Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5581 - 5590 af 6496

    NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

    18. november 2025, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56589

    Nyt

    NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

    Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, 23. oktober 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,4. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem, mens indikatoren om forbrugernes forventninger til deres egen økonomiske situation kun er gået en smule frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation forbedres, dog fortsat negativ, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er dog gået frem siden sidste måned og ligger i oktober på minus 14,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 13,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I oktober var indikatoren på minus 32,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,4., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,5. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i oktober på minus 6,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,7. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 19,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 16,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 56,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 51,7., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 29,6. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 34,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stigning i inflationen, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:295)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,0., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger oktober 2025, 23. oktober 2025 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50292

    Nyt

    NYT: 3.600 flere lønmodtagere i august

    21. oktober 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i august med 3.600 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I august havde 3.064.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.300 personer højere end i juli, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i august med 1.300 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 39.100 flere lønmodtagere på et år, I august var der 39.100 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 32.200 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,5 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i august 7.300 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 0,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Størst stigning i offentlig administration, forsvar og politi, I august var der i branchen , offentlig administration, forsvar og politi, en stigning på 900 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, steg antallet af lønmodtagere med 800 personer i august, svarende til 0,5 pct. , Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , August, 2024,  , Juli, 2025*,  , August 2025*,  , Udvikling , august 2024, - august 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 024, 887, 3, 060, 427, 3, 064, 026, 0,1, 39, 139, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 882, 489, 888, 520, 889, 773, 0,1, 7, 284, 0,8, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 142, 031, 2, 171, 907, 2, 174, 253, 0,1, 32, 222, 1,5, Uoplyst sektor, 368, 0, 0, -368,  , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , August, 2024,  , Juli, 2025*,  , August 2025*,  , Udvikling , august 2024, - august 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 024, 887, 3, 060, 427, 3, 064, 026, 0,1, 39, 139, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 224, 43, 478, 43, 434, -0,1, 210, 0,5, Råstofindvinding, 3, 980, 3, 849, 3, 827, -0,6, -153, -3,8, Industri, 336, 316, 341, 404, 341, 921, 0,2, 5, 605, 1,7, Energiforsyning, 16, 316, 17, 226, 17, 314, 0,5, 998, 6,1, Vandforsyning og renovation, 14, 648, 14, 757, 14, 828, 0,5, 180, 1,2, Bygge og anlæg, 187, 059, 189, 744, 190, 127, 0,2, 3, 068, 1,6, Handel, 457, 565, 458, 897, 458, 819, 0,0, 1, 254, 0,3, Transport, 146, 968, 149, 318, 149, 180, -0,1, 2, 212, 1,5, Hoteller og restauranter, 133, 495, 138, 225, 138, 151, -0,1, 4, 656, 3,5, Information og kommunikation, 123, 375, 122, 306, 122, 301, 0,0, -1, 074, -0,9, Finansiering og forsikring, 91, 488, 93, 502, 93, 586, 0,1, 2, 098, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 44, 318, 45, 664, 45, 844, 0,4, 1, 526, 3,4, Videnservice, 186, 140, 189, 135, 189, 307, 0,1, 3, 167, 1,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 162, 979, 166, 937, 167, 734, 0,5, 4, 755, 2,9, Offentlig administration, forsvar og politi, 164, 629, 169, 037, 169, 918, 0,5, 5, 289, 3,2, Undervisning, 230, 494, 232, 016, 232, 283, 0,1, 1, 789, 0,8, Sundhed og socialvæsen, 552, 512, 554, 425, 554, 626, 0,0, 2, 114, 0,4, Kultur og fritid, 63, 481, 64, 247, 64, 409, 0,3, 928, 1,5, Andre serviceydelser mv., 65, 534, 66, 259, 66, 417, 0,2, 883, 1,3, Uoplyst aktivitet, 368, 0, 0, -368, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for juli 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 1.300 personer i juli. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2025, 21. oktober 2025 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2025, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50132

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

    5. juli 2018, Det samlede antal af lønmodtagere var i første kvartal 2018 på nogenlunde samme høje niveau som i første kvartal 2008, men der er stor forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere i de enkelte kommuner. Antallet af lønmodtagere bosat i København, Vallensbæk og Aarhus Kommune er således steget med mere end 10 pct. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet med mere end 15 pct. for personer bosat i Lolland, Ærø, Læsø, Struer og Langeland Kommune. Tallene er fordelt efter bopælskommune og er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede., Størst stigning i antallet af lønmodtagere i kommunerne omkring København, Syv ud af de ti kommuner, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden første kvartal 2008, ligger omkring København, som tabellen nederst viser. I Københavns Kommune er antallet af lønmodtagere med 21,4 pct. steget mest fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet mest i Lolland Kommune, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 21,9 pct. i perioden. , Lønmodtagerandelen er steget mest i Læsø, Bornholm og Samsø Kommune, I hele landet havde 70,0 pct. af de 16-64-årige et lønmodtagerjob. Det er 1,9 procentpoint færre end i første kvartal 2008. Udviklingen i andelen af de 16-64 årige, der har et lønmodtagerjob, er væsentligt mere ensartet mellem kommunerne end den kommunale udvikling i antal lønmodtagere. De fleste kommuner har haft et fald i andelen med lønmodtagerjob. Det største fald er i Odense Kommune. Her er andelen faldet med 3,9 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har Odense Kommune alligevel haft en stigning i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på 2,0 pct. Kun i otte kommuner er andelen af 16-64 årige med et lønmodtagerjob vokset, og kun i tre kommuner med mere end 0,5 procentpoint. Det er de tre ø-kommuner Læsø, Bornholm og Samsø, hvor andelen er vokset med hhv. 2,9, 2,5 og 2,2 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har alle tre kommuner alligevel oplevet et fald i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på mere end 10 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne udgivelse viser antallet af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune. Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for analysen. Opgørelsen her er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark inden for kvartalet, hvor beskæftigelse for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl., Udvikling i antal lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning ,  , De ti kommuner med , størst fald,  , pct.,  ,  , pct., København, 21,4,  , Lolland, -21,9, Vallensbæk, 15,8,  , Ærø, -17,2, Aarhus, 10,5,  , Læsø, -17,0, Frederiksberg, 9,8,  , Struer, -16,1, Gladsaxe, 8,1,  , Langeland, -15,6, Rødovre, 5,6,  , Samsø, -13,0, Gentofte, 5,3,  , Lemvig, -13,0, Lyngby-Taarbæk, 4,9,  , Tønder, -12,5, Aalborg, 4,9,  , Morsø, -12,4, Horsens, 4,7,  , Guldborgsund, -11,7, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Udvikling i andelen af lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning ,  , De ti kommuner med , størst fald,  , procentpoint.,  ,  , procentpoint., Læsø, 2,9,  , Odense, -3,9, Bornholm, 2,5,  , Kerteminde, -3,8, Samsø, 2,2,  , Struer, -3,8, Dragør, 0,4,  , Haderslev, -3,7, Morsø, 0,3,  , Fredericia, -3,4, København, 0,2,  , Glostrup, -3,3, Frederiksberg, 0,2,  , Viborg, -3,3, Rebild, 0,0,  , Brøndby, -3,3, Solrød, -0,1,  , Høje-Taastrup, -3,2, Gribskov, -0,2,  , Nyborg, -3,2, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018, 5. juli 2018 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (tema), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til, kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30774

    Nyt

    NYT: Forbrugertilliden marginalt mindre negativ i januar

    Forbrugertillidsindikatoren, -11,7, Januar 2025, +1,4, fra december 2024 til januar 2025, Se tabel, 23. januar 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i januar minus 11,7, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 13,1. Den lille fremgang i januar skyldes primært stigningen i forbrugernes vurdering af familiernes nuværende økonomiske situation. De andre fire indikatorer, der bruges til beregningen af forbrugertillidsindikatoren er steget marginalt eller forblevet uændret i forhold til sidste måned. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks økonomiske situation er stadig negativ, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i januar på minus 15,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 12,1. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 5,3, hvilket er en betydelig stigning i forhold til sidste måned, hvor den lå på minus 11,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 7,8. , Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer stadig, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i januar på minus 18,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 12,4. Forbrugerne forventer, at familiens egen økonomiske situation vil forblive nogenlunde uændret næste år i forhold til i dag. Indikatoren ligger i januar på minus 1,0 og har været stabil siden oktober 2024. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 0,5. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 17,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 16,0., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 10,1, hvilket er omtrent det samme som gennemsnittet for de seneste seks måneder, der er 10,3., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -7,4, -6,8, -8,9, -9,3, -13,1, -11,7, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -7,2, -4,2, -8,9, -10,1, -11,2, -5,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, 3,2, 2,9, -1,0, 0,0, -1,2, -1,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -8,1, -8,8, -9,8, -12,5, -17,2, -15,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -8,9, -9,5, -8,5, -10,9, -18,0, -18,6, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -16,2, -14,6, -16,1, -13,1, -18,0, -17,8, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 24,9, 29,1, 28,0, 27,4, 31,6, 32,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 16,7, 19,7, 21,0, 23,2, 29,6, 29,2, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 5,0, 9,5, 10,2, 13,7, 13,0, 10,1, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -5,2, -5,6, -8,0, -3,7, -7,5, -7,0, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 61,2, 62,8, 64,4, 64,9, 64,2, 65,3, 67,2, 65,0, 62,4, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 28,3, 25,7, 26,1, 30,1, 26,8, 23,8, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 24,8, 26,3, 26,9, 25,3, 24,0, 26,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -11,7, Januar 2025, +1,4, fra december 2024 til januar 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger januar 2025, 23. januar 2025 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48538

    Nyt

    NYT: Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse

    13. juni 2016, Antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid steg med 9.300 fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. Der var i alt 2.189.900 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i første kvartal 2016. Denne opgørelse indeholder kvalitetsforbedringer, som er nærmere beskrevet i notatet , Kvalitetsforbedringer i lønmodtagerbeskæftigelsen, ., For en række grupper betyder ændringerne, at løntimetallet er justeret i forhold til tidligere offentliggørelser, hvilket til en vis grad påvirker udviklingen og niveauet for fuldtidsbeskæftigelsen. Lønmodtagerbeskæftigelsen er omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer og korrigeret for normale sæsonudsving., Stigende lønmodtagerbeskæftigelse i private virksomheder, Stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen i det seneste kvartal skyldes især flere fuldtidsbeskæftigede i , private virksomheder., I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 11.800 fuldtidsbeskæftigede fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016, hvilket svarer til en stigning på 0,9 pct. Der var 3.200 færre fuldtidsbeskæftigede i , offentlig forvaltning og service, . Det svarer til et fald på 0,4 pct. , Størst stigning i , erhvervsservic, e, , byggeri og anlæg, samt i , industri mv., Branchen , erhvervsservice, havde en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen på 3.100 fuldtidsbeskæftigede eller 1,3 pct. , Bygge og anlæg, havde i samme periode en stigning på 2.700 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 2,1 pct. , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde en stigning på 2.500 eller 0,9 pct., Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016*, 1. kvt.2016*,  , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 180, 605, 2, 189, 875, 0,4 , Private virksomheder, 1, 350, 999, 1, 362, 831, 0,9 , Private nonprofit-organisationer, 1, 57, 738, 57, 653, -0,1, Offentlige virksomheder, 52, 334, 52, 960, 1,2 , Offentlig forvaltning og service, 719, 247, 716, 048, -0,4, Stat, 174, 454, 173, 940, -0,3, Regioner, 120, 470, 120, 293, -0,1, Kommuner, 422, 369, 419, 832, -0,6, Sociale kasser og fonde, 1, 954, 1, 983, 1,5 , Uoplyst sektor, 286, 384, .. , * Foreløbige tal., 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter branche, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016*, 1. kvt. 2016*,  , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 180, 605, 2, 189, 875, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 34, 637, 34, 060, -1,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 287, 161, 289, 661, 0,9, Bygge og anlæg, 128, 912, 131, 603, 2,1, Handel og transport mv., 482, 820, 484, 308, 0,3, Information og kommunikation mv., 86, 960, 87, 763, 0,9, Finansiering og forsikring, 73, 379, 73, 681, 0,4, Ejendomshandel og udlejning, 30, 364, 30, 563, 0,7, Erhvervsservice, 235, 650, 238, 770, 1,3, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 743, 406, 741, 949, -0,2, Kultur, fritid og anden service, 76, 973, 77, 059, 0,1, Uoplyst aktivitet, 343, 457, .., * Foreløbige tal., Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 1. kvt. 2016, 13. juni 2016 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21147

    Nyt

    NYT: 900 flere lønmodtagere i september

    21. november 2019, I september var der 900 flere personer, som havde et lønmodtagerjob, end i august. Set over de seneste seks måneder har den gennemsnitlige månedlige stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen været på 1.900 personer. Det er den laveste stigning over seks måneder siden de sidste seks måneder af 2013, hvor der var en gennemsnitlig månedlig stigning på 1.700 personer. Det samlede antal lønmodtagere i september var på 2.791.400 personer. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Relativt store udsving i de enkelte sektorer, I begge de to sektorgrupper , virksomheder og organisationer, og , offentlig forvaltning og service, har den månedlige udvikling vist relativt store udsving i juli, august og september. Samlet over de tre måneder har der været en stigning i virksomheder og organisationer på 7.800 personer, mens der i offentlig forvaltning og service har været et fald på 1.100 personer. Sektorgruppen virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2019*,  , Juli, August, September,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 790, 199, 2, 790, 463, 2, 791, 361, 0,0, Offentlig forvaltning og service, 836, 752, 837, 253, 833, 289, -0,5, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 953, 114, 1, 952, 862, 1, 957, 687, 0,2, Uoplyst sektor, 333, 347, 385, .., *Foreløbige tal., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2019*,  , Juli, August, September,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 790, 199, 2, 790, 463, 2, 791, 361, 0,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 41, 862, 42, 029, 42, 039, 0,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 337, 746, 337, 603, 337, 512, 0,0, Bygge og anlæg, 166, 371, 166, 592, 166, 838, 0,1, Handel og transport mv., 697, 279, 696, 071, 699, 744, 0,5, Information og kommunikation mv., 109, 649, 109, 858, 110, 202, 0,3, Finansiering og forsikring, 82, 953, 83, 231, 83, 363, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 40, 824, 40, 588, 40, 825, 0,6, Erhvervsservice, 310, 298, 310, 501, 310, 427, 0,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 883, 315, 884, 179, 880, 464, -0,4, Kultur, fritid og anden service, 119, 570, 119, 464, 119, 563, 0,1, Uoplyst aktivitet, 333, 348, 385, .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2019, 21. november 2019 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28864

    Nyt

    NYT: Stadig voksende arbejdsstyrke

    20. november 2019, Arbejdsstyrken voksede med 12.000 personer i tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket svarer til en kvartalsvækst på 0,4 pct. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), hvor et udsnit af danskerne bliver interviewet om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken opgøres som summen af beskæftigede og ledige i alderen 15-64 år. Stigningen i tredje kvartal blev drevet af en fremgang i AKU-beskæftigelsen på 13.000 personer, mens AKU-ledigheden afdæmpede stigningen med en tilbagegang på 1.000 personer. Antallet af personer, der står uden for arbejdstyrken, gik i samme periode tilbage med 6.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Kun hver femte AKU-ledig var også ledig året før, Opgjort på baggrund af den gruppe, der både blev interviewet i tredje kvartal 2019 og samme periode året før, så var der i befolkningen 33.000 AKU-ledige i begge perioder. Det svarer til lidt mere end en femtedel af alle de AKU-ledige. 69.000 af de AKU-ledige i 2019 var i beskæftigelse ved målingen året før, mens 49.000 personer stod uden for arbejdsstyrken. Omvendt var 86.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2018 kommet i beskæftigelse ved målingen året efter, mens 31.000 personer var trådt ud af arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken driver også fremgang i beskæftigelsen, Fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 40.000 personer. Ser man på gruppen, der blev interviewet begge perioder, kom det seneste års fremgang i beskæftigelsen for størstedelens vedkommende (58 pct.) fra 23.000 personer, som trådte ind arbejdstyrken og fik job, mens 17.000 personer svarende til 42 pct. af beskæftigelsesfremgangen kom fra AKU-ledige, der fandt job året efter. Dette nettoresultat dækker imidlertid over endnu større bruttoforskydninger i den etårige periode. Bag nettoresultatet for danskernes mobilitet fra uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse var, at 156.000 personer gik fra beskæftigelse til uden for arbejdsstyrken, mens 180.000 gik fra at være uden for arbejdsstyrken til at blive beskæftigede. Bag nettotilgangen fra AKU-ledighed til beskæftigelse ligger, at 86.000 af de beskæftigede i tredje kvartal 2019 var AKU-ledige året før, mens 69.000, der var beskæftigede i 2018, var blevet ledige året efter., Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 3. kvt. 2019, AKU-ledige , 3. kvt. 2019, Uden for arbejdsstyrken , 3. kvt. 2019,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 3. kvt. 2018, 2, 532, 69, 156, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 86, 33, 31, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 180, 49, 570, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 3. kvt. 2018, •, -17, -23, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 17, •, -18, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 23, 18, •, Anm.: Tabellen vedrører alene de AKU-respondenter, der både deltog i undersøgelsen i 3. kvt. 2018 og igen i 3. kvt. 2019, og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med hele undersøgelsen for 3. kvartal. Der er således større usikkerhed forbundet med opgørelserne i tabellen end ved de almindelige kvartalsopgørelser af AKU., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks AKU-data., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. november 2019 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29153

    Nyt

    NYT: Industriens produktion faldt i november

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,7 % , oktober 2025 til november 2025, Se tabel, 9. januar 2026, For anden måned i træk faldt industriens produktion. Faldet var i november 5,7 pct., men set over perioden september-november er produktionen steget med 2,8 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Den faldende produktion i november skyldes især, at produktionen faldt i , medicinalindustrien, , men ser man bort fra denne branchegruppering, faldt produktionen stadig med 3,2 pct. men steg 0,7 pct. i perioden september-november i forhold til de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Kraftige fald i medicinal- og kemiskindustri, I november faldt produktionen i , medicinalindustrien, med 10,8 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,9 pct. bidrog denne branchegruppering mest til det samlede fald. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, og set over perioden september-november steg produktionen med 7,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., oplevede også et relativt kraftigt fald i produktion i november på 27,3 pct. Med en vægt på 5,6 pct. i det samlede indeks bidrog denne branche også betragteligt til faldet i det samlede indeks. Set over perioden september-november faldt produktionen i branchegrupperingen med 5,2 pct. i forhold til juni-august., Stigende produktion i fire branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks faldt i november, var der fire branchegrupperinger, der oplevede stigende produktion. Den relativt største stigning var i , maskinindustr, ien, hvor produktionen i november steg med 3,9 pct. Set over perioden september-november faldt produktionen med 1,9 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode., Faldende omsætning i november, Industriens samlede omsætning faldt 1,1 pct. fra oktober til november, men lå i perioden september-november 1,3 pct. over omsætningen i den foregående tre-måneders periode. I november faldt omsætningen 1,2 pct. på eksportmarkedet og 0,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  , Sept. -, nov., Nov.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 2,7, -0,3, -1,2, -10,0, 9,5, -3,4, 3,6, -7,0, 2,8, -5,7, Omsætning, 2, I alt, 0,9, -1,6, 0,6, -1,3, 7,1, -0,8, 0,4, -2,3, 1,3, -1,1,  , Eksport, 2,7, -1,4, -0,3, -1,5, 9,2, -0,9, 0,4, -2,3, 1,3, -1,2,  , Hjemme, -4,5, -1,9, 1,5, -1,0, 3,9, -0,9, 0,6, -2,6, 1,3, -0,7,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 9,1 pct. i september og faldt 4,0 pct. i oktober. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,5 procentpoint for september og nedjusteret 0,5 procentpoint for oktober i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Danmarks Statistik har med denne offentliggørelse desuden valgt at revidere hele 2025 grundet nye oplysninger fra de indberettende virksomheder. Det har især påvirket , medicinalindustrien, , hvor niveauet for indekset i 2025 generelt er blevet løftet nogle procentpoint, hvorimod de månedlige udviklinger i de fleste måneder kun er revideret en smule. For det samlede produktionsindeks er billedet det samme men med mindre revisioner., Kilde: Egne beregninger , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for november bliver offentliggjort d. 9. januar 2026, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2025,  ,  , 2025, Juni-Aug./, Sept.-nov., Okt./, Nov.,  , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 131,3, 133,8, 129,9, 141,7, 136,1, 128,3, 2,8, -5,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 101,4, 102,9, 102,4, 101,1, 102,3, 99,8, -1,1, -2,4, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 104,5, 103,6, 103,1, 107,7, 109,6, 110,7, 5,4, 1,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 84,1, 78,9, 89,5, 90,7, 92,1, 90,5, 8,2, -1,7, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 110,0, 108,8, 109,0, 107,4, 117,8, 85,6, -5,2, -27,3, Medicinalindustri, 20,9, 206,9, 215,5, 197,3, 250,5, 218,4, 194,9, 7,1, -10,8, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 78,1, 78,4, 78,0, 80,3, 77,7, 77,2, 0,3, -0,6, Metalindustri, 7,9, 89,0, 86,3, 94,9, 87,6, 105,0, 89,4, 4,4, -14,9, Elektronikindustri, 6,2, 91,6, 97,1, 95,1, 104,7, 103,9, 105,9, 10,8, 1,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 107,3, 107,5, 111,1, 111,8, 111,0, 104,4, 0,4, -5,9, Maskinindustri, 16,0, 96,9, 102,5, 97,1, 92,8, 97,2, 101,0, -1,9, 3,9, Transportmiddelindustri, 1,5, 120,7, 118,0, 119,6, 162,4, 118,9, 111,4, 9,6, -6,3, Møbler og anden industri mv., 15,8, 173,0, 171,4, 170,3, 174,3, 169,1, 169,5, -0,3, 0,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 104,1, 104,5, 104,1, 105,1, 108,2, 107,9, 2,7, -0,3, Mellemproduktindustri, 23,7, 91,9, 91,2, 94,5, 93,2, 95,3, 85,8, -1,2, -10,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 91,3, 88,0, 91,3, 99,8, 100,0, 96,6, 9,5, -3,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 178,5, 185,1, 173,7, 201,2, 184,2, 171,3, 3,6, -7,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 111,3, 112,2, 112,1, 112,8, 114,4, 110,7, 0,7, -3,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 134,4, 136,2, 133,2, 146,1, 139,8, 131,0, 3,2, -6,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,7 % , oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning november 2025, 9. januar 2026 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51634

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation