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 170,5, 153,0, 156,4, 154,8, 155,7, 173,7, 0,9, 11,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +9,9 % , oktober 2023 til november 2023, Se tabel, Industriens produktion og omsætning november 2023, 10. januar 2024 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46429

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation