Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5331 - 5340 af 6496

NYT: Lille fald i AKU-ledigheden i tredje kvartal

18. november 2015, I tredje kvartal var der et svagt fald i AKU-ledigheden, idet den sæsonkorrigerede AKU-ledighed var 3.000 lavere end kvartalet før. Dermed var der i tredje kvartal 180.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal året før er antallet af AKU-ledige i alderen 15-64 år faldet med 9.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal., Store ændringer bag mere begrænsede samlede udsving, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre bruttobevægelser ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Altså for eksempel de bevægelser ind og ud af ledighed, der giver den nettoændring af ledigheden, der er beskrevet ovenfor. Blandt de 191.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2014 var mere end halvdelen kommet i beskæftigelse et år senere, mens cirka hver femte stadigvæk var ledig, og den resterende del var uden for arbejdsstyrken. , Uændret AKU-beskæftigelse, Beskæftigelsen var stort set uændret fra kvartalet før. I forhold til samme kvartal året før steg den ikke-sæsonkorrigerede beskæftigelse med 14.000 personer, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor. , Uændret arbejdsstyrke, Arbejdsstyrken var stort set også uændret, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra tredje kvartal 2015 er der indført en ny opregningsmetode, som har resulteret i marginale ændringer. I tallene for tredje kvartal 2015 betyder den nye opregningsmetode en forøgelse af beskæftigelsen på 3.000 personer, og tilsvarende er antallet af personer uden for arbejdsstyrken blevet reduceret med 3.000. AKU-ledigheden er uændret i forhold til den tidligere anvendte opregningsmetode., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2015, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2014, - 3. kvt. 2015, Antal, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 645, •, 17, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 871, ±19, 4, 2, 851, -2, Beskæftigede i alt, 2, 689, ±20, 14, 2, 671, 1, Heltid, 2, 044, ±22, 21, …, …, Deltid, 644, ±19, -7, …, ..., AKU-ledige, 182, ±10, -9, 180, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 71, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, -3, …, …, Studerende, 39, ±5, -3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 62, ±7, -4, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 775, ±19, 13, 798, 12, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2014, 2015, 2014, 2015, , pct., 15-64-årige i alt, 73,7, 73,8, 6,7, 6,3, Køn, , , , , Mænd, 76,9, 77,2, 6,6, 5,9, Kvinder, 70,5, 70,3, 6,7, 6,8, Alder, , , , , 15-24 år, 55,7, 55,7, 13,1, 12,8, 25-34 år, 78,1, 78,3, 8,3, 6,5, 35-44 år, 85,2, 84,5, 5,0, 5,4, 45-54 år, 83,8, 84,3, 4,3, 4,5, 55-64 år, 64,0, 64,4, 4,4, 4,0, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2015, 18. november 2015 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19960

Nyt

NYT: Lille stigning i ledigheden i januar

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer, december 2022 - januar 2023, Se tabel, 10. februar 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 300 personer fra december til januar. Stigningen skyldes 500 flere ledige på dagpenge og 300 færre ledige på kontanthjælp. Tallene i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden er på sit højeste niveau i over et år, Ledighedsindikatoren viser, at der i januar var 80.500 ledige, fordelt på 64.900 dagpengeledige og 15.600 kontanthjælpsledige i januar. Det er det højeste niveau siden november 2021, hvor ledigheden var 81.900. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ny tabel i statistikbanken, I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikbanktabellen AUS09 oprettet. AUS09 indeholder tidlige estimater for bruttoledigheden på et mindre detaljeret niveau end de eksisterende tabeller, AUS07 og AUS08. AUS09 vil blive opdateret to gange pr. måned, først i forbindelse med offentliggørelsen af ledighedsindikatoren og dernæst ca. 20 dage senere samtidig med opdateringen af AUS07 og AUS08, dvs. i forbindelse med offentliggørelsen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger, er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende detaljerede for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer, december 2022 - januar 2023, Se tabel, Ledighedsindikator januar 2023, 10. februar 2023 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49395

Nyt

NYT: Den danske ledighed faldt mest i EU i 2. kvt.

3. november 2021, I andet kvartal 2021 faldt ledigheden blandt de 15-74-årige med 1,1 procentpoint i Danmark. Dette fald i ledigheden var det største blandt EU-27 (uden Storbritannien). Kun Østrig oplevede et tilsvarende fald. I samme periode faldt ledigheden samlet set med 0,3 procentpoint i EU-landene. Ledigheden faldt i samtlige EU-lande på nær Cypern og Litauen, mens den var uændret i Portugal. I vores nabolande, Sverige og Tyskland, faldt ledigheden med 0,2 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU) offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey , Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale faldt næstmest i Danmark, Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale er et mål for, hvor meget efterspørgsel efter beskæftigelse blandt den udvidede arbejdsstyrke, der ikke realiseres. Den udvidede arbejdsstyrke består af beskæftigede og AKU-ledige, samt tre yderligere grupper: 1) personer, der ikke har søgt job, men kan påbegynde arbejde, 2) personer, der søger job, men ikke kan påbegynde arbejde inden for 4 uger og 3) deltidsansatte personer, der ønsker at arbejde flere timer. , Fra første til andet kvartal 2021 faldt arbejdskraftpotentialet i hele EU-27 (uden Storbritannien) på nær Cypern, Kroatien og Tjekkiet. I Danmark var faldet på 2,7 procentpoint. Kun Luxembourg oplevede et større fald på 3,2 procentpoint. I EU-landene var faldet samlet set 1,0 procentpoint. Disse fald i arbejdskraftpotentialet var i alle de nævnte tilfælde større end faldet i AKU-ledigheden. , Arbejdskraftpotentialet og dets udvikling fra 1. kvt. 2021 til 2. kvt. 2021, 15-74-årige, , 1. kvt. 2021, 2. kvt. 2021, Ændringer, , pct., , Spanien, 25,7, 25,1, -0,6, Grækenland, 25,5, 23,2, -2,3, Italien, 25,3, 23,6, -1,7, Irland, 19,8, 17,5, -2,3, Sverige, 19,1, 18,2, -0,9, Finland, 17,8, 17,0, -0,8, Frankrig, 17,0, 16,4, -0,6, Cypern, 16,3, 16,7, 0,4, Letland, 16,1, 14,1, -2,0, Nederlandene, 15,7, 13,4, -2,3, EU-27 (uden Storbritannien), 15,5, 14,5, -1,0, Østrig, 14,5, 12,8, -1,7, Kroatien, 14,5, 14,5, 0,0, Belgien, 14,1, 12,5, -1,6, Portugal, 13,8, 12,8, -1,0, Luxembourg, 13,6, 10,4, -3,2, Danmark, 13,0, 10,3, -2,7, Estland, 12,6, 12,1, -0,5, Slovenien, 12,1, 9,4, -2,7, Litauen, 11,4, 10,0, -1,4, Rumænien, 10,0, 9,6, -0,4, Slovakiet, 9,9, 9,1, -0,8, Bulgarien, 9,8, 9,6, -0,2, Tyskland, 8,8, 8,1, -0,7, Ungarn, 8,4, 7,4, -1,0, Polen, 6,6, 6,2, -0,4, Malta, 6,4, 5,8, -0,6, Tjekkiet, 4,6, 4,6, 0,0, Spanien, 25,7, 25,1, -0,6, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey , Det største arbejdskraftpotentiale er blandt AKU-ledige, I andet kvartal 2021 var arbejdskraftpotentialet 7,0 blandt de AKU-ledige i EU-landene. Det tilsvarende tal for Danmark var 5,0 pct. I både EU og Danmark udgjorde AKU-ledige således det største arbejdskraftpotentiale. I EU-27 (uden Storbritannien) udgjorde personer, der har indikeret, at de kan påbegynde arbejde inden for fire uger, men ikke har søgt, det næststørste arbejdskraftpotentiale. I Danmark var det næststørste arbejdskraftpotentiale derimod blandt deltidsansatte, der ønsker at arbejde flere timer. Arbejdskraftpotentialet var 2,8 pct. blandt denne gruppe i andet kvartal 2021., Kilde: Eurostat,, Labour Force Survey, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eurostats afgrænsninger afgiver fra statistikbankens, Tallene i denne artikel er baseret på de afgrænsninger, som Eurostat anvender i sin formidling af , Arbejdskraftundersøgelsen, hos , Eurostat, . Selvom det er de samme indberetninger, der ligger bag, betyder det, at tallene for Danmark ikke kan genfindes med disse afgrænsninger i , Danmarks Statistiks Statistikbank, . Det skyldes, at Danmarks Statistik også i relation til , Arbejdskraftundersøgelsen, i høj grad følger de afgrænsninger, der følger af de administrative registre til opgørelse af ledighed og beskæftigelse. Konkret er tallene for ledighed i denne artikel for aldersintervallet 15-74 år (mod 15-64 år i statistikbanken), mens målet for uudnyttet arbejdskraftpotentiale (, labour market slack, hos Eurostat) ikke offentliggøres i statistikbanken., COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2021, 3. november 2021 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33322

Nyt

NYT: Vækst i international vejgodstransport

18. juni 2019, Det samlede internationale transportarbejde (gods gange distance) (sæsonkorrigeret) med danske lastbiler steg 14 pct. i første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal sidste år og endte på 0,8 mia. tonkm. Stigningen skyldes en stigning i international transport fra Danmark til udlandet på 18 pct. og i øvrig international transport på 38 pct. Sammen med et fald i den nationale transport på 4 pct. resulterede første kvartal i et næsten uændret transportarbejde for danske lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Polen står for størstedelen af udenlandsk transportarbejde til og fra Danmark, De udenlandske lastvognes internationale transporter til og fra Danmark var på 15,9 mia. tonkm i 2017. Det var mere end fem gange så mange som de danske lastvognes. To tredjedele af alt transportarbejde blev foretaget af lastvogne indregistreret i et af tre lande: Polen (36 pct.), Tyskland (20 pct.) og Litauen (9 pct.). Siden 2013 har særligt polske lastbiler, som i forvejen havde en markant andel af Danmarks internationale transportarbejde, haft en stor fremgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg23, ., Polen og Tyskland står for langt størstedelen af cabotagekørslen, Det meste cabotagekørsel, dvs. udenlandske lastbilers kørsel i Danmark, udføres hovedsagligt af lastvogne indregistreret i Polen (146 mio. tonkm), Tyskland (138 mio. tonkm) og Rumænien (43 mio. tonkm). Omfanget af udenlandske lastvognes cabotagekørsel i Danmark i 2017 var 425 mio. tonkm svarende til 3,3 pct. af det samlede nationale kørsel i Danmark., Danmarks Statistik deler gennem det europæiske statistiksamarbejde oplysninger med de øvrige EU-lande om vejgodstransport og offentliggør derfor også de udenlandske lastvognes transport i Danmark (se , www.statistikbanken.dk/uvg1, ). De seneste oplysninger er for 2017., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2019, ift. 4. kvt.2018, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 733, 3, 900, 3, 889, 3, 712, 3, 673, 3, 710, 3, 874, 3, 854, -20, -0,5, National kørsel, 3, 072, 3, 104, 3, 050, 3, 020, 2, 921, 2, 964, 3, 135, 3, 010, -124, -4,0, Vognmandskørsel, 2, 608, 2, 695, 2, 621, 2, 553, 2, 493, 2, 441, 2, 667, 2, 563, -105, -3,9, Firmakørsel, 464, 409, 430, 467, 428, 523, 467, 448, -20, -4,2, International kørsel, 660, 796, 839, 692, 752, 746, 739, 844, 105, 14,2, Fra Danmark til udlandet, 373, 388, 470, 458, 455, 477, 453, 532, 79, 17,5, Fra udlandet til Danmark, 183, 232, 221, 169, 157, 160, 184, 171, -13, -7,2, Øvrig kørsel, 1, 103, 177, 147, 64, 140, 110, 102, 141, 39, 37,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 44,5, 42,8, 43,4, 42,3, 40,2, 41,8, 42,9, 41,8, -1,1, -2,6, National kørsel, 43,2, 41,6, 42,0, 41,1, 38,7, 40,2, 41,7, 40,4, -1,3, -3,1, Vognmandskørsel, 35,5, 33,9, 35,6, 33,5, 32,4, 33,5, 34,7, 33,3, -1,4, -4,0, Firmakørsel, 7,7, 7,7, 6,4, 7,6, 6,3, 6,7, 7,0, 7,1, 0,1, 1,2, International kørsel, 1,2, 1,2, 1,4, 1,2, 1,5, 1,7, 1,2, 1,4, 0,2, 13,5, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,5, 0,7, 0,7, 0,8, 1,1, 0,6, 0,8, 0,2, 32,0, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,3, 0,0, -12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,3, 0,4, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 0,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 353, 375, 376, 363, 364, 373, 366, 373, 8, 2,1, National kørsel, 309, 320, 313, 311, 308, 320, 317, 319, 2, 0,7, Vognmandskørsel, 253, 261, 252, 252, 249, 247, 259, 256, -2, -0,9, Firmakørsel, 56, 59, 61, 59, 60, 73, 58, 63, 4, 7,6, International kørsel, 45, 55, 63, 51, 56, 53, 49, 54, 5, 11,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2019, 18. juni 2019 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27958

Nyt

NYT: Fortsat fald i godstransporten med danske lastbiler

18. december 2018, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 5 pct. i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet dækker over et fald i den nationale transport på 4 pct. og et fald i den internationale transport på 7 pct. Samlet udgjorde danske lastbilers transportarbejde i tredje kvartal 3,5 mia. tonkm. I denne Nyt ser vi nærmere på konkurser i den danske vejgodsbranche sammen med væksten i transportarbejdet., Konkurser i det danske vejgodserhverv 2010-2017, Det samlede transportarbejde for danske lastbiler steg i perioden 2010 til 2014 med 28 pct. fra 8,7 mia. tonkm i 2010 til 11,1 mia. tonkm i 2014. I samme periode faldt antallet af konkurser i branchen for vejgodstransport fra 188 i 2010 til 56 i 2014., Fald på 3 pct. fra 2014 til 2017 for danske lastvogne, Fra 2014 stagnerede væksten i transportarbejdet for danske lastvogne, idet der i perioden 2014 til 2017 var et svagt fald på 3 pct. I perioden steg antallet af konkurser igen til 129 i 2017., Igennem hele perioden er de udenlandske lastvognes transportarbejde i Danmark vokset. I perioden frem til 2014 steg det udenlandske transportarbejde med 10 pct. Fra 2014 til 2017, hvor væksten for danske lastvogne stagnerede, steg transporten med udenlandske lastvogne med 26 pct. De udenlandsk registrerede lastvogne har særligt efter 2014 opsamlet væksten i transporten, mens der ikke efter 2014 har været noget vækst i de dansk indregistrerede lastvognes transportarbejde., En del af de udenlandske lastvogne er ejet af udenlandske datterselskaber til danske firmaer., Godstransport med danske lastbiler, , 2016, 2017, 2018, Ændring seneste , 4 kvartaler, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 964, 4, 015, 3, 801, 3, 670, 4, 029, 3, 787, 3, 720, 3, 489, -426, -2,8, National kørsel, 3, 235, 3, 344, 3, 133, 2, 913, 3, 171, 3, 072, 2, 970, 2, 785, -626, -5,0, Vognmandskørsel, 2, 726, 2, 919, 2, 675, 2, 485, 2, 703, 2, 661, 2, 546, 2, 240, -655, -6,1, Firmakørsel, 509, 426, 457, 427, 468, 412, 424, 545, 29, 1,6, International kørsel, 729, 670, 669, 757, 858, 714, 750, 703, 200, 7,1, Fra Danmark til udlandet, 367, 379, 381, 370, 468, 478, 452, 454, 356, 23,8, Fra udlandet til Danmark, 198, 190, 184, 210, 243, 171, 155, 139, -75, -9,6, Øvrig kørsel, 1, 164, 102, 103, 177, 147, 65, 142, 110, -81, -14,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,6, 46,5, 45,3, 41,4, 45,9, 41,2, 40,9, 40,2, -10,6, -5,9, National kørsel, 44,0, 45,4, 44,1, 40,2, 44,4, 40,0, 39,4, 38,6, -11,3, -6,5, Vognmandskørsel, 35,6, 38,2, 37,0, 32,1, 37,3, 33,0, 33,7, 31,5, -7,5, -5,3, Firmakørsel, 8,4, 7,1, 7,1, 8,2, 7,1, 7,0, 5,8, 7,1, -3,7, -12,2, International kørsel, 1,6, 1,1, 1,2, 1,1, 1,5, 1,2, 1,5, 1,5, 0,6, 12,8, Fra Danmark til udlandet, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,8, 0,7, 0,8, 1,0, 0,8, 34,7, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,3, 0,1, 4,0, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,2, 0,3, 0,4, 0,3, 0,1, 0,3, 0,3, -0,2, -18,7, , mio. km, , Kørte km i alt, 393, 395, 363, 350, 387, 369, 374, 348, -23, -1,5, National kørsel, 344, 347, 319, 296, 323, 317, 318, 297, -50, -3,8, Vognmandskørsel, 282, 283, 260, 238, 259, 262, 256, 226, -60, -5,7, Firmakørsel, 63, 63, 59, 58, 64, 55, 63, 71, 10, 4,3, International kørsel, 49, 49, 45, 54, 64, 52, 55, 52, 27, 13,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2018, 18. december 2018 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27087

Nyt

NYT: Livskvalitet og privatøkonomi hænger sammen

18. december 2018, Der er en klar sammenhæng mellem privatøkonomiens styrke og tilfredshed med livet. Danmarks Statistik gennemførte i foråret 2018 den årlige undersøgelse af husstandendes økonomiske vilkår - i år med særligt fokus på livskvalitet. Undersøgelsen viser, at 9 pct. havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen. Blandt gruppen med økonomiske problemer angav 23 pct. samtidig, at de havde lav tilfredshed med livet. Blandt de 18 pct. af befolkningen, der havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til, var under 2 pct. utilfredse med tilværelsen., Færre har ondt i privatøkonomien, I 2018 havde 76 pct. 'nogenlunde let' til 'meget let' ved at få økonomien til at løbe rundt. Det er en fremgang siden 2014, hvor andelen var nede på 71 pct. Det er dog ikke så gunstigt som før krisen, hvor samme andel var oppe på 83 pct. i 2007. I de seneste år er andelen, der angiver, at de har 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen, faldet fra 12 pct. i 2014 til 9 pct. i 2018. Men heller ikke denne andel er tilbage på niveauet før krisen, hvor kun 7 pct. af de adspurgte gav udtryk for samme grad af bekymring., Flest pensionister har positivt syn på egen økonomi, Folkepensionister og efterlønsmodtagere havde bedst styr på deres privatøkonomi. I disse grupper var det således kun 6 pct., der havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i 2018. Den tilsvarende andel var 7 pct. for beskæftigede og 16 pct. for studerende. Blandt personer uden for arbejdsmarkedet var det 28 pct., som havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til. , Med 21 pct. var folkepensionister og efterlønnere den gruppe, hvor den største andel havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til. Dette er måske overraskende, idet pensionisterne typisk ikke har høj indkomst, men afspejler nok, at mange dels har en formue at tære på eller har lavere forbrugsbehov., Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen viser, at 12 pct. ikke havde haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. fortalte, at de ikke havde råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover havde 9 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale alle regninger til tiden - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme inden for det sidste år. , En fjerdedel kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En fjerdedel svarede, at de ikke vil være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der var gået i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De fleste ældre har lidt penge sat til side. Blandt personer over 65 år var det 16 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse uden at skulle bede om et lån., Indikatorer for velfærd 2018, 18. december 2018 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29004

Nyt

NYT: Genåbningen giver rekordhøjt antal ledige stillinger

9. september 2021, I andet kvartal 2021 steg antallet af ledige stillinger i den private sektor til 53.500, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på 14.000 ledige stillinger i forhold til kvartalet før og er uden sammenligning det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. Andelen af ledige stillinger udgjorde i andet kvartal 3,0 pct. af samtlige stillinger, hvilket er 0,8 procentpoint højere end i første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Størst fremgang inden for Information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde i andet kvartal, den største stigning i andelen af ledige stillinger på 2,6 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Andelen af ledige stillinger i branchen nåede dermed op på 4,5 pct., hvormed , information og kommunikation, samtidig var dén branche, der havde den højeste andel af ledige stillinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Stigning i andelen af ledige stillinger i samtlige brancher, Brancherne , handel og transport, samt , erhvervsservice, havde i andet kvartal begge en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,7 procentpoint til hhv. 2,9 og 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. , Bygge og anlæg, havde en stigning i andelen på 1,5 procentpoint til 3,3 pct. For branchen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,4 pct. Med en stigning på 0,8 procentpoint og en andel af ledige stillinger på 2,2 pct. havde branchen , finansiering, forsikring og ejendomshandel, både den mindste fremgang sammenlignet med året før, samt den laveste andel af ledige stillinger. , Region Syddanmark havde den største stigning i andelen af ledige stillinger, Blandt regionerne havde Region Syddanmark i andet kvartal den største stigning på 1,8 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år, og dermed udgjorde de ledige stillinger 3,3 pct. af samtlige stillinger i regionen. Region Hovedstaden havde med en stigning på 1,5 procentpoint ligeledes en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Dermed havde begge regioner kvartalets højeste andel af ledige stillinger. I Region Nordjylland steg andelen med 1,7 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,6 pct., og dermed havde regionen samtidig den laveste andel af ledige stillinger. Region Sjælland havde en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,6 procentpoint, hvilket svarer til en andel af ledige stillinger på 2,8 pct. Laveste stigning i andelen af ledige stillinger på 1,4 procentpoint havde Region Midtjylland. Her var andelen af ledige stillinger 2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen af ledige stillinger steg mindst for de største arbejdssteder, For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,5 pct. ledige stillinger, sammenlignet med samme periode året før. Dermed havde de største arbejdssteder både den mindste fremgang samt laveste andel af ledige stillinger. Den største fremgang i andelen af ledige stillinger havde arbejdssteder med 10-49 ansatte. Her steg andelen med 2,1 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Både for de mindste arbejdssteder - med under 10 ansatte - samt arbejdssteder med 50-99 ansatte steg andelen af ledige stillinger med 1,5 procentpoint, til en andel på hhv. 3,8 og 2,7 pct. ledige stillinger. Dermed havde de mindste arbejdssteder kvartalets højeste andel af ledige stillinger., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2020, 2021, 2020, 2021, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 24, 868, 32, 065, 36, 134, 39, 476, 53, 511, 1,4, 1,8, 2,0, 2,2, 3,0, I alt - faktiske, 26, 284, 32, 735, 33, 489, 39, 300, 56, 543, 1,5, 1,8, 1,9, 2,2, 3,1, Hovedstaden , 11, 162, 12, 030, 12, 991, 16, 200, 21, 155, 1,8, 1,9, 2,1, 2,6, 3,3, Sjælland , 1, 991, 3, 042, 2, 971, 3, 067, 5, 236, 1,2, 1,7, 1,7, 1,8, 2,8, Syddanmark, 5, 190, 6, 366, 7, 102, 7, 612, 12, 044, 1,5, 1,8, 2,0, 2,2, 3,3, Midtjylland, 5, 250, 6, 830, 6, 724, 8, 435, 11, 842, 1,3, 1,7, 1,6, 2,0, 2,7, Nordjylland, 1, 260, 2, 614, 1, 730, 2, 409, 3, 801, 0,9, 1,9, 1,2, 1,7, 2,6, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 431, 1, 853, 1, 972, 1, 576, 2, 466, 2,4, 2,9, 2,9, 2,3, 3,5, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2021, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 543, 12, 535, 20, 112, 6, 467, 14, 964, 2, 466, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 8, 368, 868, 2, 123, 917, 4, 456, 5, Bygge og anlæg, 6, 234, 2, 239, 2, 626, 578, 766, 25, Handel og transport mv., 20, 927, 5, 867, 9, 415, 1, 791, 3, 544, 309, Information og kommunikation, 5, 514, 912, 2, 040, 717, 1, 786, 58, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2, 885, 595, 522, 508, 1, 240, 21, Erhvervsservice, 12, 615, 2, 054, 3, 386, 1, 956, 3, 172, 2, 048, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 3,1, 3,8, 3,3, 2,7, 2,5, 3,5, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,4, 2,9, 2,7, 1,9, 2,3, 0,6, Bygge og anlæg, 3,3, 4,7, 3,6, 2,2, 2,0, 1,8, Handel og transport mv., 2,9, 4,1, 3,0, 1,9, 2,2, 1,4, Information og kommunikation, 4,5, 4,6, 5,7, 4,8, 3,8, 1,8, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2,2, 2,0, 2,0, 3,0, 2,2, 3,9, Erhvervsservice, 3,9, 3,6, 3,8, 5,1, 3,3, 4,8, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 2. kvt. 2021, 9. september 2021 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2021, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33284

Nyt

NYT: Højtlæsning prioriteres uanset egne læsevaner

1. september 2021, I , Kulturvaneundersøgelsen, blev der spurgt til højtlæsning for de 0-15-årige, fx lektielæsning, fritidslæsning såsom billedbøger og godnathistorier o.l. Det var i gennemsnit 35 pct. af forældrene, der dagligt eller næsten dagligt læste højt for børnene. Samme andel af forældrene læste , ikke, højt for børnene, mens 30 pct. læste højt ugentligt eller sjældnere. Af de forældre som selv læste fag- eller skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, svarede 44 pct., at de også læste højt dagligt eller næsten dagligt for børnene. Hver tredje der , ikke, selv havde læst eller lyttet til en bog inden for de seneste tre måneder, angav, at der dagligt blev læst højt for børnene i hjemmet. Højtlæsning i forbindelse med fx lektiehjælp eller fritidslæsning, blev altså prioriteret i hjemmet uanset respondentens egne læsevaner., Kilde: særudtræk fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021, Hovedparten af småbørnsforældre højtlæser, 94 pct. af småbørnsforældre, dvs. at deres yngste barn er 0-5 år, læste højt. Tilsvarende var det tre ud af fire blandt forældre, hvor det yngste barn er 6-10 år. Blandt forældre med ældre børn fra 11-15 år, angav hver femte, at der højtlæst. Hyppighed af højtlæsning er ikke overraskende højst hos småbørnsforældre. Jo ældre børnene bliver - og lærer at læse på egen hånd, jo mindre hyppigt højtlæses der for barnet/børnene., Kilde: særudtræk fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021, og , statistikbanken.dk/kvuhl01, Mor står for det meste for højtlæsningen, Mor var typisk den person, som læste højt for de yngste. Ni ud af ti personer med 0-15-årige i hjemmet (94 pct.) svarede, at mødrene læste højt for børnene. Fædrene indtog andenpladsen (72 pct.), efterfulgt af bedsteforældrene (30 pct.) og søskende (21 pct.). Der kunne ses en forskel på mænd og kvinders besvarelser af spørgsmålet. Kvinder svarede, at de i højere grad end fædrene læste højt, mens mænd svarede, at der ikke var stor forskel på mødres og fædres højtlæsning i hjemmet. Resultaterne antyder, at svarpersonerne over- eller undervurderer deres egne eller deres medforældres rolle i forhold til højtlæsning for børnene. Dog var der enighed blandt respondenterne om bedsteforældres og søskendes højtlæsning., Kilde: , statistikbanken.dk/kvuhl03, Især højtuddannede læser højt for deres børn, Det var især forældre med videregående uddannelse som prioriterede højtlæsning i hjemmet, da 63 pct. i den gruppe svarede, at højtlæsning for minimum ét barn forekom ugentligt. Tilsvarende svarede 57 pct. med erhvervsfaglig uddannelse, at højtlæsning foregik ugentligt, mens forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse angav, at det sker i mindre omfang med 39 pct. , Kilde: , statistikbanken.dk/kvuhl01, Mange børn kommer selv med ønsker til højtlæsning, Børn og unge foreslog ofte selv, hvilke historier eller fortællinger, de gerne ville høre. I den gruppe, hvor børnene fik oplæsning i hjemmet, angav 69 pct., at barnet eller børnene selv foreslog, hvad der skulle læses for dem. Venner og familiemedlemmer var den næst hyppigste inspirationskilde til, hvad der skulle læses med 42 pct. Hhv. 37 pct. og 35 pct. af de adspurgte fandt inspiration på biblioteket og fra lærere eller pædagoger. Boghandlere, både fysiske butikker og onlinebutikker, angav 22 pct. af de adspurgte., De fleste køber eller låner fysiske bøger, Det læsestof, som læses for eller lyttes til sammen med børnene, blev oftest anskaffet i form af køb af fysiske bøger, med 72 pct. Næsten halvdelen lånte læsestof fra biblioteket og 42 pct. lånte fra skolen eller skolebiblioteket. Fire ud af ti fandt læsestof på bogreolen i eget hjem og 18 pct. lånte bøger fra familier, venner eller bekendte. De mindst udbredte måder at anskaffe læsestof på var gratis digitale tjenester (14 pct.), abonnementstjenester (12 pct.) og digitalt køb eller leje (4 pct.). , Der bladres stadig i fysiske bøger på børneværelset, Når børnene selv læste i deres fritid, foregik det oftest med en fysisk bog i hånden. Tre ud af fire forældre angav, at deres børn læste fysiske bøger i fritiden. E-bøger blev nævnt af hver fjerde og 18 pct. havde børn i familien, der selv lyttede til lydbøger. , Kulturvaner 2. kvt. 2021, 1. september 2021 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33190

Nyt

NYT: Laveste salg af cigaretter siden 1961

21. juni 2019, I 2018 faldt salget af cigaretter med 16,2 pct. i forhold til året før, fra 6.133 mio. styk til 5.138 mio. styk. Det er det laveste antal solgte cigaretter siden 1961, hvor der blev solgt 5.105 mio. styk. Salget toppede i 2006 med 8.241 mio. styk. Salget af de 5.138 mio. styk cigaretter i 2018 svarer til 1.113 styk pr. indbygger over 18 år mod 1.339 styk pr. indbygger over 18 år i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, ., Vi ryger generelt mindre, Salget af cigarer og cigarillos faldt fra 56 mio. styk i 2017 til 48 mio. styk i 2018 - et fald på lidt over 14 pct. Salget af røgtobak faldt også i 2018, hvor der blev solgt 412 tons - i 2017 blev der solgt 486 tons. Det svarer til et fald på 15 pct. Røgtobak er bl.a. løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter. Salget har været faldende siden 2003., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 12,4 genstande om ugen, I 2018 blev der solgt 44,8 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,7 liter ren alkohol, svarende til 12,4 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol. Det er 2,1 genstande om året færre end for ti år siden, hvor hver indbygger i gennemsnit købte 14,5 genstande om ugen., Næsten hver anden solgte genstand er vin, Vin udgør næsten halvdelen af de ugentlige solgte genstande. Med 5,6 af 12,4 ugentlige genstande er vin også den hyppigst solgte alkoholkategori. Øl udgjorde lige over en tredjedel af de ugentlige genstande, mens der blev solgt lige over to genstande spiritus pr. indbygger over 18 år om ugen i gennemsnit. , Salget af øl og vin steg i 2018, mens salget af spiritus faldt, Ses på salget af alkohol i forhold til 2017, er salget af vin steget med 3,3 pct., mens , øl er steget med 0,8 pct. Salget af spiritus er faldet 1,7 pct. i forhold til året før. Øl og vin er de mest almindeligt handlede typer alkohol, idet de udgør 82 pct. af det samlede salg af alkohol i Danmark. Spiritussalget står for de resterende 18 pct. af det samlede salg. , Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 353, 365, 354, 368, 358, 360, Salg af vin, i alt , 151, 153, 151, 152, 149, 154, Salg af spiritus, i alt , 19, 20, 20, 20, 20, 20, Salg af alkoholsodavand , 6, 7, 6, 7, 7, …, , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 010, 44, 902, 44, 558, 45, 304, 44, 522, 44, 781, Salg af øl, ren alkohol , 16, 245, 16, 794, 16, 302, 16, 943, 16, 448, 16, 576, Salg af vin, ren alkohol, 20, 086, 20, 269, 20, 138, 20, 246, 19, 851, 20, 269, Salg af spiritus, ren alkohol, 7, 337, 7, 457, 7, 791, 7, 728, 7, 838, 7, 937, Salg af alkoholsodavand, ren alkohol, 342, 383, 326, 389, 384, …, , mio. stk., Salg af cigaretter , 6, 852, 5, 605, 5, 760, 5, 774, 6, 133, 5, 138, Salg af cigarer og cigarillos, 121, 126, 84, 66, 56, 48, , ton, Salg af røgtobak , 618, 595, 550, 531, 486, 412, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen ikke længere opkræves. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko4, ., Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , liter, Gnsn. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 7,8, 8,0, 7,8, 7,9, 7,7, 7,7, Pr. indbygger over 18 år, 10,0, 10,1, 9,9, 10,0, 9,7, 9,7, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, 2,8, 2,9, Vin, 3,6, 3,6, 3,5, 3,5, 3,4, 3,5, Spiritus, 1,3, 1,3, 1,4, 1,3, 1,4, 1,4, Alkoholsodavand, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, …, Gnsn. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 1, 222, 994 , 1, 014, 1, 009, 1, 065, 887, Pr. indbygger over 18 år, 1, 553, 1, 260, 1, 283, 1, 272, 1, 339, 1, 113, Anm.: Se anm. i første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken ., Salg af alkohol og tobak 2018, 21. juni 2019 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28986

Nyt

NYT: Danske fødevarepriser topper i EU

25. juni 2019, Med et prisniveau på 30 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark fortsat de højeste fødevarepriser i EU. Derefter kommer Luxembourg og Østrig, som begge ligger 27 pct. over EU-gennemsnittet. Tager man til vores nabolande for at købe fødevarer skal man i Sverige af med 18 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger på niveau med EU-gennemsnittet. De laveste prisniveauer, sammenlignet med EU-gennemsnittet, finder man i Rumænien og Polen. I Rumænien ligger prisniveauet 35 pct. under EU-gennemsnittet, og i Polen ligger det 32 pct. under. Således er priserne i Danmark dobbelt så høje som i Rumænien og Polen. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2018, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, ., Alkohol er dyrere i Danmark, mens tobakspriserne er på niveau med EU, Priserne for alkohol i Danmark ligger 24 pct. over EU-gennemsnittet. De er dog endnu højere i EU-landene Finland, Irland, Sverige, Grækenland, Storbritannien og Estland, der alle ligger mellem 82 og 26 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak er der stor spredning i priserne blandt EU landene. Danmark ligger på niveau med EU-gennemsnittet og er dermed billigere end Storbritannien, Irland, Frankrig, Nederlandene og Sverige, som ligger mellem 104 og 8 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004 nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Norge og Island har langt højere fødevarepriser end Danmark. Således ligger Schweiz 64 pct., og Norge ligger 61 pct. over EU-gennemsnittet. Island ligger 50 pct. over EU gennemsnittet. , Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter, For alle grupper af fødevarer ligger de danske priser over EU-gennemsnittet. Det danske prisniveau ligger højest for , brød og kornprodukter, med 52 pct. over EU-gennemsnittet. Omvendt er de danske priser tættest på EU-gennemsnittet for , Olie og fedtstoffer, med 12 pct. over EU-gennemsnittet. , Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak i udvalgte europæiske lande. 2018, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød, , Fisk, , Mælk, , ost og, æg, , Olie , og, fedt-, stoffer, , Frugt, og , grøn-, sager, , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer, , Tobak, , , EU-28 = 100, Danmark, 130, 152, 121, 130, 117, 112, 117, 132, 124, 102, Luxembourg, 127, 127, 142, 119, 131, 121, 119, 115, 93, 85, Østrig, 127, 135, 146, 138, 107, 128, 126, 113, 101, 89, Finland, 119, 127, 122, 113, 116, 97, 129, 123, 182, 117, Irland, 118, 119, 105, 109, 121, 105, 126, 136, 177, 201, Sverige, 118, 123, 119, 111, 113, 119, 125, 108, 152, 108, Frankrig, 116, 111, 131, 116, 100, 110, 127, 101, 94, 141, Belgien, 114, 115, 126, 112, 113, 114, 108, 116, 106, 102, Italien, 113, 118, 120, 107, 115, 97, 107, 93, 100, 88, Grækenland, 105, 114, 91, 108, 134, 118, 83, 119, 133, 80, Tyskland, 102, 102, 106, 124, 97, 102, 105, 100, 89, 101, Nederlandene, 101, 90, 123, 104, 102, 93, 102, 100, 100, 110, Portugal, 98, 98, 83, 98, 109, 105, 92, 120, 102, 86, Spanien, 96, 108, 89, 89, 96, 84, 99, 91, 84, 83, Storbritannien, 93, 86, 95, 81, 92, 91, 98, 108, 129, 204, , , , , , , , , , , , Malta, 111, 111, 98, 106, 117, 128, 111, 122, 109, 94, Cypern, 108, 123, 89, 100, 136, 116, 94, 106, 103, 82, Slovenien, 98, 104, 97, 93, 102, 108, 89, 91, 93, 68, Kroatien, 96, 103, 85, 95, 96, 106, 94, 111, 101, 62, Estland, 95, 95, 84, 94, 103, 114, 98, 102, 126, 68, Slovakiet, 92, 88, 79, 107, 100, 119, 97, 110, 90, 64, Letland, 91, 86, 76, 88, 107, 122, 88, 116, 109, 65, Ungarn, 84, 77, 75, 91, 93, 111, 85, 89, 77, 63, Tjekkiet, 83, 80, 76, 94, 92, 101, 79, 92, 82, 68, Litauen, 80, 81, 71, 75, 90, 109, 72, 105, 94, 63, Bulgarien, 75, 62, 64, 72, 98, 112, 70, 95, 74, 49, Polen, 68, 68, 63, 69, 71, 88, 69, 83, 86, 60, Rumænien, 65, 54, 63, 69, 93, 95, 54, 74, 74, 69, , , , , , , , , , , , Schweiz, 164, 163, 228, 148, 136, 145, 153, 129, 118, 121, Norge, 161, 167, 155, 109, 174, 146, 158, 181, 252, 222, Island, 150, 156, 165, 116, 165, 110, 140, 134, 268, 187, 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., Kilde: , Eurostat, ., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2018, 25. juni 2019 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25740

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation