Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5391 - 5400 af 6499

NYT: Hver anden motionist bruger motionsapps

2. december 2019, 83 pct. af befolkningen motionerede i tredje kvartal 2019. Næsten halvdelen (45 pct.) af motionister over 15 år anvender digitale tjenester til at dyrke motion eller holde motivationen ved at finde inspiration eller tips til deres træning. 36 pct. af motionister fra 16 år og opefter tæller skridt, følger ruter, tidsforbrug og antal kilometer via tracking-apps. Det er dermed den mest udbredte form for motionsapp. Apps som giver gode fif eller adgang til træningsprogrammer er den næstmest udbredte type blandt fysisk aktive borgere, og hver tiende bruger dem. Hver tyvende bruger streaming af træningsvideoer, 5 pct. bruger online platforme til at booke træningsfaciliteter, og hver tyvende anvender andre tjenester til at organisere fysiske aktiviteter med medmotionister, fx via Facebook, holdsport.dk eller lign., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, ., Motionsapps er mest udbredt blandt kvinder, 58 pct. af de mandlige motionister har ikke brugt digitale tjenester, når de dyrker motion. Det samme gælder 51 pct. af de kvinder, der har motioneret. Hver fjerde kvindelige motionist (38 pct.) anvender apps til tracking- og skridttæller-funktion. Det samme gør sig gældende for lidt over hver tredje mand (34 pct.). , Især de 35-54-årige tracker ruter, kilometer og tid, 44 pct. af motionister på 35-54 år bruger trackingdevices og -apps, når de dyrker motion. Træningsapps med tips og træningsprogrammer er mest anvendt blandt de 16-24 og 25-34-årige motionister (18. pct. og 16 pct.) Online streaming af træningsvideoer er mest udbredt blandt de 16 til 34-årige, hvor 12 pct. bruger det., Meget motion uden om foreninger og motionscentre, Brug af apps og online tjenester kan gøre det nemmere at træne på egen hånd, hvilket to ud af tre motionister gør (64 pct.). Der er lidt flere kvinder (66 pct.), der dyrker motion på egen hånd, dvs. uden for foreninger og motionscentre, mod 62 pct. af mændene. Der er næsten lige stor tilslutning blandt mænd og kvinder til motionscentrets tilbud og træningsfaciliteter. Der var hhv. 30 pct. af mænd og 32 pct. af kvinder, der dyrkede konditionstræning på en maskine, løftede vægte eller deltog i holdtræning i deres motionscenter. Motionscentrene tiltrækker især de yngre motionister, hvor næsten halvdelen af de 16-24-årige motionister træner i motionscenteret. , Flest mænd i idrætsforeninger eller klubber, En tredjedel (30 pct.) af de mandlige motionister har dyrket motion i en forening eller klub inden for de seneste tre måneder. Det er 6 procentpoint flere end andelen af kvinder i samme aldersgruppe, der motionerer. Her svarer hver fjerde (24 pct.), at de tager til en idrætsforening eller klub for at motionere. Hver tredje person over 74 år, der dyrker motion, gør det i en forening eller klub. Den tilsvarende andel for alle motionister er 27 pct. I 2018 var der 11.487 idrætsforeninger med 2.6 mio. medlemmer, se , www.statistikbanken.dk/idrfor01, ., Flere motionister end i 2012, Motion er blevet mere udbredt i befolkningen siden 2012, både blandt kvinder og mænd. Andelen af kvinder, der meget ofte (mindst fem gange om ugen) deltager i fysiske aktiviteter er steget fra 15 til 24 pct. Den tilsvarende andel blandt mænd er steget fra 12 til 22 pct. I samme periode er andelen af kvinder, der motionerer mindst en gang om ugen, stort set uændret (72 pct.). Andelen af mænd, som dyrker motion mindst ugentligt, er derimod steget fra 65 til 69 pct. Tidligere kulturvaneundersøgelser (1987-2004) viste ikke storeforskelle i andelen af kvindelige og mandlige motionister. Kvinder var både i 2012 og 2018 oftere fysisk aktive end mænd, men forskellen er blevet mindre i perioden., Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Flest aktive motionister i de nordiske EU-lande, Ifølge den seneste EU-måling fra 2017 er Finland (69 pct.), Sverige (67 pct.) og Danmark (63 pct.) de lande, hvor flest motionerer mindst en gang om ugen. To ud af fem EU-borgere er fysisk aktive mindst en gang om ugen, inklusive 7 pct., der er det mindst fem gange om ugen. Samlet set motionerer mænd i EU mere end kvinder. Næsten halvdelen af EU-borgere (46 pct.) træner dog aldrig. , Kulturvaner 3. kvt. 2019, 2. december 2019 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31793

Nyt

NYT: 6.000 flere lønmodtagere i marts

21. maj 2021, For anden måned i træk er antallet af lønmodtagere steget. I marts steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 6.000 personer, når der er taget højde for sæsonkorrektion. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. sammenlignet med februar. I marts var der 2.769.000 personer med lønmodtagerjob. Det er 32.000 lavere end antallet af lønmodtagere umiddelbart inden COVID-19-nedlukningen i foråret 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Flere lønmodtagere i både privat og offentlig sektor i marts, Fra februar til marts steg antallet af lønmodtagere med 3.000 personer i sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen kommer efter betydelige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i sektoren i december 2020 og januar 2021 som følge af COVID-19-nedlukningerne. I sektoren , offentlig forvaltning og service, er der også kommet 3.000 flere ansatte fra februar til marts, svarende til en stigning på 0,3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret*. 2021, , Januar, Februar, Marts, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 761, 912, 2, 763, 209, 2, 769, 149, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 846, 680, 848, 019, 850, 872, 0,3, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 914, 813, 1, 914, 802, 1, 917, 868, 0,2, Uoplyst sektor, 419, 389, 409, .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret*. 2021, , Januar, Februar, Marts, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 761, 912, 2, 763, 209, 2, 769, 149, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 324, 42, 216, 41, 712, -1,2, Råstofindvinding, 3, 953, 3, 925, 3, 933, 0,2, Industri, 306, 180, 307, 313, 306, 708, -0,2, Energiforsyning, 11, 124, 11, 136, 11, 232, 0,9, Vandforsyning og renovation, 12, 213, 12, 221, 12, 242, 0,2, Bygge og anlæg, 175, 080, 175, 161, 177, 225, 1,2, Handel, 434, 058, 434, 416, 435, 272, 0,2, Transport, 135, 051, 135, 762, 136, 721, 0,7, Hoteller og restauranter, 89, 372, 87, 691, 86, 041, -1,9, Information og kommunikation, 113, 569, 113, 768, 114, 186, 0,4, Finansiering og forsikring, 84, 585, 84, 985, 85, 034, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 40, 948, 41, 464, 41, 546, 0,2, Videnservice, 155, 653, 156, 100, 156, 649, 0,4, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 151, 254, 151, 475, 152, 704, 0,8, Offentlig administration, forsvar og politi, 154, 724, 155, 094, 156, 910, 1,2, Undervisning, 217, 750, 216, 675, 216, 888, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 525, 961, 527, 279, 528, 373, 0,2, Kultur og fritid, 48, 214, 46, 936, 46, 325, -1,3, Andre serviceydelser mv., 59, 478, 59, 202, 59, 041, -0,3, Uoplyst aktivitet, 419, 389, 409, .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket siden marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der er blevet sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, fordi nogle ansatte, særligt i perioderne med omfattende nedlukninger, har længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for ved for sådanne perioder at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder, der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende nedlukningen er. , Lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, regnes fortsat som beskæftigede under fraværet. Dette gælder også personer, som pga. den særlige situation er hjemsendt uden at arbejde, herunder både lønmodtagere som virksomheden modtager lønkompensation for, og lønmodtagere der ikke modtager løn under fraværet., Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil optræde som beskæftigede i denne opgørelse, indtil lønudbetalingen ophører. Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere i februar nedjusteret med 1.000 personer før sæsonkorrektion. For januar er lønmodtagerbeskæftigelsen opjusteret med 1.000 personer. Revisionerne er normale for statistikken og er af sædvanlig størrelsesorden. De hænger sammen med, at datagrundlaget for de pågældende måneder er blevet mere fuldstændigt. , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2021, 21. maj 2021 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31523

Nyt

NYT: Flertal af kunstnere har videregående uddannelse

25. juni 2024, I gennemsnit har 62 pct. af kunstnerne i Danmark en videregående uddannelse. Kunstnerne har dermed generelt et højt uddannelsesniveau, men der er forskelle på tværs af de fem kunstområder, som statistikken dækker. De kunstneriske uddannelser, som f.eks. musikkonservatorierne, kunstakademierne og scenekunstskolerne, er alle videregående uddannelser. Mellem 57 og 67 pct. af kunstnerne har en videregående uddannelse, med undtagelse af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, , hvor det gælder 81 pct. Her er langt de fleste dog ikke uddannet fra en kunstnerisk uddannelse, men fra andre videregående uddannelser såsom journalist, folkeskolelærer og cand. mag. Hver tredje inden for , Musik, Film og TV, og , Skuespil og scenekunst, har grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens andelen inden for , Forfattere og ord, og , Billedkunst og formgivning, er hhv. 14 pct. og 24 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kvindelige kunstnere har i højere grad en videregående uddannelse, Inden for kunstområderne , Musik, , , Billedkunst og formgivning, samt , Film og TV, er kvinder med en videregående uddannelse overrepræsenteret i forhold til den samlede population af kunstnere inden for disse kunstområder. Kvinder udgør 37 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, , men 46 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Tilsvarende udgør kvinder 62 pct. af kunstnerne inden for , Billedkunst og formgivning, , men 66 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Inden for , Musik, udgør kvinder 25 pct. af kunstnerne, men 29 pct. af dem med en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kunstnernes familietype, Statistikken , Kunstnere i Danmark, er blevet udvidet med information om kunstnernes familietype og viser blandt andet, at 39 pct. af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, lever i et parforhold uden hjemmeboende børn. Dette er den største andel blandt de fem kunstområder og kan forklares med, at 53 pct. af forfatterne er over 60 år. 38 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, lever i et parforhold med hjemmeboende børn, og her er 76 pct. mellem 30-59 år., Kunstnere i Danmark, er en ny statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 25. juni 2024 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53973

Nyt

NYT: Vi sparer mere op

21. marts 2018, I 2016 opsparede husstandene 25 pct. af deres rådighedsbeløb, mens der i 2009, i forbindelse med finanskrisen afslutning, kun blev lagt 18 pct. af rådighedsbeløbet til side. Husstandene havde i 2016 en gennemsnitlig nettoopsparing på over 105.600 kr. mod 65.500 kr. i 2009. Rådighedsbeløbet, som udgøres af forbrug, nettoopsparing samt foreningskontingent mv, steg med 12 pct. i perioden for en gennemsnitlig husstand. Forbruget udgjorde en mindre del af rådighedsbeløbet i 2016 med en andel på 72 pct. mod 79 pct. i 2009., Stor forskel i regionernes opsparing, Regionerne Midtjylland og Hovedstaden sparede mest op - for disse regioner var opsparingen hhv. 20.600 kr. og 15.800 kr. over landsgennemsnittet, som var 105.600 kr. I regionerne Syddanmark, Nordjylland og Sjælland var opsparingen hhv. 26.000 kr., 16.800 kr. og 16.100 kr. under landsgennemsnittet. Set i forhold til 2009 er der stor variation i opsparingen fordelt på regioner i 2016. I 2009 havde regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland en lavere opsparing der i gennemsnit lå 8.000 kr. under landsgennemsnittet på 65.500 kr., mens de øvrige lå omkring 11.500 kr. over landsgennemsnittet. , Der forbruges mere øst for Storbælt, Landets højeste forbrug i 2016 var koncentreret i regionerne Hovedstaden og Sjælland. Husstandene i Hovedstaden havde i gennemsnit et forbrug på 334.100 kr., mens det i Region Sjælland lå på 327.300 kr. Husstandene i Region Nordjylland havde et forbrug på 285.100 kr., mens det i Syddanmark var på 279.700 kr. Region Midtjylland havde landets laveste forbrug på 257.000 kr., og lå dermed 42.200 kr. under landsgennemsnittet på 299.100 kr. , Endelig offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen, Denne udgivelse indeholder reviderede forbrugstal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der udkom med foreløbige tal for 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:363, . Det samlede forbrug i løbende priser er ca. 1.400 kr. eller 0,5 pct. lavere end i den foreløbige opgørelse. , Undersøgelsen er udvidet med bl.a. indkomstdata, ligesom der også er foretaget opdateringer i en række af de baggrundsvariable, som anvendes i undersøgelsen. Baggrundsvariable sikrer, at statistikken er repræsentativ for alle danske husstande. I den endelige version, foretages der en ny opregning baseret på endelige tal for disse variable. , Regionalt forbrug pr. husstand. 2016. Løbende priser, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, Alle regioner, , kr. pr. husstand, Samlet indkomst , 696, 253, 634, 018, 527, 970, 571, 090, 565, 053, 609, 731, Disponibel indkomst , 465, 121, 424, 630, 367, 468, 390, 398, 383, 657, 413, 249, Beløb til rådighed , 466, 292, 426, 122, 368, 752, 391, 322, 383, 943, 414, 341, Bøder, 806, 344, 314, 222, 297, 450, Gaver, velgørenhed, 4, 547, 4, 409, 4, 943, 3, 639, 5, 344, 4, 491, Kontingent til foreninger, 5, 436, 4, 495, 4, 161, 4, 244, 4, 285, 4, 642, Nettoopsparing , 121, 425, 89, 526, 79, 678, 126, 265, 88, 868, 105, 642, Forbrug i alt, 334, 078, 327, 349, 279, 657, 256, 952, 285, 149, 299, 116, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 39, 459, 38, 088, 34, 890, 33, 177, 33, 963, 36, 304, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 7, 461, 6, 973, 6, 333, 5, 728, 6, 793, 6, 692, Beklædning og fodtøj, 12, 964, 13, 047, 10, 612, 8, 188, 12, 445, 11, 352, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 113, 608, 97, 874, 83, 569, 92, 743, 83, 851, 97, 158, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 16, 301, 19, 409, 15, 999, 11, 472, 14, 689, 15, 431, Sundhed, 8, 540, 9, 837, 7, 615, 5, 227, 7, 855, 7, 716, Transport, 39, 944, 51, 947, 41, 981, 31, 879, 41, 353, 40, 445, Kommunikation, 8, 590, 9, 108, 7, 998, 8, 147, 8, 566, 8, 438, Fritid og kultur, 31, 541, 33, 093, 27, 318, 22, 128, 32, 582, 28, 869, Uddannelse, 2, 308, 836, 1, 395, 850, 1, 094, 1, 447, Restauranter og hoteller, 24, 159, 15, 977, 13, 865, 11, 633, 13, 927, 16, 909, Andre varer og tjenester, 29, 204, 31, 160, 28, 084, 25, 781, 28, 030, 28, 357, Indirekte tilskud fra det offentlige i alt, 60, 221, 59, 335, 66, 288, 67, 156, 66, 224, 63, 567, Produktions og importskatter i alt, 69, 668, 77, 171, 61, 953, 57, 179, 64, 146, 65, 732, , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,0, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 518, 296, 566, 617, 195, 2, 192, Antal husstande i Danmark (1.000), 846, 388, 569, 604, 285, 2, 693, Antal personer i Danmark (1.000), 1, 780, 822, 1, 204, 1, 294, 583, 5, 683, Forbrugsundersøgelsen 2015-2016, 21. marts 2018 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26783

Nyt

NYT: Manglen på arbejdskraft i industrien når nye højder

Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -1, januar 2022, Ændring -6 point, December-januar 2022, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -1, Januar 2022, Ændring -2 point, December-januar 2022, Se tabel, 28. januar 2022, Andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft i industrien, steg fra 38 pct. i fjerde kvartal 2021 til 42 pct. i første kvartal 2022 og slog dermed endnu engang rekorden. Manglen på arbejdskraft er dog ulige fordelt mellem industribrancherne, hvilket ses i figuren nedenfor, som dækker de fem industribrancher med flest beskæftigede. For bygge- og anlægsbranchen steg andelen fra 41 pct. til 46 pct. og nærmer sig dermed igen efterårets rekordniveauer. I serviceerhvervet faldt andelen en smule fra 38 til 35 pct. Her var det primært turismebranchen, der trak ned med et dyk fra 52 til 33 pct., men det er også en branche, der er særligt påvirket, når der sker ændringer i de COVID-19-relaterede restriktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, Industriens forventninger til produktionen falder, Overvægten af virksomheder, der forventer stigende frem for faldende produktion i industrien, var skrumpet fra 23 pct. i december 2021 til 8 pct. i januar 2022. Der er tale om det laveste niveau siden 2020. Industrien har været igennem et år, hvor der er blevet meldt om både stigende produktion og beskæftigelse, men også om tiltagende produktionsbegrænsninger i form af mangel på arbejdskraft og materialer. Det er muligvis det, der nu får forventningerne til produktionen til at falde. På trods af et fald i ordrebeholdningen, ses der nemlig ikke et tilsvarende fald i forventningerne til ordreindgangen., Detailhandlens konjunkturindikator stiger, mens industriens dykker, Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i januar viste, at detailhandlen stiger markant, hvilket skyldes forbedring i den faktiske omsætning, der havde et meget lavt niveau i december. For industrien er det førnævnte fald både i ordrebeholdningen og i produktionsforventningerne, der trak den sammensatte indikator i minus. Bygge og anlægsbranchen og serviceerhvervet ligger på et næsten uændret niveau med fald på to points til begge sammensatte indikatorer., Tillidsindikatoren dykker fortsat, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, faldt fra 111,6 i december til 107,4 i januar. , Tillidsindikatoren,, der inkluderer , forbrugertilliden, og således mere bredt belyser økonomien, faldt fra 109,2 i december til 105,4 i januar, grundet faldet i erhvervstilliden, da månedens forbrugerforventninger oplevede en lille stigning. I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland, Sverige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), ., Risiko for afvikling pga. COVID-19 er meget lille, I , opslag, og , dataark, for december ses, at virksomhedernes angivelse af risikoen for at måtte afvikle over de kommende måneder pga. COVID-19, anses som meget lille i de fire erhverv. , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher, og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2021, 2022, , Jan., Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 97,0, 113,7, 115,5, 117,1, 112,0, 109,2, 105,4, , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 96,0, 113,8, 113,8, 118,4, 115,1, 111,6, 107,4, Industri, Sammensat (bk, sk), -2, 3, 3, 10, 5, 5, -1, , Produktionsforventning (sk), 18, 24, 18, 26, 18, 23, 8, , Ordrebeholdning (bk), -18, -14, -11, -4, 0, -1, -12, , Færdigvarelagre (bk), 5, 0, -3, -7, 2, 6, -1, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -5, 1, 3, 2, 1, 1, -1, , Beskæftigelsesforventning (sk), 5, 8, 10, 10, 10, 12, 11, , Ordrebeholdning (bk, sk), -14, -6, -5, -6, -8, -11, -12, Serviceerhverv, Sammensat (sk), -9, 14, 15, 15, 16, 11, 9, , Faktisk omsætning (sk), -10, 14, 16, 14, 20, 14, 8, , Forventet omsætning (sk), -5, 12, 13, 16, 16, 11, 14, , Faktisk forretningssituation, -13, 16, 15, 16, 13, 9, 4, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), -1, 0, -2, 0, 0, -7, 1, , Faktisk omsætning (sk), 18, -11, -9, -7, -5, -19, -3, , Forventet omsætning (sk), -8, 11, 6, 9, 5, 2, 9, Lagerbeholdning (bk, sk), 12, 1, 4, 2, 1, 4, 2, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -1, januar 2022, Ændring -6 point, December-januar 2022, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -1, Januar 2022, Ændring -2 point, December-januar 2022, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene januar 2022, 28. januar 2022 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33002

Nyt

NYT: Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale er 10 pct.

26. januar 2022, I tredje kvartal 2021 udgjorde det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale 10,0 pct. af den udvidede arbejdsstyrke i Danmark, og det lå dermed under EU-gennemsnittet på 13,5 pct. Det danske arbejdskraftpotentiale var lavere end i nabolandene Sverige (17,5 pct.) og Finland (16,5 pct.). Spanien (23,8 pct.), Italien (21,9 pct.) og Grækenland (20,2 pct.) havde i tredje kvartal det højeste ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale, mens Tjekkiet havde det laveste potentiale (3,6 pct.). Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU) offentliggjort af , Eurostat, . Definitionen af det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale kan findes under , Kilder og metode, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey , Særligt blandt unge er der et stort ikke-udnyttet arbejdskraftpotentiale, I tredje kvartal 2021 var der potentielt mere arbejdskraft at hente blandt lidt mere end hver fjerde 15-24-årige dansker. Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale blandt denne gruppe var 26,4 pct. Arbejdskraftpotentialet blandt de 15-24-årige danskere forklares ved, at 9,1 pct. af den udvidede arbejdsstyrke var ubeskæftigede, 8,4 pct. var deltidsbeskæftigede, som ønskede flere timer, 3,4 pct. havde søgt job, men kunne ikke starte inden for to uger mens 5,5 pct. kunne starte job, men ikke havde søgt. , Blandt de 25-54-årige og de 55-74-årige er potentialet væsentligt mindre, Til sammenligning var det samlede ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale for de 25-54-årige i Danmark 7,5 pct. i tredje kvartal. Opdelt på de samme fire kategorier for denne aldersgruppe var 3,9 pct. ubeskæftigede, 1,5 pct. var deltidsbeskæftigede som ønskede flere timer, 1,1 pct. havde søgt job, men kunne ikke starte inden for to uger, mens 1,0 pct. kunne starte job, men havde ikke søgt. Blandt de 55-74-årige var det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale 6,3 pct. I denne aldersgruppe var 3,6 pct. ubeskæftigede, mens 1,3 pct. var deltidsbeskæftigede som ønskede flere timer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eurostats afgrænsninger afviger fra statistikbankens, Tallene i denne artikel er baseret på de afgrænsninger, som Eurostat anvender i sin formidling af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Målet for det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale (, labour market slack, hos Eurostat) offentliggøres endnu ikke i statistikbanken., COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2021, 26. januar 2022 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33323

Nyt

NYT: Flere offentligt beskæftigede i første kvartal

20. juni 2024, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 1.000 fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. Bortset fra et fald i andet kvartal 2022 har den offentlige beskæftigelse været stigende siden andet kvartal 2020. Tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Fortsat stigende statslig beskæftigelse, Omregnet til fuld tid steg den statslige beskæftigelse fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024 med 1.100, mens beskæftigelsen i regioner faldt med 200 i samme periode. Det svarer til en stigning på 0,6 pct. i stat og et fald på 0,2 pct. i regioner. I samme periode var beskæftigelsen i kommuner stort set uændret. Den statslige beskæftigelse har været uafbrudt stigende siden tredje kvartal 2020, og det er bl.a. områder som forsvar og skatteforvaltning, der har bidraget til stigningen., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, , 4. kvt. 2023 , 1. kvt. 2024* , , 4. kvt. 2023 , 1. kvt. 2024* , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 763, 718, 764, 765, , 0,1, 0,1, Stat, 192, 872, 193, 959, , 0,4, 0,6, Regioner, 131, 999, 131, 796, , 0,1, -0,2, Kommuner, 436, 872, 437, 002, , -0,1, 0,0, Sociale kasser og fonde, 1, 976, 2, 008, , 1,4, 1,6, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, , 4. kvt. 2023 , 1. kvt. 2024* , , 4. kvt. 2023 , 1. kvt. 2024* , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 763, 718, 764, 765, , 0,1, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 68, 347, 69, 086, , 0,1, 1,1, Forsvar, 27, 615, 27, 837, , 2,1, 0,8, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 818, 27, 893, , 0,7, 0,3, Økonomiske anliggender, 25, 649, 25, 750, , 0,1, 0,4, Miljøbeskyttelse, 5, 180, 5, 144, , 1,4, -0,7, Boliger og offentlige faciliteter, 3, 078, 3, 045, , 0,5, -1,1, Sundhedsvæsen, 195, 294, 194, 660, , -0,2, -0,3, Fritid, kultur og religion, 25, 225, 25, 470, , 0,1, 1,0, Undervisning, 136, 638, 136, 761, , -0,2, 0,1, Social beskyttelse, 248, 863, 249, 111, , 0,0, 0,1, Uoplyst, 8, 7, , .., .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2024, 20. juni 2024 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2024, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47965

Nyt

NYT: Danske lastvognes transportarbejde faldt i 2017

20. marts 2018, Som en positiv afslutning på året steg de danske lastvognes transportarbejde (gods gange distance) i fjerde kvartal 2017 med 1,6 pct. i forhold til samme periode året før og endte på 4 mia. tonkm. For hele 2017 faldt transportarbejdet dog 3 pct. i forhold til 2016. Faldet i 2017 skete i både den internationale kørsel inklusive kørsel udelukkende i udlandet og den nationale transport med hhv. 2 pct. og 3 pct., Samlet international kørsel til og fra Danmark viser fremgang på 3,7 pct., Det internationale transportarbejde til og fra Danmark viser fremgang gennem hele 2017. Transportarbejdet med danske lastvogne steg 2,3 pct. i 2017 i forhold til året før og endte på 2,4 mia. tonkm. Når de udenlandske lastvogne indregnes, blev den forventede vækst i 2017 på 3,7 pct., se nedenstående., Antallet af lastbiler over grænsen tyder på stigning i international transport, En stor del af den internationale lastvognstransport fra og til Danmark foregår med udenlandsk indregistrerede lastvogne - i 2016 var det 85 pct. af transportarbejdet. Statistikken over de udenlandske lastvognes transport opgøres kun årligt og er baseret på data fra de øvrige EU-lande. Der er endnu ikke en opgørelse for 2017., Udviklingen i de udenlandske lastvognes internationale transportarbejde i Danmark afspejler sig i de tyske opgørelser over lastvogne, der krydser den dansk-tyske grænse på motorvejene. Opgørelsen er baseret på automatiske registreringer til betaling af den tyske vejafgift, MAUT. Over tid er der en pæn overensstemmelse mellem lastbiler, der passerer den dansk-tyske grænse og de udenlandske lastvognes transportarbejde., Fremskrives de udenlandske lastvognes transportarbejde med udviklingen i MAUT-tallene fra 2016 til 2017, som var 3,9 pct., bliver den samlede forventede vækst i det internationale transportarbejde til og fra Danmark 3,7 pct. fra 2016 til 2017., Godstransport med danske lastbiler, , 2016, 2017, Ændring seneste 4, kvartaler, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 3, 801, 3, 670, 4, 029, -441, -2,8, National kørsel, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 3, 133, 2, 913, 3, 171, -383, -3,0, Vognmandskørsel, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 2, 675, 2, 485, 2, 703, -235, -2,1, Firmakørsel, 415, 477, 524, 509, 426, 457, 427, 468, -148, -7,7, International kørsel, 796, 899, 588, 729, 670, 669, 757, 858, -58, -1,9, Fra Danmark til udlandet, 401, 482, 291, 367, 379, 381, 370, 468, 56, 3,7, Fra udlandet til Danmark, 257, 240, 132, 198, 190, 184, 210, 243, 0, 0,0, Øvrig kørsel, 1, 138, 177, 165, 164, 102, 103, 177, 147, -115, -17,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 45,3, 41,4, 45,9, -4,4, -2,4, National kørsel, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 44,1, 40,2, 44,4, -3,3, -1,9, Vognmandskørsel, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 37,0, 32,1, 37,3, -5,1, -3,4, Firmakørsel, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 7,1, 8,2, 7,1, 1,8, 6,5, International kørsel, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, 1,2, 1,1, 1,5, -1,0, -17,0, Fra Danmark til udlandet, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,8, -0,4, -13,1, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, -0,3, -14,8, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, 0,3, 0,4, 0,3, -0,4, -26,4, , mio. km, , Kørte km i alt, 382, 423, 347, 393, 395, 363, 350, 387, -50, -3,3, National kørsel, 330, 358, 307, 344, 347, 319, 296, 323, -56, -4,1, Vognmandskørsel, 270, 285, 244, 282, 283, 260, 238, 259, -40, -3,7, Firmakørsel, 59, 73, 63, 63, 63, 59, 58, 64, -15, -5,9, International kørsel, 53, 65, 40, 49, 49, 45, 54, 64, 5, 2,5, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2017, 20. marts 2018 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25755

Nyt

NYT: Færre dømmes for overtrædelse af straffeloven

28. marts 2017, I 2016 blev der truffet 31.620 fældende domme for overtrædelse af straffeloven. Det er 1.521 eller knap 5 pct. færre end i 2015 og fjerde år i træk, at antallet af fældende domme falder. Antallet i 2016 var 20 pct. lavere end i 2012. Faldet fra 2015 til 2016 skyldtes især færre domme for ejendomsforbrydelser, herunder færre domme for butikstyverier og hærværk. Antallet af domme for voldsforbrydelser faldt en smule med 0,3 pct. fra 2015 til 2016, mens antallet af domme for seksualforbrydelser steg lidt fra 584 domme i 2015 til 610 domme i 2016. At en dom er fældende betyder, at den tiltalte er blevet fundet skyldig., Størst fald blandt de unge mænd, Målt i forhold til befolkningens størrelse var faldet i fældende domme fra 2012 til 2016 for overtrædelse af straffeloven størst for de unge mænd. For mænd i alderen 15-19 år faldt antallet således fra 32 domme pr. 1.000 indbyggere i 2012 til 24 i 2016. For de 20-24-årige mænd faldt antallet fra 38 til 24 pr. 1.000 indbyggere., Lidt færre domme totalt set, Der var i alt 210.884 strafferetlige domme i 2016, når også domme for overtrædelse af færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de 196.503 fældende, hvor den tiltalte blev fundet skyldig. For både domme i alt og for fældende domme er det knap 3 pct. færre end i 2015. Antallet af fældende domme for overtrædelse af færdselsloven faldt med 2.923, hvilket svarer til 2,6 pct. Faldet skyldes bl.a. færre domme for spirituskørsel og for mangler ved køretøjer - især angående ulovlige knallerter. Fældende domme for overtrædelse af særlovene faldt ligeledes med 1.378 eller 2,4 pct. Det samlede fald dækker over meget forskellig udvikling for de enkelte særlove. Fx faldt antallet af domme for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med 14 pct. og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med 20 pct., mens domme for overtrædelse af værnepligtsloven (manglende fremmøde til Forsvarets Dag) steg med 143 pct., Lidt flere domme til frihedsstraf, I alt idømte domstolene 17.980 frihedsstraffe i 2016, hvilket er 2 pct. flere end året før. Af disse var 8.376 ubetingede og 9.604 betingede. Tre ud af fire frihedsstraffe faldt under straffeloven - hovedsagelig vedrørende volds- og ejendomsforbrydelser. Domme til frihedsstraf udgjorde i alt 9 pct. af de fældende domme, mens bøder udgjorde 89 pct. Seks ud af ti bøder vedrørte overtrædelser af færdselsloven., Strafferetlige domme, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , antal, Strafferetlige domme i alt, 216, 808, 226, 320, 222, 617, 225, 359, 217, 064, 210, 884, Fældende domme i alt, 200, 091, 209, 839, 206, 351, 209, 446, 202, 325, 196, 503, Overtrædelsens art, , , , , , , Straffelov, 39, 393, 39, 604, 37, 538, 34, 485, 33, 141, 31, 620, Seksualforbrydelser, 617, 681, 632, 552, 584, 610, Voldsforbrydelser, 7, 649, 7, 381, 6, 442, 5, 750, 5, 949, 5, 929, Ejendomsforbrydelser, 27, 453, 27, 990, 26, 758, 24, 875, 23, 450, 22, 112, Andre straffelovsforbrydelser, 3, 674, 3, 552, 3, 706, 3, 308, 3, 158, 2, 969, Færdselslov, 117, 517, 119, 775, 120, 446, 117, 511, 112, 000, 109, 077, Særlove, 43, 181, 50, 460, 48, 367, 57, 450, 57, 184, 55, 806, , , , , , , , Dommens art, , , , , , , Dom til frihedsstraf , 23, 169, 22, 919, 21, 068, 18, 292, 17, 601, 17, 980, Ubetinget frihedsstraf, 12, 202, 12, 338, 11, 382, 9, 519, 8, 561, 8, 376, Betinget frihedsstraf, 10, 967, 10, 581, 9, 686, 8, 773, 9, 040, 9, 604, Bøde, 171, 978, 181, 755, 180, 264, 187, 030, 180, 927, 174, 927, Tiltalefrafald, 3, 522, 3, 826, 3, 702, 2, 892, 2, 537, 2, 381, Anden afgørelse, 1, 422, 1, 339, 1, 317, 1, 232, 1, 260, 1, 215, Foranstaltningsdom, 915, 884, 837, 809, 785, 765, Ikke fældende domme i alt, 16, 717, 16, 481, 16, 266, 15, 913, 14, 739, 14, 381, Påtale opgivet, 14, 561, 14, 485, 14, 358, 14, 137, 12, 772, 12, 512, Frifindelse, 2, 156, 1, 996, 1, 908, 1, 776, 1, 967, 1, 869, Domme for kriminalitet 2016, 28. marts 2017 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23797

Nyt

NYT: Ikke-vestlige efterkommere får lavest karakterer

26. november 2014, Ikke-vestlige efterkommeres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger i gennemsnit halvandet point lavere end for børn med dansk oprindelse. For drenge og piger med dansk oprindelse var gennemsnittet 6,4 og 7,0, mens de tilsvarende gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere var 5,0 og 5,4. Opgørelsen er lavet for perioden 2009-2013 og omfatter karakterer i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve - dvs. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi., Ikke-vestlige efterkommere udgør 7 pct. af en årgang, De ikke-vestlige efterkommere er den klart største gruppe efter personer med dansk oprindelse og udgør omkring 7 pct. af de nuværende årgange, der forlader grundskolen. De vestlige efterkommere, som ligger tæt på karaktergennemsnittene for drenge og piger med dansk oprindelse, udgør til sammenligning kun omkring 0,5 pct. Efterkommere er født i Danmark, og de er derfor mere oplagte at sammenligne med personer med dansk oprindelse end indvandrere, som er en mere sammensat gruppe med hensyn til, hvor længe de har været i Danmark. Indvandreres karakterer fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2014, ., Vietnamesiske efterkommere klarer sig bedst, De ikke-vestlige efterkommere omfatter personer med oprindelse i mange forskellige lande, og der kommer store forskelle frem, når man opdeler gruppen på enkelte oprindelseslande. Efterkommere med oprindelse i Vietnam skiller sig ud blandt både drenge og piger, som gruppen med det højeste karaktergennemsnit. For begge køn ligger de vietnamesiske efterkommere endda en smule højere end drenge og piger med dansk oprindelse. På de følgende pladser finder vi efterkommere med oprindelse i Sri Lanka, Iran og Bosnien-Hercegovina., Stor forskel på karakterer i top og bund, Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet og Libanon ligger lavest for både drenge og piger. Blandt drengene er efterkommere med oprindelse i Libanon lavest placeret, mens det er de tyrkiske efterkommere, som ligger lavest blandt pigerne. De libanesiske efterkommeres karaktergennemsnit ligger 2,4 lavere end de vietnamesiskes blandt drengene. For pigerne er der en forskel på 2,6 mellem de vietnamesiske efterkommere i toppen og de tyrkiske efterkommere i bunden., Tyrkiske og libanesiske efterkommere er de største landegrupper, Ud over at være de to grupper med de laveste karaktergennemsnit, så er de tyrkiske og libanesiske efterkommere også de to klart største landegrupper blandt de ikke-vestlige efterkommere. Deres indflydelse på det samlede gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere er derfor stor. , Man skal være opmærksom på, at forskelle i karakterer også afspejler forskelle i social baggrund, hvor forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse spiller en væsentlig rolle., Indvandrere i Danmark 2014, 26. november 2014 - Nr. 595, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2015, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18853

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation