Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5351 - 5360 af 6495

    NYT: Producent- og importpriser falder fortsat

    15. december 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i november 2020 faldet med 2,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 0,3 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset faldt med 2,9 pct. I denne måned ses fald for alle hovedgrupper; , energiforsyning, , , råstofindvinding, og , industri, på hhv, ., 15,4, 19,7 og 0,9 pct. Importprisindekset for varer er faldet med 2,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Dette fald er det samme som sidste måned, hvor indekset også faldt med 2,8 pct. Udviklingen i importprisindekset er primært drevet af et fald på 2,0 pct. i , industri, , der udgør den største del af indekset. Fald i , råstofindvinding, og, energiforsyning, på hhv. 26,7 pct. og 63,5 pct. trækker indekset yderligere ned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Faldende tendens i fødevareindustri, Siden marts 2020 har årsudviklingen for , fødevareindustri, været aftagende og i de sidste fire måneder har der været fald i årsudviklingerne i , fødevareindustri, for det samlede producentprisindeks. Tendensen i , fødevareindustri, skyldes til dels udviklingen i , slagteriindustri, , der i denne måned er faldet med 13,2 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er det største fald i , slagteriindustri, i indeksets historie. Det skal dog ses i sammenhæng med at , fødevare, - og , slagteriindustri, var på et højt niveau i perioden op til og med marts 2020. Statistikken , Jordbrugets prisforhold, rapporterede også om faldende priser på svin siden marts 2020 i deres opgørelse for tredje kvartal 2020. De begrunder de faldende priser med nedsat efterspørgsel som en følge af COVID-19 og et udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland. Læse mere om dette i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:420, ., Fortsat store fald i industri dominerer i importprisindekset, Siden november 2019 er importprisindekset for varer faldet med 2,8 pct. Udviklingen skyldes hovedsageligt et fald i , industri, på 2,0 pct. I , industri, er det bl.a. fald i , elektronikindustri,, beklædningsindustri, , , fiskeindustri,, og , jern- og metalvareindustri,, der driver udviklingen. Netop disse industrier drev også udviklingen i sidste måned. Faldet på 2,0 pct. er på niveau med fald i , industri, de seneste otte måneder, der har ligget på et højt niveau med fald i årsudviklingerne mellem 1,9 og 2,6 pct. Især årsfaldet i maj på 2,6 pct. var særligt stort og er det største fald siden december 2013. , Industri, udgør ca. 97 pct. af importprisindekset og er derfor afgørende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ikke øget usikkerheden, Danmark lukkede ned 12. marts som følge af COVID-19. Trods nedlukningen har det været muligt at indsamle priser til , Producent- og importprisindekset, i indsamlingsperioden fra 15. november til 8. december. Bortfaldet er stort set uændret i forhold til november måned sidste år, og indekset vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2016, 2019, 2020, Ændriing,  , Vægt-, forde-, ling, Nov.,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  , Okt. , - nov. 2020,  , Nov. 2019 , -nov. 2020,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 104,8, 102,7, 101,5, 102,1, 0,6, -2,6, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,3, 101,6, 101,5, 101,5, 0,0, -1,7, Råstofindvinding, 4,30, 94,6, 73,5, 71,3, 76,0, 6,6, -19,7, Industri, 88,31, 103,4, 102,7, 102,7, 102,5, -0,2, -0,9, Energiforsyning, 6,62, 120,6, 110,6, 92,5, 102,0, 10,3, -15,4, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 100,0, 101,9, 101,9, 101,9, 0,0, 1,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 107,0, 103,9, 101,4, 103,1, 1,7, -3,6, Råstofindvinding og industri, 84,75, 104,2, 101,5, 101,5, 102,1, 0,6, -2,0, Råstofindvinding, 7,01, 84,1, 68,1, 66,9, 71,3, 6,6, -15,2, Industri, 77,73, 105,6, 104,5, 104,6, 104,8, 0,2, -0,8, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 100,0, 101,9, 101,9, 101,9, 0,0, 1,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 102,6, 101,3, 101,0, 100,9, -0,1, -1,7, Råstofindvinding og industri, 98,59, 102,4, 101,4, 101,3, 101,0, -0,3, -1,4, Råstofindvinding, 2,24, 110,3, 73,7, 68,5, 73,3, 7,0, -33,5, Industri, 96,35, 101,9, 101,4, 101,4, 100,9, -0,5, -1,0, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 102,0, 98,7, 98,9, 99,1, 0,2, -2,8, Råstofindvinding og industri, 99,54, 101,3, 98,2, 98,5, 98,7, 0,2, -2,6, Råstofindvinding, 2,29, 122,7, 87,0, 87,5, 89,9, 2,7, -26,7, Industri, 97,24, 100,8, 98,3, 98,6, 98,8, 0,2, -2,0, Energiforsyning, 0,46, 191,7, 127,8, 97,5, 70,0, -28,2, -63,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer november 2020, 15. december 2020 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30951

    Nyt

    NYT: Inflationen falder i Danmark og stiger i EU

    Inflationen i Danmark, +3,4 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 %, dec. 2020 - dec. 2021, 25. januar 2022, Inflationen i Danmark faldt i december 2021 til 3,4 pct. fra 3,8 pct. i november 2021. I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) fra 5,2 pct. til 5,3 pct. I euroområdet steg inflationen til 5,0 pct. i december fra 4,9 pct. i november. I Danmark er det i høj grad prisændringer på brændstof og fødevarer, der trækker inflationen ned i december i forhold til måneden før. Brændstof trækker også ned i inflationen i EU i forhold til måneden før, men dette mere end opvejes af bl.a. prisstigninger på fødevarer. I Danmark faldt fødevarepriserne fra november til december. Kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) i Danmark var uændret på 1,5 pct. i december i forhold til måneden før. I samme periode i EU-27 (uden Storbritannien) steg kerneinflationen til 3,1 pct. fra 2,9 pct., og i euroområdet steg den til 2,7 pct. fra 2,6 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Energi holder inflationen oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det enten el, gas og andet brændsel eller drift af transportmidler, herunder brændstof, der trækker mest op i inflationen i december. I de fire resterende EU-lande er det fødevarer, der trækker mest op. , Estland og Malta har yderpunkterne i inflationen i EU, Estland havde den højeste inflation i EU-27 (uden Storbritannien) i december på 12,0 pct., mens Malta havde den laveste inflation i EU på 2,6 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 1,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation),  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, december 2021, 1,  , Inflation,  ,  , Vægte 2021,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Nov. , 2021, Dec. , 2021 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 5,2, 5,3, Euroområdet, 793,5,  , El, gas og andet brændsel , Teleudstyr,  , 4,9, 5,0, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 30,4,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 7,1, 6,6, Cypern, 1,9,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 4,7, 4,8, Estland, 1,8,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 8,6, 12,0, Finland, 15,6,  , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg,  , 3,5, 3,2, Frankrig, 160,2,  , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr,  , 3,4, 3,4, Grækenland, 16,3,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 4,0, 4,4, Irland, 12,7,  , Drift af transportmidler, Andre personlige effekter,  , 5,4, 5,7, Italien, 130,0,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 3,9, 4,2, Letland, 2,2,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 7,4, 7,9, Litauen, 4,4,  , El, gas og andet brændsel , Større forbrugsgoder ifm. fritid, kultur,  , 9,3, 10,7, Luxembourg, 2,7,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 6,3, 5,4, Malta, 0,8,  , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg,  , 2,4, 2,6, Nederlandene, 44,0,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 5,9, 6,4, Portugal, 18,3,  , Drift af transportmidler , Alkoholiske drikkevarer,  , 2,6, 2,8, Slovakiet, 6,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 4,8, 5,1, Slovenien, 3,2,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 4,9, 5,1, Spanien, 83,8,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 5,5, 6,6, Tyskland, 231,3,  , Drift af transportmidler , Porto,  , 6,0, 5,7, Østrig, 26,9,  , Drift af transportmidler , Faktisk husleje,  , 4,1, 3,8, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 10,5,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 6,3, 6,6, Danmark, 13,5,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 3,8, 3,4, Kroatien, 7,4,  , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr,  , 4,7, 5,2, Polen, 82,0,  , Drift af transportmidler , Teleudstyr,  , 7,4, 8,0, Rumænien, 33,5,  , Fødevarer, Finansielle tjenester,  , 6,7, 6,7, Sverige , 24,3,  , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr,  , 3,9, 4,5, Tjekkiet, 19,7,  , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel,  , 4,8, 5,4, Ungarn, 15,8,  , Drift af transportmidler , Teleudstyr,  , 7,5, 7,4, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 3,9, 3,9, Norge, •,  , El, gas og andet brændsel, Ikke-alkoholiske drikkevarer,  , 5,8, 6,1, Schweiz, •,  , Drift af transportmidler, Fødevarer,  , 1,5, 1,3, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +3,4 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 %, dec. 2020 - dec. 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2021, 25. januar 2022 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32885

    Nyt

    NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

    17. januar 2022, Det samlede producentprisindeks for varer er i december 2021 steget med 33,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen i producentprisindekset er 3,9 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 29,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 15,5 pct. Stigningen er 1,2 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset steg med 14,3 pct. For begge indeks er denne måneds årsstigninger de største i indeksenes historie. Begge indeks er blevet beregnet siden januar 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 33,0 pct. i det samlede producentprisindeks er hovedsageligt drevet af en stigning i , energiforsyning, på 307,0 pct., samt stigninger for både , råstofindvinding, og , industri, på hhv. 147,4 og 6,9 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,7, 4,3 og 88,3 pct. af det samlede producentprisindeks. , For importprisindeks for varer er årsudviklingen på 15,5 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 11,3 pct. Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemi- og metalindustri, der tilsammen bidrager 4,8 pct. til den samlede stigning på 11,3 pct. i , industri. Industri, udgør 96,4 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer, hvor , råstofindvinding, kun udgør 3,1 pct., Fortsat store stigninger i energiforsyning på årsbasis, Energiforsyning, har de sidste måneder været kraftigt stigende på årsbasis. Årsstigningerne har været over 100 pct. i de sidste otte måneder for det samlede producentprisindeks og over 200 pct. de sidste ni måneder for importprisindekset. Denne måneds årsstigninger i , energiforsyning, for det samlede producentprisindeks og importprisindeks er over det ellers høje niveau med stigninger på hhv. 307,0 og 495,3 pct. Årsudviklingerne for , energiforsyning, skal ses i sammenhæng med betydelige stigninger i den internationale pris for el og naturgas, som netop er afspejlet i denne branche. , Producentpriserne stiger også markant i Europa, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udvikling som i Danmark. Årsstigningerne har været på over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli. Tocifrede stigninger er ekstraordinære i EU og er ikke forekommet før juli 2021. Tal for december er ikke offentliggjort på europæisk niveau endnu, men årsstigningen i november 2021, på 18,6 pct., er den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i, og den er mere end dobbelt så stor, som den største stigning før COVID-19, som var i juli 2008 på 7,1 pct. Indekset for EU-27 (uden Storbritannien) er beregnet for perioden januar 2000 op til november 2021. , Årsudviklingen i , energiforsyning, for EU-27 (uden Storbritannien) er ligeledes steget markant med mere end 20 pct. for alle måneder siden maj. Stigninger over 20 pct. i , energiforsyning, er også ekstraordinære i EU, og er kun sket en enkelt gang før maj 2021, som var i september 2008 med en stigning på 20,3 pct. Stigningen i sidste opgjorte periode, november 2021 på 70,6 pct., er den største stigning i , energiforsyning, i indeksets historie, og var mere end tre gange så stor, som den største stigning før COVID-19., Ligeledes er årsudviklingen i , råstofindvinding, for EU steget markant med stigninger på mere end 30 pct. for alle måneder siden maj. Stigninger over 30 pct. i , råstofindvinding, er også ekstraordinære i EU og er ikke sket før maj 2021. Stigningen i sidste opgjorte periode, november 2021 på 77,9 pct., er den største stigning i , råstofindvinding, i indekset og er næsten tre gange så stor som den største stigning før COVID-19, som var i august 2008 på 27,5 pct., Tallene for EU-27 (uden Storbritannien) revideres en gang månedligt, når det sidste nationale data er indkommet, og kan ses på , Eurostats hjemmeside, . Se også , ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database, . , Fortsat stigende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i december steget med 3,9 pct. set i forhold til november måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt stigningen i , energiforsyning, på 20,2 pct. , Importprisindeks for varer er i december steget med 1,4 pct. set i forhold til november måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt en stigning i , energiforsyning, på 91,9 pct., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2017, 2020, 2021, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Dec.,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Nov. - dec., 2021,  , Dec. 2020 , - dec. 2021,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 103,0, 124,2, 131,8, 137,0, 3,9, 33,0, Råstofindvinding og industri, 92,53, 101,6, 111,6, 114,8, 115,2, 0,3, 13,4, Råstofindvinding, 4,27, 77,9, 150,1, 186,5, 192,7, 3,3, 147,4, Industri, 88,26, 102,5, 108,5, 109,5, 109,6, 0,1, 6,9, Energiforsyning, 6,70, 115,6, 312,9, 391,3, 470,5, 20,2, 307,0, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 101,9, 102,5, 102,5, 102,5, 0,0, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 104,9, 141,8, 156,4, 166,7, 6,6, 58,9, Råstofindvinding og industri, 84,93, 102,4, 119,5, 126,2, 126,7, 0,4, 23,7, Råstofindvinding, 6,77, 72,5, 143,4, 195,5, 199,9, 2,3, 175,7, Industri, 78,16, 105,0, 115,2, 116,1, 116,1, 0,0, 10,6, Energiforsyning, 13,31, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,76, 101,9, .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,0, 110,7, 113,1, 114,4, 1,1, 13,3, Råstofindvinding og industri, 98,34, 100,9, 106,3, 107,1, 107,5, 0,4, 6,5, Råstofindvinding, 2,37, 77,0, 139,8, 133,2, 142,6, 7,1, 85,2, Industri, 95,96, 100,8, 104,3, 105,3, 105,5, 0,2, 4,7, Energiforsyning, 1,66, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 99,5, 112,3, 113,3, 114,9, 1,4, 15,5, Råstofindvinding og industri, 99,48, 98,9, 111,0, 111,7, 111,8, 0,1, 13,0, Råstofindvinding, 3,11, 101,7, 177,2, 172,9, 165,1, -4,5, 62,3, Industri, 96,36, 98,8, 108,8, 109,6, 110,0, 0,4, 11,3, Energiforsyning, 0,52, 133,3, 343,8, 413,5, 793,5, 91,9, 495,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for januar 2021 er beregnet med vægte fra 2017. Indekstallene for 2020 er beregnet med vægte fra 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer december 2021, 17. januar 2022 - Nr. 14, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33059

    Nyt

    NYT: Fortsat stigende inflation i Danmark og EU

    Inflationen i Danmark, +11,1 %, sept. 2021 - sept. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,7 %, sept. 2021 - sept. 2022, 24. oktober 2022, Inflationen i Danmark steg i september 2022 til 11,1 pct. fra 9,9 pct. i august 2022. I samme periode steg inflationen samlet i de 27 EU-lande fra 10,1 pct. til 10,9 pct., mens den i euroområdet steg fra 9,1 pct. til 9,9 pct. Inflationen for september 2022 er dermed højere i Danmark end gennemsnittet for de 27 EU-lande, hvilket er første gang siden december 2020. I både Danmarks og EU's tilfælde er det den højest målte inflation i den tid, det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I Danmark er det i høj grad prisstigninger på elektricitet, der trækker inflationen op i september i forhold til august, hvor det i EU især skyldes højere priser på fødevarer og gas., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Uændret kerneinflation i Danmark, I Danmark var kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) uændret med 6,7 pct. i september 2022. I samme periode i EU-27 steg kerneinflationen til 7,1 pct. fra 6,6 pct., og i euroområdet steg den til 6,0 pct. fra 5,5 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Energi og fødevarer holder fortsat inflationen oppe, I 15 ud af 27 EU-lande er det el, gas og andet brændsel, der trækker mest op i inflationen i september, mens fødevarer trækker mest op i 11 EU-lande., Estland og Frankrig har yderpunkterne i inflationen i EU, Estland havde den højeste inflation i EU-27 i september på 24,1 pct., mens Frankrig havde den laveste inflation i EU på 6,2 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 3,2 pct. Kerneinflationen var højest i Ungarn og lå på 18,6 pct., mens kerneinflationen var lavest i Frankrig med 4,5 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation),  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, september 2022, 1,  , Inflation,  ,  , Vægte 2022,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Aug. , 2022, Sept. , 2022 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 10,1, 10,9, Euroområdet, 791,5,  , El, gas og andet brændsel , Teleudstyr,  , 9,1, 9,9, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 32,2,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 10,5, 12,1, Cypern, 1,8,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 9,6, 9,0, Estland, 2,0,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 25,2, 24,1, Finland, 15,5,  , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr,  , 7,9, 8,4, Frankrig, 162,3,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,6, 6,2, Grækenland, 17,2,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 11,2, 12,1, Irland, 11,8,  , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester,  , 9,0, 8,6, Italien, 130,0,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 9,1, 9,4, Letland, 2,3,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 21,4, 22,0, Litauen, 4,7,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 21,1, 22,5, Luxembourg, 2,7,  , Drift af transportmidler, Fodtøj,  , 8,6, 8,8, Malta, 0,8,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 7,0, 7,4, Nederlandene, 42,7,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 13,7, 17,1, Portugal, 17,9,  , Fødevarer, Ambulant behandling,  , 9,3, 9,8, Slovakiet, 6,6,  , Fødevarer, - ,  , 13,4, 13,6, Slovenien, 3,4,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 11,5, 10,6, Spanien, 87,9,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 10,5, 9,0, Tyskland, 223,8,  , El, gas og andet brændsel , Teletjenester,  , 8,8, 10,9, Østrig, 3, 25,9,  , El, gas og andet brændsel, Beklædning,  , 9,3, 10,9, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 10,6,  , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg,  , 15,0, 15,6, Danmark, 14,0,  , El, gas og andet brændsel, -,  , 9,9, 11,1, Kroatien, 8,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 12,6, 12,6, Polen, 83,9,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 14,8, 15,7, Rumænien, 34,8,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 13,3, 13,4, Sverige , 24,2,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 9,5, 10,3, Tjekkiet, 18,1,  , El, gas og andet brændsel, -,  , 17,1, 17,8, Ungarn, 14,8,  , Fødevarer , Teletjenester,  , 18,6, 20,7, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,5, 5,9, Norge, •,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 7,1, 7,7, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr,  , 3,3, 3,2, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Lande uden angivelse af en varegruppe i kolonnen , Største negative vækstbidrag, , skyldes at der ikke er en varegruppe med, negativt vækstbidrag., 3, Tallet for august 2022 er revideret for Østrig., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +11,1 %, sept. 2021 - sept. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,7 %, sept. 2021 - sept. 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks september 2022, 24. oktober 2022 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39934

    Nyt

    NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

    15. december 2021, Det samlede producentprisindeks for varer er i november 2021 steget med 29,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen i producentprisindekset er 6,7 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 22,4 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 14,3 pct. Stigningen er 0,8 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset steg med 13,5 pct. For begge indeks er denne måneds årsstigninger de største i indeksenes historie, men det skal ses i sammenhæng med, at indeksene var på et lavt niveau i november 2020, som følge af øgede restriktioner i Danmark i slutningen af 2020 pga. COVID-19. Begge indeks er beregnet siden januar 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 29,1 pct. i det samlede producentprisindeks er hovedsageligt drevet af en stigning i , energiforsyning, på 283,6 pct., samt stigninger for både , råstofindvinding, og , industri, på hhv. 145,4 og 6,8 pct. De enkelte hovedgrupper udgør hhv. 6,7, 4,3 og 88,3 pct. af det samlede producentprisindeks. , For importprisindeks for varer er årsudviklingen på 14,3 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 10,9 pct. Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemi-, metal- og fødevareindustri. , Industri, udgør 96,4 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer, hvor , råstofindvinding, kun udgør 3,1 pct., Fortsat store stigninger i energiforsyning på årsbasis, Energiforsyning, har de sidste måneder været kraftigt stigende på årsbasis. Årsstigningerne har været over 100 pct. i de sidste syv måneder for det samlede producentprisindeks og over 200 pct. de sidste otte måneder for importprisindekset. Denne måneds årsstigninger i , energiforsyning, for det samlede producentprisindeks og importprisindeks har tilsvarende høje niveauer på hhv. 283,6 og 490,7 pct., Producentpriserne stiger også i Europa, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udvikling som i Danmark. Årsstigningerne har været på over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli. Tocifrede stigninger er ekstraordinære i EU og er ikke forekommet før juli 2021. Tal for november er ikke offentliggjort på europæisk niveau endnu, men årsstigningen i oktober 2021, på 17,1 pct., er den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i, og den er mere end dobbelt så stor, som den største stigning før COVID-19, som var i juli 2008 på 7,1 pct. Indekset for EU-27 (uden Storbritannien) er beregnet for perioden januar 2000 op til oktober 2021., Årsudviklingen i , energiforsyning, for EU-27 (uden Storbritannien) er ligeledes steget markant med mere end 20 pct. for alle måneder siden maj. Stigninger over 20 pct. i , energiforsyning, er også ekstraordinære i EU, og er kun sket en enkelt gang før maj 2021, som var i september 2008 med en stigning på 20,3 pct. Stigningen i sidste opgjorte periode, oktober 2021, på 64,2 pct., er den største stigning i , energiforsyning, i indeksets historie, og var mere end tre gange så stor, som den største stigning før COVID-19., Ligeledes er årsudviklingen i , råstofindvinding, for EU steget markant med stigninger på mere end 30 pct. for alle måneder siden maj. Stigninger over 30 pct. i , råstofindvinding, er også ekstraordinære i EU, og er ikke sket før maj 2021. Stigningen i sidste opgjorte periode, oktober 2021, på 77,4 pct., er den største stigning i , råstofindvinding, i indekset, og er næsten tre gange så stor, som den største stigning før COVID-19, som var i august 2008 på 27,5 pct., Tallene for EU-27 (uden Storbritannien) kan ses på , Eurostats hjemmeside, . Se også , ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database, . , Fortsat stigende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i november steget med 6,1 pct. set i forhold til oktober måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt stigningen i , energiforsyning, på 25,1 pct. samt i , råstofindvinding, på 24,3 pct. , Importprisindeks for varer er i november steget med 0,9 pct. set i forhold til oktober måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt en stigning i , industri, på 0,7 pct. Stigningen i , industri, er bl.a. drevet af stigende priser i kemivare-, fødevare- og metalindustri., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2017, 2020, 2021, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Nov.,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov., Okt. - nov., 2021,  , Nov. 2020 , - nov. 2021,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 102,1, 122,2, 124,2, 131,8, 6,1, 29,1, Råstofindvinding og industri, 92,53, 101,5, 109,9, 111,6, 114,8, 2,9, 13,1, Råstofindvinding, 4,27, 76,0, 147,5, 150,1, 186,5, 24,3, 145,4, Industri, 88,26, 102,5, 106,8, 108,5, 109,5, 0,9, 6,8, Energiforsyning, 6,70, 102,0, 306,7, 312,9, 391,3, 25,1, 283,6, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 101,9, 102,5, 102,5, 102,5, 0,0, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 103,1, 139,6, 141,8, 156,4, 10,3, 51,7, Råstofindvinding og industri, 84,93, 102,1, 117,1, 119,5, 126,2, 5,6, 23,6, Råstofindvinding, 6,77, 71,3, 142,4, 143,4, 195,5, 36,3, 174,2, Industri, 78,16, 104,8, 112,6, 115,2, 116,1, 0,8, 10,8, Energiforsyning, 13,31, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,76, 101,9, .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 100,9, 108,8, 110,7, 113,1, 2,2, 12,1, Råstofindvinding og industri, 98,34, 101,0, 105,0, 106,3, 107,1, 0,8, 6,0, Råstofindvinding, 2,37, 73,3, 133,9, 139,8, 133,2, -4,7, 81,7, Industri, 95,96, 100,9, 103,1, 104,3, 105,3, 1,0, 4,4, Energiforsyning, 1,66, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 99,1, 110,3, 112,3, 113,3, 0,9, 14,3, Råstofindvinding og industri, 99,48, 98,7, 108,6, 111,0, 111,7, 0,6, 13,2, Råstofindvinding, 3,11, 89,9, 156,6, 177,2, 172,9, -2,4, 92,3, Industri, 96,36, 98,8, 106,9, 108,8, 109,6, 0,7, 10,9, Energiforsyning, 0,52, 70,0, 436,3, 343,8, 413,5, 20,3, 490,7, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for januar 2021 er beregnet med vægte fra 2017. Indekstallene for 2020 er beregnet med vægte fra 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer november 2021, 15. december 2021 - Nr. 451, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33058

    Nyt

    NYT: Vareimporten steg i marts

    9. maj 2018, Importen af varer steg i marts med 3,5 pct., og eksporten af varer faldt med 0,4 pct. Set over de seneste tre måneder er importen steget med 0,2 pct., mens eksporten er faldet med 1,2 pct. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Danmarks handel med de nye EU-lande stiger mere end med de gamle, Frem til 2004 bestod EU af 15 medlemslande (EU-15). Fra 2004 og frem er EU udvidet med 13 lande. Fra 2004-2017 var der en større udvikling i samhandlen mellem Danmark og de 13 nyeste EU-lande sammenlignet med de oprindelige EU-15 lande. Importen fra de nye EU-lande udgjorde 14 pct. af Danmarks samlede import fra EU, mens eksporten udgjorde 11 pct. i 2017. Polen er det af de nye EU-lande, som vi handler mest med, både når det gælder import og eksport. , Ny kortfunktion med oversigt over udenrigshandlen, Som noget nyt kan du bruge vores kortfunktion til at få et visuelt overblik over Danmarks udenrigshandel på , www.dst.dk/uhv, ., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. Marts 2018,  , Marts,  , Procentvis ændring ift. foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret,  , Februar, Marts, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 6,6, 5,1,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 47,8, 47,5,  , -3,1, 3,5, 0,2, 2,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 6,5, 6,8,  , -0,2, -1,0, -1,1, 1,7, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 1,8,  , -0,8, 1,5, 3,8, 9,0, Kemikalier og kemiske produkter , 6,9, 6,6,  , -6,8, 8,3, 1,9, 3,4, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,3, 7,2,  , -1,7, 0,3, 0,1, 5,7, Maskiner undt. transportmidler, 11,3, 11,4,  , -2,4, 3,7, -1,5, 1,2, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,7, 4,5,  , -10,6, 5,8, 6,7, 0,1, Færdigvarer og andre varer, 9,1, 9,1,  , -1,0, 5,2, -1,4, 0,2, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 54,4, 52,5,  , 0,2, -0,4, -1,2, 0,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,3, 10,5,  , 1,0, 1,6, -1,4, -2,0, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,7, 2,0,  , 9,7, -16,3, -3,4, -7,3, Kemikalier og kemiske produkter , 12,1, 11,8,  , -0,7, 0,1, 1,4, 0,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,1, 5,2,  , -6,9, 1,2, -4,5, 11,9, Maskiner undt. transportmidler, 12,9, 12,4,  , 1,7, 1,1, -0,9, -4,0, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,8, 1,7,  , -3,1, -2,1, -2,8, 6,1, Færdigvarer og andre varer, 9,5, 9,1,  , 1,0, -1,6, -2,1, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 5,4, 3,9,  ,  ,  ,  ,  , Import i alt, 51,7, 51,4,  , -6,5, 0,9, 1,2, 6,2, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,7, 2,7,  , -19,9, -5,2, -5,9, 1,6, Skibe, fly mv., 1,2, 1,2,  ,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 57,2, 55,3,  , 1,1, -2,7, -0,4, 0,3, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6,  , -24,7, 4,5, 11,8, -0,1, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1,  ,  ,  ,  ,  , 1, Januar-marts 2018 i forhold til oktober-december 2017., 2, Marts 2018 i forhold til marts 2017., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). , Marts 2018,  , Import,  , Eksport,  , Sæsonkorr.,  , Februar, Marts, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Februar, Marts, 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal,  , mia. kr.,  , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 47,5,  , -3,1, 3,5, 0,2, 2,2,  , 52,5,  , 0,2, -0,4, -1,2, 0,0, EU, 35,4,  , -3,6, 3,4, -0,3, 1,8,  , 30,8,  , -0,1, -2,2, -1,7, 1,6, Tyskland, 10,9,  , -5,8, 4,8, 0,5, 0,3,  , 8,1,  , 4,8, -1,7, -2,2, -1,8, Sverige, 5,8,  , -8,0, 8,4, -3,0, 0,7,  , 5,2,  , 0,0, -0,7, -2,5, -1,9, Storbritannien, 2,0,  , 4,9, -6,7, 2,9, 5,2,  , 3,3,  , -4,2, -2,2, -5,4, -2,7, Nederlandene, 4,0,  , -1,5, 0,3, 1,5, 7,0,  , 2,0,  , 2,2, -3,6, -0,5, 6,9, Frankrig, 1,6,  , -1,0, 10,5, 3,7, 1,5,  , 1,9,  , 1,3, -5,5, 0,9, 11,0, Verden uden for EU, 12,1,  , -1,4, 3,8, 1,9, 3,5,  , 21,7,  , 0,5, 2,3, -0,6, -2,2, Norge, 1,4,  , -0,7, 9,4, 5,2, 8,9,  , 3,3,  , -0,2, 3,6, -3,3, -6,6, USA, 1,4,  , -7,3, 21,2, 12,5, 6,7,  , 4,5,  , -5,3, 8,4, 4,7, -5,5, Kina, 3,6,  , -1,8, 1,9, -1,1, -3,1,  , 2,3,  , -2,2, -3,4, -1,2, -4,6, Rusland, 0,4,  , -16,0, -12,5, 3,4, 9,3,  , 0,5,  , -4,1, -8,2, -2,5, 3,4, BRIIKS, 3, 4,9,  , -1,9, 3,8, 1,2, 2,2,  , 3,7,  , -9,8, -4,8, -2,5, -0,5, 1, 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Danmarks Statistik har for året 2017 nedjusteret importen med 0,5 mia. kr. mens eksporten er næsten uændret. For januar-februar 2018 er importen næsten uændret og eksporten er nedjusteret med 0,6 mia. kr., Udenrigshandel med varer (md) marts 2018, 9. maj 2018 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24899

    Nyt

    NYT: Lille stigning i forbrugerpriserne

    12. december 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,4 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. I oktober var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,3 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. mælk, ost og æg samt grøntsager og bøger trukket årsstigningen op. I forhold til samme måned sidste år steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, med 1,1 pct. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 0,4 pct., Størst prisstigning på undervisning og husleje det seneste år, Det seneste år har , uddannelse, haft den største prisstigning, . Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Bolig, er steget 1,4 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere huslejepriser. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,4 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på mobiltjenester. De lavere priser på mobiltjenester skyldes helt overvejende nedsættelsen af prisen på roaming. , Lavere priser på benzin samt fly- og charterrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald (1,2 pct.), hvilket skyldes lavere priser på benzin og flyrejser. , Fritid og kultur, samt, restauranter og hoteller, faldt begge 0,9 pct. Prisfaldene skyldes lavere priser på charterrejser og sommerhusleje. , Charterrejser, benzin og flyrejser trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak charterrejser, benzin og flyrejser forbrugerprisindekset ned med 0,26 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr. januar 2016, November , Oktober, November, Okt. 2016, - nov. 2016, Okt. 2015, - okt. 2016, Nov. 2015, - nov. 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,9, 100,4, 100,3, -0,1, 0,3, 0,4, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 99,6, 99,8, 100,6, 0,8, -0,6, 1,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 100,0, 100,1, 100,4, 0,3, 0,1, 0,4, Beklædning og fodtøj, 4,56, 102,8, 99,7, 99,7, 0,0, -3,2, -3,0, Bolig, 29,42, 99,7, 100,8, 101,1, 0,3, 1,0, 1,4, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 99,6, 99,9, 99,5, -0,4, -0,3, -0,1, Sundhed, 3,07, 99,9, 100,6, 100,5, -0,1, 0,6, 0,6, Transport, 11,82, 98,9, 99,3, 98,1, -1,2, 0,0, -0,8, Kommunikation, 2,15, 98,6, 88,1, 88,3, 0,2, -10,6, -10,4, Fritid og kultur, 10,92, 99,5, 101,4, 100,5, -0,9, 1,4, 1,0, Uddannelse, 0,87, 101,6, 104,8, 104,8, 0,0, 3,1, 3,1, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,4, 102,5, 101,6, -0,9, 2,2, 1,2, Andre varer og tjenester, 9,63, 101,1, 102,0, 102,0, 0,0, 1,1, 0,9, Varer, 48,77, 99,6, 99,0, 99,2, 0,2, -0,9, -0,4, Tjenester, 51,23, 100,2, 101,8, 101,3, -0,5, 1,4, 1,1, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,1, 100,7, 100,5, -0,2, 0,4, 0,4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 99,9, 100,7, 100,5, -0,2, 0,5, 0,6, HICP i alt, •, 99,9, 100,2, 100,0, -0,2, 0,1, 0,1, HICP-CT i alt, •, 99,8, 100,3, 100,1, -0,2, 0,2, 0,3, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2016,  ,  , Nov. 2015 - nov. 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , -0,1,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,4,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Mælk, ost og æg, 1,65, 0,05,  , Husleje, 20,35, 0,35, Bøger, 0,37, 0,04,  , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,10, Kød, 2,55, 0,03,  , Restaurant- og cafebesøg, 4,93, 0,08, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,46, -0,11,  , Teletjenester, 1,80, -0,23, Benzin, 2,89, -0,08,  , Tøj, 3,42, -0,18, Flyrejser, 0,59, -0,07,  , IT-udstyr, 0,83, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks november 2016, 12. december 2016 - Nr. 522, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21861

    Nyt

    NYT: Danmark har fortsat de højeste forbrugerpriser i EU

    18. december 2019, Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2018. EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 58, 51 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2018 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 29 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, ., Fødevarer er også dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Norge, Schweiz og Island, som lå hhv. 63, 60 og 48 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 17 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er højest i Danmark. Også det generelle prisniveau, som dækker over BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer, er rekordhøjt i Danmark. Igen havde EFTA-landene Island, Norge og Schweiz et højere prisniveau på hhv. 54, 48 og 46 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien på knap halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2018*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 87, 108, 88, EU-15, 1, 107, 106, 106,  , Slovenien, 85, 97, 82, Euroområdet, 103, 106, 103,  , Malta, 83, 112, 84,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 81, 95, 78, Danmark, 137, 130, 131,  , Slovakiet, 77, 94, 73, Irland, 129, 120, 114,  , Letland, 74, 93, 71, Luxembourg, 126, 125, 122,  , Tjekkiet , 71, 84, 70, Finland, 122, 120, 124,  , Kroatien, 68, 98, 65, Sverige, 120, 117, 124,  , Litauen , 66, 81, 65, Storbritannien, 117, 94, 112,  , Ungarn, 63, 84, 63, Nederlandene, 112, 101, 113,  , Polen, 58, 69, 59, Belgien, 111, 114, 111,  , Rumænien, 53, 66, 52, Frankrig, 110, 115, 109,  , Bulgarien, 51, 76, 51, Østrig, 109, 125, 111,  ,  ,  ,  ,  , Tyskland, 104, 102, 107,  , Tyrkiet, 45, 70, 41, Italien , 100, 111, 99,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 93, 95, 92,  , Island, 158, 148, 154, Portugal, 86, 99, 83,  , Schweiz , 151, 160, 146, Grækenland, 84, 106, 82,  , Norge, 147, 163, 148, * Foreløbige tal. , 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004., Kilde: , Eurostat, ., Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2018, 18. december 2019 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30200

    Nyt

    NYT: Tjenestebalancen er tæt på nul

    9. november 2016, Ændret 09. november 2016 kl. 10:16, Der er desværre konstateret fejl i tallene i andet afsnit om eksport til Storbritannien. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Eksporten af tjenester faldt i tredje kvartal med 1,0 pct., mens importen steg 1,5 pct. I de tre første kvartaler af 2016 faldt tjenesteeksporten med 11,5 pct. set i forhold til samme periode sidste år. Dette fald er især båret af et fald i eksporten af søtransport. Tjenesteimporten faldt i samme periode med 3,6 pct. Overskuddet på tjenestebalancen var i tredje kvartal 1,7 mia. kr, hvilket er et fald på 2,4 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Det viser tallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Tjenesteeksporten til Storbritannien faldt i tredje kvartal, Eksporten af tjenester til Storbritannien faldt med 1,9 pct. i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Tilsammen faldt tjenesteeksporten til EU med 1,4 pct. i samme periode. Til verden uden for EU faldt eksporten af tjenester med 0,6 pct. især båret af et fald til Kina., Fald i handlen til verden udenfor EU, Især handlen til verden uden for EU faldt i de første tre kvartaler af 2016. Til denne gruppe lande faldt eksporten med 15,9 pct. og importen med 7,9 pct. Eksporten til EU faldt i samme periode med 6,4 pct., mens importen steg med 0,1 pct., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er , Udenrigshandel med tjenester, blevet revideret fra 2005 og frem til og med juni 2016 - se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Procentvis ændring ift. foregående periode,  , 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, År til dato, 1,  , mia. kr., pct. sæsonkorrigerede tal, Tjenestebalance, 3,1, 6,5, 4,1, 1,7,  ,  ,  , Eksport, 96,3, 100,5, 96,2, 95,2, -1,6, -1,0, -11,5, Forarbejdningstjenester mv., 0,7, 1,1, 0,7, 1,1, -3,0, 55,6, -1,0, Søtransport, 40,3, 39,5, 40,1, 38,7, -6,8, -3,5, -23,4, Lufttransport, 5,7, 5,9, 5,6, 5,5, 2,8, -2,0, 0,6, Øvrig transport, 5,3, 5,3, 5,2, 5,3, 0,5, 0,6, -0,5, Rejser, 11,7, 16,9, 11,5, 11,6, -0,2, 0,9, 3,1, Bygge- og anlægstjenester, 8,2, 7,9, 8,3, 7,8, 8,3, -5,7, -6,7, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,7, 1,7, 1,7, 10,0, 0,1, 2,8, Royalties og licenser, 3,4, 3,4, 4,0, 3,9, 4,9, -1,4, 11,8, Telekom.- og computertjenester mv., 6,5, 6,5, 6,5, 6,7, 6,3, 2,8, 3,8, Andre forretningstjenester, 11,4, 11,0, 11,2, 11,7, -0,9, 4,1, -4,8, Øvrige tjenester, 1,4, 1,3, 1,4, 1,3, -4,9, -4,2, 0,3, Import, 93,1, 93,9, 92,1, 93,5, 1,9, 1,5, -3,6, Forarbejdningstjenester mv., 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, 2,2, 2,8, -6,8, Søtransport, 33,9, 34,4, 33,7, 34,3, 1,1, 1,9, -10,9, Lufttransport, 4,8, 5,0, 4,8, 5,0, 4,1, 4,0, -6,1, Øvrig transport, 5,6, 5,4, 5,5, 5,4, -2,1, -1,8, -1,0, Rejser, 16,1, 17,6, 15,2, 15,4, 0,1, 1,1, 2,6, Bygge- og anlægstjenester, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, 1,1, -1,6, -0,5, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,7, 1,7, 1,7, 3,5, 0,3, -2,3, Royalties og licenser, 2,3, 2,5, 2,3, 2,5, -0,5, 7,7, 2,8, Telekom.- og computertjenester mv., 6,6, 6,0, 6,6, 6,4, 9,8, -2,9, 0,6, Andre forretningstjenester, 13,3, 12,7, 13,5, 14,1, 3,9, 4,1, 5,3, Øvrige tjenester, 2,7, 2,6, 2,7, 2,6, 0,4, -1,6, 3,7, 1, Januar-september 2016 i forhold til januar-september 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, 3. kvartal 2016,  , Eksport, Import,  ,  , Sæsonkorrigerede tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 2. kvt. , 2016, 3. kvt., 2016, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 2. kvt., 2016, 3. kvt. , 2016, År til, dato, 1,  , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 100,5, 95,2, -1,6, -1,0, -11,5, 93,9, 93,5, 1,9, 1,5, -3,6, EU, 49,7, 46,6, -0,6, -1,4, -6,4, 53,1, 51,7, 3,4, 0,7, 0,1, Tyskland, 13,8, 11,7, 1,9, 1,3, -5,6, 10,0, 9,7, 3,3, -2,4, -6,3, Sverige, 11,0, 10,3, -1,2, 0,5, -0,4, 7,8, 7,7, -0,5, -0,6, -3,8, Storbritannien, 7,9, 8,1, 5,5, -1,9, -1,4, 9,3, 9,4, 8,3, -9,3, 2,9, Nederlandene, 3,2, 3,1, 3,5, -2,3, -6,4, 3,5, 3,5, -3,2, 1,6, -3,5, Verden uden for EU, 50,7, 48,6, -2,6, -0,6, -15,9, 40,8, 41,8, 0,0, 2,6, -7,9, USA, 9,9, 9,7, -6,7, 2,4, -17,7, 9,1, 9,4, -0,9, 1,4, -13,1, Norge, 8,9, 7,6, 1,4, 2,7, -25,2, 3,7, 3,9, -0,5, -2,3, 1,9, Kina, 3,2, 3,0, -3,0, -3,4, -9,1, 3,2, 3,1, -2,0, 6,2, -7,4, Schweiz, 3,4, 3,4, -3,1, 8,0, -8,9, 1,5, 1,5, -18,6, -10,1, -33,5, BRIK², 6,3, 6,1, 2,8, -6,0, -23,6, 5,8, 5,6, -0,5, 5,7, -3,5, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner fra 2005 til og med juni 2016, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er , Udenrigshandel med tjenester, blevet revideret fra 2005 og frem til og med juni 2016 , (se, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 432, for uddybning af revisionerne)., Ændringer siden sidste offentliggørelse,  , Eksport, Import, Tjeneste-, balance,  , mia.kr., 2005, 0,2, 0,2, 0,0, 2006, 3,9, 0,3, 3,6, 2007, 3,6, 0,4, 3,2, 2008, 0,5, 1,6, -1,2, 2009, 0,5, 6,5, -6,0, 2010, 1,0, 2,9, -2,0, 2011, 0,8, 3,8, -3,0, 2012, 0,9, 4,9, -4,0, 2013, 1,5, 9,1, -7,6, 2014, 2,9, 9,8, -6,9, 2015, 13,0, 12,8, 0,2, 2016, 1, 5,4, 5,9, -0,5, 1, Første to kvartaler af 2016., Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2016, 9. november 2016 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21796

    Nyt

    NYT: Eksporten steg i oktober

    11. december 2023, I oktober steg den samlede eksport af varer og tjenester med 4,3 pct. til 163 mia. kr. Den samlede import faldt med 1,6 pct. til 145 mia. kr. Den samlede eksport er steget med 0,7 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 4,5 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Brændsler og medicinalvarer trækker eksporten op, I oktober steg eksporten af varer med 5,6 pct. som følge af stigninger på både varer der krydser grænsen samt varer, der ikke krydser grænsen. For varer, der krydser grænsen, var der især tale om stigninger på medicinalvarer, brændsler og maskiner, mens der for varer, der ikke krydser grænsen, var en stigning på varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet.  Fra januar til oktober 2023 steg eksporten af varer 9,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, også her var det især medicinalvarer og brændsler som steg samt varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet. , Eksporten af tjenester steg 2,3 pct. i oktober især som følge af en stigning i søtransporttjenester. Fra januar til oktober 2023 faldt eksporten af tjenester 18,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Overskuddet på betalingsbalancen steg i oktober, I oktober lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 18,9 mia. kr., hvilket er 6,9 mia. kr. højere end i september. Stigningen skyldes en højere eksport, hvilket især har øget overskuddet på varerne. Samtidig er der et fald i importen, som i september var påvirket af et patentkøb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 4,4 mia. kr. for januar til september 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne er opjusteret med 0,7 mia. kr., mens udgifterne er opjusteret med 5,1 mia. kr. Det skyldes ændringer som følge af ny viden fra virksomhederne og den løbende kvalitetssikring., Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2023, Udvikling, Januar-oktober,  , Sept., Okt., Okt., 1, 3 mdr., 2, 2022, 2023,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 12,0, 18,9, .., .., 318,4, 236,8, Indtægter, 185,7, 191,4, 3,1, 1,3, 1, 900,2, 1, 860,8, Udgifter, 173,7, 172,5, -0,7, 4,8, 1, 581,7, 1, 624,0, Varer og tjenester, 8,3, 17,3, .., .., 276,5, 214,2, Eksport, 155,9, 162,6, 4,3, 0,7, 1, 649,2, 1, 583,1, Import, 147,6, 145,2, -1,6, 4,5, 1, 372,7, 1, 368,9, Varer, 11,4, 14,8, .., .., 54,4, 169,8, Eksport, 93,0, 98,2, 5,6, 1,9, 859,8, 937,1, Import, 81,6, 83,4, 2,2, 4,6, 805,4, 767,3, Varer som krydser dansk grænse, 0,7, 2,3, .., .., -1,9, 51,4, Eksport, 74,0, 77,9, 5,2, 1,2, 719,8, 750,2, Import, 73,4, 75,6, 3,0, 3,5, 721,7, 698,7, Varer som ikke krydser dansk grænse, 10,7, 12,5, .., .., 56,2, 118,4, Eksport, 18,9, 20,3, 7,1, 4,5, 140,0, 186,9, Import, 8,2, 7,8, -5,3, 17,1, 83,8, 68,5, Tjenester, -3,0, 2,5, .., .., 222,2, 44,3, Eksport, 63,0, 64,4, 2,3, -1,2, 789,4, 646,0, Import, 66,0, 61,9, -6,3, 4,4, 567,3, 601,7, Indkomst, 6,7, 3,4, .., .., 69,2, 48,1, Indtægter, 26,8, 24,8, -7,5, 4,7, 222,0, 243,9, Udgifter, 20,1, 21,4, 6,1, 7,8, 152,8, 195,9, Løbende overførsler, -3,1, -1,9, .., .., -27,2, -25,4, Indtægter, 2,9, 4,0, 38,0, 4,9, 29,0, 33,8, Udgifter, 6,0, 5,9, -1,8, 2,2, 56,2, 59,2, Kapitaloverførsler mv., 0,4, 0,3, .., .., 3,3, 3,1, Fordringserhvervelse, netto, 12,3, 19,3, .., .., 321,8, 239,9, 1, Oktober 2023 i forhold til september 2023., 2, August-oktober 2023 i forhold til maj-juli 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, (IPO), udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2023, 11. december 2023 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46315

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation