Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 5501 - 5510 af 6499

      NYT: Forbrugertilliden er uændret

      Forbrugertillidsindikatoren, -2,1, December 2021, -0,1, fra november til december 2021, Se tabel, 21. december 2021, Forbrugertilliden for december måned ligger på minus 2,1 imod minus 2,0 i november. Indikatoren er således uændret siden sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er fortsat positiv og ligger på 2,4, mens gennemsnittet for det seneste år ligger på 0,3. Den uændrede forbrugertillid skyldes primært en betydelig stigning af forbrugernes forventning til familiens økonomiske situation om et år, samtidig med et fald i forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation sammenlignet med for et år siden. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation falder, Forbrugerne vurderer familiens egen økonomiske situation i dag som en smule bedre end for et år siden. Indikatoren ligger på 0,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger en del højere, på 5,0. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation i dag vurderes dårligere end for et år siden. Indikatoren er faldet igen siden sidste måned, hvor den lå på 1,0, og ligger nu på minus 2,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 1,7., Familiens økonomiske situation forventes bedre om et år end i dag, Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. Indikatoren er steget betydeligt i forhold til november og ligger nu på 9,8, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 11,0. Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren er omtrent det samme som i november, hvor den lå på minus 3,2, og ligger , på, minus 3,7 i december. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger noget højere, på 5,8. , Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 14,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 11,5. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugerne forventer fortsat faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer stadig, at arbejdsløsheden vil falde. Indikatoren ligger i december på minus 3,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 11,1. , Dvs. at forbrugerne stadig forventer et fald i arbejdsløsheden om et år, dog i mindre grad end de i gennemsnittet gjorde i det seneste halve år., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2019, 2020, 2021, 2021,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 3,8, -4,1, 0,3, 2,6, 4,4, 8,2, 3,3, -2,0, -2,1, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 7,6, 4,7, 5,3, 7,6, 7,1, 9,6, 2,8, 1,9, 0,9, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 12,7, 10,9, 11,9, 11,2, 13,5, 16,2, 9,8, 5,7, 9,8, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, 7,1, -20,9, -12,1, -5,9, 0,4, 10,4, 7,0, 1,0, -2,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -6,1, 4,4, 9,3, 8,6, 14,0, 9,7, -3,2, -3,7, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -7,1, -9,1, -7,9, -9,0, -7,7, -9,2, -12,9, -15,3, -14,8, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme. Læs mere på , www.dst.dk/fti, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2019, 2020, 2021, 2021,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, -7,7, -12,8, 1,2, 4,3, 2,4, 9,1, 14,8, 24,7, 27,7, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 24,6, 21,9, 30,0, 28,7, 26,8, 26,7, 37,0, 43,4, 36,1, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 0,8, 14,7, -6,5, -14,4, -13,3, -17,6, -11,3, -6,2, -3,7, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -2,8, -5,8, -0,1, 1,7, -0,8, 0,7, -0,8, -3,3, -6,1, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 58,0, 58,5, 56,6, 55,4, 57,8, 53,3, 53,8, 58,0, 62,2, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 33,0, 35,6, 41,5, 40,3, 45,5, 42,7, 38,1, 37,5, 40,4, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 28,9, 30,8, 35,0, 35,8, 34,8, 32,7, 35,1, 33,4, 32,7, Anm. 1: Se noten under første tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 2,  I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3,  Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald. Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -2,1, December 2021, -0,1, fra november til december 2021, Se tabel, Forbrugerforventninger december 2021, 21. december 2021 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32954

      Nyt

      NYT: Forbrugertilliden på højeste niveau siden juli 2018

      Forbrugertillidsindikatoren, 8,2, September 2021, +3,8, fra august til september 2021, Se tabel, 22. september 2021, Forbrugertilliden for september måned ligger på 8,2. Indikatoren er dermed på sit højeste niveau i over tre år. Sidst indikatoren var højere var i sommeren 2018. Forbrugertilliden er også markant højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3,2. Stigningen skyldes primært forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation sammenlignet med for et år siden. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Danmarks økonomi vurderes som meget bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer familiens egen økonomiske situation i dag som bedre end for et år siden. Indikatoren ligger på 9,6 i september. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 7,1. Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er meget bedre end for et år siden. Indikatoren er steget betydeligt siden sidste måned og ligger på 10,4, hvilket er det højeste niveau den har været på siden sommeren 2019. Indikatoren er også markant højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 8,4., Den økonomiske situation forventes fortsat bedre om et år end i dag, Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. Indikatoren ligger på 16,2 i september. Gennemsnittet for de seneste seks måneder, er 13,5. Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren ligger på 14,0 og er derved væsentligt højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, der ligger på 9,7. , Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 9,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 5,9. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugerne forventer stadig faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil falde. Indikatoren ligger i august på minus 17,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 12,8. Dvs. at forbrugerne forventer stadig et fald i arbejdsløsheden om et år, dog i højere grad end de i gennemsnittet gjorde i det seneste halve år., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2018, 2019, 2020, 2021,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 7,4, 3,8, -4,1, -1,1, 2,8, 2,3, 2,6, 4,4, 8,2, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 6,3, 7,6, 4,7, 4,1, 7,8, 6,3, 7,6, 7,1, 9,6, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 13,7, 12,7, 10,9, 13,1, 14,4, 12,4, 11,2, 13,5, 16,2, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, 15,2, 7,1, -20,9, -28,2, -16,7, -10,3, -5,9, 0,4, 10,4, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 8,2, -1,5, -6,1, 7,4, 8,5, 10,4, 9,3, 8,6, 14,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -6,3, -7,1, -9,1, -1,8, -0,3, -7,6, -9,0, -7,7, -9,2, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme. Læs mere på , www.dst.dk/fti, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2018, 2019, 2020, 2021,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, -5,9, -7,7, -12,8, -12,0, -5,7, 2,5, 4,3, 2,4, 9,1, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 24,3, 24,6, 21,9, 31,4, 28,1, 29,6, 28,7, 26,8, 26,7, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, -9,1, 0,8, 14,7, -8,7, -11,4, -11,3, -14,4, -13,3, -17,6, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -3,1, -2,8, -5,8, 4,8, 0,6, 3,3, 1,7, -0,8, 0,7, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 59,2, 58,0, 58,5, 58,8, 55,4, 54,2, 55,4, 57,8, 53,3, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 29,1, 33,0, 35,6, 41,8, 41,1, 44,2, 40,3, 45,5, 42,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 27,7, 28,9, 30,8, 35,7, 35,6, 36,7, 35,8, 34,8, 32,7, Anm. 1: Se noten under første tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 2,  I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3,  Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, 8,2, September 2021, +3,8, fra august til september 2021, Se tabel, Forbrugerforventninger september 2021, 22. september 2021 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32951

      Nyt

      NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

      16. december 2020, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31456

      Nyt

      NYT: Hver femte dansker deltager i deleøkonomien

      22. juni 2017, Én ud af fem danskere deltager i deleøkonomiske aktiviteter. Det svarer til ca. 800.000 personer mellem 16-74 år. Der er mere end fire gange så mange brugere end udbydere, mens ca. 2 pct. af danskere både udbyder og aftager deleøkonomiske tjenester., Hvad er deleøkonomi?, Denne opgørelse definerer deleøkonomien som en transaktion mellem privatpersoner, hvor bruger og udbyder finder hinanden på internettet, ofte på specialiserede hjemmesider eller vha. apps, fx AirBnB. Transaktionerne kan arrangeres som leje/udleje, køb/salg, dele eller bytte og kan vedrøre mange forskellige varer eller tjenester. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om tre typer af transaktioner: leje/udleje, bytte, deling eller udlejning af bolig, køb eller deling af transport samt køb/salg eller udveksling af kortvarige opgaver fx rengøring. Salg/køb, deling eller bytte af brugte ting eller ejendele er ikke medtaget i denne analyse., Især unge mellem 16-34 år er aktive i deleøkonomien, Danskere mellem 16-34 år er mest aktive både som udbydere og som brugere. 28 pct. i alderen 25-34 år køber deleøkonomiske tjenester. Samme aldersgruppe har også den højeste andel af udbydere med 8 pct. I modsætning til alder har køn ikke betydning i forbindelse med deltagelse i deleøkonomien., Køb af overnatning dominerer deleøkonomiske transaktioner, Det er især populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online fra andre privatpersoner: hver tiende har fundet overnatning på den måde i løbet af det sidste år. 7 pct. købte eller delte transport fra eller med andre. Endeligt er der 4 pct., der købte kortvarige tjenester fra andre personer vha. internettet. Det kan fx være rengøring, havearbejde, børnepasning eller lektiehjælp. , Især de 25-34 årige lejer overnatning, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Deltagelse i deleøkonomien. 2017,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , pct. af befolkningen, Bruger deleøkonomiske tjenester, 17, 21, 28, 20, 17, 10, 5, Udbyder deleøkonomiske tjenester , 4, 7, 8, 3, 3, 2, 1, Lejer, bytter eller deler overnatning , 10, 7, 18, 13, 11, 6, 3, Udbyder overnatning, 3, 2, 7, 3, 4, 2, 1, Køber eller deler transport, 7, 13, 16, 5, 6, 3, 0, Udbyder transport , 3, 4, 6, 2, 2, 1, 1, Køber kortvarige tjenester fra andre, 4, 5, 5, 4, 3, 3, 2, Udbyder kortvarige tjenester til andre , 3, 7, 5, 3, 1, 1, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, 22. juni 2017 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28787

      Nyt

      NYT: Fortsat flere offentligt beskæftigede

      13. december 2018, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 600 fra andet til tredje kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, men er fortsat på et væsentligt lavere niveau end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat stigning i både kommuner og stat, I tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før. I denne periode blev der 400 flere beskæftigede i kommunerne og 300 flere i staten. Den kommunale beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, mens den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2017. Omvendt faldt beskæftigelsen i regionerne med 100 fra andet til tredje kvartal 2018., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Stat, 174, 774, 175, 055,  , 0,5, 0,2, Regioner, 121, 624, 121, 487,  , 0,0, -0,1, Kommuner, 418, 410, 418, 852,  , 0,2, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 122, 2, 109,  , 0,1, -0,6, Beskæftigelsen stiger på det største, men falder på øvrige velfærdsområder, De tre største velfærdsområder er , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Disse områder udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for , social beskyttelse, med 800. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale, som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 400 og inden for undervisning var faldet på 200., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revision af datagrundlaget, I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget mindre revisioner af statistikkens primære datagrundlag, statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , tilbage til dennes begyndelse i 2008. Dette har kun medført små ændringer i den offentlige beskæftigelsesstatistik., Ændrede kommunale kontonumre i 2018, Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 59, 912, 60, 091,  , 1,0, 0,3, Forsvar, 23, 395, 23, 331,  , -0,3, -0,3, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 013, 25, 200,  , 1,7, 0,7, Økonomiske anliggender, 23, 414, 23, 388,  , 0,4, -0,1, Miljøbeskyttelse, 3, 928, 3, 873,  , -0,3, -1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 305, 2, 469,  , 1,6, 7,1, Sundhedsvæsen, 184, 163, 183, 745,  , -0,1, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 610, 25, 673,  , 0,1, 0,2, Undervisning, 137, 859, 137, 618,  , 0,0, -0,2, Social beskyttelse, 231, 327, 232, 107,  , 0,3, 0,3, Uoplyst, 5, 7,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2018, 13. december 2018 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26852

      Nyt

      NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

      11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018,  , Hyppighed af køb,  , Størrelsen af køb,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange,  , < kr. 750,  , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <,  , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20,  , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14,  , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31386

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen stiger

      7. december 2018, Efter et mindre fald i september steg industriens produktion med 1,0 pct. i oktober. Produktionen kan variere en del fra måned til måned, men i perioden august-oktober steg industriproduktionen samlet set med 1,3 pct sammenlignet med de foregående tre måneder. Industriens produktion og omsætning er den statistik, der tidligst offentliggør tal indberettet af industriens virksomheder, og den giver dermed det første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Industriproduktionen steg i otte ud af tolv branchegrupper i oktober, Stigningen i det samlede produktionsindeks skyldtes stigninger på tværs af brancher. Størst påvirkning kom fra indeksets mest betydningsfulde branche, , medicinalindustri,, med en stigning på 5,0 pct. og en vægt på 20,1 pct. Branchegruppen , maskinindustri, havde derimod et markant fald på 12,2 pct og en vægt på 14,0 pct. Faldet i denne branche, der kommer efter en gunstig september måned, var dog ikke stort nok til at trække det samlede indeks ned. , Maskinindustri, indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, hvor produktionen typisk er svingende, og set over en tremånedersperiode faldt produktionen i denne branche med 1,2 pct., Stigende omsætning i oktober, Industriens samlede omsætning steg 2,8 pct. fra september til oktober og lå i august-oktober 3,0 pct. over de foregående tre måneder. Omsætningen steg 1,3 pct. på eksportmarkedet og 5,1 pct. på hjemmemarkedet i oktober. Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder var den branchegruppering, der havde den største stigning på 3,7 pct. Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder indeholder bl.a. , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, og , medicinalindustri, . Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,4 pct. i august og faldt 0,4 pct. i september. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,1 procentpoint i august, mens udviklingen i september er uændret. , Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger. , Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2018,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Aug, - okt. , Okt.,  , Aug, - okt., Okt.,  , Aug, - okt., Okt.,  , Aug, - okt., Okt.,  , Aug, - okt., Okt.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 2,2, -2,8, 0,2, 4,0, 3,4, -6,0, 1,2, 3,3, 1,3, 1,0, Omsætning, 2, I alt, 6,2, 2,3, 2,2, 3,9, 1,6, 1,0, 0,7, 3,7, 3,0, 2,8,  , Eksport, 8,2, 2,0, 0,4, 4,3, 3,7, -1,0, 1,3, 3,8, 3,4, 1,3,  , Hjemme, 0,2, 3,0, 3,8, 3,6, -0,5, 2,9, -1,0, 3,1, 2,1, 5,1,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Oktober 2018,  ,  , 2018, Maj-juli/, aug.-okt., Sept./, okt.,  , Vægte, 1, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 111,0, 111,1, 112,3, 112,8, 112,4, 113,5, 1,3, 1,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 112,1, 110,6, 110,1, 109,9, 107,6, 110,2, -1,5, 2,4, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 110,9, 115,1, 111,8, 106,0, 117,3, 122,1, 2,2, 4,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 100,8, 97,3, 101,4, 98,8, 99,0, 97,6, -1,4, -1,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 122,1, 117,5, 118,8, 117,6, 120,6, 123,0, 0,8, 2,0, Medicinalindustri, 20,1, 112,9, 115,5, 117,5, 114,8, 116,8, 122,6, 2,4, 5,0, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 110,4, 109,3, 107,7, 107,4, 107,0, 111,8, -0,4, 4,5, Metalindustri, 8,7, 105,5, 101,5, 102,6, 103,4, 98,7, 102,5, -1,6, 3,9, Elektronikindustri, 6,0, 125,0, 124,4, 125,1, 136,7, 125,6, 124,0, 3,2, -1,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 106,0, 104,8, 109,9, 107,6, 106,4, 111,1, 1,4, 4,4, Maskinindustri, 14,0, 97,8, 106,1, 108,5, 97,2, 112,6, 98,9, -1,2, -12,2, Transportmiddelindustri, 1,5, 133,3, 118,1, 115,9, 127,8, 105,5, 104,1, -8,1, -1,3, Møbler og anden industri mv., 13,0, 114,5, 112,5, 114,0, 130,1, 117,7, 122,6, 8,6, 4,2, Investeringsgodeindustri, 27,2, 113,3, 114,4, 115,7, 120,0, 117,2, 113,9, 2,2, -2,8, Mellemproduktindustri, 26,7, 110,6, 108,3, 111,6, 109,1, 108,8, 113,2, 0,2, 4,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 103,4, 100,7, 106,3, 105,6, 110,9, 104,3, 3,4, -6,0, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 109,1, 110,4, 111,6, 110,5, 110,5, 114,1, 1,2, 3,3, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 110,5, 110,0, 111,0, 112,3, 111,2, 111,2, 1,0, 0,0, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 93,7, 113,1, 111,9, 113,1, 115,1, 112,5, 115,5, 1,5, 2,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Industriens produktion og omsætning oktober 2018, 7. december 2018 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26945

      Nyt

      NYT: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år

      28. november 2018, Flere end hver fjerde beskæftigede har inden for de seneste 12 måneder fået nye eller ændrede arbejdsopgaver som følge af indførelse af ny software eller nyt it-udstyr. Flest oplever forandringer i hverdagen på jobbet i dataintensive brancher som , information, kommunikation, forsikring og finansiering, . Her meldte 39 pct. af de beskæftigede om ændrede arbejdsopgaver på grund af nyt software eller it-udstyr. Den næststørste andel var blandt offentlige ansatte, hvor tallet var 34 pct., Halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære nyt om it i 2018, 52 pct. af de beskæftigede måtte lære at anvende ny software eller nyt it-udstyr i 2018. Andelen er højst i brancherne , information, kommunikation, forsikring og finansiering, (74 pct.) og , offentlig administration, undervisning og sundhed, (59 pct.). Behovet for at lære nyt software eller it-udstyr at kende er lavest i branchen , bygge og anlæg, med 44 pct. Det er også den branche, hvor den laveste andel (17 pct.) oplever ændring af de primære arbejdsopgaver som følge af digitalisering, hvilket passer med undersøgelsen om brug af avancerede teknologi i danske virksomheder i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:322, fra 3. september, . , Læs mere om digitaliseringens betydning for udvalgte arbejdsforhold i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:448, fra 28. november, ., En fjerdedel har uudnyttede it-kundskaber, 23 pct. af de beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver. Omvendt oplyser 11 pct., at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. Andelen der mener, at deres it-færdigheder er uudnyttede i de daglige arbejdsopgaver, er højest i datatunge brancher som , information og kommunikation, forsikring og finansiering, (41 pct.), mens andelen af dem, der føler sig overkvalificerede, er lavest i det offentlige (15 pct.). , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor der er bedst match mellem selvvurderede it-færdigheder og jobopgaver., Ni ud af ti danske beskæftigede anvender it på arbejdet, It-anvendelse er udbredt på de danske arbejdspladser i 2018, hvor i alt ni ud af ti beskæftigede bruger it. I branchen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, anvender alle it, mens 24 pct. af de beskæftigede i byggeriet klarer arbejdsdagen uden nogen form for it-anvendelse.  , Udvalgte indikatorer om it-anvendelse og digitaliseringens effekt på arbejdet. 2018,  , Alle (inkl., uoplyst , og øvrige , brancher),  , Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning,  , Bygge , og, anlæg,  , Handel , og , transport,, mv.,  , Information , og kommuni-, kation, , forsikring og, finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  ,  , pct. af ansatte, 16-64år, Brug af pc'ere, smartphones, tablets,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller andre mobile enheder, 88, 83, 73, 87, 100, 87, 95, Brug af computer styrede systemer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller maskiner, 31, 48, 24, 41, 20, 26, 25, Intet brug af it, 10, 11, 24, 11, 0, 12, 5, Ændrede arbejdsopgaver som,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , følge af indførelse af ny it, 27, 23, 17, 23, 39, 26, 34, Behov for at lære at bruge,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ny software eller nyt it-udstyr, 52, 53, 44, 46, 74, 53, 59, Selv-vurderede it-færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jeg har brug for mere uddannelse eller,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , oplæring for at klare mine opgaver godt, 11, 12, 9, 10, 10, 10, 14, Jeg har færdigheder til at klare,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , mere krævende opgaver, 23, 23, 19, 26, 41, 27, 15, Mine færdigheder svarer godt,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til mine opgaver, 55, 54, 48, 52, 49, 51, 66, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitalisering på arbejdspladsen, 28. november 2018 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31446

      Nyt

      NYT: Forbrugertilliden atter på nyt historisk lavpunkt

      Forbrugertillidsindikatoren, -37,0, oktober 2022, -4,9, fra september til oktober 2022, Se tabel, 21. oktober 2022, Ændret 21. oktober 2022 kl. 09:24, Der var desværre glemt et minus i Forbrugertillidsindikatoren for oktober i tabellen Udvikling i forbrugertillidsindikatoren på side 2., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Forbrugertilliden for oktober måned ligger på minus 37,0 og er dermed faldet markant siden september, hvor den lå på minus 32,1. Forbrugertilliden har dermed atter ramt et nyt laveste niveau i statistikkens 48-årige historie, hvilket sker for femte gang i år. Til sammenligning nåede indikatoren et rekordhøjt niveau i januar 2006, hvor den lå på 15,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,8. I den tid statistikken har været opgjort har forbrugerne aldrig før været så pessimistiske med hensyn til Danmarks og deres egen økonomiske situation. Faldet i forbrugertilliden skyldes primært et kraftigt fald i indikatoren om forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation og i købelysten samt fald i forbrugernes forventninger til familiens fremtidige økonomiske situation. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation falder kraftigt, Danmarks økonomiske situation i dag vurderes dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 64,1, og har således nået det laveste punkt i den tid statistikken har været opgjort. Ligeledes, som forbrugertilliden, nåede denne indikator et rekordhøjt niveau i januar 2006, hvor den lå på 28,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 48,9. Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 32,1, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger markant højere, på minus 22,7. , Forventningerne til familiens økonomiske situation falder markant, Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation vil være dårligere om et år end i dag. Indikatoren ligger på minus 14,1, hvilket er også det laveste niveauet nogensinde. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 8,2. Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger nu på minus 24,3, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 21,7., Forbrugerne vil holde igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er faldet yderligere siden sidste måneds fald og ligger på minus 50,7, hvilket er det laveste niveau i den tid statistikken har været opgjort. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 37,7. , Forbrugerne oplever fortsat højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er markant højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 70,9, hvilket er lidt lavere end sidste måned, hvor den lå på 73,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 66,7. , Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 18,9 i oktober, hvilket indikerer, at forbrugerne fortsat forventer prisstigninger. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 21,0., Den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset kan ses og følges hver måned på , www.statistikbanken.dk/pris111, og i sidste offentliggørelse , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:343, ., Forbrugerne forventer stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil været steget markant om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 31,3, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er markant lavere og ligger på 17,5. Dvs. at forbrugerne forventer en markant højere stigning i arbejdsløsheden om et år, end de i gennemsnittet gjorde i det seneste halve år., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2019, 2020, 2021, 2022,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 3,8, -4,1, 0,3, -22,4, -24,8, -25,6, -25,1, -32,1, -37,0, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 7,6, 4,7, 5,3, -14,8, -17,3, -21,3, -21,5, -29,4, -32,1, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 12,7, 10,9, 11,9, -6,1, -7,8, -7,2, -4,6, -9,2, -14,1, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, 7,1, -20,9, -12,1, -37,8, -42,1, -45,5, -48,3, -55,6, -64,1, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -6,1, 4,4, -23,2, -23,5, -23,0, -13,7, -22,4, -24,3, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -7,1, -9,1, -7,9, -30,1, -33,0, -30,7, -37,7, -44,0, -50,7, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2019, 2020, 2021, 2022,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, -7,7, -12,8, 1,2, 54,4, 63,6, 66,7, 71,2, 73,3, 70,9, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 24,6, 21,9, 30,0, 37,6, 28,2, 22,5, 0,8, 17,8, 18,9, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 0,8, 14,7, -6,5, 9,1, 12,6, 18,1, 15,8, 17,9, 31,3, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -2,8, -5,8, -0,1, -14,5, -16,9, -17,5, -17,5, -20,0, -27,4, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 58,0, 58,5, 56,6, 62,4, 61,4, 60,8, 63,0, 60,3, 64,9, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 33,0, 35,6, 41,5, 30,1, 25,4, 26,0, 26,9, 16,6, 12,3, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 28,9, 30,8, 35,0, 28,5, 24,6, 18,4, 23,7, 16,4, 18,5, Anm. 1: Se anmærkning under første tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -37,0, oktober 2022, -4,9, fra september til oktober 2022, Se tabel, Forbrugerforventninger oktober 2022, 21. oktober 2022 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2022, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/39977

      Nyt

      NYT: Forbrugertilliden på endnu et historisk lavpunkt

      Forbrugertillidsindikatoren, -32,1, september 2022, -7,0, fra august til september 2022, Se tabel, 22. september 2022, Forbrugertilliden for september måned ligger på minus 32,1 og er dermed faldet markant siden august, hvor den lå på minus 25,1. Forbrugertilliden har dermed ramt et nyt laveste niveau i statistikkens 48-årige historie. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 25,2. Alle fem indikatorer, der danner forbrugertilliden, er faldet siden sidste måned, dog er det forbrugernes forventninger til Danmarks fremtidige økonomiske situation, samt deres vurdering af familiens nuværende økonomiske situation, der er faldet mest. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurdering af familiens nuværende økonomiske situation falder kraftigt, Danmarks økonomiske situation i dag vurderes dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 55,6, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 43,1. Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 29,4, hvilket er det laveste niveau i statistikkens historie. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger højere, på minus 19,7. , Forventningerne til Danmarks økonomiske situation falder markant, Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation vil være dårligere om et år end i dag. Indikatoren ligger på minus 9,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på minus 7,2. Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være betydeligt dårligere end i dag. Efter en stigning i august er indikatoren faldet markant og ligger nu på minus 22,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 21,3., Forbrugerne vil holde igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er faldet yderligere siden sidste måneds fald og ligger på minus 44,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 34,4. , Forbrugerne oplever fortsat højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er markant højere end for et år siden. Indikatoren ligger i september på 73,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 63,3. , Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er steget fra 0,8 i august til 17,8 i september, hvilket indikerer, at forbrugerne fortsat forventer markante prisstigninger. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 24,9., På linket kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , www.statistikbanken.dk/pris111, og i sidste offentliggørelse , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:307, ., Forbrugerne forventer stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 17,9 mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 14,1. Dvs. at forbrugerne forventer fortsat en højere stigning i arbejdsløsheden om et år, end de i gennemsnittet gjorde i det seneste halve år., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2019, 2020, 2021, 2022,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 3,8, -4,1, 0,3, -20,9, -22,4, -24,8, -25,6, -25,1, -32,1, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 7,6, 4,7, 5,3, -13,9, -14,8, -17,3, -21,3, -21,5, -29,4, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 12,7, 10,9, 11,9, -8,4, -6,1, -7,8, -7,2, -4,6, -9,2, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, 7,1, -20,9, -12,1, -29,1, -37,8, -42,1, -45,5, -48,3, -55,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -6,1, 4,4, -22,2, -23,2, -23,5, -23,0, -13,7, -22,4, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -7,1, -9,1, -7,9, -31,0, -30,1, -33,0, -30,7, -37,7, -44,0, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2019, 2020, 2021, 2022,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, -7,7, -12,8, 1,2, 50,8, 54,4, 63,6, 66,7, 71,2, 73,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 24,6, 21,9, 30,0, 42,4, 37,6, 28,2, 22,5, 0,8, 17,8, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 0,8, 14,7, -6,5, 11,0, 9,1, 12,6, 18,1, 15,8, 17,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -2,8, -5,8, -0,1, -12,7, -14,5, -16,9, -17,5, -17,5, -20,0, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 58,0, 58,5, 56,6, 57,9, 62,4, 61,4, 60,8, 63,0, 60,3, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 33,0, 35,6, 41,5, 29,8, 30,1, 25,4, 26,0, 26,9, 16,6, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 28,9, 30,8, 35,0, 22,9, 28,5, 24,6, 18,4, 23,7, 16,4, Anm. 1: Se anmærkning under første tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 2,  I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3,  Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -32,1, september 2022, -7,0, fra august til september 2022, Se tabel, Forbrugerforventninger september 2022, 22. september 2022 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/39976

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation