Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5601 - 5610 af 6496

NYT: Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

3. juni 2019, Kriminalromaner, er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. , Historiske romaner, er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker , fantasy og science fiction, , mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. , Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre, og , historiske romaner, er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for , kærlighed og erotik, , som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, ., Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte, Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene. , Vi læser også med ørene, 12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken , Elektronik i hjemmet, viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i , biblioteksstatistikken, , som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014., Forbrug af litteratur behøver ikke at koste, Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at , låne på biblioteket, og , af familie eller venner, med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit02, ., Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere, 43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at , aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner, . Det næstmest populære formål med besøget er at , læse, studere eller mødes med andre, . Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet. , Onlinebibliotekstjenester, Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken , Biblioteker, . , Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker, Kulturvaner 1. kvt. 2019, 3. juni 2019 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31791

Nyt

NYT: En tredjedel i rengøringsbranchen er indvandrere

1. marts 2018, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, var der 23.352 beskæftigede indvandrere i 2016. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen var 34,2 pct., og dermed havde branchen den største andel af beskæftigede indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2016. I 2016 var der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund., Andelen af indvandrere i brancherne er steget siden 2012, I 2016 udgjorde indvandrere 9,8 pct. af alle beskæftigede, og andelen er steget med 1,8 procentpoint siden 2012, hvor beskæftigelsen var på sit laveste i dette årti. I samtlige ti brancher, hvor andelen af indvandrere var størst i 2016, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2012. Den største stigning målt i procentpoint findes i branchen , slagterier,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 22,8 pct. i 2012 til 28,5 pct. i 2016. Dette svarer til 543 flere beskæftigede. Branchen e, ngroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, tegnede sig for den næststørste stigning, hvor andelen af indvandrere steg fra 12,3 pct. til 17,5 pct. I absolutte tal svarer det til, at der var 1.358 flere beskæftigede indvandrere i branchen i 2016., Størst stigning i antallet af beskæftigede i restauranter, I absolutte tal tegner branchen, restauranter, sig for den største stigning med 7.406 flere beskæftigede indvandrere i 2016 sammenlignet med 2012. Det svarer til, at andelen af beskæftigede indvandrere i branchen er steget fra 23,0 pct. i 2012 til 26,3 pct. i 2016., Størst vækst i branchen arbejdsformidling og vikarbureau, Hvis man i stedet ser på væksten i indvandrernes beskæftigelse fremgår det, at stigningen i flere brancher hænger sammen med en generel stigning i den samlede beskæftigelse. Væksten i indvandrernes beskæftigelse var størst i branchen a, rbejdsformidling og vikarbureauer, , hvor indvandrernes beskæftigelse er steget med 77,0 pct. siden 2012. Med en stigning på 32,3 pct. var det også den branche, hvor den samlede beskæftigelse steg mest. Samme tendens gør sig gældende i branchen r, estauranter,, hvor beskæftigelsen blandt indvandrere er steget 43,4 pct. siden 2012, mens den samlede vækst i branchen var 25,4 pct. For de resterende brancher, der har haft en positiv vækst i den samlede beskæftigelse, er indvandreres beskæftigelse minimum steget 25 pct. siden 2012. , Også flere indvandrere i brancher med faldende beskæftigelse, Selvom den samlede beskæftigelse i branchen , slagterier, er faldet med 6,1 pct. siden 2012, er beskæftigelsen for indvandrere i branchen steget med 17,6 pct. Samme tendens gør sig gældende i branchen , post og kurertjeneste, , hvor den samlede beskæftigelse er faldet med 12,6 pct., mens beskæftigelsen for indvandrere er steget med 17,5 pct. , Udviklingen afspejler, at selvom disse brancher har haft en negativt vækst i den samlede beskæftigelse, gør brancherne i stigende grad brug af indvandreres arbejdskraft på trods af et fald i den samlede beskæftigelse. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2016, 1. marts 2018 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26798

Nyt

NYT: Industriproduktionen faldt i august

7. oktober 2016, Industriproduktionen faldt 2,4 pct. fra juli til august. Tilbagegangen i august kom efter en stigning i juli på 1,5 pct. og et fald i juni på 0,7 pct. For perioden juni-august er der en lille produktionsstigning på 0,4 pct. i forhold til perioden marts-maj. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal er august-produktionen 2,2 pct. højere end i samme måned 2015 og 7,8 pct. højere end i august 2014. Ser man på den overordnede trend, viser den, at udviklingen er fladet ud i løbet af 2016. Fra august 2008 til august 2016 er produktionen steget 5,9 pct., Produktionsfald i ti ud af 12 branchegrupper i august, De største fald var i , tekstil- og læderindustri, , , transportmiddelindustri, samt , kemisk industri og olieraffinaderier, med produktionsfald på hhv. 13,8, 12,9 og 10,6 pct. i august. Produktionen steg i branchegrupperne , medicinalindustri, og , maskinindustri, med hhv. 5,5 og 1,7 pct. fra juli til august., Produktionen faldt 8,6 pct. i sektoren for fremstilling af varige forbrugsgoder, 7,2 pct. i mellemproduktindustri og 2,4 pct. i investeringsgodeindustri fra juli til august. Til gengæld steg produktionen 1,7 pct. i sektoren for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder i august. Sammenlignes juni-august med marts-maj var der produktionsfremgang i to sektorer; fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder steg med 3,2 pct. og fremstilling af varige forbrugsgoder med 1,4 pct., I , medicinalindustri, , der indgår i sektoren for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, steg produktionen med 9,4 pct. fra marts-maj til juni-august og i faktiske tal med 16,2 pct. fra august 2015 til august 2016. Den samlede industriproduktion eksklusive medicinalindustri var i august 3,9 pct. lavere end i juli og i juni-august 1,3 pct. lavere end i marts-maj., Omsætningen steg i august, Industriens omsætning steg med 0,2 pct. i august målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving. Omsætningen på hjemmemarkedet var 2,8 pct. lavere i august end i juli. Sammenlignes juni-august med marts-maj var der en fremgang i omsætningen på hjemmemarkedet på 2,2 pct. Omsætningen på eksportmarkedet steg med 1,8 pct. fra juli til august., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Industriproduktionen faldt med 0,7 pct. fra maj til juni og steg med 1,5 pct. fra juni til juli. I forhold til sidste offentliggørelse er ændringerne i produktionen nedjusteret med 0,2 procentpoint for juni og 0,4 procentpoint for juli., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2016, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juni , - aug. , Aug. , Juni , - aug. , Aug. , Juni , - aug. , Aug. , Juni , - aug. , Aug. , Juni , - aug. , Aug. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -2,2, -2,4, -0,6, -7,2, 1,4, -8,6, 3,2, 1,7, 0,4, -2,4, Omsætning, 2, I alt, -2,1, 3,7, -1,7, -5,6, 1,2, -2,9, 2,3, 1,0, 0,9, 0,2, , Eksport, -4,5, 7,2, -1,9, -5,2, -1,9, -3,8, 2,6, 1,1, 0,2, 1,8, , Hjemme, 4,4, -3,9, -1,5, -6,1, 4,4, -2,0, 1,6, 1,2, 2,2, -2,8, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2016, Branche, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Juni-aug./, mar.-maj, Aug./, juli, , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 118,2, 118,9, 120,2, 119,3, 121,1, 118,2, 0,4, -2,4, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 94,8, 100,7, 99,8, 98,3, 98,5, 97,8, -0,2, -0,7, Tekstil- og læderindustri, 82,3, 91,8, 80,7, 82,1, 94,0, 81,0, 0,9, -13,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 87,1, 87,4, 85,8, 89,0, 87,8, 81,2, -0,9, -7,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 130,5, 123,8, 121,9, 122,0, 133,5, 119,3, -0,4, -10,6, Medicinalindustri, 136,7, 138,1, 142,2, 138,8, 154,5, 163,0, 9,4, 5,5, Plast-, glas- og betonindustri, 100,7, 98,7, 97,9, 103,5, 103,5, 94,5, 1,4, -8,7, Metalindustri, 109,8, 109,5, 112,5, 110,5, 113,0, 106,5, -0,5, -5,8, Elektronikindustri, 109,7, 104,3, 121,0, 120,8, 109,5, 108,2, 1,0, -1,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 117,3, 122,6, 126,9, 115,8, 116,7, 112,1, -6,1, -3,9, Maskinindustri, 136,2, 134,8, 133,3, 137,1, 126,1, 128,2, -3,2, 1,7, Transportmiddelindustri, 96,2, 108,7, 99,5, 98,8, 108,9, 94,9, -0,6, -12,9, Møbler og anden industri mv., 150,3, 150,9, 154,2, 144,6, 154,0, 145,8, -2,4, -5,3, Investeringsgodeindustri, 124,6, 125,2, 126,2, 124,7, 123,0, 120,1, -2,2, -2,4, Mellemproduktindustri, 113,1, 112,0, 113,6, 113,2, 115,9, 107,5, -0,6, -7,2, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 85,9, 88,4, 87,0, 89,0, 91,9, 84,0, 1,4, -8,6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 120,3, 122,7, 124,3, 121,8, 127,5, 129,7, 3,2, 1,7, Industri ekskl. medicinalindustri, 115,4, 116,0, 116,9, 116,3, 116,0, 111,5, -1,3, -3,9, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 115,8, 116,4, 118,7, 117,2, 121,6, 116,8, 1,3, -3,9, Industriens produktion og omsætning august 2016, 7. oktober 2016 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21797

Nyt

NYT: Usikkerhed i årets fremskrivning på kort sigt

24. maj 2022, Den aktuelle indvandring af ukrainerne på baggrund af , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) påvirker årets befolkningsfremskrivning mærkbart på kort sigt. Den forventede indvandring af ukrainere i 2022 på 30.000 personer udgør over 40 pct. af den sædvanlige forventede årlige indvandring. Eftersom forventningen er, at de ukrainere, som i 2022 indvandrer på baggrund af særloven, også udvandrer i henhold til bestemmelserne i denne opholdstilladelse, er der tale om en midlertidig indvandring. Den forventede befolkningsudvikling på langt sigt er ifølge 2022-fremskrivningen derfor ikke ulig den forventede befolkningsudvikling ifølge fremskrivningen fra 2021. På kort sigt, dvs. indtil udgangen af 2024, er der derimod forskelle mellem de to fremskrivninger, idet den forventede indvandring af ukrainere antages at påvirke det samlede folketal til og med 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk122, Antagelser om de ukrainske indvandrere, De antagelser, der er anvendt i 2022-fremskrivningen, om forventet antal og kommunal fordeling af de ukrainere, som indvandrer efter særloven i 2022, er baseret på information fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM). I fremskrivningen er anvendt en antagelse om indvandring af 30.000 ukrainere med den køns- og aldersprofil, som var gældende for de 7.900, der indvandrede i perioden fra uge 9 til uge 17. Desuden er det antaget, at udvandringstilbøjeligheden af disse 30.ooo personer følger særlovens betingelser, dvs. at alle 30.000 ukrainere forventes at være udvandret igen senest ved udgangen af 2024. I forhold til den kommunale fordeling af de indvandrede ukrainere er anvendt de fordelingsnøgler, som ligger i , Bekendtgørelse om forholdsmæssige kommunetal for 2022 til fordeling af personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, . Heraf følger, at der for de 10.000 først visiterede personer er anvendt en kommunal fordelingsnøgle med udgangspunkt i UIM's årlige beregnede fordeling af kommunekvoter, og de efterfølgende 20.000 er fordelt i henhold til kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2021. Der foreligger endnu ingen officiel forventning til eventuel indvandring af ukrainere i henhold til særloven i 2023, hvorfor dette forhold ikke er adresseret i årets fremskrivning., Alternative scenarier, Befolkningsfremskrivningen laves i samarbejde med DREAM, som er ansvarlig for modellen bag fremskrivningen på landsniveau. I tillæg til den hovedfremskrivning, som er anvendt til fremskrivning på kommunalt og regionalt niveau, har DREAM udarbejdet en række landsscenarier baseret på justerede antagelser om ukrainernes udvandringstilbøjelighed og fertilitetsforventninger. Alternativerne tjener alene til belysning af fremskrivningens følsomhed over for de gjorte antagelser og skal ikke fortolkes som forløb, der anses som mere eller mindre sandsynlige end hovedscenariet. Se mere hos , DREAM, ., Antagelser om COVID-19 i 2022-fremskrivningen, Påvirkningen af COVID-19 på befolkningsfremskrivningens fire hovedkomponenter er håndteret i 2022-fremskrivningen på følgende måde: Ind- og udvandring tegnede sig, som tilfældet var sidste år, for den mest markante nedgang i fremskrivningens datagrundlag. Det antages dog, at vandringsomfanget (eksklusive indvandring af ukrainere på særloven) genoprettes i løbet af 2022, så både ind- og udvandring i 2022 og frem forventes at være på niveau med perioden før 2020. I forhold til fertilitet er anvendt et forsigtighedsprincip, der minimerer afvigelserne på det korte sigte relativt til den forgående fremskrivning, idet fødselstallene i første kvartal 2022 var faldende i forhold til 2021. Med hensyn til dødeligheden indregnes 2021 ikke i det langsigtede skøn, hvilket betyder, at forventningen på sigt svarer til sidste års fremskrivning. Udviklingen i dødeligheden vil dog starte i niveauet for 2021, der var lidt højere end i 2020, hvorfor forventningen til de første fremskrivningsår er en anelse mere pessimistisk end i sidste års fremskrivning. Der antages en gradvis frem for øjeblikkelig tilpasning til sidste års forventede udvikling, hvilket afspejler, at antallet af døde i første kvartal 2022 var lidt højere end set i de foregående år., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der angiver befolkningsudviklingen, hvis de demografiske forudsætninger fortsætter på det nuværende niveau., Befolkningsfremskrivninger 2022-2060, 24. maj 2022 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning, samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38251

Nyt

NYT: Flest nye firmaer siden finanskrisen i 2008

18. maj 2022, Der blev skabt 34.779 reelt nye firmaer i 2020. Det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til 2019. Antallet af nye firmaer var i 2020 på det højeste niveau siden 2008, hvor der blev skabt mere end 37.000 nye firmaer. Dermed er antallet af nye firmaer i 2020 det højeste, siden finanskrisen indtraf. Blandt de nye firmaer i 2020 havde 10.728 af dem ansatte lønmodtagere. Det er lidt lavere end niveauet i 2019 og svarer til 31 pct. af alle nye firmaer. Det er første gang siden 2015, at antallet af nye firmaer med ansatte falder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo1, Ingen ændringer i hvilke brancher der har flest nye firmaer, Danske virksomheder fordeler sig over mere end 700 brancher i erhvervslivet, og af disse var der i 2020 fire brancher, som fik over 1.000 nye firmaer. Tilsammen udgør det ca. 16 pct. af alle nye firmaer i 2020. , Virksomhedsrådgivning, og, anden rådgivning om driftsledelse, fik med 1.856 nye firmaer flest i alt. , Udlejning af erhvervsejendomme, og , tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, var de næststørste brancher, målt på nye firmaer i 2020. De fire brancher, som tiltrak flest nye firmaer i 2020, var de samme brancher, som havde flest nye firmaer i perioden 2015-2019., Flest årsværk i branchen restauranter, Målt på flest årsværk i nye firmaer udgjorde de fem største brancher næsten 2000 årsværk tilsammen, svarende til ca. 20 pct. af alle årsværk i nye firmaer i 2020. Af de fem var , restauranter, den største branche med 770 årsværk i nye firmaer. Dette var over dobbelt så mange som i den næststørste branche, , tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, med 372 årsværk. Disse to brancher havde også flest årsværk i nye firmaer i perioden 2015-2019., Detaljerede brancher for nye firmaer i 2020, sorteret efter antal firmaer og årsværk, , Firmaer, Årsværk, , Antal, Top-5: sorteret efter antal firmaer (alle - med og uden ansatte), , , Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, 1.856, 262, Udlejning af erhvervsejendomme, 1.387, 23, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 1.221, 372, Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, 1.025, 243, Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø, 717, 21, , Top-5: sorteret efter antal årsværk (alle - med og uden ansatte), Restauranter, 655, 770, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 1.221, 372, Taxikørsel, 516, 276, Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, 1.856, 262, Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, 1.025, 243, Kilde: Særkørsel baseret på: , www.statistikbanken.dk/demo1, En tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 33 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2020 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til mere end 3.100 beskæftigede. Beskæftigelsen inden for , handel og transport mv, . var placeret i 6.350 nye firmaer. Med næsten 8.500 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder , virksomhedsrådgivning., Nye firmaer fordelt på branchegrupper, , Nye firmaer, Fuldtidsansatte, , 2019, 2020, 2019, 2020, , antal, årsværk, I alt, 33, 930, 34, 779, 9, 078, 9, 411, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 769, 2, 007, 135, 174, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 510, 1, 579, 420, 507, Råstofindvinding, 19, 16, 2, 2, Industri, 1, 304, 1, 384, 391, 458, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 187, 179, 27, 47, Bygge og anlæg, 3, 398, 3, 907, 1, 186, 1, 415, Handel og transport mv., 6, 349, 6, 345, 3, 105, 3, 128, Handel, 3, 198, 3, 531, 1, 122, 1, 357, Handel med biler og motorcykler, 542, 628, 164, 196, Engroshandel, 1, 001, 1, 056, 322, 534, Detailhandel, 1, 655, 1, 847, 637, 627, Transport, 1, 430, 1, 336, 759, 550, Hoteller og restauranter, 1, 721, 1, 478, 1, 223, 1, 222, Information og kommunikation, 2, 904, 2, 693, 694, 737, Finansiering og forsikring, 1, 567, 1, 495, 288, 282, Ejendomshandel og udlejning, 2, 304, 2, 481, 301, 303, Erhvervsservice, 8, 528, 8, 457, 1, 774, 1, 768, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 733, 3, 109, 722, 646, Kultur, fritid og anden service, 2, 866, 2, 693, 453, 451, Uoplyst aktivitet, 2, 13, 0, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/gf7, Erhvervsdemografi 2020, 18. maj 2022 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39619

Nyt

NYT: Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

25. maj 2022, I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19 på arbejdsmarkedet og en stigning på 6 procentpoint i forhold til både første kvartal 2020 og første kvartal 2019. Blandt lønmodtagerne havde 17 pct. regelmæssigt weekendarbejde i første kvartal 2022. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før men på niveau med første kvartal 2020., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Lønmodtagerne arbejdede i mindre omfang regelmæssigt i weekenden, Hhv. 72 pct. af de selvstændige og 38 pct. af lønmodtagerne arbejdede i første kvartal enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden. For lønmodtagerne med weekendarbejde var det knap halvdelen, der regelmæssigt arbejdede i weekenden. Af de selvstændige med weekendarbejde arbejdede omkring 57 pct. regelmæssigt i weekenden., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Stor forskel på tværs af brancher, Andelen af weekendarbejde varierer på tværs af brancher. 64 pct. af de beskæftigede i , landbrug, skovbrug og fiskeri, arbejdede i første kvartal 2022 af og til eller regelmæssigt i weekenden. Omvendt angav kun 22 pct. af de beskæftigede i , finansiering og forsikring,, at de arbejdede i weekenden. Variationen mellem brancherne var størst for det regelmæssige weekendarbejde og mindre, , n, år der ses på weekendarbejde, der kun forekom af og til., Over halvdelen af de 15-24-årige arbejder i weekenden, I første kvartal arbejdede 53 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. Heraf arbejdede mere end seks ud af ti regelmæssigt i weekenden. For de 55-64-årige i beskæftigelse var der tilsvarende 37 pct., der arbejdede enten regelmæssigt eller af og til i weekenden, hvilket var den laveste andel af de opgjorte aldersgrupper. , Hyppighed af weekendarbejde, beskæftigede, 15-64 år. 1. kvt. 2022, , Regelmæssigt, Af og til, Slet ikke, I alt, , pct., I alt, 18,5, 22,3, 59,2, 100,0, Lønmodtagere, 16,6, 21,5, 61,9, 100,0, Selvstændige, 41,1, 31,0, 27,9, 100,0, Landbrug, skovbrug, fiskeri, 40,3, 23,7, 36,0, 100,0, Industri, råstoffer, forplejning, 10,4, 16,1, 73,5, 100,0, Bygge og anlæg, 9,3, 17,8, 73,0, 100,0, Handel og transport mv., 30,4, 23,6, 46,1, 100,0, Information og kommunikation, 11,6, 24,2, 64,1, 100,0, Finansiering og forsikring, 4,8, 17,5, 77,7, 100,0, Ejendomshandel og udlejning, 17,7, 21,6, 60,6, 100,0, Erhvervsservice, 10,3, 23,9, 65,8, 100,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 17,7, 24,1, 58,3, 100,0, Kultur, fritid, anden service, 28,0, 23,7, 48,3, 100,0, 15-24 årige, 32,3, 20,4, 47,3, 100,0, 25-34 årige, 16,7, 21,7, 61,6, 100,0, 35-44 årige, 14,2, 24,9, 60,9, 100,0, 45-54 årige, 17,7, 23,1, 59,2, 100,0, 55-64 årige, 16,2, 20,4, 63,4, 100,0, Anm.: , Regelmæssigt weekendarbejde, defineres som arbejde minimum to lørdage og/eller søndage inden for en fire ugers periode. , Weekendarbejde af og til, defineres som arbejde én lørdag og/eller søndag inden for en fire ugers periode., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2022, 25. maj 2022 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36306

Nyt

NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51842

Nyt

NYT: De tusind største virksomheder beskæftiger 50 pct.

21. september 2016, I 2014 udgjorde de tusind største virksomheder i Danmark, såvel koncerner som enkeltstående firmaer målt på antal ansatte, 1 pct. af alle virksomheder, men beskæftigede 50 pct. af alle privatansatte, udbetalte 52 pct. af lønnen, bidrog med 53 pct. af værditilvæksten, stod for 61 pct. af den private sektors investeringer og 69 pct. af vareeksporten. De fire største virksomheder havde alle over 10.000 ansatte; den mindste ca. 140. Af top-1.000 virksomhederne var 746 koncerner, mens 254 var enkeltstående firmaer., Seks ud af ti i industrien arbejder i en top-1.000 virksomhed, Halvdelen af alle privatansatte, svarende til 575.000 fuldtidsansatte, arbejdede i en af de tusind største virksomheder i Danmark i 2014. Flest inden for , handel og transport mv., (182.000) og lidt færre inden for , industri mv., (164.000). Til gengæld arbejdede under halvdelen af alle ansatte inden for , handel og transport, for en top-1.000 virksomhed, mens det samme gjorde sig gældende for 62 pct. af de industriansatte og hele 81 pct. inden for , finansiering og forsikring, ., Fuldtidsansatte i alt og i top-1.000 virksomheder. 2014, , Samlet antal fuldtidsansatte, Top-1.000 , virksomheder, , antal, pct., I alt, 1, 154, 503, 575, 437, 50, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 264, 875, 163, 860, 62, Bygge og anlæg, 111, 215, 28, 054, 25, Handel og transport mv., 394, 181, 182, 172, 46, Information og kommunikation, 79, 659, 41, 359, 52, Finansiering og forsikring, 76, 016, 61, 407, 81, Ejendomshandel og udlejning, 26, 863, 6, 567, 24, Erhvervsservice, 174, 737, 83, 889, 48, Kultur, fritid og anden service, 19, 956, 5, 378, 27, Øvrige , 7, 001, 2, 751, 39, Flere end 35.000 koncerner, Der var 35.219 koncerner i Danmark i 2014. Af dem var 30.273 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte i 2014. De udgjorde 86 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 16 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 127.311 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 34 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,3 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Fuldtidsansatte i koncernen, 2012, 2013, 2014, 2012, 2013, 2014, , antal, I alt, 32, 044, 33, 778, 35, 219, 762, 556, 774, 471, 795, 032, 0, 5, 232, 4, 993, 5, 874, -, -, -, 1, 5, 185, 5, 986, 6, 066, 5, 185, 5, 986, 6, 066, 2-9, 12, 987, 13, 868, 14, 030, 58, 984, 62, 429, 63, 010, 10-19, 4, 006, 4, 146, 4, 303, 54, 457, 55, 853, 58, 235, 20-49, 2, 734, 2, 876, 2, 942, 82, 444, 86, 269, 88, 363, 50-99, 950, 946, 965, 65, 609, 65, 033, 65, 614, 100-999, 853, 859, 942, 221, 753, 220, 697, 243, 045, 1.000 og derover, 97, 104, 97, 274, 124, 278, 204, 270, 699, 97.000 firmaer i koncern, 96.767 firmaer indgik i koncernrelationer i 2014. 66 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitlig fire ansatte pr. firma. Fem koncerner bestod af 50 eller flere firmaer i 2014. Disse fem koncerner bestod tilsammen af 321 firmaer og beskæftigede 12.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2014, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Firmaer , i koncern, Antal fuldtids-ansatte pr. , firma i koncern, , antal, I alt, 35, 219, 795, 032, 96, 767, 8, 2, 23, 122, 199, 127, 46, 244, 4, 3-5, 10, 570, 253, 966, 36, 150, 7, 6-9, 1, 100, 138, 148, 7, 610, 18, 10-19, 343, 122, 775, 4, 336, 28, 20-49, 79, 68, 994, 2, 106, 33, 50 og derover, 5, 12, 022, 321, 37, Koncerner i Danmark 2014, 21. september 2016 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2018, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22635

Nyt

NYT: Mere gods på vejene

16. september 2016, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) steg 12 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Det samlede transportarbejde i andet kvartal var på 4,3 mia. tonkm. Det samlede transportarbejde er i det seneste løbende år steget 2,6 pct. i sammenligning med det foregående år., Færre ture flytter mere gods længere, På trods af færre ture er den samlede kørte distance og den samlede transporterede godsmængde steget. Over de sidste fire kvartaler er antallet af ture faldet 2,6 pct., Danske lastvogne kørte 3,9 mio. ture i andet kvartal 2016. Heraf var blot 125.000 internationale. , I både den internationale og nationale kørsel er antallet af ture med læs faldet med henholdsvis 1,6 pct. og 5,3 pct.. I den nationale kørsel er antallet af ture uden gods på ladet også faldet (6 pct.), hvilket betyder en bedre udnyttelse af kapaciteten. Omvendt har der været en stigning af internationale ture uden læs på 9,7 pct., På alle ture med læs er den gennemsnitlige turlængde og godsmængde steget det seneste løbende år. En international tur i andet kvartal 2016 var i gennemsnit på 588 km, mens en national tur i gennemsnit var på 108 km., Fremgang i næsten alle typer af kørsel, Fremgangen i vejgodstransporten er sket indenfor næsten alle typer af kørsel bortset fra international kørsel fra udlandet til Danmark. Transportarbejde fra udlandet til Danmark er faldet en anelse (0,3 pct.) de seneste fire kvartaler, hvilket skyldes et fald i godsmængden på 12,5 pct., Danske lastvogne stod for ca. 20 pct. af det internationale transportarbejde til og fra Danmark i 2014, som er seneste år med data. Resten udføres af lastvogne registreret i udlandet. Tal fra brancheorganisationen ITD, som foretager en tælling af lastvogne ved grænseovergangene, tyder på, at den danske lastvognsflådes andel er faldet siden hen. Danmarks Statistik offentliggør tal for de udenlandske lastvognes transport i Danmark i Statistikbanken den 30. september., I den nationale kørsel, som er steget 2,6 pct., er firmakørslen steget mest med 8 pct. Vognmandskørslen udgør dog fortsat langt hovedparten af den nationale kørsel, nemlig 86 pct., Godstransport med danske lastbiler, , 2014, 2015, 2016, Ændring seneste , 4 kvartaler, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 890, 4, 375, 3, 801, 3, 809, 3, 747, 4, 181, 4, 084, 4, 270, 406, 2,6, National kørsel, 3, 220, 3, 361, 2, 997, 3, 139, 3, 072, 3, 334, 3, 247, 3, 390, 325, 2,6, Vognmandskørsel, 2, 741, 2, 867, 2, 653, 2, 758, 2, 604, 2, 840, 2, 834, 2, 926, 185, 1,7, Firmakørsel, 479, 494, 344, 381, 468, 494, 413, 465, 140, 8,2, International kørsel, 671, 1, 014, 803, 670, 676, 847, 836, 879, 81, 2,6, Fra Danmark til udlandet, 318, 471, 388, 281, 286, 367, 409, 470, 74, 5,1, Fra udlandet til Danmark, 213, 310, 207, 221, 190, 240, 283, 235, - 3, -0,3, Øvrig kørsel, 1, 139, 233, 208, 168, 199, 240, 144, 175, 9, 1,2, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 44,4, 48,7, 42,2, 45,8, 44,3, 49,1, 44,8, 47,9, 5,2, 2,8, National kørsel, 42,9, 46,6, 40,7, 44,5, 42,8, 47,2, 43,1, 46,4, 4,8, 2,8, Vognmandskørsel, 35,5, 38,8, 34,4, 38,6, 35,4, 38,1, 37,4, 40,3, 3,8, 2,6, Firmakørsel, 7,4, 7,8, 6,3, 5,9, 7,5, 9,1, 5,7, 6,1, 1,0, 3,8, International kørsel, 1,4, 2,1, 1,5, 1,3, 1,4, 1,9, 1,8, 1,5, 0,3, 5,1, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,3, 12,1, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,6, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,4, -0,2, -12,5, Øvrig kørsel, 1, 0,3, 0,7, 0,5, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 14,2, , mio. km, , Kørte km i alt, 376, 420, 393, 382, 376, 426, 383, 422, 36, 2,3, National kørsel, 328, 354, 332, 333, 323, 364, 329, 359, 29, 2,2, Vognmandskørsel, 265, 280, 272, 273, 259, 289, 271, 286, 16, 1,5, Firmakørsel, 63, 75, 60, 61, 64, 75, 59, 74, 13, 5,0, International kørsel, 48, 66, 61, 49, 53, 61, 53, 63, 6, 2,8, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2016, 16. september 2016 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2016, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21142

Nyt

NYT: Pensionister har det lettest med økonomien

22. september 2016, 51 pct. af danske folkepensionister og efterlønsmodtagere lever i husstande, der har , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til. Det tilsvarende tal for beskæftigede er 46 pct. Disse grupper har samtidig en lav andel, der svarer, at de har , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. Her er tallene 5 pct. for pensionister og 7 pct. for beskæftigede. Til sammenligning har 29 pct. af studerende det , let, eller , meget let, med økonomien, mens 17 pct. har det , svært, eller , meget svært, . Blandt de ikke-beskæftigede har 24 pct. det , let, eller , meget let, , mens 28 pct. har det økonomisk , svært, eller , meget svært, ., Fald i antallet af økonomisk trængte, I 2014 levede 12 pct. af danskerne i husstande, hvor det ifølge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. I 2015 er den andel faldet til 10 pct. Det er dog højere end før krisen satte ind i 2008, hvor andelen var 8 pct. I Danmark havde 41 pct. det , let, eller , meget let, med at få pengene til at slå til i 2015. Det er uændret i forhold til 2014. I foråret 2008 - før krisen satte ind - havde 58 pct. , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til., Færre har pengeproblemer i vores nabolande, Sammenlignet med vores nabolande er Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest har svært ved at få pengene til at slå til. I Tyskland og Sverige var andelen i 2014 hhv. 9 og 6 pct., mens Norge i 2015 er helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 28 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det er svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen i 2014. Se den internationale opgørelse i , Eurostats database, ., Hvert 8. barn lever med pengeproblemer i hjemmet, 12 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2015 i en husstand, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. I 2014 var andelen 14 pct. Den andel var på sit laveste i 2008 med 9 pct. Denne udvikling afspejler den generelle stigning i antallet af økonomisk trængte efter den finansielle krise samt faldet det seneste år. Enlige med børn har større problemer med at få pengene til at slå til end parfamilier. I 2015 er det , svært, eller , meget svært, for omkring 31 pct. af de enlige, mens det kun gælder for 8 pct. i parfamilier med børn., Høj indkomst udelukker ikke økonomiske vanskeligheder, Jo flere penge man har, jo nemmere er det at få økonomien til at hænge sammen. Blandt den femtedel af befolkningen, som har de højeste indkomster (5. kvintil) angiver 67 pct., at de har , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til. Spørger man femtedelen med de laveste indkomster (1. kvintil) er andelen kun 25 pct. I den anden ende af spektret har hele 47 pct. af personerne i 1. kvintil , lidt svært, svært, eller, meget svært, ved at få pengene til at slå til, men selv blandt den øverste femtedel findes der personer med pengeproblemer. Således er det samlet 9 pct. af denne gruppe som i en eller anden grad har det svært med økonomien., Personer efter indkomstkvintiler og hvor let eller svært det er for husstanden at få, pengene til at slå til. 2015, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, I alt, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Meget svært eller svært, 23, 13, 10, 4, 2, 10, Lidt svært, 24, 26, 21, 15, 7, 19, Nogenlunde let, 28, 30, 33, 36, 24, 30, Let, 18, 21, 27, 27, 37, 26, Meget let, 7, 10, 10, 17, 30, 15, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Indkomstkvintilerne er beregnet på familieækvivaleret disponibel indkomst., Boligudgifterne er blevet en større økonomisk byrde, Husstandene er også blevet spugt om de samlede boligudgifter - herunder husleje, afdrag og renter på lån samt vedligehold, renovation m.m. - er , en tung økonomisk byrde, , , noget af en byrde, eller , ikke noget problem, . Her svarede 9 pct., at det er en tung byrde for husstanden. Ti år tidligere gjaldt det samme for 6 pct. af husstandene. Andelen som svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem er de seneste ti år faldet fra 73 til 61 pct. , Indikatorer for velfærd 2015, 22. september 2016 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22550

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation