Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5301 - 5310 af 6496

NYT: Ledigheden faldt fra juli til august

30. september 2022, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktiverede ledige og 100 færre aktiverede ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, I august var der 500 færre ukrainere ledige under særloven, Faldet i den samlede ledighed skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i antallet af nytilkomne ukrainske flygtninge, der vurderes jobparate og via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse. Antallet af ledige ukrainere (under særloven) er faldet fra 6.100 i juli til 5.600 i august (ikke sæsonkorrigeret)., Ledigheden falder særligt for kvinder og for de 25-29-årige, Fra juli til august var der et markant fald i ledigheden for kvinder på 1.200. I samme periode lå ledigheden for mænd uændret. Fordelt efter alder var det de 25-29-årige, der stod for det klart største fald, idet deres ledighed faldt med 900 fra juli til august. , Ledighedsprocenten faldt mest i Vestjylland, Fra juli til august faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint i Vestjylland, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Østsjælland, på Fyn, i Østjylland og i Nordjylland. I de øvrige seks landsdele forblev ledighedsprocenten uændret. Hermed overtog Vestjylland positionen som landsdelen med den laveste ledighed fra Nordsjælland, mens det fortsat er Byen København, der har landets højeste ledighedsprocent. , Revisioner, De sæsonkorrigerede ledighedstal for maj, juni og juli 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 0, 100 og 600. Revisionerne skyldes kun i begrænset omfang opdateringer af de faktiske indberetninger for de seneste måneder og i større omfang selve sæsonkorrektionen af de opdaterede faktiske ledighedstal med inddragelsen af tallene for august., Offentliggørelse af månedstal fra AKU genoptages, I starten af 2022 blev offentliggørelsen af månedstal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) indstillet grundet ret kraftige afvigelser mellem kvartals- og månedstal. Efterfølgende er der arbejdet på at indføre en metode til månedsberegningen, der er konsistent med metoden til kvartalsberegningen. Med denne offentliggørelse genoptages offentliggørelsen af månedstallene i statistikbankens tabel , www.statistikbanken.dk/aku111m, , hvor man, finder AKU-ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens, med og uden sæsonkorrektion, tilbage til januar 2008. Læs mere om metoden i dette notat: , Metodenotat (pdf), . , Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2022, 2022, , Maj, Juni, Juli, Aug., Maj, Juni, Juli, Aug., , 1.000 personer, pct., Ledige, 73,4, 75,1, 78,4, 77,3, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Nettoledige, 62,9, 65,0, 68,0, 67,0, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Dagpengemodtagere, 52,9, 53,7, 55,8, 55,1, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Kontanthjælpsmodtagere, 10,0, 11,3, 12,2, 11,9, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Aktiverede ledige, 10,4, 10,1, 10,4, 10,3, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,3, 6,8, 7,0, 6,6, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,1, 3,2, 3,4, 3,7, •, •, •, •, Mænd, 34,7, 35,2, 36,2, 36,2, 2,3, 2,4, 2,4, 2,4, Kvinder, 38,6, 39,9, 42,3, 41,1, 2,8, 2,9, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,2, 4,4, 4,5, 4,7, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 13,9, 14,3, 16,0, 15,0, 4,5, 4,6, 5,2, 4,9, 30-39 år, 21,8, 22,4, 23,0, 22,9, 3,7, 3,9, 4,0, 3,9, 40-49 år, 13,3, 13,4, 13,9, 13,7, 2,1, 2,1, 2,2, 2,1, 50-59 år, 12,4, 12,6, 12,9, 12,8, 1,9, 1,9, 1,9, 1,9, 60-66 år, 2, 7,8, 7,9, 8,1, 8,1, 2,7, 2,8, 2,9, 2,9, Heraf 65-66-årige, 3, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, •, •, •, •, Byen København, 14,5, 14,5, 15,1, 15,3, 3,2, 3,2, 3,4, 3,4, Københavns omegn, 7,6, 7,7, 7,9, 7,8, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, Nordsjælland, 4,3, 4,4, 4,5, 4,4, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,1, 2,3, 2,3, 2,3, Østsjælland, 2,7, 2,9, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Vest- og Sydsjælland, 7,0, 7,2, 7,4, 7,3, 2,6, 2,7, 2,7, 2,7, Fyn, 6,2, 6,4, 6,9, 6,7, 2,7, 2,8, 3,0, 2,9, Sydjylland, 7,2, 7,4, 7,7, 7,5, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, Østjylland, 11,3, 11,7, 12,5, 12,2, 2,5, 2,6, 2,8, 2,7, Vestjylland, 3,7, 4,0, 4,3, 4,0, 1,8, 1,9, 2,1, 1,9, Nordjylland, 8,3, 8,6, 8,8, 8,6, 3,0, 3,0, 3,1, 3,0, 1, Ledighedsprocenter beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke med reference til ultimo november 2020. , 2, Fra januar 2019 til og med december 2022 er der potentielt set gradvist flere der kan indgå i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aus08, Arbejdsløsheden (md.) august 2022, 30. september 2022 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39787

Nyt

NYT: Stigning i industriproduktionen i august

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,6 % , juli til august 2022, Se tabel, 7. oktober 2022, Industriens samlede produktionsindeks steg 2,6 pct. fra juli til august. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over perioden juni-august er produktionen steget 2,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Udviklingen sker på trods af den globale usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine, samt de stigende råvarepriser og forsyningsvanskeligheder. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til august 2021 er produktionsindekset steget med 16,3 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. I denne offentliggørelse ser vi nærmere på en række indikatorer, der tilsammen viser situationen for industrien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Stigningen i industriproduktionen var bredt funderet, Med stigende produktion i ni af industriens brancher var stigningen i det samlede produktionsindeks bredt funderet. Det var branchen , transportmiddelindustri,, der havde den største procentvise stigning i produktionen i august på 29,3 pct. Dog var det , medicinalindustrien, , der bidrog mest til stigningen i det samlede indeks med en stigning i produktionen på 3,7 pct. og en vægt på 20,1 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, , , ipoo2015, , , lbesk03, , , pris4215, og , baro8k, Indikatorer for industrien, Danmarks Statistik udgiver hver måned en række indikatorer om situationen i industrien. Indikatorerne og deres udvikling er beskrevet nærmere i dette afsnit. , Den sammensatte konjunkturindikator for industri, som er en del af , konjunkturbarometrene, , , viser industrivirksomhedernes syn på deres aktuelle situation samt deres forventninger til fremtiden. Den kan svinge en del på månedsbasis, men det ses tydeligt, at der skete et kraftigt dyk i starten af 2020 ved udbruddet af COVID-19. Derefter steg den støt frem til slutningen af 2021, hvorefter der skete endnu et kraftigt fald., Producentprisindekset, viser udviklingen i danske producenters salgspriser, og denne indikator er mere stabil, hvilket afspejler en vis stivhed i priserne. Der ses nogle små udsving i forbindelse med pandemien, men ellers er udviklingen forholdsvis flad frem mod 2021, hvorefter der skete en større stigning frem til nu., Indikatorerne for , produktionen og eksportomsætningen, i industrien er tæt forbundne, og ligesom den sammensatte konjunkturindikator er indikatorerne for produktion og eksportomsætning volatile på månedsniveau. Frem mod pandemiens start var trenden dog forholdsvis stabil, hvorefter der skete et dyk - særligt for eksportomsætningen. Herefter kom der en stigende tendens for begge indikatorer, og særligt i 2022 har stigningen været større end for producentpriserne., Fra , lønmodtagerbeskæftigelsen, ses industribeskræftigelsen, som er den mest stabile af de fem indikatorer. Industribeskæftigelsen falder en smule i starten af coronapandemien i 2020, hvorefter den stiger frem mod i dag., Det bemærkes, at industriens produktion og omsætning er steget kraftigt i 2022. På trods af stigende inputpriser har industrien formået at sælge relativt mere - en omsætning, der ikke er fra salg af lagervarer, da produktionen er fulgt med op. Da der er tale om eksportomsætning kan det dog også være et tegn på, at industrivirksomhederne i større grad får produceret varer i udlandet og ikke på arbejdssteder i Danmark. Konjunkturindikatoren viser dog, at virksomhederne aktuelt er ret pessimistiske, og det kan tyde på et fald i både produktion og omsætning i den kommende tid., Stigende omsætning i august, Industriens samlede omsætning steg med 2,9 pct. fra juli til august og lå i perioden juni-august 2,9 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. Omsætningen steg 2,1 pct. på eksportmarkedet og 4,3 pct. på hjemmemarkedet i august. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2022, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juni -, aug., Aug., , Juni -, aug., Aug., , Juni -, aug., Aug., , Juni -, aug., Aug., , Juni -, aug., Aug., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,7, 3,2, 0,5, -1,0, -4,6, 2,8, 4,5, 3,7, 2,1, 2,6, Omsætning, 2, I alt, 1,9, 8,0, 0,4, 0,4, -2,3, 0,7, 5,3, 3,2, 2,9, 2,9, , Eksport, -0,2, 4,6, 3,2, -1,4, 2,2, 3,0, 6,0, 2,5, 3,8, 2,1, , Hjemme, 7,3, 16,9, -2,0, 2,0, -6,4, -1,8, 3,2, 5,1, 1,5, 4,3, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 1,1 pct. i juni og faldt 3,2 pct. i juli. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,5 procentpoint i juni og nedjusteret med 0,6 procentpoint i juli i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for august 2022 bliver offentliggjort 10. oktober, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2022, , , 2022, Marts-maj/, juni-aug., Juli/, aug., , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 139,6, 139,8, 144,7, 146,3, 141,6, 145,3, 2,1, 2,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 115,2, 116,5, 116,6, 114,6, 110,4, 114,6, -2,5, 3,8, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 126,3, 127,0, 135,2, 120,9, 105,9, 123,8, -9,8, 16,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 101,6, 101,7, 101,6, 96,9, 96,2, 86,6, -8,3, -10,0, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 144,8, 139,9, 148,7, 155,6, 148,2, 153,0, 5,4, 3,2, Medicinalindustri, 20,1, 195,8, 208,9, 220,4, 221,7, 222,8, 231,0, 8,1, 3,7, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 126,2, 118,8, 122,6, 117,2, 108,1, 110,7, -8,6, 2,4, Metalindustri, 8,7, 100,4, 100,8, 114,6, 107,4, 110,5, 106,2, 2,6, -3,9, Elektronikindustri, 6,0, 111,0, 110,5, 115,0, 117,8, 108,5, 120,4, 3,0, 11,0, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 122,4, 125,1, 128,4, 133,2, 121,5, 124,0, 0,7, 2,1, Maskinindustri, 14,0, 119,9, 116,3, 117,1, 125,5, 122,4, 119,0, 3,8, -2,8, Transportmiddelindustri, 1,5, 123,9, 106,2, 111,1, 128,3, 86,6, 112,0, -4,2, 29,3, Møbler og anden industri mv., 13,0, 163,6, 154,8, 153,7, 159,4, 149,9, 156,4, -1,4, 4,3, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 124,8, 117,0, 118,2, 127,0, 117,6, 121,4, 1,7, 3,2, Mellemproduktindustri, 26,7, 122,1, 120,8, 127,1, 128,7, 122,2, 121,0, 0,5, -1,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 113,6, 115,6, 115,5, 112,0, 106,9, 109,9, -4,6, 2,8, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 162,0, 168,9, 175,8, 175,4, 173,8, 180,3, 4,5, 3,7, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 125,5, 122,4, 125,6, 127,4, 121,2, 123,8, -0,3, 2,1, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 142,2, 142,5, 148,0, 148,9, 144,2, 148,6, 2,1, 3,1, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,6 % , juli til august 2022, Se tabel, Industriens produktion og omsætning august 2022, 7. oktober 2022 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2022, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39991

Nyt

NYT: Lavere opsparing i 2021 end i 2020 og før COVID-19

30. september 2022, Ændret 30. september 2022 kl. 10:15, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i første afsnit vedrørende de udbetalte feriemidler. Disse var angivet til hhv. 20,4 og 11,9 mia. og skulle have været 20,1 og 14,6 mia. kr. Tallene er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danskerne sparede i 2021 en betydelig mindre del af deres rådighedsbeløb op end før COVID-19. Opsparingsandelen i husholdninger mv. lå i 2021 på 1,5 pct., hvilket er den laveste opsparingsandel i ni år og dermed langt mindre end den omvendt historisk høje opsparing i 2020. Dette ses af denne reviderede opgørelse af nationalregnskabet. Opsparingsandelene skal ses i lyset af den ekstraordinære skat på udbetalte indefrosne feriemidler i 2020 og 2021, som udgjorde hhv. 20,, 1, og 1, 4,6, mia. kr. Uden den ekstraordinære skat ville opsparingsandelen i 2021 være på 2,3 pct., hvilket stadig er den laveste i syv år. Den høje opsparingsandel i 2020 kan forklares af nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19, som sænkede privatforbruget kraftigt. Opsparingsandelen i 2020 var på 6,0 pct. og var den højeste i statistikkens historie. I denne opgørelse af nationalregnskabet er der primært revisioner til indkomstskatterne samt formueindkomst og overførsler i forhold til udlandet, mens BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede. Se mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Disponibel indkomst faldt trods stigende beskæftigelse, I 2021 faldt husholdningernes disponible indkomst med 0,5 pct., når der korrigeres for prisudvikling. Der var en stigning i husholdningernes lønindkomster, hvilket skyldes, at flere danskere kom i arbejde. Beskæftigelsen steg i 2021 til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer, hvilket er en stigning på 78.400 i forhold til 2020. Højere indkomstskatter trak dog den disponible indkomst ned. Når indkomstskatterne steg relativt meget i forhold til løn- og formueindkomster og dermed gav et fald i den disponible indkomst, så skyldes det bl.a., at både udbytter og gevinst ved salg af aktier beskattes. I husholdningernes formueindkomst indgår derimod kun de udbetalte udbytter, mens gevinst ved salg af aktier ikke indgår som en indtægt i husholdningernes disponible indkomst i nationalregnskabet, men i stedet indgår som en finansiel transanktion i de finansielle konti., Disponibel indkomst lavere end hidtil opgjort, Husholdningerne disponible indkomst for 2021 er i denne offentliggørelse revideret ned med 2,1 pct. i forhold til offentliggørelsen 30. juni 2022. Dette skyldes en ekstraordinær stor revision af indkomstskatterne på 26 mia. kr. Dette medfører også, at overskuddet på de offentlige finanser er større end tidligere opgjort. Indkomstskatterne var i juni-versionen baseret på et skøn. Dette skøn er nu erstattet af lignede data., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2020-2021. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, det ikke finansielle sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster, indkomstskat, sociale overførsler og andre løbende overførsler. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for formueindkomst for 2020 og 2021 på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 28. september i statistikbanken. , Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser for 2021 på grundlag af opgørelsen af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. september i statistikbanken., Ekstra usikkerhed i 2020 og 2021 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 og især 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug, beregning af forbrug i produktion og præsterede timer., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Nationalregnskab (år) 2020-2021 september-version, 30. september 2022 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36047

Nyt

NYT: Hver tredje får job gennem bekendte

3. marts 2016, Ændret 04. marts 2016 kl. 12:54, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Procentandelen for dem, der fik job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver, var angivet til 2-3 pct. i andet afsnit, hvor det skulle have været 7-9 pct. Tallet er markeret med rødt og figurerne er blevet opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2015 fik hver tredje nyansatte lønmodtager mellem 15 og 64 år job gennem bekendte, hvilket dermed fortsat var den hyppigste måde at få job på. I løbet af de seneste fire år er der dog en voksende andel af de nyansatte, der har fået job via svar på en annonce, således at de to måder at få job på var næsten lige hyppige i 2015. Nyansatte er afgrænset som personer, der har været ansat i deres nuværende stilling i max et år., Færre får job gennem uopfordret kontakt, I løbet af de sidste fire år er andelen af nyansatte, som har fået job gennem uopfordret kontakt til virksomheden eller ved at blive kontaktet af arbejdsgiver, blevet mindre. Tilsammen gjorde det sig gældende for hver fjerde nyansatte i 2015. I hele perioden har blot , 7-9, pct. af lønmodtagerne fundet job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver., Mænd får job gennem bekendte, kvinder ved at svare på annoncer, I 2015 fandt nyansatte mænd oftest job gennem bekendte, mens nyansatte kvinder oftest fik job ved at svare på annoncer. Siden 2013 er andelen, der fandt job via annoncer steget for både mænd og kvinder, og andelen, der fandt job gennem bekendte, er faldet. For kvindernes vedkommende blev det i 2014 hyppigere at finde job via annoncer end gennem bekendte., De yngste og de ældste fandt job gennem bekendte, For de 15-24-årige nyansatte var kontakt via bekendte klart den hyppigste måde at få job på i 2015. For de 55-64 årige var kontakt via bekendte - omend knap så udpræget som for de 15-24 årige - også den hyppigste måde at få job på. For aldersgrupperne herimellem var svar på jobannoncer den hyppigste måde at finde job på., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2015, 3. marts 2016 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20650

Nyt

NYT: Industriens salg af varer stiger

1. marts 2016, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6, , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3, , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8, , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5, , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0, , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6, , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0, , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5, , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7, , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5, , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1, , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8, , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5, , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5, , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8, , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9, , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4, , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9, , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7, , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7, , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3, , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8, , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20654

Nyt

NYT: Betydeligt færre AKU-ledige

23. maj 2018, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 faldet med 10.000 personer. I første kvartal 2018 er der 147.000 AKU-ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,0 pct. AKU-ledigheden har ikke været under 150.000 personer siden første kvartal 2009. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Fald i alle undergrupper af ledige, Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 er der tale om et fald i AKU-ledigheden på 36.000 personer ifølge de ikke-sæsonkorrigerede tal. Gruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9.000 personer, mens gruppen af aktiverede er faldet med 7.000 personer fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Samlet set er den gruppe af personer, der er bruttoledige ifølge både registrene og AKU, faldet med 16.000 personer i perioden. , Den registerbaserede bruttoledighed offentliggøres månedligt. Gennemsnittet for bruttoledigheden i de tre første måneder af 2018 er 5.000 lavere end i den tilsvarende periode året før., Gruppen af studerende har det største fald i ledigheden på 13.000 personer, mens øvrige AKU-ledige er faldet med 7.000 personer., AKU-ledige fordelt på køn, alder, uddannelse og ledighedsstatus, 15-64-årige. 1. kvt. 2017 og 1. kvt. 2018, , 1. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, Forskel, 1. kvt. 2017-, 1. kvt. 2018, , 1.000 personer, Køn, , , , Mænd, 102, 76, -26, Kvinder, 89, 80, -9, Alder, , , , 15-24, 55, 45, -10, 24-59, 127, 102, -25, 60-64, 9, 9, 0, Uddannelse, , , , Grundskole, 60, 51, -9, Erhvervsudd. og gymnasium, 62, 49, -13, Kort- og mellemlang videregående udd., 33, 29, -4, Lang videregående udd. og ph.d., 19, 20, 1, Uoplyst, 18, 7, -11, Ledighedsstatus, , , , Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 71, 62, -9, Aktiverede, 17, 10, -7, Studerende, 45, 32, -13, Øvrige AKU-ledige, 59, 52, -7, Faldet i AKU-ledigheden er overvejende båret af mænd, Det er især mændene, der står for faldet i AKU-ledigheden fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Der er 26.000 færre AKU-ledige mænd, mens der er 9.000 færre AKU-ledige kvinder. Der er både betydelige fald i ledigheden for aldersgrupperne 15-24 år og 25-59 år, mens AKU-ledigheden for aldersgruppen 60-64 år er uændret., Lavest uddannede har det største fald i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden er faldet inden for alle uddannelsesniveauer undtaget , lang videregående uddannelse og ph.d., , hvor AKU-ledigheden er stort set uændret fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Uddannelsesniveauet dækker over personens højeste fuldførte uddannelse. Langt det største fald i AKU-ledigheden er sket i uddannelsesgrupperne , grundskole, og , erhvervsuddannelse og gymnasium, , der samlet står for knap 60 pct. af faldet i AKU-ledigheden. Det er således inden for de grupper med lavest uddannelsesniveau, at faldet i AKU-ledigheden er størst., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2018, 23. maj 2018 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25559

Nyt

NYT: Lidt flere lønmodtagere i marts

22. maj 2018, Fra februar til marts steg antallet af lønmodtagere med 600. Stigningen er lavere end den gennemsnitlige månedlige stigning over det seneste år, som var på 4.000. I alt var der 2.733.500 lønmodtagere i marts. Den svagere udvikling i antallet af lønmodtagere skal ses i sammenhæng med en stigning i bruttoledigheden i marts måned, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:168, . Den svagere udvikling i antallet af lønmodtagere kan til en vis grad hænge sammen med dårligere vejrlig end ellers i marts. I branchen , bygge og anlæg, er antallet af lønmodtagere således faldet for første gang i næsten tre år. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kun 100 flere lønmodtagere i det private, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere kun med 100 personer fra februar til marts. Sektoren har ellers drevet fremgangen i antallet af lønmodtagere siden 2013. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere steget med 500 personer den seneste måned. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2018, , Januar, Februar, Marts, , antal, udvikling i pct. ift. md. Før, I alt, 2, 728, 469, 2, 732, 905, 2, 733, 526, 0,0, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 902, 235, 1, 905, 272, 1, 905, 399, 0,0, Offentlig forvaltning og service, 825, 927, 827, 329, 827, 813, 0,1, Uoplyst sektor, 307, 305, 313, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2018, , Januar, Februar, Marts, , antal, udvikling i pct. ift. md. Før, I alt, 2, 728, 469, 2, 732, 905, 2, 733, 526, 0,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 687, 42, 813, 42, 644, -0,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 330, 199, 330, 906, 331, 658, 0,2, Bygge og anlæg, 160, 305, 161, 002, 160, 776, -0,1, Handel og transport mv., 684, 092, 683, 972, 683, 776, 0,0, Information og kommunikation mv., 105, 367, 105, 480, 104, 583, -0,9, Finansiering og forsikring, 80, 332, 80, 606, 80, 754, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 39, 314, 39, 316, 39, 520, 0,5, Erhvervsservice, 301, 449, 301, 999, 301, 717, -0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 869, 214, 869, 627, 871, 222, 0,2, Kultur, fritid og anden service, 115, 203, 116, 880, 116, 559, -0,3, Uoplyst aktivitet, 307, 305, 317, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2018, 22. maj 2018 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24823

Nyt

NYT: Industriproduktionen faldt i september

10. november 2014, Industriproduktionen i september var 0,7 pct. lavere end i august, hvis man opgør den uden medicinalindustrien. Sammenlignes juli-september med de foregående tre måneder, steg den samlede industriproduktion uden medicinalindustrien 0,8 pct. Inklusive medicinalindustrien faldt industriproduktionen 1,8 pct. i juli-september i forhold til de foregående tre måneder. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Produktionen faldt i alle hovedsektorer, Alle industriens fire hovedsektorer havde fald i produktionen i september. Faldet var på 1,5 pct. i , investeringsgodeindustrien, og 0,1 pct. i , mellemproduktindustrien, , mens produktionen faldt 8,5 pct. i , fremstilling af varige forbrugsgoder, og 10,0 pct. i, fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, . Ikke-varige forbrugsgoder omfatter bl.a. medicin. Sammenlignes juli-september med de foregående tre måneder, var der en fremgang i , investeringsgodeindustrien, på 3,6 pct. Der var tilbagegang i, fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, på 6,3 pct., i , fremstilling af varige forbrugsgoder, på 0,9 pct og i , mellemproduktindustrien, på 0,7 pct. , I faktiske tal var industriproduktionen, opgjort uden medicinalindustri, i september 4,0 pct. højere end i september 2013 og 10,3 pct. højere end i september 2012. Inklusive medicinalindustrien var produktionen i september 0,5 pct. lavere end i september 2013, og 7,3 pct. højere end i september 2012., Omsætningen faldt på eksportmarkedet, Industriens omsætning af egne varer og tjenester faldt 1,1 pct. i september i forhold til august, målt i løbende priser og sæsonkorrigeret. Omsætningen faldt med 2,3 pct. på eksportmarkedet, mens den steg 0,6 pct. på hjemmemarkedet., Revisioner, Produktionen opgjort uden medicinalindustrien steg 2,2 pct. i juli og 0,3 pct. i august, når tallene korrigeres for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i juli opjusteret med 2,4 procentpoint, mens udviklingen i august er nedjusteret med 0,7 procentpoint., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. September 2014, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juli , -sept. , Sept. , Juli , -sept. , Sept. , Juli , -sept. , Sept. , Juli , -sept. , Sept. , Juli , -sept. , Sept. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 3,6, -1,5, -0,7, -0,1, -0,9, -8,5, -6,3, -10,0, -1,8, -4,6, Omsætning, 2, I alt, 3,6, -1,4, -0,3, 0,2, 0,8, 0,8, -2,2, -1,0, 0,3, -1,1, , Eksport, 4,3, -1,7, -0,2, 0,2, -1,3, 2,4, -2,8, -1,6, -0,1, -2,3, , Hjemme, 1,4, -0,4, -0,4, 0,2, 2,8, -0,9, -0,8, 0,2, 0,9, 0,6, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2014, Juli-sept. 2014, Sept. , 2014, Branche, Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , , , indeks 2010 = 100, ændring i pct., 1, Industri, 113,0, 109,5, 114,1, 108,7, 113,6, 108,4, -1,8, -4,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 96,8, 96,0, 97,4, 96,6, 94,5, 96,2, -1,0, 1,8, Tekstil- og læderindustri, 81,0, 97,0, 81,7, 84,4, 82,0, 75,6, -6,8, -7,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 87,4, 85,2, 83,6, 88,2, 88,6, 87,9, 3,3, -0,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 120,0, 115,7, 115,9, 112,6, 116,1, 119,7, -0,9, 3,1, Medicinalindustri, 138,7, 122,9, 166,0, 109,8, 145,3, 111,3, -14,3, -23,4, Plast-, glas- og betonindustri, 109,6, 106,5, 110,2, 102,7, 108,5, 105,9, -2,8, -2,4, Metalindustri, 111,6, 109,9, 110,3, 113,4, 117,7, 110,4, 2,9, -6,2, Elektronikindustri, 99,7, 97,2, 106,3, 105,8, 107,7, 102,1, 4,1, -5,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 88,5, 94,7, 94,8, 96,1, 88,1, 87,8, -2,2, -0,3, Maskinindustri, 121,3, 119,0, 105,0, 122,9, 116,8, 118,1, 3,6, 1,1, Transportmiddelindustri, 86,3, 78,8, 92,6, 79,4, 72,5, 82,6, -9,0, 13,9, Møbler og anden industri mv., 131,6, 130,3, 130,6, 127,8, 135,6, 132,8, 0,9, -2,1, Investeringsgodeindustri, 112,4, 108,9, 104,0, 113,1, 112,8, 111,1, 3,6, -1,5, Mellemproduktindustri, 108,7, 106,5, 108,2, 106,7, 107,2, 107,1, -0,7, -0,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 86,8, 90,0, 89,7, 89,0, 91,5, 83,7, -0,9, -8,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 118,8, 113,7, 128,8, 108,1, 121,2, 109,1, -6,3, -10,0, Industri ekskl. medicinalindustri, 109,1, 107,5, 106,2, 108,5, 108,8, 108,0, 0,8, -0,7, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 111,7, 108,3, 115,6, 106,5, 113,2, 107,6, -2,5, -4,9, 1, Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned., Industriens produktion og omsætning september 2014, 10. november 2014 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2014, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18338

Nyt

NYT: Fortsat fremgang i danske erhvervshavne

11. maj 2017, I 2016 havde de danske havne en fremgang i den håndterede godsmængde på 1 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2016 var således 96 mio. ton. Det fortsætter væksten fra de senere år, men i en lidt lavere takt. Der er fortsat et stykke vej op til godsomsætningen i 2007 før finanskrisen. De senere år har der også været en vækst i antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne. Der er tale om en relativ konstant, men dog beskeden fremgang på omkring 1 pct. om året de senere år og således også i 2016. I 2016 blev 41,7 mio. passagerer fragtet igennem danske havne., Søtransport understøtter lastvognstransport, Søtransporten for de store havne, som har 87 pct. af den samlede udenrigstransport, bærer præg af dels den nord-syd gående transitrute for lastvogne gennem Danmark og dels såkaldt short sea og feeder transport. Short sea transport er søtransport, der principielt erstatter lastvogn og togtransport og sejler varen til den endelige destination i nærområdet (Europa), mens feeder transport sejler varen fra eller til de store havnehubs, hvor interkontinentale sejlruter lastes eller losses. Et eksempel på det sidste er Rotterdam i Nederlandene eller Bremerhaven i Tyskland. I statistikken kan ikke skelnes direkte mellem short sea og feeder transport., Sverige, Tyskland og Norge er de største partnerlande med hhv. 21 pct., 20 pct. og 14 pct. af udenrigsgodset. Det er også destinationerne for de største færgeruter fra Danmark og dermed en del af vejnetværket for lastvognstransport. Hele 24 pct. af skibsgodset er således færgegods. De næste lande er Rusland med 9 pct., Nederlandene med 6 pct. og UK med 5 pct., Stigende beskæftigelse inden for søtransport, De 26 største havne, der hver håndterede over 1 mio. ton gods i 2016, stod for 85 pct. af den samlede godsmængde i havnene i 2016. Der var i alt 111 havne med godshåndtering i 2016. Der var 73 havne, der havde passagertransport. Langt de fleste havne havde begge dele, så i alt var der 114 havne., I 2015 var knap 900 direkte beskæftiget i erhvervshavnene efter en svag faldende tendens over de sidste tre år. Den direkte beskæftigelse i søtransport (transport af gods og passagerer, erhvervshavne samt skibsmæglere) i 2015 var 14.400. Det tal er stort set vokset konstant siden 2010, hvor 12.700 var beskæftiget med søtransport. Tallene stammer fra , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, (RAS)., Passager- og færgefart på danske havne, , 2012, , 2013, , 2014, , 2015, , 2016, , Ændring, 2015-2016, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 32, 127, 1,2, Udenrigsruter, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 22, 200, -0,1, Indenrigsruter, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 9, 927, 4,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Samlet godsomsætning efter vareart, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., 2016, 43, 929, 12, 787, 31, 563, 7, 871, 96, 150, 100, Flydende bulk , 13, 948, 2, 655, 10, 900, 2, 563, 30, 066, 31, Flydende gas, 74, 1, 82, 5, 162, 0, Råolie, 3, 607, 570, 2, 572, 325, 7, 074, 7, Mineralske olieprodukter, 9, 036, 1, 640, 7, 798, 1, 880, 20, 354, 21, Flydende kemikalier, 349, 61, 124, 131, 665, 1, Flydende bulk i øvrigt, 882, 383, 324, 222, 1, 811, 2, Fast bulk , 14, 717, 7, 732, 5, 779, 2, 800, 31, 028, 32, Malme og metalaffald, 355, 309, 850, 117, 1, 631, 2, Kul, 2, 865, 1, 847, 40, 570, 5, 322, 6, Landbrugsprodukter, 308, 228, 1, 553, 170, 2, 259, 2, Foderstoffer, 2, 396, 148, 276, 127, 2, 947, 3, Kemikalier, 89, 2, 16, 12, 119, 0, Gødningsstoffer, 1, 051, 43, 38, 11, 1, 143, 1, Sten, sand og grus, 4, 809, 3, 925, 1, 322, 633, 10, 689, 11, Kalk, cement, gips mv., 636, 501, 1, 635, 898, 3, 670, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 208, 729, 49, 262, 3, 248, 3, Stykgods, 15, 265, 2, 400, 14, 883, 2, 510, 35, 058, 36, Gods i containere, 2, 585, 148, 2, 884, 88, 5, 705, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 29, -, 93, 1, 123, 0, Færgegods, 9, 254, 2, 065, 9, 514, 2, 065, 22, 898, 24, Ro-ro-gods i øvrigt, 988, 0, 1, 239, 2, 2, 229, 2, Træ, 824, 20, 275, -, 1, 119, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 352, 91, 562, 137, 2, 142, 2, Stykgods i øvrigt, 233, 76, 316, 217, 842, 1, Skibsfart (år) 2016, 11. maj 2017 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23721

Nyt

NYT: Mere transport med S-tog og Metro

26. august 2015, I 2014 steg persontransportarbejdet i S-tog med 3 pct. og i Metroen med 4 pct. Der var også en mindre stigning i andre tog øst for Storebælt, mens persontransportarbejdet på jernbanerne vest for Storebælt var uændret eller er faldet. Samlet set var persontransportarbejdet på de danske jernbaner uændret i 2014 med 7,1 mia. personkm som året før. I samme periode var godstransportarbejdet uændret 2,5 mia. tonkm. 1 personkm svarer til en person transporteret 1 km. 1 tonkm er det transportarbejde, der udføres, når 1 ton gods flyttes 1 kilometer., Fald i godsmængden, I 2014 blev 8 mio. ton gods transporteret på det danske jernbanenet. Det var uændret i forhold til året før. 73 pct. af godsmængden blev transporteret i transit gennem Danmark. , De fleste togpassagerer tog Metro eller S-tog, Metroen og S-tog stod for 63 pct. af alle passagerer, mens resten hovedsageligt var landsdækkende og international trafik på Banedanmarks jernbanenet. 5 pct. rejste med privatbanerne. Der var 266 mio. passagerer med toget i 2014., Flest tog på strækningen Københavns H og Østerport, På strækningen mellem Københavns H og Østerport blev der på et enkelt døgn i foråret 2014 talt 459 tog - alle persontog. De mest befærdede strækninger er togstrækningerne i og omkring København. De travleste strækninger med godstog er strækningen Taulov-Lunderskov med 48 godstog i døgnet og Tinglev-Padborg med 47 godstog i døgnet., 14 dræbte ved jernbaneuheld, I 2014 blev 14 personer dræbt ved uheld med jernbaner. Ingen af de 14 var passagerer eller ansatte. Der var i samme periode syv alvorligt tilskadekomne. Seks af disse var andre personer end passagerer eller ansatte og en enkelt var passager. I 2013 blev ti personer dræbt ved uheld med jernbaner, hvoraf ingen var passagerer eller ansatte., Jernbanenettet. 1. januar, , Netlængde, , Over-, kørsler, Stands-nings-, steder, , I alt, Med , flere , spor, Med, el, Med , hastigheds og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg, , , , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, ..., ..., ..., 282, 2014, 2, 636, 946, 642, 1, 013, 2, 287, 1, 258, 528, 2015, 2, 633, 964, 642, 1, 013, 2, 344, 1, 113, 527, Banedanmark, 2, 095, 943, 621, 968, 1, 844, 731, 314, Hovedbaner, 673, 638, 366, 623, 619, 15, 67, Regionalbaner, 591, 136, 86, 164, 591, 180, 65, S-baner, 169, 169, 169, 145, 169, -, 85, Lokalbaner, 590, -, -, 36, 465, 496, 97, Godsbaner, 72, -, -, -, -, 40, -, Metro, 21, 21, 21, 21, 21, -, 22, Andre baner, 517, -, -, 24, 479, 382, 191, Persontransport med tog, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , Ændring seneste år , , mio. personkm, pct., I alt, 6, 577, 6, 890, 7, 020, 7, 076, 7, 098, , 22, 0, Banedanmarks net, 6, 144, 6, 402, 6, 528, 6, 573, 6, 585, , 12, 0, S-tog, 1, 108, 1, 207, 1, 270, 1, 286, 1, 319, , 33, 3, Landsdækkende trafik, 4, 659, 4, 781, 4, 871, 4, 896, 4, 878, , -18, -0, Øst for Storebælt, 1, 424, 1, 457, 1, 467, 1, 451, 1, 476, , 25, 2, Vest for Storebælt, 1, 196, 1, 202, 1, 207, 1, 263, 1, 254, , -9, -1, Mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 039, 2, 122, 2, 197, 2, 182, 2, 148, , -34, -2, Internationale tog, 164, 189, 150, 149, 145, , -4, -3, Øresundstrafik, 214, 225, 237, 242, 243, , 1, 0, Metro, 239, 278, 274, 284, 294, , 10, 4, Andre baner, 193, 210, 218, 219, 219, , 0, 0, Godstransport med tog, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , Ændring seneste år, , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 240, 2, 614, 2, 278, 2, 448, 2, 453, , 5, 0, Banedanmarks net, 2, 238, 2, 613, 2, 277, 2, 447, 2, 452, , 5, 0, Nationalt, 165, 195, 166, 140, 167, , 27, 19, Internationalt til Danmark, 143, 159, 123, 143, 173, , 30, 21, Internationalt fra Danmark, 64, 56, 45, 48, 54, , 6, 13, Transit, 1, 866, 2, 203, 1, 943, 2, 117, 2, 058, , -59, -3, Andre baner, 1, 1, 1, 1, 1, , 0, 0, Jernbanetransport (år) 2014, 26. august 2015 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19689

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation