Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5611 - 5620 af 6496

    NYT: Mere gods gennem havnene

    10. maj 2016, I 2015 håndterede de danske havne 95 mio. ton gods. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før og en fortsættelse af de senere års fremgang i havnenes aktiviteter. 41 mio. passagerer passerede igennem de danske havne i 2015, hvilket fortsætter en svagt stigende tendens over de sidste par år. Siden 2007 er antallet af passagerer dog samlet faldet med 7 mio. passagerer fra 48 mio., 28 danske erhvervshavne står for det meste af godset, Der er 114 havne med fast godstransport eller passagertrafik i Danmark. 28 havne håndterer over 1 mio. ton gods om året og står for samlet 88 pct. af alt gods. Der er 73 havne med fast passagertrafik. I 2015 anløb skibe de danske havne 482.000 gange. Antallet af anløb faldt fire pct. sammenlignet med året før, men der var mere gods med de enkelte anløb., Olieprodukter og færgegods er de største enkelte varetyper i transporten. De udgjorde hver 22 mio. ton og dermed 23 pct. af alt gods. Færgegods dækker næsten udelukkende over ikke-specificeret gods på last- og sættevogne. En meget lille del er stykgods, dvs. fast gods, der ikke er pakket i containere eller på last- og sættevogn., Flere passagerer på internationale færger, I 2015 var passagertallet på nationale færgeruter uændret 9,5 mio. passagerer. I modsætning til dette er passagertallet på de internationale ruter steget 1 pct. til 22,2 mio. passagerer. Særligt ruterne til Norge og Tyskland havde fremgang. , Flere krydstogtsgæster, I 2015 var der 347 anløb af krydstogtskibe i danske havne. I alt besøgte 397.000 krydstogtspassagerer Danmark, hvilket var en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Siden 2002 er antallet af gæstende krydstogtspassagerer mere end tredoblet. De seneste fem år har der været en stabilisering af niveauet. , Passager- og færgefart på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 743, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 1,0, Udenrigsruter, 22, 395, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 1,4, Indenrigsruter, 9, 348, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 0,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Krydstogtskibes anløb på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , antal, pct., Anløb, 424, 438, 410, 366, 347, -5,2,  , 1.000,  , Påstigende passagerer, 216, 212, 209, 209, 189, -9,6, Afstigende passagerer, 219, 210, 211, 209, 183, -12,4, Gennemgående passagerer, 438, 403, 562, 385, 397, 3,1, Samlet godsomsætning efter vareart,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., 2015, 42, 785, 11, 843, 31, 634, 8, 837, 95, 099, 100, Flydende bulk, 14, 726, 2, 541, 12, 175, 2, 819, 32, 261, 34, Flydende gas, 88, 7, 88, .., 183, 0, Råolie, 3, 837, 752, 3, 243, 509, 8, 341, 9, Mineralske olieprodukter, 9, 888, 1, 580, 8, 403, 1, 953, 21, 824, 23, Flydende kemikalier, 330, 32, 85, 104, 551, 1, Flydende bulk i øvrigt, 583, 170, 356, 253, 1, 362, 1, Fast bulk, 13, 171, 6, 996, 5, 636, 3, 524, 29, 327, 31, Malme og metalaffald, 312, 227, 860, 85, 1, 484, 2, Kul, 2, 619, 1, 615, 143, 1, 171, 5, 548, 6, Landbrugsprodukter, 624, 181, 1, 773, 183, 2, 761, 3, Foderstoffer, 2, 371, 129, 267, 162, 2, 929, 3, Kemikalier, 58, 2, 28, 12, 100, 0, Gødningsstoffer, 811, 48, 39, 22, 920, 1, Sten, sand og grus, 3, 688, 3, 578, 1, 165, 635, 9, 066, 10, Kalk, cement, gips mv., 639, 481, 1, 295, 934, 3, 349, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 049, 735, 66, 320, 3, 170, 3, Stykgods, 14, 889, 2, 303, 13, 826, 2, 496, 33, 514, 35, Gods i containere, 2, 610, 176, 2, 721, 80, 5, 587, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 83, .., 5, .., 88, 0, Færgegods, 8, 638, 2, 003, 8, 952, 2, 003, 21, 596, 23, Ro-ro-gods i øvrigt, 1, 065, 2, 1, 227, 3, 2, 297, 2, Træ, 838, 18, 294, 26, 1, 176, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 346, 37, 390, 102, 1, 875, 2, Stykgods i øvrigt, 309, 67, 237, 282, 895, 1, Skibsfart (år) 2015, 10. maj 2016 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23720

    Nyt

    NYT: Industriproduktionen kommer pænt ud af 1. kvartal

    6. maj 2016, Den samlede industriproduktion faldt med 2,2 pct. fra februar til marts. Maskinindustrien trækker markant ned i marts. Produktionen i industri eksklusive fremstilling af motorer, vindmøller og pumper faldt således kun 0,9 pct. i marts. Faldet fra februar til marts skal ses i lyset af, at første kvartal 2016 ligger 4,9 pct. højere end fjerde kvartal 2015. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I ikke-sæsonkorrigerede tal var industriproduktionen i første kvartal 2016 3,9 pct. højere end i første kvartal 2015., Fald i produktionen af maskiner og fødevarer, Industriproduktionen faldt i marts i 8 ud af 12 branchegrupper, og det største fald fandt sted i , maskinindustrien, med 9,5 pct. Faldet i, maskinindustriens, produktion kom oven på en stor stigning i februar. Produktionen faldt også i branchegrupperne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, med 6,3 pct. og , i, metalindustri, med 5,7 pct. Omvendt var der en markant stigning i produktionen hos , kemisk industri og olieraffinaderier mv., på 10,7 pct. , Omsætningsnedgang i marts, Industriens omsætning ved salg af egne varer og tjenester, målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving, var i marts 5,7 pct. lavere end i februar. I første kvartal 2016 var omsætningen 4,0 pct. højere end fjerde kvartal 2015. Omsætningen på eksportmarkedet faldt 6,9 pct. fra februar til marts, mens hjemmemarkedsomsætningen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten var særligt stor i sektoren investeringsgodeindustri., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Produktionen steg 3,2 pct. i januar og var uændret i februar. I den seneste offentliggørelse var stigningen i produktionen i januar opgjort til 3,7 pct., og den udvikling er således nedjusteret med 0,5 procentpoint. Tallet for februar er opjusteret med 0,1 procentpoint. Revisionerne i januar skyldes bl.a. den årlige indarbejdelse af brancheskift. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset i januar - positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2016,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,6, -7,5, 2,2, 1,0, 7,5, -4,2, 7,6, 0,7, 4,9, -2,2, Omsætning, 2, I alt, 8,2, -12,4, -0,4, 0,9, 3,1, -4,5, 6,1, -4,0, 4,0, -5,7,  , Eksport, 9,0, -16,7, -1,8, 4,3, 4,9, -4,3, 7,8, -1,9, 5,2, -6,9,  , Hjemme, 5,9, 1,1, 1,0, -2,2, 1,3, -4,6, 2,2, -8,9, 1,9, -3,4,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, Jan.-mar. 2016, Mar. , 2016, Branche, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., 1, Industri, 113,8, 112,3, 117,1, 120,9, 120,9, 118,3, 4,9, -2,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 96,0, 96,5, 99,3, 99,1, 100,8, 94,4, 0,9, -6,3, Tekstil- og læderindustri, 78,6, 78,5, 78,2, 81,0, 81,9, 78,9, 2,8, -3,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 90,2, 89,0, 88,8, 94,2, 91,8, 87,6, 2,1, -4,6, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 121,5, 124,4, 126,8, 123,3, 121,2, 134,2, 1,6, 10,7, Medicinalindustri, 116,1, 101,9, 123,4, 140,4, 125,6, 134,2, 17,2, 6,8, Plast-, glas- og betonindustri, 97,8, 100,0, 99,5, 99,7, 101,4, 100,1, 1,3, -1,3, Metalindustri, 110,9, 111,8, 110,6, 113,4, 116,1, 109,5, 1,7, -5,7, Elektronikindustri, 104,2, 108,5, 107,3, 103,8, 100,8, 108,2, -2,3, 7,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 115,3, 112,2, 109,7, 122,1, 118,4, 117,1, 6,0, -1,1, Maskinindustri, 130,2, 134,8, 141,8, 139,6, 152,4, 137,9, 5,7, -9,5, Transportmiddelindustri, 94,3, 85,2, 88,6, 95,1, 89,8, 93,2, 3,7, 3,8, Møbler og anden industri mv., 151,4, 143,2, 147,1, 159,5, 157,3, 152,1, 6,2, -3,3, Investeringsgodeindustri, 120,3, 122,2, 127,2, 127,0, 134,9, 124,8, 4,6, -7,5, Mellemproduktindustri, 110,5, 110,2, 110,6, 112,6, 112,4, 113,5, 2,2, 1,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 84,2, 87,0, 83,5, 93,6, 92,0, 88,1, 7,5, -4,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 113,1, 107,0, 117,4, 124,7, 118,8, 119,6, 7,6, 0,7, Industri ekskl. medicinalindustri, 113,5, 113,9, 116,2, 118,0, 120,2, 115,9, 3,1, -3,6, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 112,0, 109,3, 113,2, 117,6, 116,2, 115,2, 4,3, -0,9, 1, Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned., Industriens produktion og omsætning marts 2016, 6. maj 2016 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20840

    Nyt

    NYT: Hjemmearbejde fordoblet i 2020

    18. februar 2021, I 2020 arbejdede 17 pct. hjemme regelmæssigt. Det er mere end en fordobling fra året før og den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejde, der nogensinde er opgjort i Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Rekorden skal ses i lyset af nedlukningen, som følge af COVID-19 pandemien. I 2019 var der til sammenligning kun 8 pct., som angav, at de regelmæssigt arbejdede hjemme, mens det i 2018 ligeledes var 8 pct. Det var navnlig samtidig med nedlukningen i andet kvartal 2020, hvor andelen af regelmæssigt hjemmearbejdende eksploderede og nåede 26 pct. Inkluderer man også de, der kun af og til arbejdede hjemme, så var den samlede andel af hjemmearbejdende i andet kvartal 2020 40 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Flest arbejdede hjemme inden for branchen information og kommunikation, I 2020 var der 38 pct. som regelmæssigt arbejdede hjemme inden for branchen , information og kommunikation, . Dette gjorde det til branchen med den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejdende. Sammenlignet med 2019 oplevede branchen en stigning på 24 procentpoint i 2020 fra 14 pct. til 38 pct. Branchen med den største stigning blandt regelmæssigt hjemmearbejdende var , finansiering og forsikring,, som steg med 25 procentpoint fra 9 pct. i 2019 til 34 pct. i 2020. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden ikke er begrænset af, at personerne skal modtage bestemte ydelser, blot de er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2020 ifølge AKU 36.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælpsberettigede, eksempelvis pga. formue eller partner med høj indkomst., Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2020 var under halvdelen (48 pct.) af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 80.000 ud af de 168.000 AKU-ledige. , Mens under halvdelen af de AKU-ledige også er bruttoledige, er over halvdelen af de bruttoledige også AKU-ledige. Af de 143.000 personer, som i 2020 var brutto-ledige, var de 80.000 tillige AKU-ledige. Det svarer til, at 56 pct. af de bruttoledige er AKU-ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku540a, Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2020, 18. februar 2021 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32435

    Nyt

    NYT: Over 2.700.000 lønmodtagere i august

    20. oktober 2017, For første gang siden 2008 er der flere end 2.700.000 lønmodtagere. Udviklingen siden 2008 afspejler bl.a. en markant stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i de ældre alderskategorier kombineret med et fald for de unge til midaldrende (se. næste afsnit). Aktuelt er lønmodtagerbeskæftigelsen efter et lille fald i juli steget med 4.300 fra juli til august. Trods denne stigning var den gennemsnitlige månedlige stigning i årets første otte måneder lavere end i de første otte måneder af 2016. Antallet af lønmodtagere steg med 3.200 i gennemsnit i årets første otte måneder mod 3.900 lønmodtagere i de første otte måneder af 2016. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving, bortset fra tallene for lønmodtagerandelen fordelt efter alder, som ikke er sæsonkorrigeret., Lønmodtagergruppen er ældre i 2017 end i 2008, Lønmodtagerandelen var i august 2017 på et lavere niveau for samtlige et-års aldersgrupper mellem 15 og 57 end i august 2008, men højere for samtlige et-års aldersgrupper mellem 58 og 74 år. Særligt for aldersgrupperne mellem 15 og 24 år var lønmodtagerandelen markant lavere - 9,3 procentpoint - i august 2017 end i august 2008. Dette skal ses i sammenhæng med at flere i de første år efter krisen i højere grad blev ledig eller påbegyndte en uddannelse. Fra 2011 og frem har lønmodtagerandelen for de unge ligget forholdsvist stabilt, men på et lavere niveau end før krisen. Modsat var lønmodtagerandelen markant højere - 15,0 procentpoint - for de 60-64-årige i august 2017 end i august 2008. Den markante stigning i lønmodtagerandelen for de 60-64-årige skal ses i sammenhæng med efterlønsreformen, hvor efterlønsalderen gradvist er blevet forhøjet siden 2014. Efterlønsreformens påvirkning af beskæftigelsen beskrives nærmere i analysen:, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, 3.600 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.600 personer fra juli til august, hvilket svarer til 0,2 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere steget med 700, svarende til 0,1 pct. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2017,  , Juni, Juli, August,  , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 696, 859, 2, 696, 373, 2, 700, 685, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 873, 945, 1, 874, 058, 1, 877, 696, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 822, 609, 822, 045, 822, 724, 0,1, Uoplyst sektor, 305, 270, 265, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2017,  , Juni, Juli, August,  , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 696, 859, 2, 696, 373, 2, 700, 685, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 227, 42, 248, 42, 221, -0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 326, 335, 326, 497, 326, 885, 0,1, Bygge og anlæg, 155, 285, 155, 936, 156, 343, 0,3, Handel og transport mv., 676, 737, 676, 863, 677, 784, 0,1, Information og kommunikation mv., 103, 761, 103, 928, 103, 972, 0,0, Finansiering og forsikring, 79, 082, 78, 707, 78, 890, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 38, 845, 38, 890, 38, 951, 0,2, Erhvervsservice, 296, 411, 295, 878, 296, 130, 0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 863, 212, 862, 478, 863, 719, 0,1, Kultur, fritid og anden service, 114, 656, 114, 678, 115, 523, 0,7, Uoplyst aktivitet, 307, 270, 266, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2017, 20. oktober 2017 - Nr. 407, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2017, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24809

    Nyt

    NYT: Øget transportarbejde i tredje kvartal

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,7 mia. tonkm , 3. kvartal 2022, +2 %, fra 2. kvartal.2022 til 3. kvartal 2022, Se tabel, 16. december 2022, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i tredje kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,7 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Væksten ses i både det nationale, som steg 1 pct. og det internationale transportarbejde, som steg 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Langt den meste nationale godsmængde flyttes med lastbil, Fordelingen af godstransporten på transportmåde er interessant i fx klima- og trængselsdiskussioner, idet et skifte fra vejtransport til anden transportmåde har indflydelse på begge dele. De fleste transportkæder starter og slutter med en lastvognstransport., Den nationale transport med gods foretages praktisk taget næsten udelukkende med lastbiler, som i 2021 stod for 93 pct. af den nationale transport målt på godsmængde. Det skyldes i høj grad landets lidenhed, hvor omlastning til skib eller jernbane til den midterste del af transporten fordyrer og forsinker transporten uforholdsvis meget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nvg1, , , uvg1, , , bane201, , , skib41, , , flyv41, og , ror11, Lastbilernes andel af international godsmængde uændret de seneste ti år, I den internationale transport er potentialet for skibs- og jernbanetransport til gengæld en del større. Imellem 2011 og 2021 er der stort set ikke sket nogen ændring i fordelingen mellem transportmåderne. I 2011 blev 30 pct. af det internationale gods mellem Danmark og udlandet flyttet på lastbil, mens transporten med fragtskibe og jernbane var hhv. 65 pct. og 2 pct. af den transporterede mængde. I 2021 blev 31 pct. af godset flyttet på vej, mens 64 pct. blev transporteret med skib, og jernbanernes andel af transporten var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib421, , , bane3, , , ivg41, , , uvg1, , , ror11, og , flyv41, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022, Ændring,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 3. kvt. 2022, ift. 2. kvt. 2022,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 817, 3, 870, 3, 917, 3, 801, 3, 778, 3, 926, 3, 666, 3, 742, 76, 2,1, National kørsel, 3, 166, 3, 312, 3, 252, 3, 138, 3, 168, 3, 227, 3, 121, 3, 142, 21, 0,7, Vognmandskørsel, 2, 747, 2, 776, 2, 755, 2, 778, 2, 717, 2, 644, 2, 702, 2, 716, 14, 0,5, Firmakørsel, 418, 537, 497, 360, 451, 584, 419, 426, 7, 1,7, International kørsel, 651, 558, 666, 662, 610, 699, 546, 600, 54, 10,0, Fra Danmark til udlandet, 423, 402, 435, 463, 439, 436, 346, 441, 95, 27,4, Fra udlandet til Danmark, 140, 100, 149, 154, 129, 170, 148, 112, -36, -24,2, Øvrig kørsel, 1, 88, 56, 82, 44, 42, 93, 52, 47, -5, -8,7,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 44,5, 43,9, 45,6, 39,8, 42,6, 43,4, 41,3, 45,6, 4,3, 10,4, National kørsel, 43,5, 43,0, 44,5, 38,8, 41,7, 42,3, 40,5, 44,7, 4,3, 10,6, Vognmandskørsel, 36,7, 35,5, 35,9, 33,0, 33,0, 34,4, 33,2, 36,8, 3,6, 11,0, Firmakørsel, 6,9, 7,5, 8,7, 5,9, 8,7, 7,9, 7,3, 7,9, 0,6, 8,9, International kørsel, 1,0, 0,9, 1,0, 1,0, 0,9, 1,1, 0,9, 0,9, 0,0, 1,1, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,0, 1,4, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,0, -12,3, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,0, 35,0,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 381, 372, 379, 374, 377, 381, 372, 370, -2, -0,5, National kørsel, 334, 333, 333, 331, 330, 329, 330, 326, -4, -1,3, Vognmandskørsel, 274, 275, 274, 277, 271, 266, 270, 266, -3, -1,2, Firmakørsel, 60, 58, 60, 54, 59, 63, 61, 60, -1, -1,6, International kørsel, 47, 39, 46, 43, 46, 52, 42, 44, 3, 6,3, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,7 mia. tonkm , 3. kvartal 2022, +2 %, fra 2. kvartal.2022 til 3. kvartal 2022, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2022, 16. december 2022 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40409

    Nyt

    NYT: Lille fald i industriproduktionen i oktober

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,3 % , september til oktober 2022, Se tabel, 8. december 2022, Industriens samlede produktionsindeks faldt 2,3 pct. fra september til oktober. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over perioden august-oktober steg produktionen med 1,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Udviklingen skal ses i lyset af den globale usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine, samt de stigende råvarepriser og forsyningsvanskeligheder. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til oktober 2021 er produktionsindekset steget med 11,2 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Industrivirksomhederne forventer faldende produktion og ordrebeholdning og stigende færdigvarelagre i de kommende tre måneder, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:404, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Faldet i industriproduktionen i oktober var bredt funderet, Med faldende produktion i syv af industriens brancher var faldet i det samlede produktionsindeks bredt funderet. Det var branchen , fremstilling af elektrisk udstyr,, der i oktober havde det største procentvise fald i produktionen på 15,2 pct. Det var dog , maskinindustri,, der bidrog mest til faldet i det samlede indeks med et fald i produktionen på 13,9 pct. og en vægt på 14,0 pct. I , medicinalindustri, faldt produktionen med 2,0 pct. i oktober., Stigning i produktionen i fem brancher i oktober, Fem af industriens brancher oplevede stigende produktion i oktober. Den største stigning på 8,7 pct. oplevede branchen e, lektronikindustri, . Derudover var der mindre stigninger i , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , , kemisk industri og olieraffinaderier mv., plast-, glas- og betonindustri, samt , transportmiddelindustri, , med en samlet vægt på 29,7 pct. i produktionsindekset, ., Faldende omsætning i oktober, Industriens samlede omsætning faldt med 3,3 pct. fra september til oktober, men lå i perioden august-oktober 1,7 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. I oktober faldt omsætningen 3,2 pct. på eksportmarkedet og 3,4 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2022,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  , Aug. -, okt., Okt.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,5, -6,3, -4,0, -4,7, -0,9, 0,9, 4,1, -0,9, 1,0, -2,3, Omsætning, 2, I alt, 8,4, -5,1, 0,1, -0,3, 1,1, 0,2, 1,9, -4,4, 1,7, -3,3,  , Eksport, 8,0, -5,3, 0,2, 0,9, 5,7, 3,4, 1,4, -3,1, 1,7, -3,2,  , Hjemme, 9,2, -4,7, 0,1, -1,3, -3,7, -3,2, 3,3, -7,7, 1,8, -3,4,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 3,2 pct. i august og steg 1,3 pct. i september. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,2 procentpoint i august og uforandret i september i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for oktober 2022 bliver offentliggjort 9. december, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Oktober 2022,  ,  , 2022, Maj-juli/, aug.-okt., Sept/, okt.,  , Vægte, 1, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 143,8, 145,5, 139,8, 144,3, 146,2, 142,8, 1,0, -2,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 116,6, 114,5, 110,1, 114,7, 112,2, 113,3, -0,3, 1,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 135,6, 121,6, 104,8, 125,6, 128,4, 121,3, 3,7, -5,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 100,8, 96,2, 94,0, 87,9, 88,9, 87,6, -9,1, -1,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 148,9, 156,5, 148,6, 153,8, 152,0, 154,7, 1,4, 1,8, Medicinalindustri, 20,1, 216,8, 218,9, 219,5, 228,6, 236,7, 231,9, 6,4, -2,0, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 122,3, 116,8, 107,9, 110,6, 105,8, 108,6, -6,3, 2,6, Metalindustri, 8,7, 114,5, 106,6, 108,8, 103,8, 105,0, 99,7, -6,5, -5,0, Elektronikindustri, 6,0, 115,8, 118,8, 107,3, 121,8, 123,3, 134,0, 10,9, 8,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 128,3, 132,3, 120,1, 123,3, 131,7, 111,7, -3,7, -15,2, Maskinindustri, 14,0, 117,5, 125,8, 119,7, 116,9, 116,8, 100,6, -7,9, -13,9, Transportmiddelindustri, 1,5, 110,3, 127,2, 85,0, 108,5, 99,8, 102,7, -3,6, 2,9, Møbler og anden industri mv., 13,0, 152,2, 157,3, 147,4, 154,3, 159,9, 159,0, 3,6, -0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 27,2, 118,5, 127,2, 115,7, 120,3, 123,6, 115,8, -0,5, -6,3, Mellemproduktindustri, 26,7, 127,0, 128,4, 121,3, 120,4, 123,6, 117,8, -4,0, -4,7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 115,0, 111,8, 106,2, 109,0, 110,0, 111,0, -0,9, 0,9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 173,7, 173,5, 171,4, 178,7, 181,3, 179,7, 4,1, -0,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 125,4, 127,0, 119,8, 123,0, 123,4, 120,4, -1,5, -2,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 147,0, 147,9, 142,4, 147,7, 149,7, 148,2, 1,9, -1,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,3 % , september til oktober 2022, Se tabel, Industriens produktion og omsætning oktober 2022, 8. december 2022 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39993

    Nyt

    NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

    13. marts 2019, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32127

    Nyt

    NYT: Opsparingen steg i andet kvartal 2024

    30. september 2024, I andet kvartal 2024 sparede husholdningerne 7,3 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i første kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 1,4 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen steget markant, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2023 var på minus 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 5,7 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Samtidigt fortsatte fremgangen på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug faldt med 0,4 pct. Dette er andet kvartal i træk med et fald i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*, 2024*,  ,  , 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8,  , 351,7, 317,0, 331,7, 330,6, 333,5, 355,1, 2, Forbrug, 1, 187,9, 1, 245,6,  , 323,7, 324,1, 323,8, 327,9, 328,8, 329,3, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4,  , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,9, 30,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6,  , 53,4, 23,9, 34,3, 27,5, 30,6, 56,3,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8,  , 7,1, -9,4, 3,8, -0,1, 0,7, 5,7, 6, Forbrug, 6,8, -2,1,  , 1,6, 0,8, -1,0, 1,7, -0,2, -0,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7,  , 14,2, 6,9, 9,6, 7,7, 8,5, 14,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6,  , 8,0, -2,2, 2,4, 0,8, 1,4, 7,3, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2024, 30. september 2024 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48830

    Nyt

    NYT: Industriens konjunkturindikator går op i oktober

    Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, Oktober 2020, Ændring +4 point, September-oktober 2020, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunktur-indikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -9, Oktober 2020, Ændring -2 point, September-oktober 2020, Se tabel, 29. oktober 2020, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien stiger fra nettotallet minus 11 i september til minus 7 i oktober. Serviceerhverv ligger uændret på minus 14, mens detailhandel falder fra 12 til 11. Bygge og anlæg falder fra minus 7 til minus 9. Inden for industrien er det især , ikke-varige forbrugsgoder, som medicinal- og fødevarebrancherne, der holder den sammensatte indikator oppe. Stort set al data er indkommet før 23. oktober, hvor forstærkede COVID-19-tiltag blev annonceret af myndighederne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro8k, , , kbyg44k, , , kbs4, og , kbd3k, ., Tillidsindikatorerne går fortsat op, Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel stiger fra 86,9 i september til 89,0 i oktober. , Tillidsindikatoren,, der inkluderer forbrugertilliden, ligger på omtrent samme niveau som erhvervstillidsindikatoren og steg fra 87,1 i september til 90,1 i oktober. Se evt. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:393, om forbrugerforventningernes stigning i oktober. , I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende Economic Sentiment Indicator (ESI) for EU og de vigtige samhandelslande Tyskland, Sverige og Storbritannien, samt for USA. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , metodedokument, ., Ikke-varige forbrugsgoder (medicin og fødevarer) holder industrien oppe, Opdelt på fire produktionsgrupper i industrien, de såkaldte MIG (Main Industrial Grouping), ligger den sammensatte konjunkturindikator for , investeringsgoder, på minus 11 og , mellemprodukter, på minus 16, mens , varige forbrugsgoder, ligger mest positivt med plus 13 og , ikke-varige forbrugsgoder, ligger tæt på nul med plus 0,3. Grafen herunder svarer til figur 4 i , Fokus på konjunkturbarometrene, ., Kilde: , www.statistikbank.dk/baro6, og , baro7, samt , Fokus på konjunkturbarometrene, ., Mere om MIG-grupperne, De fire MIG-grupper vægter forskelligt i den sammensatte konjunkturindikator for hele industrien. Vægtene er bestemt efter antal ansatte i virksomhederne. I, kke-varige forbrugsgoder, omfatter blandt andet medicinal- og fødevarebrancherne og bidrager med omkring 22 pct. , Varige forbrugsgoder, (fx møbler) bidrager kun med ca. 5 pct., hvorfor det meget positive indikatortal, ovenfor, nok har stor betydning for gruppens virksomheder, men ikke har så stor betydning for den samlede industris indikatortal. , Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) vægter med ca. 36 pct. , Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) vægter med ca. 37 pct. , Positive udviklinger i industriens kvartalsindikatorer, Ved indgangen til hver kvartalsmåned stilles der supplerende spørgsmål til industrien. Det omhandler produktionsbegrænsninger, ordreindgang, konkurrencesituation, råvarelagre, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringsplaner, samt produktionsvarighed målt i måneder (ordrebøger)., For fjerde kvartal 2020 tegner billedet sig positivt. Siden 2005 har antal måneders produktion i ordrebøgerne ikke være så højt som nu, nemlig 4,1 måned. Kapacitetsudnyttelsen er med 79 pct. på vej op på sit normale leje på 80-81 pct., Indikatorerne for produktionsbegrænsninger i industrien udvikler sig også positivt. 64 pct. af virksomhederne melder om , ingen begrænsninger, for fjerde kvartal 2020, det samme som ved indgangen til første kvartal 2020. , Mangel på efterspørgsel, opleves af 26 pct., hvilket er et niveau svarende til fjerde kvartal i 2019., Nogle af indikatorerne er visualiseret i , Fokus på konjunkturbarometrene, (figur 5 og 6). Samtlige indikatorer for industrien findes i , statistikbanken, ,, inklusive brancheopdelte data., Risiko for afvikling på grund af COVID-19 rammer nu også transportsektoren, Onsdag 28. oktober 2020 blev der under , Eksperimentel Statistik, opslået resultater af specifikt , COVID19-spørgsmål, tilknyttet de fire konjunkturbarometre. Generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af COVID-19 som lille, men for de tre turismerelaterede brancher, hoteller, restaurationer og rejsebureauer samt branchen for ejendomsservice, rengøring o.a. vurderes risikoen som høj. Det gælder også transportsektoren, hvor 12 pct. af virksomhederne melder om , nogen risiko, eller , meget stor risiko, . Detaljerede tal for erhvervene og deres underbrancher findes i regnearket , Data for COVID19-spørgsmål, inkl. historik, . , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter., I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2019, 2020,  , Okt., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 98,2, 54,5, 70,4, 81,7, 84,5, 87,1, 90,1,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 97,7, 50,7, 67,1, 80,3, 83,9, 86,9, 89,0, Industri, Sammensat (bk, sk), -12, -26, -17, -7, -10, -11, -7,  , Produktionsforventning (sk), 8, -27, -1, 14, 0, 6, 8,  , Ordrebeholdning (bk), -31, -33, -30, -21, -21, -29, -21,  , Færdigvarelagre (bk), 14, 18, 19, 14, 10, 11, 8, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -4, -24, -14, -14, -10, -7, -9,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 6, -19, -7, -2, -2, 2, 4,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -14, -28, -21, -25, -17, -16, -21, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 5, -47, -36, -28, -18, -14, -14,  , Faktisk omsætning (sk), 6, -51, -48, -44, -28, -20, -15,  , Forventet omsætning (sk), 7, -42, -17, -5, -3, -3, -13,  , Faktisk forretningssituation, 1, -48, -43, -35, -22, -20, -15, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 0, -13, 0, 11, 6, 12, 11,  , Faktisk omsætning (sk), 3, -7, -2, 10, 16, 36, 32,  , Forventet omsætning (sk), 11, -27, 12, 30, 8, 7, 9, Lagerbeholdning (bk, sk), 15, 6, 10, 8, 7, 7, 7, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, ., Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, Oktober 2020, Ændring +4 point, September-oktober 2020, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunktur-indikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -9, Oktober 2020, Ændring -2 point, September-oktober 2020, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2020, 29. oktober 2020 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30813

    Nyt

    NYT: Flest nye firmaer siden finanskrisen i 2008

    18. maj 2022, Der blev skabt 34.779 reelt nye firmaer i 2020. Det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til 2019. Antallet af nye firmaer var i 2020 på det højeste niveau siden 2008, hvor der blev skabt mere end 37.000 nye firmaer. Dermed er antallet af nye firmaer i 2020 det højeste, siden finanskrisen indtraf. Blandt de nye firmaer i 2020 havde 10.728 af dem ansatte lønmodtagere. Det er lidt lavere end niveauet i 2019 og svarer til 31 pct. af alle nye firmaer. Det er første gang siden 2015, at antallet af nye firmaer med ansatte falder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo1, Ingen ændringer i hvilke brancher der har flest nye firmaer, Danske virksomheder fordeler sig over mere end 700 brancher i erhvervslivet, og af disse var der i 2020 fire brancher, som fik over 1.000 nye firmaer. Tilsammen udgør det ca. 16 pct. af alle nye firmaer i 2020. , Virksomhedsrådgivning, og, anden rådgivning om driftsledelse, fik med 1.856 nye firmaer flest i alt. , Udlejning af erhvervsejendomme, og , tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, var de næststørste brancher, målt på nye firmaer i 2020. De fire brancher, som tiltrak flest nye firmaer i 2020, var de samme brancher, som havde flest nye firmaer i perioden 2015-2019., Flest årsværk i branchen restauranter, Målt på flest årsværk i nye firmaer udgjorde de fem største brancher næsten 2000 årsværk tilsammen, svarende til ca. 20 pct. af alle årsværk i nye firmaer i 2020. Af de fem var , restauranter, den største branche med 770 årsværk i nye firmaer. Dette var over dobbelt så mange som i den næststørste branche, , tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, med 372 årsværk. Disse to brancher havde også flest årsværk i nye firmaer i perioden 2015-2019., Detaljerede brancher for nye firmaer i 2020, sorteret efter antal firmaer og årsværk,  , Firmaer, Årsværk,  , Antal, Top-5: sorteret efter antal firmaer (alle - med og uden ansatte),  ,  , Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, 1.856, 262, Udlejning af erhvervsejendomme, 1.387, 23, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 1.221, 372, Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, 1.025, 243, Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø, 717, 21,  , Top-5: sorteret efter antal årsværk (alle - med og uden ansatte), Restauranter, 655, 770, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 1.221, 372, Taxikørsel, 516, 276, Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, 1.856, 262, Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, 1.025, 243, Kilde: Særkørsel baseret på: , www.statistikbanken.dk/demo1, En tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 33 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2020 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til mere end 3.100 beskæftigede. Beskæftigelsen inden for , handel og transport mv, . var placeret i 6.350 nye firmaer. Med næsten 8.500 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder , virksomhedsrådgivning., Nye firmaer fordelt på branchegrupper,  , Nye firmaer, Fuldtidsansatte,  , 2019, 2020, 2019, 2020,  , antal, årsværk, I alt, 33, 930, 34, 779, 9, 078, 9, 411, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 769, 2, 007, 135, 174, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 510, 1, 579, 420, 507, Råstofindvinding, 19, 16, 2, 2, Industri, 1, 304, 1, 384, 391, 458, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 187, 179, 27, 47, Bygge og anlæg, 3, 398, 3, 907, 1, 186, 1, 415, Handel og transport mv., 6, 349, 6, 345, 3, 105, 3, 128, Handel, 3, 198, 3, 531, 1, 122, 1, 357, Handel med biler og motorcykler, 542, 628, 164, 196, Engroshandel, 1, 001, 1, 056, 322, 534, Detailhandel, 1, 655, 1, 847, 637, 627, Transport, 1, 430, 1, 336, 759, 550, Hoteller og restauranter, 1, 721, 1, 478, 1, 223, 1, 222, Information og kommunikation, 2, 904, 2, 693, 694, 737, Finansiering og forsikring, 1, 567, 1, 495, 288, 282, Ejendomshandel og udlejning, 2, 304, 2, 481, 301, 303, Erhvervsservice, 8, 528, 8, 457, 1, 774, 1, 768, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 733, 3, 109, 722, 646, Kultur, fritid og anden service, 2, 866, 2, 693, 453, 451, Uoplyst aktivitet, 2, 13, 0, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/gf7, Erhvervsdemografi 2020, 18. maj 2022 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39619

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation