Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5531 - 5540 af 6495

NYT: Musikskoleelever spiller videre år efter år

6. februar 2019, Halvdelen af tværfløjteeleverne på musikskolerne havde ved indgangen af sæson 2017/2018 modtaget undervisning i deres instrument mindst to år før sæsonstart. Det gjorde tværfløjteeleverne til de mest vedholdende af eleverne, der modtog undervisning i de ti mest populære instrumenter på musikskolerne. 42 pct. af tværfløjteeleverne var nybegyndere, mens 8 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter i sæsonen 2017/2018 var, at 41 pct. var nye elever, 13 pct. havde et enkelt års undervisning i deres instrument inden sæsonstart, og 46 pct. havde to års erfaring eller mere bag sig., Ikke kun undervisning i instrumenter og sang, I alt omfatter statistikken 102.300 tilmeldinger for sæsonen 2017/2018 for 70.800 individuelle elever. Foruden 47.500 tilmeldte til sang- og instrumentundervisning udbyder musikskolerne også forskellige sammenspilshold (26.200 tilmeldinger), forskolehold (18.300 tilmeldinger), øvrige musikfag (4.700 tilmeldinger) og øvrige kunstneriske fag (5.600 tilmeldinger). , Uændret rækkefølge for de seks mest populære fag siden 2012/2013, Populariteten af de seks mest populære instrumentfag er uændret siden statistikkens begyndelse. Hver sæson siden 2012/2013 har klaver været det mest populære fag efterfulgt af akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar. I samme periode har saxofon, tværfløjte og elbas været blandt de ti mest populære instrumenter, selvom de ikke har været på de samme placeringer hver sæson. Eneste nye fag i top-ti i 2017/2018 er cello, der har overtaget den 10. plads, som trompet/kornet indtog i sæsonen 2016/2017. De ti fag omfatter tilsammen 88 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2017/2018, Ti mest populære , instrumentfag, Placering, i sæson, 2016/2017 , Elever, , Andel, drenge, , Andel , piger, , , , antal, pct., I alt, , 42, 400, 45, 55, Klaver, 1, 14, 000, 30, 70, Akustisk guitar, 2, 8, 800, 58, 42, Slagtøj, 3, 5, 000, 85, 15, Sang, 4, 4, 300, 17, 83, Violin, 5, 3, 400, 26, 74, Elguitar, 6, 1, 500, 84, 16, Saxofon, 7, 1, 400, 61, 39, Elbas, 9, 1, 200, 76, 24, Tværfløjte, 8, 1, 200, 11, 89, Cello (NY), 12, 1, 000, 29, 71, Halvdelen af instrumenteleverne spiller klaver eller akustisk guitar, Musikskolerne tilbyder undervisning i mere end 30 forskellige instrumenter men med en meget stærk koncentration omkring de meste populære instrumenter. Klaver og akustisk guitar er de to mest populære og dækker 48 pct. af elevernes instrumentundervisning. Hvis slagtøj, sang og violin tages med, så er tre fjerdele af elevernes instrumentundervisning dækket., Musikskoler 2017/2018, 6. februar 2019 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28316

Nyt

NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved OL i 2016

23. juli 2021, Danmark er repræsenteret med over 100 atleter ved de kommende sommer-olympiske lege i Tokyo. De danske atleter fordeler sig over 16 forskellige sportsgrene, blandt andet badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved de seneste sommer-olympiske lege i Rio i 2016, vandt Danmark 15 medaljer, heraf to guld, seks sølv og syv bronze. Medaljehøsten var den næsthøjeste fra dansk side ved et OL nogensinde, kun overgået af Danmarks 20 medaljer ved OL i London i 1948. De 15 medaljer stod for 48 pct. af det samlede antal nordiske medaljer ved OL i 2016, og blandt de nordiske nationer var Danmark på førstepladsen efterfulgt af Sverige (11 medaljer) og Norge (fire medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Tokyo, vil de kommende uger vise. En indikation på Danmarks nuværende niveau i forhold til andre nationer kan være, at se på resultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2016, , Resultater ved sommer-OL 2016, , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer, , antal (rangering), Danmark, 2 (28), 15 (18), 28 (24), Sverige, 2 (28), 11 (22), 30 (22), Norge, 0 (60), 4 (44), 8 (58), Finland, 0 (60), 1 (67), 4 (73), Island, 0 (60), 0 (88), 2 (85), Anm.: I år, hvor der afholdes OL, viser statistikbanktabellerne resultater fra De Olympiske Lege. I de øvrige år er resultaterne fra de seneste verdensmesterskaber i de aktuelle OL-discipliner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst i top-3 blandt små nationer ved OL i Rio, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en international 18. plads ved det seneste OL i Rio i 2016, og hvis vi kun ser på de mindre nationer under 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk tredjeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Aserbajdsjan, som begge modtog 18 medaljer. Hvis vi i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer, så rakte Danmarks præstationer ved OL i 2016 til en 24. plads og en 6. plads blandt hhv. alle og mindre nationer. , Top-8 skaber sammenlignelighed mellem små nationer, Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da målet giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Se under , "kilder og metode" for mere information., Danske top-8-placeringer ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, Ved at kigge på resultaterne fra de relevante sommer-OL-discipliner ved de seneste verdensmesterskaber, kan man få en pejling på udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2016 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne, rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 23. plads målt på top-8-placeringer og til en 33. plads målt på antal medaljer. Dette betyder, at Danmarks internationale rangering målt på top-8-placeringer er forbedret i 2020 sammenholdt med 2016, mens rangeringen mht. medaljer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, USA er den førende internationale idrætsnation med 46 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark her tre guldmedaljer. Set i forhold til befolkningen ligger Danmark med 0,52 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end USA, som har 0,14 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i toppen mht. både guldmedaljer og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. Kigges der på alle medaljer ("podiepladser"), er Sverige i førersædet med 1,68 medaljer pr. mio. indbyggere, hvor Danmark med 1,21 medaljer ligger andenbedst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en 5. plads med 27 top-8-placeringer, som blandt andet skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger Ungarn og New Zealand højest med hhv. 45 og 40 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for svømning og maritime sportsgrene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Idræt (tillæg) 2020 international rangering i sommer-OL-discipliner, 23. juli 2021 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Idræt (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46263

Nyt

NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer. , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018, , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid, , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31449

Nyt

NYT: Fald i europæiske arbejdsomkostninger

20. september 2021, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i Danmark mest med 3,2 pct. på årsbasis. Derefter fulgte USA med en næsten tilsvarende stigning i samme periode på 3,1 pct. Udviklingen i Danmark og USA står i skarp kontrast til udviklingen i de 27 EU-lande uden Storbritannien, hvor arbejdsomkostningerne faldt med 0,1 pct. i forhold til andet kvartal 2020. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, aftog arbejdsomkostningerne i andet kvartal endnu mere end i EU samlet set med 0,8 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig i høj grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes en anden og for visse landes vedkommende også tredje bølge af udbrud af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker, med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Fortsat ingen tal for Storbritannien og stort fald i Tyskland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende første eller andet kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020. Stigningen på årsbasis i andet kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Sverige med 7,5 pct., der dermed lå langt over stigningen i Danmark. I Tyskland derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time med 0,5 pct. i forhold til andet kvartal 2020, og udviklingen i Tyskland er da også en væsentlig årsag til det samlede fald, der ses i EU samlet set og i Euroområdet., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2020, 2021, , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 3,4, 4,1, 1,3, -0,1, Euroområdet, 3,1, 4,3, 1,1, -0,8, Danmark, 2,3, 1,8, 2,6, 3,2, Sverige, 2,6, -4,6, 1,5, 7,5, Tyskland, 3,2, 3,8, 1,3, -0,5, Storbritannien, 5,5, 22,6, .., .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Cypern med højest stigning i EU, Med en stigning på hele 18,0 pct. fra andet kvartal 2020 til andet kvartal i år, havde Cypern den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg omkring halvt så meget med 9,7 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis som nævnt i en række andre lande. I Italien faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,2 pct. i andet kvartal, efterfulgt af Spanien med et fald på 4,6 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2021, 20. september 2021 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33234

Nyt

NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, 13. november 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 4,9 pct. i tredje kvartal 2020 sammenlignet med andet kvartal. Det er i sig selv en rekordhøj kvartalsvækst, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. På trods af fremgangen, der indhenter noget af det tabte, er dansk økonomi stadig et stykke under 2019-niveauet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i størstedelen af økonomien, Der er fremgang at spore i de fleste dele af økonomien som følge af den gradvise genåbning i tredje kvartal. Efter større tilbagefald i andet kvartal bidrager handel, transport og erhvervsservice markant til kvartalsvæksten. Herudover har hoteller og restauranter, information og kommunikation og kultur og fritid haft fremgang. Trods fremgangen i tredje kvartal har servicebrancherne stadig til gode at indhente det tabte fra første halvår., Høj vækst i EU indhenter noget af det tabte, Faldet i dansk BNP i andet kvartal var historisk stort, men stadig langt fra tilbagegangen i de fleste andre europæiske lande. Derfor er BNP stigningen på 12,1 pct. for i EU som helhed i tredje kvartal, ikke overraskende, noget mere end den danske BNP-vækst. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater. Væksten i USA var 7,4 pct. i tredje kvartal. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 12. november 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien: , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31260

Nyt

NYT: Næsten fordobling af digitalt udlån siden 2014

3. december 2018, Digitalisering har ændret brugeradfærd på biblioteksområdet. E-materialer er blevet populært, og danskerne benytter sig i stigende grad af bibliotekernes digitale løsninger som fx eReolen. Antallet af e-bogs-visninger er næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014 til næsten 3,0 mio. i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både antal downloads, online læseadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2016, er det ca. hver femte dansker, der læser eller downloader e-bøger., E-bøger er mere populære blandt de yngre, Biblioteksstatistikken indeholder ikke oplysninger om, hvem der bruger de digitale materialer, men ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2016, er andelen af danskere, der læser eller downloader e-bøger, 21 pct. E-bøger er mere populære blandt de yngre; omkring 30 pct. af internetbrugere fra 16-39 år læser e-bøger, i modsætning til 18 pct. blandt de 40-59-årige. Der er ikke stor forskel på mænd og kvinders brug af e-bøger. Det er 20 pct. af de kvindelige internetbrugere, der læser e-bøger, mens det tilsvarende tal for mænd er 22 pct. , Begrænset biblioteksstatistik for årene 2016 og 2017, Bibliotekernes overgang til , fælles Bibliotekssystem, , har givet betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne for 2016 og 2017. I det år, hvor kommunen er konverteret til det nye bibliotekssystem, er data om de enkelte biblioteker behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres som en del af den officielle statistik. For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån derfor ikke blive offentliggjort. Biblioteksstatistikken for 2018 forventes at udkomme i sin helhed næste sommer. , Besøgstal stiger, Folkebiblioteker i Danmark havde i alt over 38 mio. besøgende i 2017, hvilket svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. Besøgstallet er steget siden 2010 og er i 2017 det hidtil højeste. I forhold til 2010 er antallet af besøgende på folkebibliotekerne i 2017 steget med over 2 mio., hvilket er en stigning på 6 pct. Bibliotekerne i Region Hovedstaden havde flest besøg, i alt 15,6 mio. Det svarer til, at hver person i regionen besøgte biblioteket 8,6 gange i 2017. Der skal tages forbehold for, at i omkring 40 kommuner deler nogle af bibliotekerne i et vist omfang lokaler med borgerservice. Dette betyder, at besøgstallene også kan dække over henvendelser, der ikke er relateret til biblioteksaktiviteter. , Flere arrangementer og udstillinger på bibliotekerne, Folkebibliotekerne er mere end bare bøger, og der ses en stigning i afholdelse af forskellige arrangementer og udstillinger på bibliotekerne. I 2017 var der lidt over 22.000 arrangementer, og det er knap 2.000 flere arrangementer end i 2015. Det samme gør sig gældende med antallet af udstillinger, hvor der i 2017 var mere end 3.300 udstillinger, hvilket er over 400 flere udstillinger på bibliotekerne end i 2015. Ud over arrangementer og udstillinger har bibliotekerne også aftaler om biblioteksbetjening med over 11.000 institutioner, heriblandt sygehuse, fængsler, gymnasier og skole., Markant stigning i bibliotekernes åbningstid, De fleste folkebiblioteker tilbyder de besøgende mere fleksibilitet, da den ubetjente åbningstid er steget markant de seneste år. I 2017 var et bibliotek i løbet af en uge i gennemsnit åbent 57 timer uden betjening og 26 timer med betjening. , Biblioteker 2016 og 2017, 3. december 2018 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27171

Nyt

NYT: Flere ledige job i det private i 3. kvt.

9. december 2019, Antallet af ledige stillinger i den private sektor var i tredje kvartal 2019 på 36.100, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er 700 mere end kvartalet før og tæt på topniveauet i fjerde kvartal 2018, hvor der var 36.200 ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger var 2,0 pct. og dermed uændret i forhold til kvartalet før. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. I samme periode var ledigheden uændret, ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), på 5,0 pct. af arbejdsstyrken. Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden er illustreret i nedenstående Beveridge-kurve., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, ., Kurven viser sammenhængen mellem ledige stillinger og AKU-ledigheden, Afstanden fra Beveridge-kurven til koordinatsystemets nulpunkt (0,0) viser, hvor effektivt stillingerne bliver besat, mens bevægelser langs kurven (i nordvestlig hhv. sydøstlig retning) er udtryk for konjunkturændringer. Fra 2012 og frem til andet halvår af 2018 har der overordnet set været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet. Herefter har billedet været lidt mere "mudret". Efter en stigning fra tredje til fjerde kvartal i 2018 er AKU-ledigheden nu tilbage på niveauet fra tredje kvartal 2018, mens andelen af ledige stillinger er 0,1 procentpoint lavere end i tredje kvartal sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, ., Størst stigning i branchen information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde i forhold til året før den største stigning i andelen af ledige stillinger. Andelen steg med 1,3 procentpoint til en andel på 4,5 pct. Dermed havde branchen også klart den højeste andel af ledige stillinger. Eneste anden branche med en stigning i andelen af ledige stillinger var , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, , hvor andelen steg med 0,1 procentpoint til 1,7 pct. Største tilbagegang i andelen af ledige stillinger havde , bygge og anlæg, , hvor andelen faldt med 0,3 procentpoint til 2,5 pct. ledige stillinger. , Handel og transport mv., havde et fald på 0,1 procentpoint til 1,6 pct. ledige stillinger. For brancherne , finansiering, forsikring og ejendomshandel, samt , erhvervsservice, var andelen af ledige stillinger uændret på hhv. 1,3 og 2,6 pct. Dermed havde branchen , finansiering, forsikring og ejendomshandel, den laveste andel af ledige stillinger., De mindste arbejdssteder havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger, Trods et fald i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint i forhold til året før, havde de mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - fortsat den højeste andel af ledige stillinger på 2,2 pct. Arbejdssteder med 50-99 ansatte havde også et fald i andelen af ledige stillinger. Her faldt andelen med 0,3 procentpoint til 1,6 pct. Dette er også det laveste niveau af ledige stillinger i forhold til arbejdsstederne størrelse. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde, som de eneste, en stigning i andelen af ledige stillinger. Her steg andelen med 0,2 procentpoint til en andel på 2,1 pct. For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - var andelen af ledige stillinger på 1,8 pct. og uændret i forhold til året før. , Andelen af ledige stillinger fortsat højest i Region Hovedstaden, I Region Hovedstaden steg andelen af ledige stillinger i forhold til året før med 0,1 procentpoint til 2,4 pct. ledige stillinger. Dermed er Hovedstaden stadig den region, der har den højeste andel af ledige stillinger. Region Sjælland havde også en stigning på 0,1 procentpoint til en andel på 1,8 pct. Region Nordjylland havde uændret 1,2 pct. ledige stillinger, hvilket er den laveste andel på tværs af regionerne. Både Region Syddanmark og Midtjylland havde et fald i andelen på 0,2 procentpoint til hhv. 1,7 og 1,8 pct. ledige stillinger., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2018, 2019, 2018, 2019, , 3. kvt., 4 kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4 kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 35, 362, 36, 247, 34, 560, 35, 362, 36, 062, 2,1, 2,1, 2,0, 2,0, 2,0, I alt - faktiske, 35, 984, 33, 378, 34, 529, 37, 444, 36, 830, 2,0, 1,9, 2,0, 2,1, 2,0, Hovedstaden , 14, 638, 15, 125, 15, 647, 17, 402, 16, 058, 2,3, 2,3, 2,4, 2,6, 2,4, Sjælland , 3, 223, 2, 545, 2, 865, 2, 565, 3, 261, 1,7, 1,4, 1,7, 1,5, 1,8, Syddanmark, 6, 330, 5, 053, 5, 381, 6, 235, 5, 983, 1,9, 1,5, 1,6, 1,8, 1,7, Midtjylland, 7, 542, 7, 190, 6, 690, 7, 142, 7, 351, 2,0, 1,8, 1,7, 1,8, 1,8, Nordjylland, 1, 831, 1, 817, 2, 100, 2, 289, 1, 763, 1,2, 1,2, 1,4, 1,5, 1,2, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 421, 1, 648, 1, 845, 1, 812, 2, 413, 3,7, 2,8, 3,0, 2,8, 3,5, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, ., Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 3. kvt. 2019, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden , fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 36, 830, 7, 004, 13, 471, 3, 713, 10, 228, 2, 413, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 5, 956, 683, 1, 805, 558, 2, 889, 22, Bygge og anlæg, 4, 282, 1, 215, 1, 982, 593, 458, 34, Handel og transport mv., 11, 724, 2, 887, 4, 360, 1, 369, 2, 734, 375, Information og kommunikation, 5, 189, 790, 2, 732, 456, 1, 190, 21, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 1, 694, 150, 458, 163, 916, 9, Erhvervsservice, 7, 985, 1, 280, 2, 135, 575, 2, 042, 1, 953, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,0, 2,2, 2,1, 1,6, 1,8, 3,5, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 1,7, 2,6, 2,1, 1,2, 1,6, 1,2, Bygge og anlæg, 2,5, 3,0, 2,7, 2,4, 1,5, 1,5, Handel og transport mv., 1,6, 2,0, 1,4, 1,4, 1,7, 1,7, Information og kommunikation, 4,5, 4,1, 7,7, 3,6, 2,6, 0,8, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 1,3, 0,5, 1,5, 1,5, 1,6, 1,2, Erhvervsservice, 2,6, 2,3, 2,6, 1,5, 2,1, 5,0, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, ., Ledige stillinger 3. kvt. 2019, 9. december 2019 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29149

Nyt

NYT: Detailsalget stiger betydeligt efter udbetaling af feriepenge

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +8,2 %, September - oktober 2020, Se tabel, 25. november 2020, Detailomsætningen var 8,2 pct. højere i oktober end i september, når man korrigerer for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Detailomsætningsindekset opnåede dermed sin højeste værdi i statistikkens historie. Det tyder således på, at udbetalingen af indefrosne feriepenge fra Lønmodtagernes Feriemidler, som åbnede 29. september, har medført et markant øget forbrug. Da udbetalingen af feriepenge er et engangsbeløb, må det forventes, at detailsalget ikke kan fastholde samme niveau i de kommende måneder. Denne formodning skal ses i lyset af de seneste forbrugerforventninger, som viser faldende købelyst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:427, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Beklædning og andre forbrugsvarer er blevet revet ned fra hylderne, Stigningen i detailsalget gjorde sig især gældende i varegrupperne , beklædning mv., og , andre forbrugsvarer, . Beklædningssalget gik frem med 13,5 pct. fra september til oktober, mens omsætningen af andre forbrugsvarer steg med 11,6 pct. fra september til oktober. Salget af , fødevarer og andre dagligvarer, steg med 3,4 pct., Detailsalget i oktober 2020 markant højere end oktober 2019, Detailomsætningen i oktober 2020 var 13,6 pct. højere end i oktober 2019, hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling. Den største fremgang var at finde i salget af varer i gruppen , andre forbrugsvarer, , som var 19,4 pct. højere i oktober 2020 end oktober 2019. Omsætningen i de andre varegrupper var også vokset. , Fødevarer og andre dagligvarer, var gået frem med 7,7 pct. mens salget af beklædning var steget med 12 pct. fra oktober 2019 til oktober 2020., Stor stigning i salg af tøj og store forbrugsgoder efter udbetaling feriepenge, Tendensen til øget forbrug efter udbetalingen af de indefrosne feriepenge ses også i ugentlige stregkodedata fra udvalgte supermarkedskæder, der bl.a. anvendes i produktionen af forbrugerprisindeksene. Disse tal viser stigende omsætning i uge 41, 42 og 43, som var umiddelbart efter udbetalingen åbnede. Herefter faldt omsætningen i uge 44 til omkring samme niveau, som før feriepengene blev udbetalt. Det tyder således på, at feriepengene hævede forbruget midlertidigt, hvorefter forbruget vendte tilbage til det tidligere niveau., Supermarkederne oplevede især stigende salg af varer i gruppen andre forbrugsvarer efter udbetalingen af feriepengene. Denne varegruppe indeholder bl.a. elektronik, møbler og andre større forbrugsgoder. Salget af disse varer var 23,7 pct. højere i uge 41 i 2020 sammenlignet med uge 41 i 2019. I uge 42 og 43 var salget af andre forbrugsvarer hhv. 10,0 og 11,8 pct. højere end i de tilsvarende uger i 2019., Danskerne har tilsyneladende også været på jagt efter nyt tøj. I uge 41 i 2020 var supermarkedernes omsætning fra salg af beklædning 15,4 pct. højere end i den samme uge sidste år, mens tøjsalget i ugerne 42 og 43 overgik de samme uger i 2019 med hhv. 16,3 og 23,5 pct. Store udsving i omsætningen fra tøjsalget er dog ikke usædvanligt, da dette udgør en relativt lille del af supermarkedernes omsætning., Kilde: Særkørsel på stregkodedata fra udvalgte supermarkedskæder med henblik på udarbejdelse af eksperimentel statistik., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2020, , 2020, , Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept.*, , Okt.*, , , Maj, -juli, Aug. , -okt.*, , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 110,3, 111,7, 110,7, 109,8, 108,6, 117,5, , 110,9, 112,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 105,1, 104,1, 102,8, 102,9, 101,7, 105,2, , 104,0, 103,3, Beklædning mv., 79,0, 90,9, 91,1, 94,0, 89,1, 101,2, , 87,0, 94,7, Andre forbrugsvarer, 122,6, 124,3, 123,3, 120,6, 120,2, 134,2, , 123,4, 125,0, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 9,5, 1,3, -0,9, -0,8, -1,1, 8,2, , 8,7, 1,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 3,0, -1,0, -1,3, 0,1, -1,2, 3,4, , 2,1, -0,7, Beklædning mv., 102,9, 15,1, 0,2, 3,2, -5,2, 13,5, , 44,2, 8,9, Andre forbrugsvarer, 8,5, 1,4, -0,8, -2,2, -0,3, 11,6, , 10,9, 1,3, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2019, 2020, , 2019, 2020, , Aug., , Sept., , Okt., , Aug., , Sept.*, , Okt.*, , , Aug., -okt., Aug., -okt.*, , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 106,8, 99,5, 102,4, 109,0, 103,7, 116,3, , 102,9, 109,7, Fødevarer og andre dagligvarer, 103,1, 94,6, 97,2, 104,5, 97,2, 104,6, , 98,3, 102,1, Beklædning mv., 93,0, 91,5, 94,4, 88,1, 85,5, 105,7, , 93,0, 93,1, Andre forbrugsvarer, 113,7, 106,4, 109,6, 118,5, 114,6, 130,9, , 109,9, 121,3, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 0,9, 0,0, 1,2, 2,1, 4,2, 13,6, , 0,7, 6,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 1,2, 0,0, 0,4, 1,3, 2,7, 7,7, , 0,6, 3,8, Beklædning mv., -1,5, -3,7, 2,0, -5,3, -6,7, 12,0, , -1,1, 0,1, Andre forbrugsvarer, 1,1, 0,8, 1,7, 4,2, 7,7, 19,4, , 1,2, 10,4, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +8,2 %, September - oktober 2020, Se tabel, Detailomsætningsindeks oktober 2020, 25. november 2020 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2020, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30887

Nyt

NYT: Mindst hver femte smartphone er ubeskyttet

20. november 2018, Dine smartphone data kan være mål for cyberkriminelle, men brugen af sikkerhedssoftware såsom antivirusprogrammer, antispam eller firewalls, kan beskytte mobilen mod de mest almindelige angreb. Alligevel har mindst en femtedel af de 4,2 mio. danskere over 15 år med en smartphone i lommen ingen form for sikkerhedssoftware på mobilen. En tredjedel af gruppen ved ikke, om deres mobil har sikkerhedssoftware. Det svarer til ca. 1,4 mio. borgere, hvoraf de fleste er kvinder., Ældre begrænser i mindre grad adgangen til personlige oplysninger, Når man installerer en app, bliver man ofte bedt om at dele personlige oplysninger, fx sin geografiske placering eller sin kontaktliste. Det er muligt at afslå at dele oplysningerne, og det har hver anden mobilbruger gjort mindst én gang. 13 pct. ved ikke, at det er muligt at begrænse andres adgang, og yderligere 27 pct. benytter sig ikke af muligheden. Unge er bedre til styre andres adgang end ældre. , Fire pct. har mistet data på grund af virus eller lignende, Angreb på en ubeskyttet smartphone kan få store konsekvenser for dens bruger. Det ved de 4 pct. af mobilbrugerne, som har mistet oplysninger, billeder, dokumenter eller andre former for data pga. virus eller andre fjendtlige programmer på deres telefon. Andelen er størst blandt de 25-34 årige, hvor 6 pct. har oplevet at miste oplysninger. Andelen af dem, der har mistet oplysninger mv. på grund af it-kriminalitet rettet mod mobilen, er uændret ift. 2016, hvor den også lå på 4 pct., Ni ud af ti danskere bruger en smartphone i 2018, Langt de fleste af os går på nettet fra mobilen, men jo ældre vi bliver, jo mindre surfer vi på mobilen. Især ældre holder fast i at bruge stationære eller bærbare pc'er, når de skal på nettet. , Udvalgte indikatorer om danskernes internetbrug og digitale selvforsvar i forbindelse med brug af smartphone. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af alle 15-89 år, Bruger smartphone, 87, 87, 87, 98, 97, 98, 94, 88, 73, 42, Bruger mobil til internetadgang, 84, 84, 83, 98, 95, 96, 92, 83, 65, 33, Bruger stationær pc til internetadgang, 35, 42, 29, 30, 33, 37, 36, 41, 37, 33, Bruger bærbare pc til internetadgang, 67, 71, 64, 88, 76, 75, 68, 62, 53, 34, Bruger tablet til internetadgang, 51, 51, 51, 39, 48, 69, 60, 56, 46, 26, , pct. af smartphone-brugere 15-89 år, Har din smartphone sikkerhedssoftware?, , , , , , , , , , , - Ja, det er automatisk installeret , 35, 40, 31, 31, 33, 37, 38, 41, 38, 22, - Ja, jeg har installeret det , 14, 17, 11, 10, 14, 15, 13, 18, 18, 10, - Nej , 20, 22, 18, 27, 26, 19, 20, 14, 11, 22, Har du mistet oplysninger, data mv på din, , , , , , , , , , , smartphone på grund af virus mv?, 4, 4, 4, 5, 6, 4, 4, 3, 2, 1, , , Har du begrænset adgang til dine data, , når du installerer en app på din smartphone?, , - Ja, mindst en gang, 52, 55, 49, 66, 64, 61, 51, 45, 27, 11, - Nej, 27, 28, 25, 22, 24, 24, 27, 27, 36, 42, - Jeg vidste ikke, at det var muligt, 13, 9, 17, 9, 9, 11, 16, 17, 19, 18, - Ikke relevant (jeg bruger ikke apps), 7, 7, 8, 2, 2, 4, 6, 11, 17, 27, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 informationssikkerhed, 20. november 2018 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31437

Nyt

NYT: 4.600 flere lønmodtagere i december

21. februar 2025, Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steg i december med 4.600 personer. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. i forhold til november. I december havde 3.040.100 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 4.700 personer højere end i november, og i sektoren , offentlig forvaltning og service, faldt antallet af lønmodtagere i december med 100 personer. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 34.400 flere lønmodtagere på et år, I december var der 34.400 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,1 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 28.300 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i december 6.200 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Stigning i antallet af lønmodtagere i brancherne , handel, og , transport, I december måned har der særligt inden for de to brancher , handel, og , transport, været vækst i antallet af lønmodtagere i forhold til måneden før. Antallet af lønmodtagere i , handel, er steget med 1.000 personer i december, svarende til en stigning på 0,2 procent. I , transport, er antallet af lønmodtagere ligeledes steget med 1.000 personer, svarende til en stigning på 0,7 pct. , Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret, , december, 2023, , november, 2024*, , december 2024*, , Udvikling , december 2023, - december 2024*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 005, 692, 3, 035, 442, 3, 040, 080, 0,2, 34, 388, 1,1, Offentlig forvaltning og service, 877, 557, 883, 779, 883, 712, 0,0, 6, 155, 0,7, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 127, 738, 2, 151, 272, 2, 155, 994, 0,2, 28, 256, 1,3, Uoplyst sektor, 397, 391, 373, .., .., .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret, , december, 2023, , november, 2024*, , december 2024*, , Udvikling , december 2023, - december 2024*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 005, 692, 3, 035, 442, 3, 040, 080, 0,2, 34, 388, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 950, 43, 725, 43, 743, 0,0, 793, 1,8, Råstofindvinding, 4, 085, 4, 007, 3, 930, -1,9, -155, -3,8, Industri, 331, 995, 337, 395, 337, 819, 0,1, 5, 824, 1,8, Energiforsyning, 15, 889, 17, 280, 17, 363, 0,5, 1, 474, 9,3, Vandforsyning og renovation, 14, 429, 14, 796, 14, 830, 0,2, 401, 2,8, Bygge og anlæg, 185, 002, 187, 486, 187, 528, 0,0, 2, 526, 1,4, Handel, 455, 594, 457, 426, 458, 380, 0,2, 2, 786, 0,6, Transport, 148, 562, 147, 472, 148, 465, 0,7, -97, -0,1, Hoteller og restauranter, 132, 375, 134, 761, 135, 223, 0,3, 2, 848, 2,2, Information og kommunikation, 124, 258, 122, 868, 122, 854, 0,0, -1, 404, -1,1, Finansiering og forsikring, 90, 955, 91, 962, 92, 152, 0,2, 1, 197, 1,3, Ejendomshandel og udlejning, 44, 095, 44, 768, 45, 107, 0,8, 1, 012, 2,3, Videnservice, 183, 461, 187, 532, 187, 939, 0,2, 4, 478, 2,4, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 160, 752, 163, 553, 163, 818, 0,2, 3, 066, 1,9, Offentlig administration, forsvar og politi, 162, 203, 166, 282, 166, 578, 0,2, 4, 375, 2,7, Undervisning, 228, 998, 230, 563, 230, 637, 0,0, 1, 639, 0,7, Sundhed og socialvæsen, 551, 580, 554, 077, 554, 042, 0,0, 2, 462, 0,4, Kultur og fritid, 62, 790, 63, 326, 63, 727, 0,6, 937, 1,5, Andre serviceydelser mv., 65, 323, 65, 772, 65, 571, -0,3, 248, 0,4, Uoplyst aktivitet, 397, 391, 373, .., .., .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere nedjusteret med 300 personer i oktober og med 200 personer i november inden sæsonkorrektion. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2024, 21. februar 2025 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49429

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation