Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5371 - 5380 af 6499

NYT: 6.100 flere lønmodtagere i november 2017

22. januar 2018, Der var 6.100 flere lønmodtagere i november 2017 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen er noget højere end den gennemsnitlige månedlige stigning over de foregående 12 måneder, som var på 3.900 lønmodtagere. I november havde 2.718.800 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 3.300 under det højeste niveau nogensinde. Selvom antallet af personer med lønmodtagerjob nærmer sig toppen, er andelen af befolkningen, der har et lønmodtagerjob stadig et stykke under niveauet i 2008. Andelen af personer med et lønmodtagerjob blandt 16-64-årige var således 69,6 pct. i november 2017 mod 71,9 pct. i februar 2008, hvor andelen var på det højeste niveau siden statistikkens start. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., 2,8 procentpoint højere lønmodtagerandel siden 2013, Andelen af personer med lønmodtagerjob af befolkningen i alderen 16-64 år faldt kraftigt i slutningen af 2008 og 2009, men har haft en stigende tendens siden 2013. Siden foråret 2013, hvor andelen var lavest, er andelen med lønmodtagerjob steget med 2,8 procentpoint for de 16-64-årige. , Særlige forhold ved denne udgivelse, Opgørelsen over lønmodtagerandelen i alderen 16-64 år er afgrænset til personer, der har bopæl i Danmark., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2017, , September, Oktober, November, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 708, 638, 2, 712, 658, 2, 718, 756, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 884, 253, 1, 887, 489, 1, 892, 824, 0,3, Offentlig forvaltning og service, 824, 079, 824, 870, 825, 641, 0,1, Uoplyst sektor, 306, 299, 291, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2017, , September, Oktober, November, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 708, 638, 2, 712, 658, 2, 718, 756, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 197, 42, 345, 42, 630, 0,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 327, 698, 328, 381, 329, 610, 0,4, Bygge og anlæg, 156, 990, 157, 738, 158, 501, 0,5, Handel og transport mv., 679, 480, 680, 088, 681, 458, 0,2, Information og kommunikation mv., 104, 053, 104, 110, 104, 374, 0,3, Finansiering og forsikring, 79, 327, 79, 519, 79, 796, 0,3, Ejendomshandel og udlejning, 39, 042, 39, 034, 39, 012, -0,1, Erhvervsservice, 298, 629, 299, 232, 300, 432, 0,4, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 865, 227, 866, 421, 866, 892, 0,1, Kultur, fritid og anden service, 115, 688, 115, 488, 115, 754, 0,2, Uoplyst aktivitet, 308, 303, 298, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) november 2017, 22. januar 2018 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24812

Nyt

NYT: Boligbenyttelse udgør den største forbrugspost

11. december 2019, Hver gang en husstand bruger 1.000 kr., går de 329 kr. til , boligbenyttelse mv.,, dermed udgør det en tredjedel af det samlede forbrug. Blandt de tungeste poster i , boligbenyttelse mv. er, husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 178 kr. i denne kategori, hvor udgiften til fødevarer alene udgjorde 120 kr. På posten , fritid, restauranter mv., blev der brugt 159 kr. i gennemsnit. Husstande med enlige med eller uden børn bruger relativt flere penge på boligbenyttelse, hvorimod husstande med flere voksne bruger relativt flere penge på transport., Kilde: Baseret på egen tabel., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 429 kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige med børn i gennemsnit brugte 340 kr. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 289 kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på transport, Husstande med mindst tre voksne brugte i gennemsnit 164 kr. ud af de 1.000 kr. på transport og dermed brugte de 27 kr. mere end landsgennemsnittet. Husstande med to voksne uden børn har det næsthøjeste transportforbrug på 155 kr. af de 1.000 kr., mens husstande med to voksne med børn i gennemsnit brugte 150 kr. ud af de 1.000 kr. på , transport, . Kigger man på de detaljerede tal, viser det sig, at det var grupperne af husstande med to voksne med børn samt husstande med mindst tre voksne, som i 2018 anvendte flest penge på køb af nye biler., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte 184 kr. af de 1.000 kr. og dermed 25 kr. mere end landsgennemsnittet på fritid, kultur og restaurantbesøg mv. Det er overvejende restaurant-, cafe- og kantinebesøg pengene anvendes til efterfulgt af sportslig og kulturelle aktiviteter. Husstande med enlige under 60 år uden børn anvendte i gennemsnit 9 kr. mere på , fritid, restauranter mv., end gennemsnitshusstanden. , Husstande med enlige under 60 år har det laveste forbrug, Samlet havde husstande med mindst tre voksne ikke overraskende landets højeste forbrug på 545.600 kr. pr. husstand. Landets mindste forbrug på 197.900 kr. havde gruppen af husstande med enlige under 60 år uden børn. Det var 123.900 kr. under landsgennemsnittet., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2018, , Enlige, < 60 år uden børn, Enlig, ? 60 år uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp< 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp ? 60 år, uden børn, 2 voksne, med , børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 173, 173, 191, 166, 170, 190, 190, 178, Boligbenyttelse mv., 364, 429, 340, 308, 338, 289, 285, 329, Transport, 124, 82, 98, 155, 138, 150, 164, 137, Kommunikation, 29, 26, 29, 27, 22, 24, 29, 26, Fritid, restauranter mv., 168, 138, 163, 184, 159, 142, 167, 159, Andet, 142, 153, 179, 160, 172, 205, 165, 170, Kilde: Egen tabel på baggrund af -FU03, Forbrug efter husstandstyper. 2018. Løbende priser, , Enlige , < 60 år, uden, børn, Enlig , ? 60 år , uden, børn, Enlige , med , børn, , 2 voksne, , hp< 60 år , uden, børn, 2 voksne,, hp ?60 år, uden, børn, 2 voksne , med, børn, , Husstande, med , mindst , 3 voksne, Hele landet, , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 197, 882, 198, 786, 281, 455, 334, 503, 377, 673, 446, 021, 545, 632, 321, 737, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 21, 120, 23, 750, 36, 861, 37, 957, 43, 370, 59, 162, 67, 144, 38, 606, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 5, 761, 5, 031, 4, 027, 7, 373, 9, 306, 5, 802, 9, 616, 6, 706, Beklædning og fodtøj, 7, 345, 5, 533, 12, 879, 10, 128, 11, 588, 19, 895, 27, 178, 12, 114, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 71, 933, 85, 251, 95, 784, 103, 084, 127, 797, 129, 057, 155, 524, 105, 833, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 8, 476, 8, 289, 14, 089, 17, 903, 20, 166, 21, 341, 26, 458, 15, 633, Sundhed, 4, 269, 6, 396, 4, 852, 5, 993, 15, 718, 7, 685, 12, 181, 8, 073, Transport, 24, 636, 16, 254, 27, 661, 51, 774, 52, 251, 66, 829, 89, 490, 44, 136, Kommunikation, 5, 811, 5, 247, 8, 094, 9, 157, 8, 406, 10, 537, 15, 812, 8, 367, Fritid og kultur, 19, 378, 20, 210, 32, 075, 35, 729, 39, 168, 35, 929, 51, 940, 31, 280, Uddannelse, 161, 37, 4, 100, 638, 29, 5, 754, 6, 342, 1, 807, Restauranter og hoteller, 13, 893, 7, 167, 13, 685, 25, 940, 20, 873, 27, 422, 39, 168, 19, 895, Andre varer og tjenester, 15, 099, 15, 620, 27, 350, 28, 829, 28, 998, 56, 609, 44, 779, 29, 287, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 377, 341, 106, 361, 449, 414, 153, 2, 201, Antal husstande i Danmark (1.000), 554, 537, 123, 404, 444, 436, 247, 2, 745, Antal personer i Danmark (1.000), 554, 537, 307, 807, 889, 1, 675, 968, 5, 736, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FU03, ., Forbrugsundersøgelsen 2018, 11. december 2019 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30292

Nyt

NYT: Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19

14. maj 2024, Antallet af passagerer på færge- og passagerruter fra danske havne var med 30 mio. passagerer kun en smule højere i 2023 end i 2022. Tilvæksten på 0,5 pct. er en kombination af flere passagerer på de fleste udenrigsruter med en stigning på 1,9 pct. og færre passagerer på indenrigsruterne med et fald på 1,8 pct. Dermed har færgeselskaberne, der sejler på danske havne samlet set endnu ikke genvundet passagertallet fra 2019 efter nedgangen under COVID-19 nedlukningerne. Der er dog stor variation i hvilke ruter, der har fremgang og hvilke, der har tilbagegang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Passagertallet stiger på de fleste lange ruter, Udenrigsruterne havde en stigning i passagertallet på 1,9 pct. i 2023 i forhold til 2022. Det var ruterne til Sverige og Tyskland, der havde vækst, mens ruterne til Norge oplevede en nedgang i passagertallet. Alle udenrigsruterne er dog uanset vækst fortsat under niveauet fra før COVID-19 nedlukningerne. Samlet set er de i 2023 11,5 pct. under passagertallene i 2019., Blandt indenrigsruterne er det kun de ruter, der forbinder landsdelene, der har haft stigende passagertal med en vækst på 1,8 pct. fra 2022 til 2023. Landsdelsruterne er dog fortsat 3,4 pct. under niveauet fra 2019. Til gengæld har både ø-ruterne til ikke-brofaste øer og landevejsruterne over fjorde og til brofaste øer haft faldende passagertal i 2023 med fald på hhv. 2,9 og 5,4 pct. i forhold til 2022. Af alle ruterne er det fortsat kun ø-ruterne, som har flere passagerer i 2023 end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Godstransporten i danske havne er faldet, I de 114 danske havne, der i 2023 håndterede gods i Danmark, blev der i 2023 samlet langet 93,4 mio. ton gods over kajen. Det er et fald på 5 pct. sammenlignet med året før. 9,8 mio. tons eller 10 pct. af det samlede danske havnegods gik gennem Danmarks største havn målt på godsmængde, Aarhus havn. Den næststørste havn er Rødby Færgehavn med 8,7 mio. ton gods. Hvis de fire havneenheder ved Kalundborg betragtes under ét, ville Kalundborg havn dog være næststørst med 9,5 mio. ton gods i 2023., Faldet er sket inden for de fleste godstyper, hvor stykgods er faldet mest med 6,6 pct. og fast bulk mindst med et fald på 3,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib431, og , skib451, Flere krydstogtpassagerer end nogensinde, I 2023 besøgte det højeste antal krydstogtpassagerer nogensinde Danmark, nemlig 944.000. Det var en stigning på 48 pct. i forhold til året før. Hovedparten af krydstogtpassagererne besøgte København, som også med 111.000 krydstogtpassagerer, der startede deres togt i Danmark og tilsvarende antal, der afsluttede togtet i Danmark, er den eneste havn, der er på- og afstigningshavn for krydstogter i Danmark. De øvrige besøgshavne har generelt haft vækst og efter København er de store målbyer Aarhus, Skagen og Rønne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne, , 2019, , 2020, , 2021, , 2022, , 2023, , Ændring, 2022-2023, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 32, 729, 20, 568, 22, 328, 29, 927, 30, 089, 0,5, Udenrigsruter, 21, 688, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 1,9, Indenrigsruter, 11, 041, 10, 286, 11, 185, 11, 100, 10, 905, -1,8, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2023, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 45, 515, 12, 881, 27, 118, 7, 860, 93, 374, 100, Flydende bulk , 12, 382, 2, 054, 5, 862, 2, 131, 22, 429, 24, Fast bulk , 13, 821, 7, 648, 5, 197, 2, 714, 29, 380, 31, Stykgods, 19, 314, 3, 180, 16, 059, 3, 015, 41, 568, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2023, 14. maj 2024 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48920

Nyt

NYT: Faldende industriproduktion i marts

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,2 % , Februar 2024 til marts 2024, Se tabel, 8. maj 2024, Industriens samlede produktionsindeks faldt 5,2 pct. fra februar til marts. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, og set over hele første kvartal faldt produktionen i industrien samlet med 1,3 pct. i forhold til det foregående kvartal. Ses der bort fra industriens største branche, , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 3,1 pct. fra februar til marts, mens den steg 6,6 pct. i første kvartal 2024 sammenlignet med det foregående kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Produktionen i medicinalindustrien faldt i marts, Medicinalindustriens, produktion faldt 8,8 pct. i marts, og set over hele første kvartal faldt produktionen i branchen 12,2 pct. i forhold til det foregående kvartal. Den faldende produktion i branchen kommer dog efter en periode med meget høj produktion særligt i november og december 2023. Desuden er branchen domineret af få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion vil have stor betydning for branchens samlede udvikling. , Medicinalindustriens, produktionsindeks vægter med 20,9 pct. i det samlede produktionsindeks, hvilket betyder, at medicinalindustrien i basisåret 2021 stod for 20,9 pct. af den samlede industris værditilvækst. Da produktionen i medicinalindustrien siden er mere end fordoblet, mens den samlede industri kun er steget med ca. 25 pct., betyder det, at medicinalindustriens reelle andel af den samlede produktion er betydeligt højere end vægten. I marts udgjorde medicinalindustrien således ca. 36 pct. af den samlede industriproduktion, og udviklingen i branchen var afgørende for størrelsen af faldet i det samlede indeks i marts., Stigende produktion i fire af industriens branchegrupper, Selvom der var faldende produktionen i det samlede produktionsindeks og i hovedparten af branchegrupperne, så var der enkelte branchegrupper, der oplevede stigende produktion i marts. Den relativt største stigning var i branchen , metalindustri, , der oplevede en stigning i produktionen på 10,5 pct. Set over hele første kvartal er produktionen i branchen dog faldet med 6,0 pct. i forhold til det foregående kvartal., Faldende omsætning i marts, Industriens samlede omsætning faldt 1,1 pct. fra februar til marts og lå i første kvartal 0,2 pct. under omsætningen i det foregående kvartal. I marts steg omsætningen 0,5 pct. på eksportmarkedet og faldt 5,2 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2024, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Jan.-, mar., Mar., , Jan.-, mar., Mar., , Jan.-, mar., Mar., , Jan.-, mar., Mar., , Jan.-, mar., Mar., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,4, -0,5, -1,0, 1,3, -6,6, -5,6, -2,6, -8,6, -1,3, -5,2, Omsætning, 2, I alt, 4,7, -1,1, -1,2, -0,7, -3,4, 3,0, -1,0, -1,1, -0,2, -1,1, , Eksport, 8,9, 6,6, -0,8, 1,2, -5,8, 3,0, -0,3, -1,7, 1,7, 0,5, , Hjemme, -6,1, -21,2, -1,6, -2,4, 0,6, 2,9, -4,2, 2,0, -5,1, -5,2, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 1,5 pct. i januar og steg 1,9 pct. i februar. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 1,6 procentpoint i januar og 0,3 procentpoint i februar i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På emnesiden , Import og eksport af varer og tjenester, findes også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for marts bliver offentliggjort d. 8. maj 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver , et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2024, , , 2023, 2024, Okt..- dec./, Jan.-mar., Feb./, mar., , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 127,9, 133,8, 132,2, 130,2, 132,7, 125,8, -1,3, -5,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 91,4, 92,0, 95,8, 97,4, 99,1, 99,8, 6,1, 0,7, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 97,4, 97,0, 90,5, 92,9, 97,3, 91,9, -1,0, -5,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 82,7, 82,6, 82,4, 83,6, 80,1, 78,6, -2,2, -1,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 93,4, 92,0, 92,3, 95,4, 96,1, 97,4, 4,0, 1,4, Medicinalindustri, 20,9, 242,8, 289,5, 262,5, 243,1, 238,0, 217,1, -12,2, -8,8, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 78,3, 75,3, 77,6, 73,6, 80,9, 78,5, 0,8, -3,0, Metalindustri, 7,9, 93,0, 91,4, 90,5, 87,9, 81,0, 89,5, -6,0, 10,5, Elektronikindustri, 6,2, 95,1, 71,6, 102,0, 106,2, 114,3, 98,9, 18,9, -13,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 90,9, 98,1, 99,0, 94,3, 99,5, 97,5, 1,1, -2,0, Maskinindustri, 16,0, 101,7, 87,4, 93,0, 95,5, 88,5, 91,0, -2,5, 2,8, Transportmiddelindustri, 1,5, 125,3, 107,4, 111,7, 113,1, 96,5, 94,5, -11,7, -2,1, Møbler og anden industri mv., 15,8, 112,1, 114,1, 118,4, 128,3, 154,7, 139,0, 22,5, -10,1, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 105,9, 92,0, 99,9, 104,5, 99,0, 98,5, 1,4, -0,5, Mellemproduktindustri, 23,7, 87,2, 86,3, 90,7, 86,0, 87,2, 88,3, -1,0, 1,3, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 82,8, 83,7, 90,8, 81,0, 82,0, 77,4, -6,6, -5,6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 172,7, 197,9, 186,3, 180,3, 189,2, 172,9, -2,6, -8,6, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 97,5, 92,6, 97,7, 100,4, 104,9, 101,6, 6,6, -3,1, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 129,0, 138,3, 136,3, 133,0, 136,0, 128,8, -1,4, -5,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,2 % , Februar 2024 til marts 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning marts 2024, 8. maj 2024 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47413

Nyt

NYT: Lille fald i industriens og engroshandlens lagre

24. februar 2015, Industriens lagre faldt med 1,6 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal 2014, mens engroshandlens lagre faldt med 0,9 mia. kr. I samme kvartal året før, 2013, faldt begge lagertyper væsentligt mere: med 4,3 mia. kr. i industrien og 2,5 mia. kr. i engroshandlen. Tallene i denne offentliggørelse er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, medmindre andet er angivet. En del af ændringerne er normale sæsonmæssige udsving; således falder lagrene normalt fra tredje til fjerde kvartal., Industriens lagre af færdigvarer faldt, Nedgangen i industriens lagerbeholdning hænger især sammen med, at lagrene af , fremstillede færdigvarer, faldt 1,5 mia. kr. Der var også fald i lagrene af , varer under fremstilling, og af , handelsvarer, . Lagrene af , råvarer, steg til gengæld med 0,5 mia. kr., Blandt branchegrupperne i industrien er det betydeligste fald sket i , maskin- og transportmiddelindustriens, lagre, der er faldet med 2,3 mia. kr. I den anden retning trækker , medicinalindustri og kemisk industri mv., , hvor lagrene er øget med 1,8 mia. kr. , Faldende engroslagre af husholdningsartikler, Inden for engroshandel faldt lagrene mest inden for , engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, (1,2 mia. kr.). Korrigeret for normale sæsonudsving var branchens lagre uændrede. Lagrene inden for , anden engroshandel, steg med 1,3 mia. kr., Revisioner, Engroshandlens lagre steg 2,8 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er revideret 0,3 mia. kr. op fra en stigning på 2,5 mia. kr. i seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes senere indkomne data. , Industriens lagre steg 0,9 mia. kr. i tredje kvartal. Det er ikke revideret i forhold til det senest offentliggjorte tal., Det seneste kvartals tal er altid foreløbige., Lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2013, 1, 2013, 2014, , 2013, 2014, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 84,5, -4,3, 5,7, 2,2, 0,9, -1,6, , -3,9, 5,3, 2,3, 0,8, -1,7, Råvarer, 36,4, -1,2, 2,0, -0,1, 1,6, 0,5, , -1,1, 1,9, 0,1, 1,5, 0,3, Varer under fremstilling , 14,6, -0,9, 1,3, 0,8, 0,1, -0,5, , -0,8, 1,2, 0,8, 0,1, -0,5, Fremstillede færdigvarer, 31,2, -2,0, 2,1, 1,7, -1,2, -1,5, , -1,9, 2,0, 1,6, -1,1, -1,4, Handelsvarer, 2,3, -0,2, 0,2, -0,2, 0,4, -0,1, , -0,1, 0,2, -0,2, 0,4, -0,1, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Lagerændringer fordelt på brancher, faktiske tal, Beholdning, Ændringer, , 2013, 1, 2013, 2014, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 144,2, 10,3, -1,8, 1,3, -6,7, 8,0, 0,7, 3,7, -2,5, , , , , , , , , , , Industri i alt, 84,5, 5,9, -0,9, -0,9, -4,3, 5,7, 2,2, 0,9, -1,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, 1,2, 0,5, -1,0, -1,1, 1,1, 0,1, -0,2, -0,9, Tekstil- og læderindustri, 2,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,2, 0,1, 0,0, -0,1, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,6, 0,1, 0,0, -0,1, -0,3, 0,4, 0,2, 0,0, -0,1, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 25,8, 1,4, -1,5, 0,6, -0,7, 2,0, -0,3, -0,3, 1,8, Metalindustri, 6,5, 0,7, 0,1, -0,1, -0,1, 0,6, 0,2, 0,2, -0,1, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 7,1, -0,2, -0,2, 0,0, -0,3, 0,0, 0,1, 0,1, -0,2, Maskin- og transportmiddelindustri, 18,3, 2,6, -0,8, -0,1, -1,5, 1,5, 1,2, 0,7, -2,3, Møbler og anden industri mv., 6,8, 0,1, 1,0, -0,2, -0,4, 0,0, 0,7, 0,5, 0,1, Engroshandel i alt, 59,6, 4,4, -0,8, 2,2, -2,5, 2,3, -1,4, 2,8, -0,9, Bilhandel og bilværksteder mv., 7,3, -0,2, -0,5, 0,9, -0,4, 0,1, 0,1, 0,0, -0,6, Korn og foderstof, 1,0, 0,0, -0,3, 0,5, -0,4, 0,3, -0,5, 0,5, -0,3, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 7,3, 0,8, 0,3, -0,1, 0,0, -0,6, -0,6, 0,9, 0,1, Tekstiler og husholdningsartikler, 16,2, 1,9, 0,1, 1,4, -1,2, 1,1, -1,2, 1,2, -1,2, It-udstyr, 2,3, 0,8, 0,1, 0,0, -0,4, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, Andre maskiner, 9,4, 0,7, -0,1, -0,1, -0,3, 0,6, 0,7, -0,2, -0,3, Anden engroshandel, 16,1, 0,4, -0,4, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, 0,3, 1,3, * Foreløbige tal., 1, Se første tabel., Lagerændringer for udvalgte brancher, sæsonkorrigerede, , Ændringer, , 2013, 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 0,0, 0,6, -1,0, 0,0, -0,1, 0,1, -0,1, 0,1, Møbler og anden industri mv., 0,2, 0,4, -0,1, 0,0, 0,1, 0,2, 0,6, 0,5, Engroshandel med korn og foderstof, -0,1, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, 1,3, 0,4, 0,5, -0,1, 0,5, -0,8, 0,3, 0,0, *, Foreløbige tal., Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 4. kvt. 2014, 24. februar 2015 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18831

Nyt

NYT: Fortsat stigende detailsalg

20. februar 2015, Ændret 06. november 2017 kl. 09:26, Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra december til januar steg detailsalget 0,2 pct. Detailsalget i perioden november 2014 til januar 2015 var 0,9 pct. højere end i perioden august-oktober 2014. Stigningen i januar skyldes fremgang i salget af , andre forbrugsvarer, , som steg 0,9 pct. Salget af , beklædning mv., faldt 0,7 pct., og der var ligeledes nedgang i salget af , fødevarer og andre dagligvarer, , som faldt 0,3 pct. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Større salg end januar året før, Korrigeret for prisudvikling, men ikke for sæsonudsving og effekten af handelsdage, var detailsalget i januar 2,4 pct. højere end i samme måned sidste år. Her er det ligeledes varegruppen , andre forbrugsvarer, , der trækker op med en stigning på 6,1 pct. Varegruppen , andre forbrugsvarer, indeholder kort fortalt de detailvarer, der ikke er dagligvarer eller beklædning. Det er primært husholdningsudstyr, elektronik og fritidsprodukter, men også servicestationernes salg af brændstof og omsætningen i de detailvirksomheder, som primært sælger deres varer via internettet, er med i denne varegruppe., Nedgang i legetøjsbutikkerne i december, Salget i branchen , detailhandel med spil og legetøj, var i december 15 pct. lavere end i samme måned året før. Den årelange nedgang for , fotoforretninger, fortsatte, og de havde i december en omsætning, der var 14 pct. lavere end samme måned året før. Samtidig fortsætter den uafbrudte fremgang for branchen , detailhandel fra postordreforretninger, , der hovedsagligt består af internetbutikker. De havde i december en omsætning, der var 17 pct. højere end i samme måned året før. Branchetallene er ikke korrigeret for sæsonudsving, effekten af handelsdage eller prisudvikling., Indgår internethandel i tallene?, Detailomsætningsindekset er baseret på omsætningstal indberettet af danske detailvirksomheder. Heri indgår også danske internetbutikker. Den internethandel, der , ikke, indgår i tallene, er altså internethandel, der ikke er foretaget i danske detailvirksomheder, fx danskeres køb hos udenlandske internetbutikker og internethandel direkte hos produktions- eller engrosvirksomheder. Køb af tjenester som fx rejser og mobiltelefoni indgår slet ikke i detailomsætningsindekset, og det er områder, hvor internethandlen udgør en stor del af omsætningen., Revisioner af foregående måneder, Detailsalget steg 0,8 pct. i november og faldt 0,5 pct. i december. Udviklingen i november er opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til seneste udgivelse, mens udviklingen i december er uændret. Der er med denne offentliggørelse gennemført mindre ændringer i sammensætningen af de data, der anvendes til at rense for prisudvikling. Ændringerne er gennemført for hele tidsserien startende i 2000 og har den effekt, at den samlede udvikling siden 2010 er opjusteret med 0,3 procentpoint. For udviklingen i den enkelte måned er effekten af ændringerne forsvindende lille. Tallene for december og januar i denne offentliggørelse er foreløbige., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2014, 2015, , Aug., -okt. 2014, Nov. 2014, - jan. 2015, , Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.*, Jan*, , , , , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 95,1, 95,1, 95,6, 95,2, 95,9, 96,7, 96,2, 96,4, , 95,6, 96,5, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,9, 95,6, 95,4, 95,2, 95,2, 95,2, 95,0, 94,7, , 95,3, 95,0, Beklædning mv., 88,9, 89,8, 91,7, 85,7, 89,2, 91,8, 90,1, 89,6, , 88,9, 90,5, Andre forbrugsvarer, 95,8, 95,9, 96,8, 97,3, 98,2, 99,4, 98,9, 99,8, , 97,5, 99,4, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, -0,6, 0,0, 0,5, -0,5, 0,8, 0,8, -0,5, 0,2, , 0,3, 0,9, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,0, -0,3, -0,2, -0,2, 0,0, 0,0, -0,2, -0,3, , -0,6, -0,3, Beklædning mv., -3,7, 0,9, 2,1, -6,5, 4,1, 2,9, -1,8, -0,7, , -1,7, 1,9, Andre forbrugsvarer, -0,5, 0,1, 0,9, 0,6, 0,9, 1,2, -0,4, 0,9, , 1,6, 2,0, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2013, 2014, 2015, , Nov. 2013. , - jan. 2014. , Nov. 2014, - jan. 2015. , , Okt., Nov., Dec., Jan., Okt., Nov., Dec.*, Jan.*, , , , , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 92,2, 96,9, 117,1, 87,7, 95,1, 98,0, 119,8, 89,8, , 100,6, 102,5, Fødevarer og andre dagligvarer, 92,5, 97,5, 106,3, 88,9, 94,6, 95,0, 107,9, 87,8, , 97,6, 96,9, Beklædning mv., 89,8, 87,9, 126,5, 84,7, 90,9, 88,0, 130,2, 87,1, , 99,7, 101,8, Andre forbrugsvarer, 92,5, 98,4, 125,9, 87,1, 96,5, 103,3, 129,5, 92,5, , 103,8, 108,4, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, -1,4, 1,2, -0,8, 0,1, 3,1, 1,1, 2,4, 2,4, , 0,1, 2,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,5, 4,0, -0,2, 3,9, 2,3, -2,6, 1,6, -1,2, , 2,4, -0,7, Beklædning mv., -6,3, 2,5, -6,6, -5,8, 1,3, 0,2, 2,9, 2,8, , -3,9, 2,1, Andre forbrugsvarer, -2,2, -1,8, 0,0, -2,2, 4,3, 5,0, 2,9, 6,1, , -1,2, 4,5, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks januar 2015, 20. februar 2015 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18766

Nyt

NYT: Flere og flere ønsker arbejde

19. februar 2015, Andelen, der står uden for arbejdsstyrken, men ønsker et arbejde, er steget i forhold til 2008. I 2014 var andelen 26 pct., mens den i 2008 var 19 pct. Antallet af personer, som står i denne situation, bl.a. studerende, er dermed steget fra 135.000 til 203.000 personer. Det totale antal personer uden for arbejdsstyrken er steget fra 697.000 personer i 2008 til 795.ooo personer i 2014. Tallene er baseret på den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Flest ledige søger heltidsjob, Der var 191.000 AKU-ledige i 2014, hvilket er et fald på 11.000 i forhold til året før. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,7 pct. Af disse søgte 142.000 personer eller 74 pct. heltidsjob, og de resterende 50.000 AKU-ledige søgte deltidsjob. AKU-ledige er personer, der er uden beskæftigelse, og som aktivt søger og kan starte på et arbejde., Tilknytning til arbejdsmarkedet, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 608, 3, 618, 3, 620, 3, 615, 3, 613, 3, 616, 3, 628, I arbejdsstyrken, 2, 911, 2, 904, 2, 874, 2, 866, 2, 842, 2, 826, 2, 833, Beskæftigede, 2, 810, 2, 727, 2, 656, 2, 645, 2, 623, 2, 624, 2, 641, Heltid, 2, 150, 2, 048, 1, 984, 1, 987, 1, 977, 1, 983, 1, 996, Deltid, 660, 679, 672, 658 , 646, 640, 646, AKU-ledige, 101, 177, 218, 221 , 218, 202, 191, Søger heltid, 73, 135, 165, 164 , 162, 150, 142, Søger deltid, 29, 42, 53, 56 , 56, 52, 50, Uden for arbejdsstyrken, 697, 714, 747, 749 , 771, 791, 795, Ønsker arbejde, 135, 149, 161, 189 , 178, 182, 203, Ønsker ikke arbejde, 562, 566, 585, 560 , 594, 609, 592, Hvem er de AKU-ledige?, I 2014 var der 112.000 jobklare dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 34.000 jobklare aktiverede og 623.000 studerende i den erhvervsaktive alder. Den resterende gruppe var på 2.858.000 personer, hvoraf 2.336.000 var beskæftigede og 523.000 ikke-beskæftigede. De fleste af disse ikke-beskæftigede var enten førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller personer, der opfattede sig som arbejdsløse. , Af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne blev 24.000 personer (21 pct.) i AKU betragtet som beskæftigede, idet de havde haft minimum én times betalt arbejde i den uge, de blev spurgt om. Det kan fx være personer på supplerende dagpenge. Blandt de aktiverede blev 15.000 personer (44 pct.) betragtet som beskæftigede, og her indgår fx aktiverede personer med løntilskud. Blandt de studerende var der en høj andel med job ved siden af studierne. I 2014 blev 267.000 studerende, svarende til 43 pct., i AKU opgjort som beskæftigede., De grønne bokse i bunden af diagrammet udgør sammenlagt de 191.000 personer, der i 2014 opfyldte kriterierne for at være AKU-ledige. Af disse modtog 75.000 personer dagpenge eller kontanthjælp i den uge, de blev spurgt om. 15.000 personer var i aktivering. 40.000 personer var studerende. De resterende 60.000 AKU-ledige var hverken registreret ledige eller studerende., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2014, 19. februar 2015 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19036

Nyt

NYT: Industriproduktionen er fladet ud i 2016

7. november 2016, Industriproduktionen eksklusive medicinalindustri havde en fremgang på 6 pct. i september, mens produktionen faldt 0,5 pct. fra andet til tredje kvartal, når udviklingen er korrigeret for prisændringer og normale sæsonudsving. Hvis der ses bort fra mere tilfældige udsving har produktionen ligget uændret siden nytår. I faktiske tal var der en produktionsstigning på 2,4 pct. fra tredje kvartal 2015 til samme kvartal i år., Organisatoriske ændringer i medicinalindustrien, Den samlede industriproduktion faldt 8,1 pct. fra august til september. Den opgjorte tilbagegang i september skyldes især en markant nedgang i den bogførte omsætning i medicinalindustrien som følge af organisatoriske ændringer i branchen. , Produktionsstigning i ni ud af 12 brancher i september, De fem branchegrupper , træ- og papirindustri, trykkerier, , , kemisk industri og olieraffinaderier mv, ., , metalindustri, , , elektronikindustri, og , maskinindustri, havde alle en produktionsfremgang på 9,8 pct. eller derover fra august til september. Fra andet til tredje kvartal var der produktionsstigning i fire af branchegrupperne med største stigning på 5,8 pct. i branchegruppen , kemisk industri og olieraffinaderier mv., Branchegruppen , medicinalindustri, havde det største produktionsfald fra andet til tredje kvartal, mens det næststørste fald på 6,3 pct. var i branchegruppen , fremstilling af elektrisk udstyr, . , Omsætningsstigning i industri ekskl. medicinalindustri i september, Industriens omsætning eksklusive medicinalindustri steg med 4,7 pct. fra august til september og med 1,3 pct. fra andet til tredje kvartal målt i løbende priser og korrigeret for sæsonudsving. Den samlede omsætning for industrien gik tilbage med 3,7 pct. fra august til september og med 0,5 pct. fra andet til tredje kvartal. I begge perioder faldt eksportomsætningen, mens hjemmemarkedsomsætningen steg. Omsætningen i investeringsgodeindustri steg fra august til september med 14,8 pct. og omsætningen i mellemproduktindustri gik frem med 6 pct. i samme periode. Branchegruppen , medicinalindustri, indgår i sektoren for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, som havde et bogført omsætningsfald på 26,9 pct. i september., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Industriproduktionen steg med 1,5 pct. fra juni til juli og faldt med 1,8 pct. fra juli til august. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen uændret i juli og opjusteret med 0,6 procentpoint for august., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. September 2016, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juli , - sept. , Sept. , Juli , - sept. , Sept. , Juli , - sept. , Sept. , Juli , - sept. , Sept. , Juli , - sept. , Sept. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,5, 11,5, 0,1, 7,5, -0,1, 4,5, -7,1, -34,2, -2,6, -8,1, Omsætning, 2, I alt, 4,6, 14,8, -2,3, 6,0, -0,9, 0,6, -6,4, -26,9, -0,5, -3,7, , Eksport, 1,5, 15,1, -1,3, 7,8, -0,9, -0,7, -7,4, -33,9, -1,5, -7,0, , Hjemme, 13,1, 13,9, -3,4, 4,2, -1,0, 2,0, -3,9, -8,4, 1,4, 2,5, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2016, Branche, Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug., , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 119,1, 120,4, 119,5, 121,3, 119,1, 109,4, -2,6, -8,1, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 100,7, 99,7, 98,2, 98,6, 97,9, 91,4, -3,6, -6,6, Tekstil- og læderindustri, 91,9, 80,9, 82,3, 94,4, 81,3, 82,2, 1,1, 1,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 88,3, 85,5, 88,6, 89,1, 82,2, 90,9, -0,1, 10,6, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 124,2, 122,2, 122,4, 134,2, 122,0, 133,9, 5,8, 9,8, Medicinalindustri, 138,0, 142,2, 138,8, 154,2, 162,1, 43,7, -14,1, -73,0, Plast-, glas- og betonindustri, 98,7, 97,9, 103,6, 103,4, 94,6, 100,0, -0,7, 5,7, Metalindustri, 109,6, 112,7, 110,5, 111,0, 105,5, 116,4, 0,0, 10,3, Elektronikindustri, 104,6, 121,2, 121,2, 110,1, 109,0, 119,7, -2,4, 9,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 122,5, 126,8, 115,7, 116,7, 112,6, 112,7, -6,3, 0,1, Maskinindustri, 135,4, 134,0, 137,9, 127,3, 132,4, 152,2, 1,1, 15,0, Transportmiddelindustri, 108,6, 99,3, 98,7, 108,7, 94,7, 93,9, -3,0, -0,8, Møbler og anden industri mv., 151,3, 154,7, 145,3, 154,8, 146,0, 149,3, -0,3, 2,3, Investeringsgodeindustri, 125,5, 126,6, 125,2, 123,7, 122,5, 136,6, 1,5, 11,5, Mellemproduktindustri, 112,2, 113,9, 113,4, 115,8, 107,9, 116,0, 0,1, 7,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 88,6, 87,2, 89,3, 92,3, 84,4, 88,2, -0,1, 4,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 122,9, 124,4, 121,8, 127,8, 129,8, 85,4, -7,1, -34,2, Industri ekskl. medicinalindustri, 116,2, 117,1, 116,6, 116,3, 112,6, 119,3, -0,5, 6,0, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 116,5, 118,8, 117,3, 121,6, 116,9, 103,6, -3,0, -11,4, Industriens produktion og omsætning september 2016, 7. november 2016 - Nr. 463, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21798

Nyt

NYT: 10.200 personer i Danmark har oprindelse i USA

8. november 2016, Der bor 9.480 indvandrere og 734 efterkommere i Danmark med oprindelse i USA. Antallet af indvandrere med oprindelse i USA er stigende, men varierer fra kvartal til kvartal i takt med studiestart og afslutning. I 1980 var der 5.038 indvandrere med oprindelse i USA. Det betyder, at der i dag er 88 pct. flere personer med oprindelse i USA end for 36 år siden. Antallet af efterkommere var i 1980 ret præcist samme antal som i dag, men har varieret mellem 580 og 740 i de mellemliggende år., 9.480 indvandrere med oprindelse i USA, Hver fjerde indvandrer med oprindelse i USA har været her i mindre end et år. Over halvdelen - 54 pct. - har været her i mindre end fem år. Hver tredje indvandrer med oprindelse i USA har boet her i mere end ti år. Der er en lille overvægt af kvinder blandt indvandrerne, da 52 pct. er kvinder., Opholdstid for indvandrer med oprindelse i USA, , Opholdstid i Danmark, I alt, , Mindre, end 1 år, 1-2, år, 3-4, år, 5-9, år, 10-19, år, 20 år, og derover, , Antal personer, 2, 511, 1, 750, 864, 1, 182, 1, 171, 2, 002, 9, 480, Andel i pct., 26,5, 18,5, 9,1, 12,5, 12,4, 21,1, 100,0, 1.111 personer i befolkningen er over 100 år, 951 kvinder og 160 mænd havde 1. oktober 2016 rundet de 100 år. Det er det højeste antal nogen sinde. , Stor stigning i antal fødte, Med 17.053 fødte i tredje kvartal 2016 er det rekord siden tredje kvartal 2008. 2016 har i årets første tre kvartaler tilsammen haft det højeste antal fødte siden samme kvartaler 2010. Fødselstallet ligger 7,2 pct. højere sammenlignet med de samme tre kvartaler i 2015. 3.146 flere børn er født i årets første ni måneder af 2016 sammenlignet med tilsvarende periode året før., Lille stigning i antal døde, I tredje kvartal døde 12.309 personer, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Antal døde i både august og september var højere end samme måneder sidste år., Ind- og udvandring, 35.220 indvandrede og 18.865 udvandrede i årets tredje kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 16.355 personer, hvilket er 1.159 personer færre end sidste års tredje kvartal., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.745.526 personer. Det er en vækst på 46.306 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for 23 pct., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-tilvækst, , Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 72, 512, 54, 907, 17, 605, 22, 112, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 470, 3, 403, 79, 218, 56, 416, 22, 802, 24, 607, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 87, 563, 59, 226, 28, 337, 32, 480, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 98, 872, 56, 340, 42, 532, 47, 536, 5, 707, 251, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 20, 194, 12, 806, 7, 388, 7, 202, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 16, 520, 12, 439, 4, 081, 5, 282, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 33, 339, 19, 768, 13, 571, 16, 031, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 901, 14, 411, 3, 490, 3, 965, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 23, 020, 12, 756, 10, 264, 9, 028, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 20, 141, 11, 893, 8, 248, 9, 605, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 36, 690, 19, 166, 17, 524, 20, 872, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 19, 497, 12, 764, 6, 733, 8, 031, 5, 707, 251, 1. kvt. 2016, 14, 455, 14, 179, 276, 23, 642, 13, 986, 9, 656, 9, 763, 5, 717, 014, 2. kvt. 2016, 15, 183, 12, 772, 2, 411, 18, 790, 13, 551, 5, 239, 7, 442, 5, 724, 456, 3. kvt. 2016, 17, 053, 12, 309, 4, 744, 35, 220, 18, 865, 16, 355, 21, 070, 5, 745, 526, Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2016, 8. november 2016 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22546

Nyt

NYT: Fald i godsomsætningen i danske havne

12. maj 2020, I 2019 havde de danske havne et fald i den håndterede godsmængde på 2 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2019, var 94 mio. ton. De seneste fem år har godsmængderne igennem de danske havne været relativt konstante omkring 95 mio. ton. Antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne steg i 2019 med 1 pct. I alt rejste 43,8 mio. passagerer gennem danske havne. På trods af den generelle stigning i passagertallene har færgerne til de danske småøer eller krydstogtskibene ikke haft fremgang, som du kan læse om under figuren. Til sidst kan du læse om vores hurtige indikatorer for søfarten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, ., Færgepassagerer til småøer er stagneret, Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, er næsten uændret med et fald på 0,3 pct. i passagertallet i 2019 i forhold til 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, ., Tilskud til ø-færgefart gav vækst, Det er en brat opbremsning efter tre år med stor vækst i passagertallet til småøerne, som kom i kølvandet af indførelsen af tilskud til ø-færgerne for at holde billetpriserne nede. I 2019 blev ordningen revideret, så der er mere fleksibilitet i anvendelse af tilskuddet. Revisionen har foreløbig ikke ført yderligere vækst i passagertallene med sig., Selvom indbyggertallet på småøerne ikke længere falder med samme hast som tidligere, skyldes det øgede passagertal en vækst i turismen på øerne. Siden 2015 er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem steget 20 pct. Stigningen i passagertal på færgerne er steget 13 pct. Forskellen i vækst kan skyldes, at de enkelte besøgende har flere overnatninger end tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bef4, og særudtræk fra overnatningsstatistik, Lille nedgang i gennemgående krydstogtpassagerer, I 2019 anløb 529 krydstogtskibe danske havne. Det er en stigning på et skib i forhold til året før. Der var 673.000 gennemgående passagerer, dvs. gæster som ankommer og afsejler med samme skib, der gik i land i en dansk havn i 2019. I 2018 var tallet 681.000 passagerer. , Københavns Havn har fortsat deres vækst i krydstogtspassagerer, mens Aarhus, Skagen og Aalborg så en nedgang i 2019. Andre mindre havne som Rønne og Fredericia har haft flere passagerer. , Ud over gennemgående passagerer har Københavns Havn som den eneste danske havn også på- og afstigende passagerer. I 2019 startede 217.000 passagerer således deres krydstogt i København, mens 209.000 passagerer afsluttede krydstogtet i København. Det giver samlet 1,1 mio. krydstogtspassagerer i danske havne., København var langt den største destination for krydstogterne i Danmark med 80 pct. af de gennemgående passagerer. Århus havde 10 pct. af gennemgående passagerer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, ., Hurtige indikatorer for aktiviteten i havnene, Den officielle statistik for søfarten publiceres kvartalsvis, men Danmarks Statistik udarbejder også en eksperimentel statistik over aktiviteten i havnene, som publiceres månedlig i , www.statistikbanken.dk/ais1, . I øjeblikket måles anløb, men der arbejdes på at udvide den yderligere. Den eksperimentelle statistik er baseret på skibspositionsdata (AIS) indsamlet af Søfartsstyrelsen., Der publiceres også en eksperimentel indikator for daglige antal skibe i havnene, som offentliggøres hver uge i , www.statistikbanken.dk/aisdag, ., Passager- og færgefart i danske havne, , 2015, , 2016, , 2017, , 2018, , 2019, , Ændring, 2018-2019, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 754, 31, 999, 32, 227, 32, 512, 32, 746, 0,7, Udenrigsruter, 22, 233, 22, 221, 22, 029, 21, 660, 21, 688, 0,1, Indenrigsruter, 9, 521, 9, 778, 10, 198, 10, 852, 11, 058, 1,9, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, ., Samlet godsomsætning efter vareart. 2019, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 45, 341, 10, 749, 30, 151, 7, 486, 93, 727, 100, Flydende bulk , 13, 224, 1, 975, 8, 443, 2, 338, 25, 980, 28, Fast bulk , 13, 579, 6, 267, 5, 275, 2, 500, 27, 621, 29, Stykgods, 18, 540, 2, 508, 16, 435, 2, 648, 40, 131, 43, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, ., Skibsfart (år) 2019, 12. maj 2020 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30712

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation