Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5311 - 5320 af 6496

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

31. marts 2016, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 149,6, 139,2, , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4, , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3, , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1, , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6, , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2014, 2015, , , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2, , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8, , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4, , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8, , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5, , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1, , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8, , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Virksomhedernes it-udgifter stiger

30. marts 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 53,6 mia. kr. på it i 2014. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 2,8 pct. i forhold til 2013. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser,, var uændret fra 2013 til 2014 og udgjorde 52 pct. af it-udgifterne. , It-serviceydelser, inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Udgifter til , leje, af it-udstyr var den mindste udgiftspost og udgjorde 3,5 pct. af de samlede it-udgifter., Størst stigning i køb af software, Software var den næststørste udgiftspost med en andel på 28 pct. af de samlede it-udgifter. Denne steg med 10,5 pct., dvs. fra 13,7 mia. kr. i 2013 til 15,1 mia. kr. i 2014. Software dækker over , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftwar, e udgjorde 60 pct. af udgiften til software. , Fald i leje af it-udstyr, Fra 2013 til 2014 faldt udgiften til , leje, af it-udstyr med 8 pct. Denne post dækker over leje af hardware og operationel leasing mv., Uændret gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte var 55.000 kr. pr. år. Der var store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit havde til it pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat - nemlig 130.000 kr. , Erhvervs-service og finans mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst - nemlig 91.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på 222.000 kr., Bygge og anlæg, lå lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomheden er, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 72.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 32.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2014. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Virksomheder med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2014, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, Handel og transport, mv., Information, og kom-munikation, Erhvervs-, service og finans mv., 10-49, , 50-99, 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 53, 559, 10, 864, 1, 036, 11, 118, 8, 960, 21, 581, 7, 759, 3, 642, 42, 157, Hardware, 1, 6, 010, 1, 487, 157, 1, 354, 1, 484, 1, 527, 1, 032, 464, 4, 515, Standardsoftware, 2, 9, 041, 2, 245, 161, 1, 730, 1, 501, 3, 403, 1, 089, 610, 7, 341, Kundespecifikt software, 3, 6, 066, 1, 058, 38, 985, 790, 3, 196, 878, 430, 4, 758, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 841, 314, 83, 666, 611, 1, 166, 455, 155, 2, 231, It-serviceydelser, 27, 715, 5, 337, 547, 6, 110, 3, 816, 11, 906, 4, 068, 1, 866, 21, 781, Leje, 1, 886, 424, 49, 273, 758, 382, 237, 117, 1, 532, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 55, 45, 13, 33, 130, 91, 29, 32, 72, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2014, 30. marts 2016 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2017, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21563

Nyt

NYT: 5.200 flere lønmodtagere i december

22. februar 2016, Der var 5.200 flere lønmodtagere i december 2015 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og siden december 2014 er der blevet 42.100 flere personer med et lønmodtagerjob - svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.500. Denne stigning var højere end året før, hvor der i perioden fra december 2013 til december 2014 i gennemsnit var 2.500 flere personer med et lønmodtagerjob pr. måned. Stigningen i det tilsvarende arbejdsvolumen målt i timer har dog været noget mindre grundet et faldende antal timer pr. lønmodtager (se sidste afsnit). Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., 4.800 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 4.800 personer fra november til december 2015 - svarende til 0,3 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere stort set uændret. , Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Tal for fuldtidsbeskæftigelse og notat om fald i betalte timer pr. lønmodtager, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i fjerde kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet. , Endvidere er der på Danmarks Statistiks hjemmeside lagt et notat (, Fleksjobordningens betydning for lønmodtagerbeskæftigelsen, ), som viser at faldet i antallet af betalte timer pr. lønmodtager siden første kvartal 2013 hovedsageligt skyldes lavere registreret arbejdstid under den ny fleksjobordning. Faldet afspejler dog også et stigende antal lønmodtagere under fleksjobordningen., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015, , Oktober, November, December, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 619, 898, 2, 624, 267, 2, 629, 434, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 793, 774, 1, 798, 939, 1, 803, 712, 0,3, Offentlig forvaltning og service, 825, 854, 825, 036, 825, 233, 0,0, Uoplyst sektor, 270, 292, 489, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015, , Oktober, November, December, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 619, 898, 2, 624, 267, 2, 629, 434, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 922, 40, 933, 40, 972, 0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 317, 604, 318, 113, 318, 663, 0,2, Bygge og anlæg, 145, 405, 145, 926, 146, 546, 0,4, Handel og transport mv., 649, 612, 651, 435, 653, 146, 0,3, Information og kommunikation mv., 98, 838, 99, 318, 99, 563, 0,2, Finansiering og forsikring, 78, 565, 78, 539, 78, 565, 0,0, Ejendomshandel og udlejning, 37, 404, 37, 443, 37, 486, 0,1, Erhvervsservice, 280, 189, 281, 605, 282, 649, 0,4, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 861, 135, 860, 575, 861, 382, 0,1, Kultur, fritid og anden service, 109, 880, 110, 017, 109, 820, -0,2, Uoplyst aktivitet, 345, 362, 641, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2015, 22. februar 2016 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22912

Nyt

NYT: Fortsat flere flypassagerer

19. februar 2016, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Luftfart 4. kvt. 2015, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

NYT: Detailsalget begyndte året med fremgang

22. februar 2016, Ændret 06. november 2017 kl. 08:08, Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Detailsalget var i januar 0,5 pct. højere end i december. Stigningen kom efter en nedgang i december på 0,8 pct. Detailsalget var i perioden november 2015 til januar 2016 på niveau med salget i august-oktober 2015, og salget i januar 2016 var 1,0 pct. højere end i januar 2015. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Salget af tøj og sko tilbage på sporet efter meget varm december, Salget af , beklædning mv., steg 2,6 pct. i januar efter en nedgang i december på 5,1 pct. Ifølge DMI var december måned usædvanlig varm, mens januar var relativt kold, så det kunne tyde på, at noget af salget af vintertøj, der normalt ligger i december, er blevet flyttet til januar., Internethandlen udgjorde større andel end året før, Internethandel udgjorde i januar 6,3 pct. af den samlede omsætning i de danske detailvirksomheder. I januar 2015 var andelen 5,4 pct. Detailomsætningsindekset dækker ikke tjenestehandel, og derfor heller ikke salg af tjenester som fx flyrejser, pakkerejser og billetter til kulturelle oplevelser via internettet. Desuden er heller ikke salg af varer via internettet fra udenlandske virksomheder eller direkte fra grossister eller producenter dækket af statistikken., Detailhandel med elektronik mv. er den største af nethandelsbrancherne, Nethandelsbrancherne består af de detailvirksomheder, som primært sælger deres varer via nettet. Blandt de brancher stod branchen , detailhandel med elektroniske eller elektriske apparater samt fotoudstyr via internet, med en andel på 16 pct. for den største andel af det samlede internetsalg. Det har ændret sig i forhold til seneste offentliggørelse, hvor branchen , detailhandel med dagligvarer via internet, var størst. Det skyldes, at nogle større virksomheder med et bredt vareudvalg er blevet flyttet fra denne branche til branchen , detailhandel med husholdnings- eller boligudstyr, bortset fra elektriske apparater, via internet, . Der findes en del virksomheder, som via nettet sælger et bredt udvalg af varer, og deres brancheplacering beror på en vurdering af, hvilken varegruppe der bidrager mest til firmaets indtjening., Nethandelsbranchernes andel af internetsalget. januar 2016, Branche, Internethandels andel af branchens omsætning, Branchens andel af den samlede internethandel , , pct., Detailhandel med dagligvarer via internet, 95, 14, Detailhandel med elektroniske eller elektriske apparater samt fotoudstyr via internet, 95, 16, Detailhandel med husholdnings- eller boligudstyr, bortset fra elektriske apparater, via internet, 96, 9, Detailhandel med bøger, kontorartikler, musik eller film via internet, 100, 4, Detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet, 89, 6, Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet, 97, 7, Detailhandel med medicin og produkter til personlig pleje via internet, 96, 3, Detailhandel med andre varer via internet, 97, 10, Detailhandel via Internettet med digitale produkter, 1, 100, 1, 1, Inkluderer ikke streamingtjenester., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2015, 2016, , Aug.-okt., Nov. 2015, , Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.*, Jan.*, , 2015, - jan 2016, , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 96,2, 97,0, 97,0, 97,1, 97,5, 97,5, 96,8, 97,3, , 97,2, 97,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,3, 95,9, 96,9, 96,6, 96,6, 96,3, 96,6, 96,6, , 96,7, 96,5, Beklædning mv., 92,9, 93,4, 89,2, 92,0, 93,8, 94,1, 89,3, 91,6, , 91,7, 91,7, Andre forbrugsvarer, 97,9, 99,0, 98,9, 98,9, 99,3, 99,6, 98,7, 99,3, , 99,0, 99,2, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 1,3, 0,8, 0,0, 0,2, 0,4, 0,0, -0,8, 0,5, , 1,1, 0,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,2, 0,6, 1,0, -0,3, 0,0, -0,3, 0,3, 0,0, , 1,3, -0,2, Beklædning mv., 7,3, 0,5, -4,5, 3,2, 1,9, 0,3, -5,1, 2,6, , 0,8, 0,0, Andre forbrugsvarer, 1,0, 1,1, -0,1, 0,1, 0,4, 0,3, -0,9, 0,6, , 1,1, 0,2, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2014, 2015, 2016, , Nov. - jan, , Okt., Nov., Dec., Jan., Okt., Nov.*, Dec.*, Jan*, , 2014-2015, 2015-2016, , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 95,1, 98,0, 119,8, 89,8, 97,4, 98,9, 119,7, 90,1, , 102,5, 102,9, Fødevarer og andre dagligvarer, 94,6, 95,0, 108,0, 88,2, 96,5, 94,9, 109,8, 89,1, , 97,0, 97,9, Beklædning mv., 90,9, 88,0, 130,2, 87,4, 99,3, 89,7, 126,5, 87,1, , 101,9, 101,1, Andre forbrugsvarer, 96,5, 103,3, 129,4, 92,1, 97,9, 105,3, 128,3, 91,9, , 108,3, 108,5, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,1, 1,1, 2,4, 2,5, 2,5, 1,0, -0,1, 0,3, , 2,0, 0,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 2,3, -2,6, 1,6, -0,9, 2,0, -0,1, 1,6, 1,1, , -0,5, 0,9, Beklædning mv., 1,3, 0,2, 2,9, 3,2, 9,2, 1,9, -2,8, -0,3, , 2,2, -0,8, Andre forbrugsvarer, 4,3, 5,0, 2,8, 5,7, 1,5, 1,9, -0,9, -0,2, , 4,3, 0,2, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks januar 2016, 22. februar 2016 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20496

Nyt

NYT: Stigende tendens i vejgodstransport det seneste år

17. juni 2016, På trods af et lille fald fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016, steg danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) med 7 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Det samlede transportarbejde i første kvartal endte på 4,1 mia. tonkm. Der var en stigning i både det nationale transportarbejde på 8 pct. og det internationale transportarbejde på 4 pct., Færre ture i international transport, På trods af en stigning i det samlede internationale transportarbejde er det samlede antal ture i den internationale transport faldet fra 127.000 i første kvartal sidste år til 119.000 ture i første kvartal i år., Faldet i antal ture er udelukkende sket i den såkaldte øvrige internationale kørsel, som dækker over tredjelandskørsel, som er danske lastbilers transport mellem to andre lande og cabotagekørsel, som er danske lastbilers transport inden for et andet land. Der er kørt 5.000 færre tredjelandsture og 10.000 færre cabotageture., Mere gods på lastvognene, Stigningen i transportarbejdet skyldes en vækst i den pålæssede godsmængde på 6 pct. fra 42 mio. ton gods i første kvartal sidste år til 45 mio. ton i første kvartal i år. Stigningen i godsmængderne har dog været mest markant i den internationale kørsel med en vækst på 21 pct., mens den var 6 pct. i den nationale kørsel., Antallet af kørte kilometer er faldet 3 pct. Udviklingen ses i både den nationale kørsel med 1 pct. og den internationale kørsel med 13 pct. , Godstransport med danske lastbiler, , 2014, 2015, 2016, Ændring seneste, kvartal, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., ift. samme kvartal året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 283, 3, 890, 4, 375, 3, 801, 3, 809, 3, 747, 4, 181, 4, 084, 283, 7,4, National kørsel, 3, 462, 3, 220, 3, 361, 2, 997, 3, 139, 3, 072, 3, 334, 3, 247, 250, 8,3, Vognmandskørsel, 3, 043, 2, 741, 2, 867, 2, 653, 2, 758, 2, 604, 2, 840, 2, 834, 181, 6,8, Firmakørsel, 418, 479, 494, 344, 381, 468, 494, 413, 69, 19,9, International kørsel, 822, 671, 1, 014, 803, 670, 676, 847, 836, 33, 4,1, Fra Danmark til udlandet, 351, 318, 471, 388, 281, 286, 367, 409, 21, 5,4, Fra udlandet til Danmark, 207, 213, 310, 207, 221, 190, 240, 283, 76, 36,7, Øvrig kørsel, 1, 264, 139, 233, 208, 168, 199, 240, 144, -64, -30,7, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 48,0, 44,4, 48,7, 42,2, 45,8, 44,3, 49,1, 44,8, 2,7, 6,3, National kørsel, 46,3, 42,9, 46,6, 40,7, 44,5, 42,8, 47,2, 43,1, 2,4, 5,8, Vognmandskørsel, 39,1, 35,5, 38,8, 34,4, 38,6, 35,4, 38,1, 37,4, 3,0, 8,6, Firmakørsel, 7,2, 7,4, 7,8, 6,3, 5,9, 7,5, 9,1, 5,7, -0,6, -9,5, International kørsel, 1,8, 1,4, 2,1, 1,5, 1,3, 1,4, 1,9, 1,8, 0,3, 21,1, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,6, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,3, 53,3, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,5, 0,6, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,1, 21,3, Øvrig kørsel, 1, 0,6, 0,3, 0,7, 0,5, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, -0,1, -18,7, , mio. km, , Kørte km i alt, 471, 376, 420, 393, 382, 376, 426, 383, -10, -2,6, National kørsel, 400, 328, 354, 332, 333, 323, 364, 329, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 326, 265, 280, 272, 273, 259, 289, 271, -1, -0,5, Firmakørsel, 74, 63, 75, 60, 61, 64, 75, 59, -1, -1,7, International kørsel, 71, 48, 66, 61, 49, 53, 61, 53, -8, -13, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2016, 17. juni 2016 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2016, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21120

Nyt

NYT: Hver fjerde firma indgår i koncernrelationer

25. november 2020, I 2018 var 22 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik en del af en koncern. Disse beskæftigede 39 pct. af alle beskæftigede i firmastatistikken, svarende til 901.300 fuldtidsansatte. En stor andel af firmaerne, der opgøres i firmastatistikken, er ikke relevante for koncernstatistikken af forskelige årsager. Det gjaldt 140.900 firmaer (svarende til 44 pct.), som var enkeltmandsejede virksomheder, der definitorisk ikke kan indgå i koncernrelationer, og 245 firmaer der var offentlige myndigheder, som beskæftigede 611.700 fuldtidsansatte. Derudover var der 22.600 firmaer (svarende til 7 pct.), der af andre årsager ikke dækkes af koncernstatistikkens afgrænsning af fx brancher. En mindre andel af denne gruppe kan være i koncern., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc3, og , www.statistikbanken.dk/gf5, ., De største koncerner ejede eller kontrollerede i gennemsnit 16 firmaer, De fleste koncernansatte var beskæftiget i , handel og transport mv., , der beskæftigede 297.500 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 60 pct. af alle ansatte i denne branchegruppe i firmastatistikken. Branchegruppen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde den største andel af sin arbejdsstyrke i koncernrelationer, idet 226.000 af de fuldtidsansatte inden for disse brancher var beskæftigede i firmaer, der indgik i koncernrelation, hvilket svarer til 76 pct. Omvendt var kun 16 pct. af de beskæftigede i , kultur, fritid og anden service, beskæftiget i koncerner. Det svarer til 12.000 fuldtidsansatte. Dette hænger sammen med, at kun 5.600 firmaer kunne indgå i koncernstatistikken ifølge de afgrænsninger, der var i statikkens population. Dette svarer til 22 pct. af firmaerne. Fx var halvdelen af firmaerne i denne branchegruppe enkeltmandsejede. , Flest små koncerner, men relativt få beskæftigede heri, Der var 44.133 koncerner i Danmark i 2018. Af dem var 38.530 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 16 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 148.000 fuldtidsansatte. Koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,3 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, , antal, Fuldtidsansatte i koncernen, , , , , , , I alt, 38, 624, 41, 791, 44, 133, 844, 400, 866, 545, 901, 283, Under 2, 15, 709, 17, 471, 19, 046, 10, 513, 11, 694, 12, 844, 2-9, 13, 627, 14, 603, 15, 051, 66, 427, 70, 775, 72, 611, 10-19, 4, 086, 4, 305, 4, 433, 57, 302, 60, 563, 62, 423, 20-49, 3, 073, 3, 199, 3, 306, 93, 955, 97, 971, 101, 656, 50-99, 1, 026, 1, 071, 1, 100, 70, 818, 73, 980, 76, 669, 100-999, 1, 003, 1, 041, 1, 086, 262, 483, 274, 055, 285, 607, 1.000 og derover, 100, 101, 111, 282, 901, 277, 508, 289, 473, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, ., Mere end 125.000 firmaer i koncern, Mere end 125.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2018. Af alle koncerner bestod 64 pct. blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 26 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2018. Disse 26 koncerner bestod tilsammen af 2.417 firmaer og beskæftigede 29.557 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2018, , Koncerner, , Fuldtidsansatte, , Firmaer , i koncern, , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern, , antal, Firmaer i koncernen, , , , , I alt, 44, 133, 901, 283, 125, 939, 7, 2, 28, 197, 215, 172, 56, 394, 4, 3-5, 13, 853, 296, 840, 47, 486, 6, 6-9, 1, 454, 122, 890, 10, 117, 12, 10-19, 479, 128, 967, 6, 054, 21, 20-49, 124, 107, 857, 3, 471, 31, 50 og derover, 26, 29, 557, 2, 417, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., Koncerner i Danmark 2018, 25. november 2020 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31983

Nyt

NYT: Stigning i ledigheden i tredje kvartal

18. november 2020, AKU-ledighedsprocenten var 6,4 pct. i tredje kvartal 2020, hvilket er en stigning på 0,8 procentpoint fra andet kvartal, hvor den lå på 5,6 pct. Ledighedsprocenten er dermed steget til det højeste niveau siden første kvartal 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-ledigheden opgøres ud fra ILO-definitionen af ledighed som betyder, at man bl.a. skal være aktivt jobsøgende for at være AKU-ledig. Suspenderingen af jobsøgningskravene fra 12. marts til og med 25. maj betød, at AKU-ledigheden - i modsætning til bruttoledigheden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:401, - først begyndte at stige for alvor i slutningen af andet kvartal. Denne stigning er fortsat ind i tredje kvartal. Læs mere om hvordan AKU-tallene blev påvirket af COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, ., Stigning i ledighedsprocenten det seneste år er størst hos de yngste, Stigningen i ledighedsprocenten mellem tredje kvartal 2019 og tredje kvartal 2020 er størst for aldersgrupperne 15-24 år samt 25-34 år. For disse aldersgrupper steg ledighedsprocenten med hhv. 2,2 og 2,5 procentpoint. Stigningen var markant lavere for aldersgrupperne 35-44 år (1,0 procentpoint) og 45-54 år (0,1 procentpoint). Aldersgruppen 55-64 år oplevede en stigning på 1,7 procentpoint. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Størst stigning i ledighedsprocenten i Region Hovedstaden det seneste år, Fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 steg ledighedsprocenten i Region Hovedstaden fra 5,3 pct. til 7,2 pct. Region Midtjylland oplevede en stigning fra 5,1 pct. til 6,6 pct., mens ledighedsprocenten i Region Nordjylland steg fra 5,5 pct. til 6,9 pct. Region Syddanmark oplevede en stigning fra 4,8 pct. til 5,9 pct. Region Sjælland var regionen med den mindste stigning, fra 4,8 pct. til 5,5 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Ledighedsprocent fordelt efter alder og region,, ikke-sæsonkorrigerede tal, , 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, , pct., Alder i alt, 5,1, 6,5, 15-24, 11,0, 13,2, 25-34, 7,1, 9,6, 35-44, 3,4, 4,4, 45-54, 3,0, 3,1, 55-64, 2,6, 4,3, Regioner i alt, 5,1, 6,5, Hovedstaden, 5,3, 7,2, Sjælland, 4,8, 5,5, Syddanmark, 4,8, 5,9, Midtjylland, 5,1, 6,6, Nordjylland, 5,5, 6,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku111k, og , aku121k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Blandt andet på grund af de suspenderede rådigheds- og jobsøgningskrav for modtagere af dagpenge og kontanthjælp i andet kvartal 2020 steg AKU-ledigheden ikke så meget, som antallet af personer uden et arbejde steg. Da AKU-ledigheden opgøres efter ILO-definitionen af ledighed - som betyder, at man skal være i stand til at påbegynde et nyt arbejde , og, være aktivt jobsøgende for at klassificeres som ledig - endte mange personer med at blive klassificeret som uden for arbejdsstyrken i stedet for ledige. Denne suspendering af jobsøgningskravet løb til og med 25. maj 2020, hvilket betyder, at AKU-ledigheden først begyndte at stige for alvor i slutningen af andet kvartal. Denne stigning er fortsat ind i tredje kvartal., Store dele af samfundet var helt eller delvist genåbnet i starten af tredje kvartal 2020. Kvartalet bar præg af relativt få restriktioner sammenholdt med andet kvartal. Dog var visse brancher stadig underlagt restriktioner. Eksempelvis oplevelsesindustrien, herunder rejsebranchen, restauranter, barer, cafeer og sports- og kulturarrangementer, hvor forsamlingsrestriktionen umuliggjorde eller begrænsede visse aktiviteter. I midten af august blev det besluttet at barer og cafeer skulle lukke klokken 24, og i september blev lukketiden nedsat til klokken 22. Disse faktorer må formodes at have påvirket arbejdsmarkedet i tredje kvartal 2020 og have indflydelse på stigningen i ledigheden., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2020, 18. november 2020 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31258

Nyt

NYT: Industriproduktionen stadig høj i oktober

7. december 2015, Industriproduktionen i oktober var 0,5 pct. lavere end i september. I september faldt produktionen 0,7 pct., og tilbagegangen i oktober og september kom efter en stigning på 4,8 pct. i august. Produktionen i august-oktober var 3,0 pct. højere end i maj-juli. Produktionen i oktober var 3,7 pct. højere end i samme måned 2014. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Omsætningen faldt, Industriens omsætning af egne varer og tjenester var i oktober 1,3 pct. lavere end i september, målt i løbende priser og sæsonkorrigeret. Omsætningen var i august-oktober 1,5 pct. højere end maj-juli, og omsætningen i oktober var 3,3 pct. højere end i oktober 2014., Produktionen i Danmark er steget mere end i Sverige og Storbritanien, De fleste europæiske lande oplevede en brat nedgang i produktionen i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009. Dette gjaldt også Danmark, Tyskland, Storbritanien og Sverige. Siden da er det gået fremad for Danmark og Tyskland, der begge er tæt på niveauet før krisen. Det samme gælder ikke for Sverige og Storbritanien., Særligt tre branchegrupper har bidraget til væksten, Branchegrupperne medicinal-, maskinindustrien og møbler og anden industri (bl.a. legetøj) udgør over 40 pct. af den samlede produktion, og har siden 2009 haft en samlet vækst på 45 pct. Den øvrige industri har kun haft en vækst på 5 pct., Revisioner, Produktionen steg 4,8 pct. i august og faldt 0,7 pct. i september. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i august og september opjusteret med hhv. 0,3 procentpoint og 0,7 procentpoint., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2015, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Aug. , -okt. , Okt. , Aug. , -okt. , Okt. , Aug. , -okt. , Okt. , Aug. , -okt. , Okt. , Aug. , -okt. , Okt. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 7,4, -2,7, -1,4, 1,6, 2,3, -0,9, 1,6, -0,2, 3,0, -0,5, Omsætning, 2, I alt, 3,7, -1,3, 1,4, 0,8, 3,0, 1,7, 3,3, -1,7, 1,5, -1,3, , Eksport, 4,2, -0,7, -0,8, 0,6, 6,2, 3,6, 6,0, 1,0, 2,1, -0,4, , Hjemme, 2,3, -2,9, 3,6, 1,1, -0,5, -0,2, -2,7, -8,4, 0,4, -3,0, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2015, Aug.-okt. 2015, Okt. , 2015, Branche, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., , , , indeks 2010 = 100, ændring i pct., 1, Industri, 113,5, 117,8, 113,7, 119,2, 118,4, 117,8, 3,0, -0,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 96,6, 96,7, 95,0, 99,0, 96,5, 95,6, 1,0, -0,9, Tekstil- og læderindustri, 80,9, 77,2, 79,8, 82,8, 76,0, 78,7, -0,2, 3,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 85,9, 92,2, 89,4, 90,3, 90,9, 91,3, 1,9, 0,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 122,6, 125,4, 133,3, 122,7, 116,9, 121,7, -5,2, 4,1, Medicinalindustri, 134,9, 148,2, 131,1, 152,2, 135,6, 133,7, 1,8, -1,4, Plast-, glas- og betonindustri, 102,4, 99,7, 95,0, 98,4, 95,7, 97,0, -2,0, 1,4, Metalindustri, 110,3, 115,1, 114,7, 117,7, 114,1, 117,7, 2,8, 3,2, Elektronikindustri, 99,7, 107,8, 105,2, 102,3, 112,8, 101,9, 1,4, -9,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 106,8, 105,6, 105,5, 108,5, 101,8, 105,2, -0,8, 3,3, Maskinindustri, 129,1, 133,2, 121,5, 132,6, 136,0, 135,8, 5,4, -0,1, Transportmiddelindustri, 85,2, 76,1, 80,9, 88,8, 88,6, 94,9, 12,4, 7,1, Møbler og anden industri mv., 130,3, 139,2, 144,2, 145,5, 162,5, 157,9, 12,6, -2,8, Investeringsgodeindustri, 117,2, 119,5, 113,7, 122,8, 128,6, 125,1, 7,4, -2,7, Mellemproduktindustri, 108,6, 113,0, 112,6, 111,1, 108,3, 110,0, -1,4, 1,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 86,9, 90,3, 87,6, 93,4, 89,2, 88,4, 2,3, -0,9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 117,3, 123,5, 117,8, 124,4, 120,2, 119,9, 1,6, -0,2, Industri ekskl. Medicinalindustri, 110,2, 113,2, 111,1, 114,2, 115,8, 115,4, 3,3, -0,3, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 110,7, 115,7, 112,5, 117,2, 116,2, 115,7, 3,0, -0,4, 1, Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned., Industriens produktion og omsætning oktober 2015, 7. december 2015 - Nr. 585, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20053

Nyt

NYT: Laveste antal tvangsauktioner i 12 år

13. januar 2021, På trods af at COVID-19 i februar 2020 ramte Danmark og efterfølgende, af flere omgange, lukkede store dele af landet ned, blev der i hele 2020 kun registreret 2.112 tvangsauktioner. Det er det laveste årlige antal tvangsauktioner siden den seneste finanskrises begyndelse i 2008. Da antallet af tvangsauktioner ofte hænger sammen med situationen på boligmarkedet, skal det lave antal tvangsauktioner ses i lyset af, at der generelt har været godt gang i boligmarkedet i 2020. I en periode, hvor boligmarkedet er gunstigt, som det har været tilfældet i 2020, og med et stort antal handler og korte salgstider, kan en boligejer, der har svært ved at overholde betingelserne på udestående lån, ofte selv sælge sin bolig, inden det ender i en tvangsauktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang3, Tvangsauktionerne topper igen på sydhavsøerne, Guldborgsund og Lolland blev med hhv. 119 og 106 tvangsauktioner, igen i 2020, de kommuner, der havde flest bekendtgjorte tvangsauktioner. Dermed topper de endnu engang listen over kommuner med flest tvangsauktioner, Færrest tvangsauktioner i Hovedstadsområdet, Ser man bort fra småøerene Fanø og Læsø, der helt undgik tvangsauktioner, samt Samsø, der kun havde en enkelt tvangsauktion, er det særligt i Hovedstadsområdet, at man generelt oplever få tvangsauktioner. Således faldt der ingen hammerslag i Brøndby Kommune, mens kommunerne Ballerup, Gladsaxe, Glostrup og Vallensbæk hver især kun oplevede en enkelt tvangsauktion i 2020. Dermed beholdte hovedstaden, med 244 tvangsauktioner, titlen som regionen med færrest tvangsauktioner i 2020. , Bortset fra Region Sjælland, der oplevede en stigning på 8 pct., faldt antallet af tvangsauktioner i landets øvrige regioner. Således oplevede Region Midtjylland det største fald på 17 pct., mens Region Syddanmark oplevede det mindste fald på 3 pct. , Kommuner med højeste og laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner, De 25 højeste, 2020, , De 25 laveste, 2020, Guldborgsund, 119, , Brøndby, -, Lolland, 106, , Fanø, -, Kalundborg, 70, , Læsø, -, Assens, 62, , Ballerup, 1, Slagelse, 55, , Gladsaxe, 1, Odsherred, 54, , Glostrup, 1, Hjørring, 52, , Samsø, 1, Aabenraa, 49, , Vallensbæk, 1, Holbæk, 47, , Allerød, 2, Næstved, 47, , Egedal , 2, Skive, 46, , Herlev, 2, Gribskov, 45, , Furesø, 3, Randers, 45, , Hvidovre, 3, Aalborg, 43, , Høje-Taastrup, 3, Haderslev, 39, , Solrød, 3, Norddjurs, 39, , Ærø, 3, Vordingborg, 39, , Albertslund, 4, Thisted, 37, , Dragør, 4, Ringkøbing-Skjern, 36, , Odder, 4, Sønderborg, 36, , Frederiksberg, 5, København, 35, , Greve, 5, Jammerbugt, 33, , Ishøj, 5, Tønder, 33, , Lyngby-Taarbæk, 5, Vesthimmerlands, 32, , Rødovre, 5, Syddjurs, 30, , Halsnæs, 6, Kilde: Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner for alle 98 kommuner kan findes på , www.statistikbanken.dk/tvang3, Flere tvangsauktioner i december end måneden før, På landsplan blev der i december bekendtgjort 172 tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed har der i gennemsnit været 178 tvangsauktioner om måneden i 2020. Til sammenligning blev der i 2006, hvor antallet af tvangsauktioner var historisk lavt, i gennemsnit bekendtgjort 102 tvangsauktioner om måneden, mens det månedlige gennemsnit var på 436 i 2010, hvor antallet af tvangsauktioner var på sit højeste i forbindelse med den seneste finanskrise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, Bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på ejendomskategorier og regioner, , 2019, 2020, , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., , antal, Sæsonkorrigerede , 189, 184, 197, 190, 195, 186, 189, 219, 175, 159, 131, 172, , , , , , , , , , , , , , Faktiske i alt, 173, 181, 205, 232, 206, 177, 181, 197, 199, 196, 124, 181, Ejendomskategorier, , , , , , , , , , , , , Landbrugsejendomme, 6, 5, 10, 12, 8, 9, 9, 6, 8, 3, 5, 3, Enfamiliehuse, 107, 121, 128, 151, 135, 114, 121, 132, 126, 140, 80, 127, Ejerlejligheder, 15, 15, 14, 7, 9, 13, 6, 10, 11, 9, 7, 16, Sommerhuse, 12, 4, 10, 12, 9, 9, 13, 7, 13, 7, 4, 7, Ejendomme med 2, , , , , , , , , , , , , eller flere lejligheder, 3, 2, 8, 5, 13, 5, 4, 5, 2, 8, 5, 1, Blandet beboelses- og , , , , , , , , , , , , , forretningsejendomme, 6, 10, 9, 7, 10, 3, 4, 10, 4, 9, 7, 6, Rene forretningsejendomme, 1, 2, -, 3, -, 2, -, 3, 4, 1, -, 1, Fabriks- og lagerejendomme, 2, 1, 2, 6, 2, 1, 1, 2, 1, 1, 3, 1, Ubebyggede grunde, 7, 7, 6, 3, 5, 3, 2, 2, 6, 2, 3, 4, Andet bebygget, 14, 14, 18, 26, 15, 18, 21, 20, 24, 16, 10, 15, Regioner, , , , , , , , , , , , , Hovedstaden, 22, 33, 22, 23, 22, 21, 27, 17, 18, 23, 12, 16, Sjælland, 46, 45, 71, 62, 71, 29, 54, 50, 59, 57, 46, 46, Syddanmark, 39, 24, 46, 61, 40, 61, 50, 63, 64, 44, 28, 53, Midtjylland, 32, 48, 37, 47, 36, 37, 30, 41, 36, 38, 26, 36, Nordjylland, 34, 31, 29, 39, 37, 29, 20, 26, 22, 34, 12, 30, Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, Tvangsauktioner december 2020, 13. januar 2021 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Tvangsauktioner, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Sigrid Krogstrup Jensen, , , tlf. 61 15 29 82, Kilder og metode, Opgørelserne er baseret på de bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Tidspunktet bliver fastsat ud fra den første bekendtgørelse i Statstidende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30983

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation