Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5551 - 5560 af 6496

NYT: Ledigheden var stort set uændret i november

7. januar 2025, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. I november steg antallet af aktiverede ledige med 300, mens antallet af ikke-aktiverede ledige faldt med 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Lidt flere modtagere af dagpenge og kontanthjælp, Fra oktober til november steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 100, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere ligeledes steg med 100. Herefter er der 75.900 fuldtidsledige på dagpenge og 12.500 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten faldt for de yngste og steg for de ældste, Fra oktober til november faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 16-24-årige, mens den steg med 0,1 procentpoint for de 60-66-årige. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret for de øvrige fire aldersgrupper samt for såvel mænd som kvinder. Herefter er ledighedsprocenten fortsat lidt højere for kvinder end for mænd, samtidig med at den aldersmæssigt er klart lavest for de 16-24-årige og klart højest for de 25-29-årige., Ledighedsprocenten steg i Nordsjælland og faldt på Bornholm, Fra oktober til november steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Nordsjælland, mens den faldt med 0,1 procentpoint på Bornholm. I de øvrige ni landsdele var ledighedsprocenten uændret fra oktober til november. Herefter var det Nordsjælland og Vestjylland, der havde landets laveste ledighedsprocent med 2,2 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent med 3,5 pct. , Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for august, september og oktober er blevet revideret en anelse med hhv. 100, -100 og 0 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen af ledigheden for oktober den 29. november. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af det nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra oktober til november i denne offentliggørelse er samtidig en nedjustering på 400 i forhold til ledighedsindikatoren, som blev offentliggjort 12. december: , Indikator tyder på stigning ledigheden, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:362)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2024, 2024, , Aug., Sep., Okt., Nov., Aug., Sep., Okt., Nov., , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,3, 88,0, 88,1, 88,3, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 77,0, 78,1, 78,3, 78,2, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,1, 69,2, 69,3, 69,2, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,8, 8,9, 9,0, 9,0, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,3, 9,9, 9,8, 10,1, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,8, 6,4, 6,4, 6,7, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,4, 3,4, 3,4, 3,4, •, •, •, •, Mænd, 43,3, 43,5, 43,4, 43,3, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,5, 44,7, 45,1, 3,0, 3,1, 3,1, 3,1, 16-24 år, 4,9, 5,0, 4,9, 4,9, 1,1, 1,2, 1,2, 1,1, 25-29 år, 16,3, 16,3, 16,1, 16,1, 5,0, 5,0, 5,0, 5,0, 30-39 år, 26,7, 27,1, 27,2, 27,2, 4,1, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,4, 15,5, 15,7, 15,7, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,7, 14,8, 14,8, 14,7, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,3, 9,4, 9,5, 9,6, 2,9, 2,9, 2,9, 3,0, Byen København, 16,9, 17,0, 17,0, 17,0, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Københavns omegn, 8,6, 8,8, 8,9, 8,9, 2,9, 3,0, 3,1, 3,1, Nordsjælland, 4,9, 5,0, 5,0, 5,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,5, 2,4, 2,4, 2,3, Østsjælland, 2,9, 3,0, 3,1, 3,1, 2,2, 2,3, 2,3, 2,3, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 8,0, 8,0, 7,9, 2,7, 2,8, 2,8, 2,8, Fyn, 8,2, 8,2, 8,2, 8,2, 3,4, 3,4, 3,4, 3,4, Sydjylland, 9,0, 9,1, 9,1, 9,1, 2,5, 2,6, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,7, 14,7, 14,8, 14,9, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Vestjylland, 4,8, 4,8, 4,7, 4,7, 2,3, 2,3, 2,2, 2,2, Nordjylland, 9,1, 9,1, 9,0, 9,0, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) november 2024, 7. januar 2025 - Nr. 2, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48396

Nyt

NYT: Erhvervslivet har positive forventninger til salget

Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 3, december 2024, Ændring +1 point, november - december , Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, december 2024, Ændring +2 point, november - december , Se tabel, 20. december 2024, Virksomhedernes forventninger til omsætningen eller produktionen de kommende tre måneder slutter året på et højt niveau for alle fire erhverv i konjunkturbarometeret. Detailhandlen topper med et nettotal på 21, mens industrien følger efter med et nettotal på 17. For begge erhverv er tallet faldet marginalt efter højdepunktet i oktober, men niveauet er stadig højt i forhold til i begyndelsen af året. For serviceerhverv og bygge og anlæg er månedens nettotal på hhv. 14 og 5 årets højeste niveauer. Der er altså bredt i erhvervslivet forventning om, at omsætningen og produktionen vil opleve fremgang, når 2024 bliver til 2025. Nettotal angiver andelen af virksomheder, der forventer stigning fratrukket andelen, der forventer fald. Tallene er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro6k, , , kbs1k, , , kbd1k, og , kbyg11k, Erhvervstilliden fortsætter stigningen, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, er steget fra 108,6 i november til 109,9 i december. , Tillidsindikatoren,, der også inkluderer Forbrugerforventninger, (se, emnesiden Forbrugerforventninger, ),, og som mere bredt belyser forventningerne til økonomien, er faldet fra 103,3 i november til 103,1 i december. Værdien 100 afspejler vurderingernes historiske gennemsnit. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Udviklingen i de sammensatte konjunkturindikatorer, Der er fremgang i alle fire sammensatte indikatorer på månedsbasis i december. I industrien er der forbedrede vurderinger af både ordrebeholdningen og færdigvarelagrene. Indikatoren for bygge og anlæg stiger primært på grund af forbedrede beskæftigelsesforventninger. For serviceerhverv er det bedring i den faktiske forretningssituation, der står bag stigningen i den sammensatte indikator, mens detailhandles fremgang skyldes, at bedring i lagerbeholdningen opvejer marginale fald i både den faktiske og den forventede omsætning., Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2023, 2024, , Dec., Jul., Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 92,7, 101,7, 99,5, 102,7, 102,4, 103,3, 103,1, , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 97,3, 106,7, 104,6, 107,5, 108,4, 108,6, 109,9, Industri, Sammensat (bk, sk), -8, 1, -1, 3, 2, 2, 3, , Produktionsforventning (sk), 0, 12, 11, 17, 20, 18, 17, , Ordrebeholdning (bk), -20, -14, -18, -16, -16, -17, -14, , Færdigvarelagre (bk), 4, -5, -5, -7, -3, -4, -6, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -13, -8, -10, -10, -9, -9, -7, , Beskæftigelsesforventning (sk), -4, 0, -1, -1, 0, 1, 4, , Ordrebeholdning (bk, sk), -22, -16, -19, -19, -18, -18, -17, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 2, 7, 5, 6, 6, 7, 8, , Faktisk omsætning (sk), 1, 5, 3, 4, 4, 7, 7, , Forventet omsætning (sk), 8, 10, 9, 9, 14, 14, 14, , Faktisk forretningssituation, -3, 6, 2, 4, 1, 1, 3, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), -4, -6, -4, -4, 4, 3, 4, , Faktisk omsætning (sk), 4, 1, 6, 1, 14, 13, 12, , Forventet omsætning (sk), 19, 12, 14, 13, 23, 22, 21, Lagerbeholdning (bk, sk), 36, 31, 31, 27, 26, 27, 22, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 3, december 2024, Ændring +1 point, november - december , Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, december 2024, Ændring +2 point, november - december , Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene december 2024, 20. december 2024 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2025, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48565

Nyt

NYT: Industriens produktion faldt i november

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -3,6 % , oktober 2024 til november 2024, Se tabel, 9. januar 2025, Industriens samlede produktion faldt 3,6 pct. fra oktober til november, og i perioden september-november faldt produktionen 3,9 pct. sammenlignet med den foregående tre-måneders periode. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 4,4 pct. fra oktober til november og med 0,5 pct. i september-november sammenlignet med juni-august. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Bredt funderet fald i november, I november faldt produktionen i 10 ud af 12 branchegrupperinger. Det største fald var i branchegruppen , maskinindustri, , hvor produktionen faldt med 11,0 pct. Faldet kommer dog efter en stor stigning i oktober og set over perioden september-november er produktionen i branchegruppen steget med 2,8 pct sammenlignet med den foregående tre-måneders periode. Maskinindustrien indeholder bl.a. produktion af vindmøller, hvor produktionen ofte har markante udsving., Der var i november stigende produktion i blot to branchegrupperinger, , kemisk industri og olieraffinaderier mv., samt, metalindustri, . Stigningerne og branchegrupperingernes betydning var dog ikke store nok til at modvirke den faldende produktion i de øvrige branchegrupperinger, og dermed faldt det samlede produktionsindeks., Medicinalindustrien er fortsat den vigtigste branche i dansk industri, Produktionen i , medicinalindustrien, faldt 2,2 pct. i november, og branchens produktionsindeks ligger på 241,0. Dermed var produktionen i branchen 2,41 gange så stor som i en gennemsnitsmåned i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 20,9, hvilket betyder, at medicinalindustrien i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 20,9 pct. af den samlede industri. Det samlede produktionsindeks for industrien beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks, og man kan derfor regne ud, at medicinalindustrien i november 2024 stod for ca. 38 pct. af det samlede produktionsindeks, hvilket er på samme niveau som i oktober., Faldende omsætning i november, Industriens samlede omsætning faldt 0,4 pct. fra oktober til november, men lå i perioden september-november 1,5 pct. over omsætningen i den foregående tre-måneders periode. I november steg omsætningen 0,2 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,9 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2024, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Sept.-, nov., Nov., , Sept.-, nov., Nov., , Sept.-, nov., Nov., , Sept.-, nov., Nov., , Sept.-, nov., Nov., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,3, -7,5, 0,7, -0,5, 6,4, 7,0, -7,5, -3,1, -3,9, -3,6, Omsætning, 2, I alt, -0,5, -6,1, -0,1, 1,3, 5,9, 0,7, 4,3, 1,1, 1,5, -0,4, , Eksport, -3,1, -6,4, 0,5, 1,9, 9,1, 4,6, 4,4, 2,0, 1,5, 0,2, , Hjemme, 7,4, -5,3, -0,7, 0,6, 0,6, -5,9, 3,0, -4,4, 1,5, -1,9, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 4,7 pct. i september og steg 5,3 pct. i oktober. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,1 procentpoint i september og 0,2 procentpoint i oktober i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for november bliver offentliggjort d. 9. januar 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2024, , , 2024, Juni-Aug./, Sept.-Nov.., Okt./, Nov., , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 134,0, 147,1, 137,4, 131,0, 138,0, 133,1, -3,9, -3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 95,4, 96,8, 97,6, 94,4, 97,0, 96,0, -0,8, -1,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 97,3, 89,9, 94,7, 94,9, 106,6, 100,8, 7,2, -5,4, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 81,0, 81,4, 82,0, 80,8, 81,9, 81,6, 0,0, -0,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 100,8, 102,7, 101,8, 99,4, 105,5, 107,0, 2,2, 1,4, Medicinalindustri, 20,9, 250,5, 286,8, 255,6, 233,0, 246,3, 241,0, -9,2, -2,2, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 82,8, 81,7, 85,3, 81,3, 84,6, 82,0, -0,8, -3,1, Metalindustri, 7,9, 96,0, 101,8, 100,2, 102,7, 96,6, 98,0, -0,2, 1,4, Elektronikindustri, 6,2, 103,1, 92,0, 93,8, 90,5, 90,0, 83,6, -8,6, -7,1, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 101,8, 105,4, 104,9, 100,3, 105,8, 100,1, -1,9, -5,4, Maskinindustri, 16,0, 81,3, 92,1, 90,9, 77,9, 102,6, 91,3, 2,8, -11,0, Transportmiddelindustri, 1,5, 101,9, 91,4, 102,9, 94,3, 116,0, 111,6, 8,7, -3,8, Møbler og anden industri mv., 15,8, 149,8, 174,8, 152,7, 162,5, 157,3, 149,5, -1,7, -5,0, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 97,4, 98,7, 98,3, 95,3, 105,4, 97,5, 1,3, -7,5, Mellemproduktindustri, 23,7, 90,5, 91,4, 92,7, 90,0, 93,5, 93,0, 0,7, -0,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 81,5, 84,3, 87,7, 79,7, 91,8, 98,2, 6,4, 7,0, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 191,9, 221,9, 197,3, 186,2, 192,6, 186,6, -7,5, -3,1, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 103,2, 110,2, 106,1, 104,1, 109,3, 104,5, -0,5, -4,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 139,4, 151,7, 140,5, 136,7, 139,9, 136,5, -4,3, -2,4, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -3,6 % , oktober 2024 til november 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning november 2024, 9. januar 2025 - Nr. 6, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48552

Nyt

NYT: Antallet af lønmodtagere steg i juli

21. september 2020, For anden måned i træk er antallet af lønmodtagere steget. I juli steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 15.000 personer svarende til 0,6 pct. i forhold til måneden før. Det er den hidtil største månedlige stigning siden statistikkens start. Stigningerne på samlet 25.000 personer i juni og juli kommer, efter at COVID-19 medførte et fald på i alt 81.000 personer de tre foregående måneder. I juli var der 2.747.000 personer med lønmodtagerjob, hvilket er 56.000 færre end i februar. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Se afsnittet om , Særlige forhold, . Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Udvikling i de enkelte sektorer, I sektorgruppen virksomheder og organisationer, som omfatter blandt andet private virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 19.000 personer eller 1,0 pct. fra juni til juli. Trods denne stigning er antallet af lønmodtagere i sektorgruppen 51.000 personer lavere end i februar., I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere med 4.000 personer, mens der måneden før var en stigning på 2.000. De relativt betydelige udsving i antallet af ansatte i sektorgruppen hænger sammen med, at anvendelsen og periodiseringen af løsere tilknyttet arbejdskraft på det statslige undervisningsområde adskiller sig fra tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020, , Februar, Juni*, Juli*, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 421, 2, 731, 699, 2, 746, 763, 0,6, Offentlig forvaltning og service, 835, 092, 834, 399, 830, 864, -0,4, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 966, 870, 1, 896, 851, 1, 915, 484, 1,0, Uoplyst sektor, 459, 450, 414, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, juni og juli. , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020, , Februar, Juni*, Juli*, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 421, 2, 731, 699, 2, 746, 763, 0,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 532, 42, 012, 41, 888, -0,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 337, 852, 331, 527, 330, 739, -0,2, Bygge og anlæg, 169, 154, 167, 550, 168, 119, 0,3, Handel og transport mv., 700, 093, 665, 338, 674, 175, 1,3, Information og kommunikation mv., 112, 111, 111, 100, 111, 213, 0,1, Finansiering og forsikring, 84, 006, 83, 933, 84, 119, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 41, 363, 40, 403, 41, 381, 2,4, Erhvervsservice, 309, 858, 297, 019, 299, 821, 0,9, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 884, 249, 883, 106, 880, 455, -0,3, Kultur, fritid og anden service, 120, 746, 109, 259, 114, 440, 4,7, Uoplyst aktivitet, 459, 450, 414, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, juni og juli. , *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt., Ved udarbejdelsen af opgørelsen tages hensyn til, at en del af de fraværende uden løn først kan identificeres, når de i en senere periode modtager løn igen. Dette følger normalt et stabilt mønster. På grund af COVID-19 er der imidlertid for nogle ansatte længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Især i det private, men også i det offentlige, er der i mindre grad end normalt anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, der dermed har haft længere fravær uden løn end sædvanligt. Der er særligt i forårets perioder med omfattende nedlukninger kompenseret for det, ved at inkludere personer med længere fraværsperioder uden løn end normalt som lønmodtagere. Medtagelsen af personer med længere fraværsperioder udfases i løbet af sommermånederne og har derfor begrænset virkning på tallene for juli måned., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juli 2020, 21. september 2020 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31027

Nyt

NYT: Historisk stort fald i BNP

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -7,4 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -3,1 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, 14. august 2020, BNP-indikatoren peger på et fald i det sæsonkorrigerede reale BNP på hele 7,4 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Det vil være det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end EU som helhed - se anden figur. Beskæftigelsesindikatoren peger på et fald i beskæftigelsen på 3,1 pct., hvilket også svarer til det største målte fald i nationalregnskabets historie. Generelt set falder beskæftigelsen de samme steder som produktionen. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Markante fald i størstedelen af økonomien, Efter et relativt stærkt første kvartal, er industrien nu blevet ramt af COVID-19 krisen. Derudover er der store negative bidrag at spore i den private produktion af tjenester, hvor især handel, transport, hoteller og restauranter, samt kultur og fritid er ramt af nedlukning og et fald i den globale efterspørgsel. Samtidig har brancherne landbrug, råstofindvinding, finans samt bygge og anlæg i mindre grad været påvirkede af COVID-19. Især starten af andet kvartal er betydeligt påvirket af den partielle nedlukning af samfundet i marts, hvorefter den gradvise genåbning fører til generelt højere produktion henimod slutningen af kvartalet. Dette mønster kan også genfindes i de månedlige statistikker, der hidtil er offentliggjort. , Dansk økonomi i internationalt perspektiv, Selvom faldet i dansk BNP er historisk stort, er det dog ikke så stort som i de fleste af de europæiske lande, vi har data for. BNP faldt med 11,9 pct. i EU som helhed, hvor mange af de sydeuropæiske lande oplevede tocifret negativ vækst. Den mere begrænsede nedlukning af samfundet har haft en mindre negativ effekt på de nordiske og baltiske økonomier, der generelt udviser vækstrater i nærheden af den danske. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, , , ONS, , , SSB, , , SCB, og , BEA, ., I dag kl. 11 offentliggøres nye estimater for væksten i EU og i udvalgte EU-lande på , Eurostats nyhedsside, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien: , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -7,4 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -3,1 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30084

Nyt

NYT: Produktionen i industrien steg i september

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,0 % , August til september 2020, Se tabel, 6. november 2020, Industriens samlede produktionsindeks steg med 2,0 pct. i september. Samlet set steg produktionen 0,5 pct. i årets tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Den lave kvartalsvækst hænger sammen med det store fald i juli i , medicinalindustrien, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:332, ). Ses der bort fra denne branche så steg produktionen 4,4 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Sammenligner man med USA og det øvrige Europa, ser det ud til, at industrien i Danmark og særligt Sverige klarer sig godt (læs mere nedenfor). , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Stor fremgang i metal- og elektronikindustrien i september, Brancherne , metal-, og , elektronikindustri, oplevede begge en stor fremgang i september på hhv. 13,4 og 9,7 pct. Set over hele tredje kvartal, så oplevede , metalindustrien, en nedgang på 4,0 pct., mens , elektronikindustrien, havde en fremgang på 26,0 pct. i forhold til andet kvartal. Indeksets sværvægter , medicinalindustrien, oplevede en fremgang i produktionen på 1,1 pct. i september, men set over hele tredje kvartal, så faldt produktionen i denne branche med 11,4 pct., Industriens produktion i Sverige er i august tilbage på niveauet før COVID-19, Sverige har lige som Tyskland, det samlede EU og Storbritannien ikke udgivet data for industriproduktionen for september ved udarbejdelsen af denne opgørelse. Den svenske industriproduktion steg dog med hele 8,7 pct. i august og ligger dermed 0,1 pct. højere end niveauet i februar før COVID-19 rigtigt ramte Europa og USA. I Tyskland faldt produktionen en smule i august, mens den steg lidt i det samlede EU og i Storbritannien. USA oplevede et lille fald i industriproduktionen i september. Fælles for Tyskland, Storbritannien, det samlede EU og USA er, at de alle ligger et godt stykke under niveauet for februar. Industriproduktionen i Danmark ligger 1,7 pct. lavere end i februar. Dermed er der tegn på, at Danmark og særligt Sverige foreløbigt klarer sig bedre gennem pandemien end USA og det øvrige Europa. Dette kan hænge sammen med, at Sverige stort set ikke har været lukket ned og Danmark kun har været delvist lukket ned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, og , www.OECD.org, ., Omsætningen steg i september, Industriens samlede omsætning steg 2,0 pct. fra august til september, og lå i tredje kvartal 3,9 pct. over omsætningen i andet kvartal. Omsætningen steg 1,7 pct. på eksportmarkedet og med 2,3 pct. på hjemmemarkedet i september. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. September 2020, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juli, - sept., Sept., Juli, - sept., Sept., Juli, - sept., Sept., Juli, - sept., Sept., Juli, - sept., Sept., , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 5,1, 7,7, -0,3, 1,1, 10,9, 6,4, -2,4, 0,8, 0,5, 2,0, Omsætning, 2, I alt, 4,9, 11,8, -0,4, -0,8, 15,3, 4,3, 3,7, -1,3, 3,9, 2,0, , Eksport, 4,4, 9,9, -1,8, -1,4, 32,0, 4,1, 3,6, -2,5, 3,2, 1,7, , Hjemme, 6,2, 16,4, 0,9, -0,3, 3,6, 4,5, 4,2, 1,9, 5,1, 2,3, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser. , 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, . , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 5,7 pct. i juli og steg 5,3 pct. i august. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,1 procentpoint i juli og nedjusteret med 0,6 procentpoint i august. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer, for september offentliggøres 9. november 2020., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. September 2020, , , 2020, Apr.-juni./, juli-sept., Aug./, sept., , Vægte, 1, Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 111,7, 107,2, 113,0, 106,6, 112,3, 114,6, 0,5, 2,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 107,9, 108,3, 109,1, 111,0, 108,1, 111,7, 1,7, 3,3, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 93,9, 94,8, 111,0, 114,9, 105,5, 102,1, 7,6, -3,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 98,1, 81,2, 86,9, 84,2, 86,0, 88,2, -2,9, 2,6, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 122,2, 129,3, 124,8, 124,3, 130,3, 126,4, 1,2, -3,0, Medicinalindustri, 20,1, 139,1, 130,3, 142,2, 107,0, 128,1, 129,5, -11,4, 1,1, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 111,2, 106,1, 107,2, 103,5, 112,9, 110,2, 0,6, -2,4, Metalindustri, 8,7, 105,3, 97,0, 95,3, 96,7, 88,6, 100,5, -4,0, 13,4, Elektronikindustri, 6,0, 94,2, 83,3, 100,3, 110,2, 114,3, 125,4, 26,0, 9,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 102,8, 99,0, 98,6, 107,8, 102,8, 92,8, 1,0, -9,7, Maskinindustri, 14,0, 97,7, 95,5, 97,6, 98,6, 103,5, 107,2, 6,4, 3,6, Transportmiddelindustri, 1,5, 108,6, 141,4, 115,2, 93,5, 102,3, 106,0, -17,4, 3,6, Møbler og anden industri mv., 13,0, 103,6, 96,2, 114,8, 114,4, 118,7, 118,4, 11,7, -0,3, Investeringsgodeindustri, 27,2, 104,3, 101,9, 106,2, 108,2, 105,9, 114,1, 5,1, 7,7, Mellemproduktindustri, 26,7, 111,8, 107,2, 108,4, 105,2, 110,0, 111,2, -0,3, 1,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 83,9, 76,4, 96,1, 84,8, 96,7, 102,9, 10,9, 6,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 118,7, 113,4, 123,3, 107,7, 119,1, 120,1, -2,4, 0,8, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 104,8, 101,4, 105,7, 106,5, 108,3, 110,8, 4,4, 2,3, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 113,1, 108,7, 114,6, 107,9, 113,4, 115,3, 0,1, 1,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,0 % , August til september 2020, Se tabel, Industriens produktion og omsætning september 2020, 6. november 2020 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2020, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30936

Nyt

NYT: Firmaernes værditilvækst er steget

3. september 2019, Ændret 25. maj 2020 kl. 08:00, Danmarks Statistik har ekstraordinært valgt at revidere tallene for 2017. Datakilderne er fra og med referenceåret 2017 udvidet med data fra selskabernes officielle digitale årsrapporter i XBRL-format. Udvidelsen af datakilderne er en kvalitetsforbedring af statistikken, og der er siden offentliggørelsen i september 2019 arbejdet videre med metoderne, hvilket giver revisioner af tallene, som nu offentliggøres. For de fleste resultater er revisionerne små, men for enkelte variable og brancher er de betydelige. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Firmaernes værditilvækst steg samlet med , 4, pct. til , 1.064, mia. kr. fra 2016 til 2017. De største stigninger var inden for , transport, med 9 pct. til 99 mia. kr. og inden for , erhvervsservice, med , 6, pct. til , 179, mia. kr. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , ejendomshandel og udlejning, med et fald på , 6, pct. til 49 mia. kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, ., Værditilvækst pr. ansat faldt med , 37, pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 2 pct. i 2017 i forhold til året før. Den største stigning var inden for , transport, med en stigning på 9 pct., mens det største fald var inden for , råstofindvinding, med et fald på , 37, pct. Dette store fald dækker altså over, at antallet af ansatte inden for råstofindvending steg endnu mere (67 pct.) end værditilvæksten gjorde. Den markante udvikling inden for råstofindvinding uddybes mere i nedenfor., Nettoinvesteringerne , er uændrede, Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) , var med et niveau på 162 mia. kr. uændrede, i 2017 i forhold til året før. Nettoinvesteringerne var positive inden for næsten alle brancher, dog var nettoinvesteringerne negative inden for , råstofindvinding, . En meget stor del af årsagen til negative nettoinvesteringer inden for råstofindvinding er en større afgang af produktionsudstyr inden for en enkelt større aktør. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 45 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 20 pct. af de samlede investeringer kan henføres til, transport, . , Resultat før skat steg med , 12, pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med , 39, mia. kr. i 2017 i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på , 12, pct. Dermed var resultatet før selskabsskat på , 363, mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med , 11, mia. kr. til , 281, mia. kr., og de finansielle nettoindtægter steg fra 56 mia. kr. til , 82, mia. kr. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , erhvervsservice, med 16 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , information og kommunikation, med 3 mia. kr. og inden for , industri og forsyning, med , 2, mia. kr., Regnskabsstatistik for de private byerhverv, , Rå, stof-, ind-, vin-, ding, , Indu-, stri, og for-, syning, , Bygge, og , anlæg, , Han-, del, , Trans-, port, , Hotel, og, restau-, rant, , Infor-, mation , og, kom-, muni-, kation, Ejen, doms-, handel , og , udlej-, ning, Er-, hvervs-, service, mv., , I alt , 2017, , I alt , 2016, , , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 32, 1, 103, 264, 1, 385, 419, 63, 181, 96, 372, 3, 915, 3, 678, , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, , , , , , , , , , , , , Vareforbrug mv., 16,6, 57,8, 56,0, 75,2, 31,9, 27,6, 28,4, 20,9, 31,4, 55,5, 55,2, Løn, pension mv., 10,1, 14,4, 25,2, 10,3, 14,3, 32,3, 30,4, 10,0, 32,8, 16,3, 16,6, Andre ordinære omkostninger, 81,8, 17,5, 12,9, 10,7, 50,4, 34,8, 34,6, 35,7, 24,7, 21,0, 20,9, , , , Ordinært resultat, -8,4, 10,2, 5,8, 3,8, 3,4, 5,3, 6,5, 33,4, 11,1, 7,2, 7,3, , , , Finansielle indtægter, netto, -7,2, 2,3, 0,4, 1,7, -1,2, -0,5, 0,0, 8,8, 8,4, 2,1, 1,5, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, , , , Resultat før selskabsskat, -15,6, 12,6, 6,2, 5,5, 2,2, 4,8, 6,6, 42,2, 19,5, 9,3, 8,8, , mia. kr., Aktiver i alt, 455, 2, 126, 164, 789, 502, 53, 254, 886, 821, 6, 050, 5, 255, Investeringer, netto, -, 8, 73, 4, 17, 32, 3, 15, 12, 14, 162, 162, , pct., Værditilvækst, 46,1, 28,7, 32,7, 15,3, 23,6, 40,6, 45,6, 50,7, 48,1, 27,2, 27,7, Bruttoavance, 82,6, 41,2, 43,5, 23,7, 67,5, 71,9, 71,2, 76,6, 67,7, 43,5, 43,8, Soliditetsgrad, 50,0, 57,9, 33,1, 42,5, 26,5, 35,4, 48,3, 40,3, 55,6, 48,5, 46,4, Overskudsgrad, 1, -8,5, 10,0, 4,5, 3,7, 3,0, 3,8, 5,4, 33,3, 9,1, 6,6, 6,6, Egenkapitalens forrentning, 1, -2,4, 9,7, 15,9, 19,9, 3,6, 7,4, 6,0, 10,8, 11,9, 9,9, 10,9, Figuren er opdateret i forhold til oprindelig version. , Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, ., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2017, 3. september 2019 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28999

Nyt

NYT: Flest får job gennem jobannoncer og netværk

11. juni 2025, Jobannoncer og netværk er de mest udbredte veje til jobbet blandt lønmodtagere. I første kvartal 2025 havde 32 pct. af de 15-64-årige nyansatte fået jobbet via en jobannonce. Netværk var den næstmest anvendte metode, hvor 31 pct. kom i job gennem en bekendt eller en kontakt fra tidligere arbejdsplads, uddannelse eller praktik. Færre angiver, at de har fundet jobbet gennem kommunen, a-kassen eller jobcentret. Det gjaldt for 2 pct. af de nyansatte. Andelen, der fik job via en jobannonce, er faldet med 3 procentpoint siden andet kvartal 2021. Nyansatte er her defineret som personer, der har været i deres nuværende stilling i højst ét år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Netværk var den vigtigste vej til job blandt de yngste nyansatte, Netværk spiller en særlig vigtig rolle for de yngste aldersgrupper, når de finder job. Blandt nyansatte lønmodtagere i alderen 15-24 år fandt 43 pct. jobbet gennem deres netværk. Det kan hænge sammen med, at flere i denne aldersgruppe har kontakt til uddannelsesinstitutioner og praktikpladser, og at en større andel arbejder i fritids- eller deltidsjob, som i nogle tilfælde formidles mere uformelt end fuldtidsstillinger. For de øvrige aldersgrupper var det mere almindeligt at blive kontaktet direkte af arbejdsgiveren. 18 pct. i aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år fandt job på denne måde, hvilket er de højeste andele blandt alle aldersgrupper., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Mænd finder oftere job via netværk og kontakt fra arbejdsgiver, Mænd angiver i højere grad netværk og kontakt fra arbejdsgiver, som deres vigtigste måde at finde nyt job på. 34 pct. af mændene fik jobbet gennem deres netværk, mens 15 pct. blev ansat efter direkte kontakt fra arbejdsgiveren. Til sammenligning anvender færre kvinder disse metoder, idet 29 pct. fandt job via netværk, og 9 pct. via kontakt fra arbejdsgiver. Til gengæld finder kvinder oftere nyt job via jobannoncer. 37 pct. af nyansatte kvinder angiver jobannoncer, som deres vej til ansættelse mod 27 pct. for mænd., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Vejene til job varierer mellem brancher, Blandt lønmodtagere, der er startet i deres nuværende job inden for de seneste tre år, varierer den mest almindelige måde at finde job på betydeligt mellem brancher. I brancherne , Bygge og anlæg, og, Kultur, fritid og anden service, er netværket den hyppigst angivne vej til job, hvor hhv. 47 pct. og 40 pct. angiver denne metode som den vigtigste. I branchen , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er det med 42 pct. derimod mest almindeligt at finde job via jobannoncer. , Veje til at nuværende stilling blandt lønmodtagere, der er startet inden for de seneste tre år, fordelt på branche, 15-64 år. 1. kvt. 2025, , Via jobannonce, Gennem netværk, Kontaktet af arbejdsgiver, Uopfordret henvendelse til virksomhed , Andet, , Pct., Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 27,9, 28,1, 21,1, 9,5, 13,4, Bygge og anlæg, 11,3*, 46,5, 14,3, 15,3, 12,6, Handel og transport mv., 27,7, 33,1, 10,0, 16,8, 12,5, Information og kommunikation, 32,8, 27,2, 22,7, 5,8, 11,6*, Finansiering og forsikring, 39,0, 35,0, …, …, …, Erhvervsservice, 28,5, 33,8, 14,2, 6,8, 16,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 42,1, 27,9, 7,5, 8,8, 13,6, Kultur, fritid og anden service, 27,0, 40,1, 10,3, 9,5, 13,1, Anm.: Tabellen omfatter lønmodtagere, som er startet i deres nuværende job inden for de seneste tre år. Afgrænsningen er valgt for at mindske usikkerheden, der opstår ved kun at medtage nyansatte. Brancherne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , Ejendomshandel og udlejning, er udeladt af samme grund. , * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed på grund af få observationer., … angiver, at tallet er udeladt på grund af for få observationer., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2025, 11. juni 2025 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51118

Nyt

NYT: Opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling

27. november 2018, Indvandrere har ofte lavere indkomst end personer med dansk oprindelse. Men indkomsten blandt indvandrere varierer også efter deres opholdsgrundlag. Halvdelen af alle 30-59-årige havde en , ækvivaleret disponibel indkomst, (familiens indkomst efter skat korrigeret for familie-størrelse), der var større end 264.400 kr. i 2016. Det samme gjorde sig gældende for 23 pct. af de indvandrere, der har et EU/EØS opholdsgrundlag. At EU/EØS indvandrere har et indkomstniveau, der er lidt lavere end befolkningen som helhed, skyldes blandt andet, at de oftere arbejder i jobfunktioner med lavere løn. EU/EØS indvandrere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og kan derfor frit indvandre til Danmark, hvis de fx arbejder eller studerer., 81 pct. af flygtninge befandt sig i den femtedel med de laveste indkomster, Indvandrere, der er kommet til landet med asyl som opholdsgrund, har oftere en lavere indkomst end befolkningen som helhed. Blandt alle 30-59-årige havde den femtedel med den laveste indkomst, en indkomst der var lavere end 180.900 kr. Det svarer til omkring 15.100 kr. om måneden efter skat for en enlig eller 22.600 kr. samlet for et par uden børn. Blandt indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag, var der dog 81 pct. af de 30-59-årige, der levede i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst, der var lavere end 180.900 kr. Det betyder, at de var markant overrepræsenteret blandt den femtedel med de laveste indkomster. , Indvandrere med erhverv skal have opholds- og arbejdstilladelse, Indkomstfordelingen blandt indvandrere, der har erhverv som opholdsgrund, er stort set identisk med indkomstfordelingen blandt EU/EØS-indvandrere. I denne gruppe havde 26 pct. en indkomst, der var større end 260.400 kr. om året. Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere og kan derfor ikke uden videre opholde sig i Danmark. De skal derimod have opholds- og arbejdstilladelse, hvor fx beløbsordningen og positivlisten stiller krav til løn- og uddannelsesniveau for indvandrere, der ikke er EU/EØS-borgere. En lav familieækvivaleret indkomst dækker for nogle arbejdstagende indvandrere over, at de forsørger ægtefæller og børn, som er kommet med til Danmark., Integrationsydelsen påvirker flygtningenes indkomst, Mange indvandrere, der havde asyl som opholdsgrundlag, havde et indkomstniveau, der svarer til omkring 10.000 kr. pr. måned for en enlig. Det afspejler gruppens overrepræsentation blandt modtagere af offentlige ydelser. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at de første otte måneder af 2016, har nye indvandrere modtaget almindelig kontanthjælp. De sidste fire måneder af 2016 betød integrationsydelsen, at ydelsen næsten blev halveret for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de otte foregående år. , Flygtninges indkomst stiger med opholdstiden, Det har især en betydning for indkomsten blandt flygtninge, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. Flygtninge, der kom til Danmark i 2000 og fortsat bor i landet, havde i 2016 en højere indkomst end de flygtninge, som først kom til landet i 2015. Blandt flygtninge, der var kommet til landet i 2000, er koncentrationen af personer størst omkring 140.000 kr. i 2016. Det er 40.000 kr. højere end den tætteste koncentration af personer blandt flygtninge, der kom til Danmark i 2015. Det afspejler dels, at en større andel af gruppen, der kom til landet i 2000, var i beskæftigelse i 2016, samt at nogle offentlige ydelser stiger med antallet af år, som man har boet i Danmark. Endelig skal man være opmærksom på, at flygtninge indvandrer i forbindelse med forskellige kriser i forskellige år. Indvandringsåret afspejler derfor også flygtninge fra forskellige oprindelseslande, som fx kan have forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer., Opholdstiden påvirker ikke indkomsten for udenlandsk arbejdskraft, Blandt indvandrere der har et erhverv- eller EU/EØS opholdsgrundlag, er der ikke samme stærke sammenhæng mellem opholdstiden i Danmark og indkomstniveauet. Det skyldes nok primært, at disse indvandrere hovedsageligt opholder sig i Danmark for at arbejde, og derfor har et relativt stabilt indkomstgrundlag, så længe de opholder sig i Danmark. , Indvandrere i Danmark 2018, 27. november 2018 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28079

Nyt

NYT: Befolkningen er tæt på 6 mio.

11. februar 2025, Efterhånden som befolkningstallet i Danmark nærmer sig 6 mio. stiger også opmærksomheden på, hvornår milepælen mon rundes. I løbet af 2024 er befolkningen vokset med 0,53 pct., således at befolkningstallet den 1. januar 2025 var 5.992.734 personer. Det er en stigning på 31.485 personer. Tilvæksten i det samlede befolkningstal afgøres af antallet af fødte og døde samt ind- og udvandring i løbet af året, og da alle fire bevægelser ikke er jævnt fordelt over årets måneder, er tilvæksten heller ikke. Den største befolkningstilvækst i 2024 var fra 1. august til 1. september, hvor befolkningstallet steg med 0,13 pct. Dette er også en måned, hvor indvandringen typisk er høj på grund af studiestart. I løbet af december 2024 faldt befolkningstallet endda med 2.894 personer; et fald på 0,05 pct. i forhold til befolkningstallet den 1. december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1am, Befolkningens bevægelser i 2024, I løbet af 2024 blev der født 57.079 børn, hvilket var 390 færre nyfødte end i 2023, svarende til 0,7 pct. I 2024 døde 57.071 personer. Det var 1.313 færre end i 2023, eller et fald på 2,2 pct. Den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde) var i 2024 meget tæt på 0, nemlig med et fødselsoverskud på 8 personer. Dermed var det nettoindvandringen (indvandringer minus udvandringer), der gav årets befolkningstilvækst. I løbet af 2024 var der 101.724 indvandringer, hvilket er en stigning på 3,4 pct. i forhold til 2023. I 2024 steg antallet af udvandringer til 69.467, en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev107, Fortsat fald i den samlede fertilitet, Den samlede fertilitet faldt i 2024 til 1.466 pr. 1.000 kvinder, hvilket er et lille fald i forhold til 2023, hvor den samlede fertilitet var 1.496. Fra 2023 til 2024 faldt den samlede fertilitet for samtlige herkomstgrupper (dansk oprindelse, indvandrer og efterkommer), med undtagelse af kvindelige efterkommere fra vestlige lande. Fordelt på alder er fertiliteten faldet mest fra 2023 til 2024 for kvinder i aldrene 25-28 år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Lille stigning i middellevetiden for begge køn, Efter en periode med stagnerende middellevetid er middellevetiden igen på vej op. I 2023/2024 var middellevetiden 79,9 år for mænd og 83,7 år for kvinder. Det er en stigning på 0,3 år for både mænd og kvinder i forhold til opgørelsen for 2022/2023. I forhold til opgørelsen fra 2003/2004 er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,2 år i 2003/2004 til 79,9 år i 2023/2024. Kvindernes middellevetid er i den samme periode steget med 3,8 år fra 79,9 år i 2003/2004 til 83,7 år i 2023/2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Befolkningens udvikling (år) 2024, 11. februar 2025 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling (år), Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52701

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation