Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5251 - 5260 af 6496

NYT: Overskuddet på tjenester faldt

9. august 2016, Eksporten af tjenester faldt fra første til andet kvartal 1,6 pct., mens importen steg 2,0 pct. Fra første til andet kvartal blev overskuddet på tjenestehandlen næsten halveret. Overskuddet faldt 3,3 mia. kr. til 3,8 mia. kr. Det er især søtransport, der ligger bag denne udvikling. Overskuddet på søtransport faldt med 3,3 mia. kr. især som følge af en tilbagegang i eksporten på 6,6 pct. Det viser tallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Eksporten til Brasilien, Verdens øjne er i denne måned rettet mod Brasilien. Men Brasilien fylder dog ikke så meget i den danske tjenesteeksport. Med en eksport i 2015 på 4,5 mia. kr. udgjorde eksporten 1,1 pct. af den samlede danske tjenesteeksport. Søtransport er med omkring 85 pct. af eksporten den vigtigste eksporttjeneste. Importen udgjorde i 2015 0,6 pct. af den samlede import., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For året 2015 er eksporten opjusteret med 2,6 mia. kr., mens importen er opjusteret med 4,2 mia. kr. For første kvartal 2016 er eksporten nedjusteret med 0,7 mia. kr., og importen er opjusteret med 1,7 mia. kr., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Procentvis ændring ift. foregående periode, , 1. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 1. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 1. kvt. 2016, 2 kvt. 2016, År til dato , 1, , mia. kr., pct. sæsonkorrigerede tal, Tjenestebalance, 2,7, 2,7, 7,1, 3,8, , , , Eksport, 88,2, 93,1, 94,7, 93,1, -4,5, -1,6, -11,9, Forarbejdningstjenester mv., 0,7, 0,7, 0,7, 0,7, -8,1, 1,8, -4,5, Søtransport, 42,0, 40,4, 43,1, 40,3, -2,8, -6,6, -23,3, Lufttransport, 5,5, 5,8, 5,7, 5,8, 4,8, 1,3, 4,0, Øvrig transport, 5,2, 5,5, 5,2, 5,4, -2,3, 3,4, 3,5, Rejser, 7,6, 11,7, 11,4, 11,5, 0,7, 0,4, 4,3, Bygge- og anlægstjenester, 4,8, 5,9, 5,0, 5,9, -23,0, 18,1, -5,1, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,6, -13,9, 5,3, -2,8, Royalties og licenser, 2,9, 3,4, 3,8, 4,0, 2,7, 7,2, 14,6, Telekom.- og computertjenester mv., 6,1, 6,4, 6,2, 6,4, -14,6, 3,4, 0,9, Andre forretningstjenester, 10,4, 10,4, 10,6, 10,3, -6,3, -3,0, -8,9, Øvrige tjenester, 1,4, 1,4, 1,5, 1,3, 0,8, -9,5, 0,3, Import, 85,5, 90,3, 87,6, 89,4, -3,4, 2,0, -3,0, Forarbejdningstjenester mv., 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, -18,8, -0,7, 2,1, Søtransport, 32,8, 33,9, 33,3, 33,8, -6,5, 1,5, -11,0, Lufttransport, 4,4, 4,5, 4,4, 4,5, 3,9, 1,7, -5,0, Øvrig transport, 5,7, 5,8, 5,7, 5,7, -4,0, -0,7, 4,9, Rejser, 13,4, 16,0, 14,9, 15,1, 0,7, 1,2, 2,8, Bygge- og anlægstjenester, 2,5, 2,6, 2,5, 2,6, -5,1, 4,6, 8,2, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,8, 1,6, 1,8, -5,8, 16,3, 12,1, Royalties og licenser, 2,1, 2,2, 2,1, 2,2, -9,4, 3,6, 9,2, Telekom.- og computertjenester mv., 5,9, 6,2, 6,0, 6,2, -5,9, 3,5, -1,7, Andre forretningstjenester, 12,9, 13,2, 13,0, 13,4, 2,4, 3,6, 4,0, Øvrige tjenester, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, -1,5, 0,4, 1, Januar-juni 2016 i forhold til januar-juni 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 2. kvt. 2016, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, , Sæsonkorrigerede tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 1. kvt. , 2016, 2. kvt., 2016, År til, dato , 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 1. kvt., 2016, 2. kvt. , 2016, År til, dato , 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 93,1, 93,1, -4,5, -1,6, -11,9, 90,3, 89,4, -3,4, 2,0, -3,0, EU, 44,6, 44,7, -4,7, 0,8, -5,7, 50,6, 50,2, -3,8, 3,3, 1,2, Tyskland, 9,6, 9,7, -4,5, 3,0, -5,7, 10,1, 9,8, -5,9, 3,7, -4,2, Sverige, 10,1, 10,1, 1,8, -1,6, 0,2, 7,7, 7,8, -3,8, -1,3, -4,6, Storbritannien, 7,6, 7,7, -7,4, 9,6, 3,2, 9,4, 9,4, -3,3, 7,1, 10,6, Nederlandene, 3,3, 3,3, -3,8, 6,0, -7,1, 3,3, 3,3, -3,1, -3,4, -7,1, Verden uden for EU, 48,5, 48,5, -4,4, -3,8, -16,7, 39,8, 39,2, -2,9, 0,5, -7,7, USA, 8,8, 8,9, -2,2, -10,5, -22,0, 8,8, 8,4, -2,7, 1,6, -15,1, Norge, 7,7, 7,7, -2,3, 2,8, -7,0, 3,7, 3,8, 0,2, -0,2, -8,5, Kina, 3,1, 3,1, -2,5, -2,5, -29,8, 2,9, 2,9, -3,5, 1,9, 1,1, Schweiz, 3,1, 2,9, -17,5, -2,6, -15,7, 1,7, 1,8, 0,8, -14,3, -30,4, BRIK², 6,6, 6,6, -3,4, 2,8, -25,8, 5,3, 5,3, -4,7, 2,0, -4,2, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 2. kvt. 2016, 9. august 2016 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20903

Nyt

NYT: Søtransport trak eksporten ned i december

8. februar 2023, I december faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 3,0 pct. til 155 mia. kr. Den samlede import faldt med 13,5 pct. til 131 mia. kr., hvilket især skyldes køb af et patent på 17 mia. kr. i november. Den samlede eksport er over de seneste tre måneder faldet med 7,2 pct., mens importen er faldet 1,1 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i søtransporten. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i december, I december lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 32,8 mia. kr. Overskuddet for november var betydeligt lavere, hvilket skal ses i lyset af et engangskøb af et patent. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Markant stigning i overskuddet på betalingsbalancen i 2022, Overskuddet på betalingsbalancen steg i 2022 med 132 mia. kr. til 358 mia. kr. Dette skyldes især en stigning i overskuddet på tjenestehandlen, som steg 121 mia. kr. til 198 mia. kr. bl.a. forårsaget af høje fragtrater på søtransport. Overskuddet på indkomst steg 19 mia. kr. til 106 mia. kr. Omvendt faldt overskuddet på handlen med varer med 11 mia. kr. til 90 mia. kr. Løbende overførsler bidrog med et underskud på 36 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Eksporten tæt på 2.000 mia. kr. i 2022, I 2022 steg eksporten af varer og tjenester med 429 mia. kr. til 1.923 mia. kr., mens importen steg med 319 mia. kr. til 1.634 mia. kr. Tjenesterne udgjorde to tredjedele af den samlede stigning i eksporten, mens stigningen i importen fordelte sig ligeligt mellem varer og tjenester. Stigningerne i udenrigshandlen skal ses i lyset af den generelle prisudvikling, samt udviklingen i fragtraterne, som i starten af 2022 bidrog til kraftig vækst i søtransporten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Prisstigninger trækker vareeksporten op i 2022, Udenrigshandlen påvirkes af udviklingen i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer har priserne bidraget mest til stigningen i 2022. For importen har der gennem de seneste måneder været et fald i mængderne, hvilket primært skyldes et fald i medicinalvarer samt animalske og vegetabilske olier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhixm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 14,8 mia. kr. for januar-november 2022 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne blev opjusteret med 14,8 mia. kr., mens udgifterne blev opjusteret med 29,6 mia. kr. Ændringerne skyldes nye oplysninger fra virksomhederne, bl.a. køb af et patent., Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2022, Udvikling, Januar-december, , Nov., Dec., Dec., 1, 3 mdr., 2, 2021, 2022, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 16,0, 32,8, .., .., 226,2, 357,8, Indtægter, 185,8, 182,0, -2,1, -5,6, 1, 738,7, 2, 216,0, Udgifter, 169,8, 149,1, -12,2, -1,2, 1, 512,5, 1, 858,2, Varer og tjenester, 7,9, 23,5, .., .., 178,7, 288,3, Eksport, 159,6, 154,8, -3,0, -7,2, 1, 494,0, 1, 922,8, Import, 151,7, 131,2, -13,5, -1,1, 1, 315,2, 1, 634,4, Varer, 12,6, 17,3, .., .., 101,1, 90,0, Eksport, 89,3, 92,4, 3,5, -0,9, 893,4, 1, 043,4, Import, 76,7, 75,1, -2,0, -7,5, 792,4, 953,4, Varer som krydser dansk grænse, 3,6, 6,6, .., .., 26,3, 16,5, Eksport, 72,9, 74,7, 2,5, -1,6, 757,2, 870,0, Import, 69,3, 68,1, -1,8, -6,4, 730,9, 853,5, Varer som ikke krydser dansk grænse, 9,0, 10,7, .., .., 74,7, 73,6, Eksport, 16,4, 17,7, 8,2, 2,3, 136,2, 173,4, Import, 7,4, 7,1, -4,1, -16,4, 61,5, 99,9, Tjenester, -4,7, 6,2, .., .., 77,6, 198,3, Eksport, 70,4, 62,3, -11,4, -14,3, 600,5, 879,4, Import, 75,0, 56,1, -25,2, 8,0, 522,9, 681,1, Indkomst, 10,7, 11,7, .., .., 86,6, 105,7, Indtægter, 23,3, 24,2, 4,1, 4,8, 217,9, 260,7, Udgifter, 12,6, 12,5, -0,8, 2,1, 131,2, 155,0, Løbende overførsler, -2,6, -2,4, .., .., -39,2, -36,2, Indtægter, 2,9, 3,0, 2,5, 8,1, 26,8, 32,5, Udgifter, 5,5, 5,4, -1,6, -10,0, 66,0, 68,7, Kapitaloverførsler mv., 0,7, 0,7, .., .., 2,6, 5,6, Fordringserhvervelse, netto, 16,7, 33,5, .., .., 228,8, 363,4, 1, December 2022 i forhold til november 2022., 2, Oktober-december 2022 i forhold til juli-september 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Indikator for varehandel med lande uden for EU, Som led i belysningen af invasionen i Ukraine, er de tidlige indikatorer for udviklingen i udenrigshandlen med lande uden for EU udvidet med Rusland og Ukraine. Se mere på emnesiden om: , Detaljeret import og eksport, ., Betalingsbalance og udenrigshandel december 2022, 8. februar 2023 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40105

Nyt

NYT: Vareeksporten til Tyskland faldt 9 pct. i 2016

8. februar 2017, Eksporten til Tyskland faldt med 8,6 pct. i 2016 på trods af en stigning på 6,8 pct. i fjerde kvartal (sæsonkorrigeret). Faldet ses bl.a. i maskindele og næringsmidler. Eksportfaldet til Tyskland skal ses i lyset af en stigning på 2,3 pct. i eksporten til EU-landene i 2016. Tilbagegangen på det tyske marked kommer efter en periode, hvor eksportvæksten til Tyskland har ligget på et højere niveau i forhold til andre markeder. Den samlede eksport steg med 1,3 pct. fra 2015 til 2016, mens importen steg med 2,2 pct., Maskiner trækker eksporten op i december, Eksporten steg i december med 3,5 pct. og importen steg 1,6 pct. Stigningen i eksporten er især båret af et øget salg af , maskiner undt. transportmidler, , herunder vindmølledele. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. December 2016, , December, , Sæsonkorrigerede tal , Faktiske tal, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, , November, December, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , procentvis ændring ift. foregående periode, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 3,3, 6,9, , , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 45,1, 46,2, , 1,7, 1,6, 3,7, 2,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 6,5, 6,8, , 4,6, -1,7, 3,3, 0,2, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,1, 1,6, , 1,9, 1,1, 6,9, -5,2, Kemikalier og kemiske produkter , 5,7, 6,1, , 1,2, -0,4, 3,0, -0,5, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 6,0, 6,8, , 2,1, 0,4, 2,7, 2,4, Maskiner undt. transportmidler, 11,8, 11,4, , 0,8, 4,8, 2,0, 3,9, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,2, 4,4, , 1,7, 3,7, 5,9, 7,2, Færdigvarer og andre varer, 8,7, 9,0, , 0,8, 1,6, 5,9, 2,4, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 48,4, 53,1, , 2,2, 3,5, 3,4, 1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,2, 10,4, , 0,8, 0,6, 3,2, 2,8, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,7, 2,2, , 6,9, 10,9, 1,5, -16,4, Kemikalier og kemiske produkter , 9,9, 11,6, , -1,7, 2,9, 2,4, 4,4, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 3,9, 4,9, , 6,1, -0,8, 8,0, 1,8, Maskiner undt. transportmidler, 12,9, 13,1, , 4,1, 9,3, 2,6, 0,1, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,5, 1,6, , 2,0, 2,6, 4,1, 3,0, Færdigvarer og andre varer, 8,1, 9,2, , 3,4, 0,5, 4,1, 1,6, , , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 3,8, 7,4, , , , , , Import i alt, 48,3, 49,5, , -5,5, 1,8, 4,8, -0,1, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, , -26,6, 7,8, 2,5, -21,1, Skibe, fly mv., 0,6, 0,6, , , , , , Eksport i alt, 52,1, 56,9, , 0,8, 5,0, 5,0, -0,4, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,0, 3,0, , -13,9, 17,3, 23,3, -24,9, Skibe, fly mv., 0,8, 0,8, , , , , , 1, Oktober-december 2016 i forhold til juli-september 2016., 2, Januar-december 2016 i forhold til januar-december 2015., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Dec. 2016, , Import, , Eksport, , Sæsonkorrigeret, Faktisk, , Sæsonkorrigeret, Faktisk, , December, November, December, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , December, November, December, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, I alt , 46,2, 1,7, 1,6, 3,7, 2,2, , 53,1, 2,2, 3,5, 3,4, 1,3, EU, 34,5, 2,3, 0,9, 3,2, 3,6, , 32,5, 1,3, 8,3, 4,6, 2,3, Tyskland, 10,4, 3,7, 0,5, 1,7, 3,6, , 9,0, -0,8, 10,3, 6,8, -8,6, Sverige, 5,7, 6,3, -0,2, -0,4, 1,5, , 5,4, 3,7, 3,3, 5,8, 3,7, Storbritannien, 2,1, 8,8, -2,2, 8,4, 3,3, , 4,6, 1,5, 53,0, 19,8, 6,4, Nederlandene, 3,6, -1,4, 2,4, -0,4, -2,3, , 1,9, -0,7, 0,3, -20,4, 21,3, Frankrig, 1,6, 1,1, 4,7, 7,5, 4,7, , 1,8, 7,2, -1,5, 2,5, 5,5, Verden udenfor EU, 11,7, 0,0, 3,8, 5,4, -2,0, , 20,6, 3,5, -3,3, 1,8, -0,2, Norge, 1,2, -5,9, 0,0, 3,4, 1,7, , 3,3, 3,2, 3,1, 4,8, -1,0, USA, 1,3, 38,6, -12,1, -1,7, -1,5, , 4,1, -8,6, -3,2, -1,1, -2,2, Kina, 3,7, -4,5, 5,3, 14,4, -5,9, , 2,6, 9,0, 9,5, -0,2, 5,4, Rusland, 0,3, 14,3, -3,6, 12,0, -6,6, , 0,5, -1,4, 12,2, 6,3, -2,0, BRIIKS, 3, 4,9, -0,3, 3,5, 13,8, -5,4, , 3,9, 1,1, 10,6, 0,7, -0,4, 1 , 2, Se noter til første tabel. , 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For januar-november 2016 er importen opjusteret med 0,5 mia. kr. og eksporten med 0,4 mia. kr. Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik 2017:50, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2016, med særlig fokus på Storbritannien, ., Udenrigshandel med varer (md) december 2016, 8. februar 2017 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22570

Nyt

NYT: Medicinalvarer trækker stigning i eksporten

9. oktober 2019, Eksporten af varer steg med 1,8 pct. i august bl.a. på grund af stigninger i salget af , kemikalier og kemiske produkter (herunder medicin), . Importen faldt 0,9 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Både eksport og import for de første otte måneder af 2019 er højere end i samme periode i 2018; eksporten er steget 7 pct. og importen er steget 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Danmarks vareeksport til Storbritannien falder, Danmarks eksport til Storbritannien faldt i den første del af 2019 på en række varegrupper. I andet kvartal 2019 skete der et fald i Storbritanniens samlede import af varer fra alle lande, et fald som også afspejles i EU's samlede eksport af varer til Storbritannien. Den danske eksport til Storbritannien er i perioden 2016-2018 vokset mere end EU-landene samlet set. Dette er især forårsaget af en høj eksport af vindmølledele. I andet kvartal 2019 faldt den danske eksport tilbage til niveauet i første kvartal 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv3, , , Eurostat, samt særkørsler baseret op , www.statistikbanken.dk/kn8y, ., Udenrigshandel fordelt på varegrupper. August 2019, , August, , Procentvis ændring ift., foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Juli, August, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 10,2, 9,8, , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 48,2, 50,0, 1,0, -0,9, 2,3, 4,8, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,1, 7,2, 2,9, -5,4, -0,2, 4,2, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,3, 1,6, 3,1, -11,1, -4,4, -2,1, Kemikalier og kemiske produkter , 6,2, 6,6, 2,0, -1,5, -0,5, 1,3, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,0, 7,2, -0,9, 0,3, -0,4, 0,4, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 13,1, 1,4, 0,7, 5,6, 11,1, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,0, 4,9, 0,8, 1,4, 8,6, 5,5, Færdigvarer og andre varer, 10,2, 9,5, -0,6, 0,8, 2,2, 4,8, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 58,5, 59,8, 3,6, 1,8, 4,3, 7,4, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,7, 10,6, 1,9, -0,6, 0,1, 3,2, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 2,2, -6,5, 8,5, 4,9, -3,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,6, 15,2, 4,5, 6,2, 5,1, 16,5, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,0, 5,1, 8,5, -4,7, -0,4, -1,6, Maskiner undt. transportmidler, 15,6, 15,4, 4,4, 2,1, 11,0, 12,7, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,9, 2,0, 9,6, 1,8, 5,2, 5,1, Færdigvarer og andre varer, 10,0, 9,3, 1,3, -0,1, 0,6, 1,1, , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 8,4, 7,9, , , , , Import i alt, 52,7, 54,5, 0,0, 0,3, 1,3, -0,1, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 3,5, -11,4, 4,7, -0,5, -2,8, Skibe, fly mv., 0,9, 0,9, , , , , Eksport i alt, 61,1, 62,4, 1,4, 2,1, 3,1, 6,7, Brændsels- og smørestoffer o.l., 1,8, 1,8, -23,6, -19,3, -25,2, 0,3, Skibe, fly mv., 0,8, 0,8, , , , , 1, Juni-august 2019 i forhold til marts-maj 2019. , 2, Januar-august 2019 i forhold til januar-august 2018, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). August 2019, , Import, , Eksport, , Sæson-, korr., , Juli, August, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , Juli, August, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 50,0, , 1,0, -0,9, 2,3, 4,8, , 59,8, , 3,6, 1,8, 4,3, 7,4, EU, 37,3, , -0,2, 0,6, 2,2, 3,8, , 33,5, , 2,9, 1,1, 2,0, 2,8, Tyskland, 12,1, , 1,7, 3,3, 4,7, 5,1, , 9,3, , -2,3, 5,2, 2,1, 0,0, Sverige, 5,9, , 3,0, -3,1, 0,1, 2,2, , 5,5, , 9,4, -6,2, 4,4, 1,8, Storbritannien, 1,7, , -0,6, -9,7, -0,7, -4,3, , 3,0, , 0,9, 0,2, -5,3, -8,1, Nederlandene, 4,1, , 0,8, 1,1, 0,3, 1,4, , 3,1, , -19,1, 31,3, 13,3, 26,3, Frankrig, 1,7, , 0,4, -1,9, 2,6, 4,9, , 2,1, , -4,3, 4,0, 3,5, 2,6, Verden , uden for EU, 12,7, , 4,6, -5,1, 2,5, 7,9, , 26,3, , 4,4, 2,8, 7,5, 14,3, Norge, 1,4, , 7,9, 0,5, 0,4, 2,5, , 3,9, , 12,6, -3,8, 3,1, 7,9, USA, 1,4, , 18,5, -1,8, -1,9, 16,2, , 7,6, , -5,8, 34,2, 17,6, 31,3, Kina, 3,8, , -0,3, -5,1, 0,7, 7,8, , 2,8, , 22,5, 3,2, -5,2, 19,3, Rusland, 0,4, , -12,7, -1,4, -7,1, -2,8, , 0,7, , 13,9, 0,9, 14,1, 17,0, BRIIKS, 3, 5,0, , -1,1, -4,9, 4,1, 5,7, , 4,6, , 7,9, 2,2, 2,2, 18,7, 1, 2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er , Udenrigshandel med varer, blevet revideret fra 2017 frem til og med juli 2019. Se afsnittet "Særlige forhold ved denne offentliggørelse" sidst i denne offentliggørelse for en nærmere beskrivelse af baggrunden for revisionerne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision, I forbindelse med denne offentliggørelse er der gennemført en ordinær revision for perioden 2017-2018 som følge af den løbende kvalitetssikring., Tabellen viser ændringerne for de reviderede år samt for de første syv måneder af 2019., Udenrigshandel med varer - ændringer som følge af årsrevision, , Import, Eksport, , Ny værdi, Revision, Ny værdi, Revision, , mia. kr., 2017, 607,3, 0,8, 669,2, 0,9, 2018, 641,2, 0,2, 685,4, 2,4, 2019, 1, 375,0, 1,4, 419,6, -0,4, 1, Januar-juli., Årsagen til revisionerne skyldes bl.a. manglende eller delvist indberettet handel med EU-landene. Derudover er tallene revideret som følge af ny viden om handlen med en større virksomhed. For 2019 er tallene revideret som følge af løbende kvalitetssikring., Ny offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for , Betalingsbalancen over for udlandet, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, justeres tilsvarende. Det betyder at den løbende opdatering af de tidligere år i , Udenrigshandel med varer, afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Læs mere om , Den nye offentliggørelsesrytme, ., Udenrigshandel med varer (md) august 2019, 9. oktober 2019 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28652

Nyt

NYT: Storbritannien er en god forretning for Danmark

8. februar 2017, Danmark havde i 2016 et overskud på betalingsbalancens løbende poster over for Storbritannien på 11,7 mia. kr. Overskuddet skyldes hovedsagelig et overskud på varer på 19,1 mia. kr. Siden 2010 har betalingsbalanceoverskuddet over for Storbritannien ligget på over 10 mia. kr. Overskuddet har dog været faldende siden 2014, bl.a. som følge af lavere formueindkomst., Storbritannien er det fjerdestørste eksportmarked, Danmarks samlede eksport af varer og tjenester til Storbritannien udgjorde i 2016 77,5 mia. kr. Dette gør Storbritannien til Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter Tyskland, USA og Sverige. I 2016 udgjorde eksporten til Storbritannien lidt mere end 7 pct. af den samlede eksport til hele verden, mens importen udgjorde lidt mindre end 7 pct. I 2016 steg eksporten for første gang i fire år., Fald i formueindkomst fra Storbritannien, I 2016 er der sket et fald i betalingsbalanceoverskuddet på 5,6 mia. kr. i forhold til 2015. Bag faldet ligger især et fald i indtægterne fra danske investeringer i Storbritannien, , formueindkomsten, . Indtægter fra formueindkomst faldt 32,3 pct. i 2016, hvilket medførte et underskud på formueindkomsten på 2,7 mia. kr. i 2016. Afkastet fra britiske investeringer i Danmark overstiger således afkastet fra danske investeringer i Storbritannien. Faldet i formueindkomsten kan bl.a. tilskrives et lavere udbytte fra porteføljeinvesteringer i Storbritannien, hvilket også skal ses i lyset af svækkelsen af det britiske pund., Betalingsbalancen over for Storbritannien, , Indtægter, Udgifter, Nettoindtægter, , 2015, 2016, Ændring, 2015, 2016, Ændring, 2015, 2016, , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 104,8, 98,1, -, 6,4, 87,6, 86,5, -, 1,3, 17,2, 11,7, Varer, 43,4, 44,4, 2,3, 28,0, 25,3, -, 9,6, 15,4, 19,1, Tjenester, 33,3, 33,2, -, 0,4, 38,5, 39,9, 3,6, -, 5,2, -, 6,7, Formueindkomst, 1, 22,0, 14,9, -, 32,3, 17,2, 17,5, 2,1, 4,8, -, 2,7, Løn og anden indkomst, 1,7, 1,7, 0,6, 0,4, 0,5, 2,7, 1,2, 1,2, Løbende overførsler, 2, 4,5, 4,0, -, 11,3, 3,5, 3,3, -, 5,3, 1,0, 0,7, 1, Omfatter renter, udbytter og reinvesteret indtjening. For reinvesteret indtjening er data for 2016 baseret på skøn. , 2, Omfatter bl.a. indkomstskatter, skadeforsikringspræmier og -erstatninger.. Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, ., Anm: Tallene for varehandel i denne tabel kan på grund af begrebsforskelle ikke sammenlignes med tabellerne i Nyt nr. 49. Se evt. , www.dst.dk/bopdok, for mere information om overgangen mellem udenrigshandel med varer og betalingsbalance., To forskellige varebegreber, Varehandel i udenrigshandelsstatistikken er defineret som værdien af varer, når de passerer den danske grænse, mens varehandel i betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip, således at værdien opgøres når varen skifter ejer. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage, men da varer godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden at varer har krydset den danske grænse, korrigeres værdien af varehandlen, når den indgår i betalingsbalancen., Varehandel med Storbritannien i udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken, Eksport, I alt, Storbritannien, Import, I alt, Storbritannien, , 2015, 2016, 2015, 2016, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mia. kr., , mia. kr., Udenrigshandlens vareeksport, 636,4, 633,7, 39,8, 40,7, Udenrigshandlens vareimport , 573,8, 572,9, 26,0, 24,2, , , , , , Bunkring og proviantering, 21,7, 17,5, 2,8, 1,8, Varer solgt i udlandet i forbindelse , , , , , Varer købt i udlandet i forbindelse, , , , , med forarbejdning i udlandet, 56,4, 61,8, 1,2, 1,7, med forarbejdning i udlandet, 15,7, 12,6, 0,2, 0,2, Varer der krydser grænsen i forbindelse, , , , , Varer der krydser grænsen i forbindelse, , , , , med forarbejdning i Danmark, -1,9, -1,9, 0,0, 0,0, med forarbejdning i Danmark, -2,1, -1,6, -0,1, -0,1, Varer der krydser grænsen i forbindelse , , , , , Varer der krydser grænsen i forbindelse, , , , , med forarbejdning i udlandet, -3,2, -3,0, 0,0, 0,0, med forarbejdning i udlandet, -2,5, -2,8, -0,1, 0,0, Returvarer, -6,7, -6,9, -0,2, -0,3, Returvarer, -6,7, -6,9, -0,2, -0,3, Varer der krydser grænsen i forbindelse, , , , , Varer der krydser grænsen i forbindelse, , , , , med bygge- og anlægsprojekter, -10,6, -10,8, -0,7, -1,3, med bygge- og anlægsprojekter, -0,8, -, 0,6, -0,3, -0,1, , , , , , Fragt på import (CIFFOB), -15,7, -15,7, -0,4, -0,4, Andre varer, -14,5, -, 14,0, -0,4, -0,4, Andre varer, 5,4, 4,8, 0,1, 0,0, Merchanting, 34,4, 39,4, 3,7, 4,0, , , , , , Købspris for salg af merchantingvarer, , , , , , , , , , I udlandet (negativ eksport), -118,2, -119,2, -17,3, -13,4, , , , , , Salg af merchantingvarer i udlandet, 152,6, 158,5, 21,0, 17,4, , , , , , Ikke monetært guld, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, Ikke monetært guld, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, Betalingsbalancens vareeksport , 690,3, 698,5, 43,4, 44,4, Betalingsbalancens import (fob), 589,0, 580,4, 28,0, 25,3, Anm.: +/- angiver om posten lægges til eller trækkes fra i beregningen af betalingsbalancens varehandel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBUHV, og , særkørsel, ., Stigning i merchanting, fald i bunkring, Forskellen mellem betalingsbalancens og udenrigshandlens vareeksport skyldes hovedsageligt køb og videresalg af varer, som ikke passerer den danske grænse (, merchanting, ). Nettoeksporten fra merchantingsalg til Storbritannien steg 6,5 pct. i 2016 til 4,0 mia. kr., Køb af brændstof i udenlandske havne (bunkring) udgør den væsentligste forskel mellem betalingsbalancens og udenrigshandlens vareimport. Denne anskaffelse er ikke med i udenrigshandel med varer, da varen ikke fysisk krydser Danmarks grænse. Køb af , proviantering og bunkring, fra Storbritannien er faldet de seneste år. I 2016 faldt importen af denne varegruppe 38,0 pct. til ca. 1,8 mia. kr., Vareeksporten er hårdt ramt af fald i oliepris, Ser man på udenrigshandelsstatistikken faldt vareeksporten til Storbritannien med omkring 35 pct. fra 2012 til 2015. I samme periode steg Danmarks samlede vareeksport til hele verden. Udviklingen skyldes bl.a. et fald i eksporten af råolie, som skal ses i lyset af de seneste års markante fald i olieprisen, hvilket også er med til at forklare faldet i importen af bunkring. Vareimporten er også faldet, og derfor er Danmark stadig nettoeksportør af varer til Storbritannien. , Den største eksportgruppe til Storbritannien inden for varer er , næringsmidler, drikkevarer mv, . Denne gruppe udgjorde næsten 26 pct. af vareeksporten til Storbritannien i 2016. , Den modsatte udvikling har gjort sig gældende for tjenesteeksporten. Fra 2012 til 2016 steg Danmarks eksport af tjenester til Storbritannien fra 23,0 mia. kr. til 33,2 mia. kr. Bag stigningen ligger bl.a. en stigning i eksport af , bygge- og anlægstjenester, . , S, øtransport, tegner sig for den største andel af tjenesteeksporten til Storbritannien - 29,5 pct. i 2016, hvilket svarer til 9,8 mia. kr. Tjenesteimporten ligger på et højere niveau end eksporten, hvilket gør Danmark til nettoimportør af tjenester fra Storbritannien. Det er særligt søtransport og forskellige forretningstjenester, der importeres., Udenrigsøkonomi 2016, 8. februar 2017 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23486

Nyt

NYT: Kraftigt fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020

19. august 2020, Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er beskæftigelsen faldet med 61.000 personer fra første til andet kvartal 2020 og var dermed 47.000 lavere end i andet kvartal sidste år. Der var ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) 2.727.000 beskæftigede personer i andet kvartal 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er dermed faldet til det niveau, den lå på i første kvartal 2018. Påvirkningen af AKU-tallene fra COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, er beskrevet i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Faldet i beskæftigelsen er størst hos de yngste samt de 35-44-årige, Faldet i beskæftigelsen det seneste år er hovedsageligt forekommet for de yngste på 15-24 år og for de 35-44-årige. For begge disse aldersgrupper er beskæftigelsen faldet med mere end 20.000. De unge har oplevet et fald fra 400.000 til 378.000 beskæftigede, mens beskæftigelsen for de 35-44-årige er faldet fra 603.000 til 575.000. Beskæftigelsen er faldet med 6.000 for de 45-54-årige, stort set uændret for de 55-64-årige, mens den er steget med 9.000 for de 25-34-årige. , AKU-ledigheden er steget med 12.000 fra første til andet kvartal, Fra første til andet kvartal 2020 er AKU-ledigheden steget med 12.000 personer, og siden andet kvartal sidste år er stigningen på 13.000 personer. Stigningen siden samme kvartal året før er langt overvejende sket blandt personer, der er nettoledige ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik. Denne gruppe er steget med 17.000, mens antallet af AKU-ledige, der modtog aktiveringstilbud, er faldet med 8.000. Antallet af AKU-ledige, der ikke var bruttoledige steg lidt, idet AKU ledige, der samtidig er studerende, er steget med 3.000, og øvrige AKU-ledige er steget med 2.000. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2020, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2019, - 2. kvt. 2020, Antal, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 700, •, -6, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 887, ±16, -34, 2, 886, -48, Beskæftigede i alt, 2, 733, ±15, -48, 2, 727, -61, 15-24-årige, 378, •, -22, …, …, 25-34-årige, 576, •, 9, …, …, 35-44-årige, 575, •, -28, …, …, 45-54-årige, 680, •, -6, ..., ..., 55-64-årige, 525, •, 1, …, …, AKU-ledige, 153, ±11, 13, 159, 12, Nettoledige, 70, ±6, 17, …, …, Aktiverede, 2, ±1, -8, …, …, Studerende, 32, ±5, 3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 50, ±8, 2, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 813, ±16, 28, 813, 39, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110k, , , aku230k, og , aku510k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt., Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Trods disse foranstaltninger medførte COVID-19 nedlukningen afskedigelse af mange lønmodtagere. For mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, og på trods af hjælpepakken til dækning af omsætningsnedgang blev selvstændige virksomheder lukket. , I perioden fra 12. marts til 26. maj ophørte jobcentrene med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Både i den forholdsvis lille del af første kvartal og den store del af andet kvartal, hvor dette var gældende, har det givetvis reduceret stigningen i antallet af AKU-ledige i forhold til, hvad COVID-19 nedlukningen ellers ville have betydet, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2020, 19. august 2020 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30092

Nyt

NYT: Hver femte privatansat er i et udenlandsk ejet firma

26. september 2024, I 2022 var 22 pct. af lønmodtagerne i den private sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er næsten den samme andel som i 2021 og svarer til en beskæftigelse på 349.000 fuldtidsansatte. Der var lidt under 12.600 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2022, og de udgjorde kun 3 pct. af det samlede antal firmaer. Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var på 1.420 mia. kr., svarende til 22 pct. af den samlede omsætning i den private sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Størst andel inden for information og kommunikation, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer, var med 33 pct. størst inden for branchegruppen , information og kommunikation, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 30 pct. , Bygge og anlæg, var med 8 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat i firmaer i Danmark, som er udenlandsk ejede., Størst andel ansat i svenske firmaer, Ansatte i svensk ejede firmaer udgjorde med 21 pct. den største andel af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer i Danmark. Dernæst fulgte ansatte i tysk ejede firmaer med en andel på 14 pct. og ansatte i amerikansk ejede firmaer med 12 pct. Af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede 59 pct. i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land., Forskning og udvikling i industrien skiller sig ud, I Danmark var 28 pct. af de forsknings- og udviklingsbeskæftigede inden for industrien beskæftiget i udenlandsk ejede firmaer i 2021. Det var en lavere andel end i de fleste andre lande. I Sverige var 65 pct. af de forsknings- og udviklingsbeskæftigede inden for industrien beskæftiget i udenlandsk ejede firmaer, mens andelen for Norge og Nederlandene var 30 pct., Kilde: , https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/fats_activ_rd__custom_12954845/default/table?lang=en, Nye opgørelsesmetoder, Statistikken vedr. udenlandsk ejede firmaer er genudgivet for perioden 2019-2021. Den er opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere store firmaer som økonomiske enheder, som er blevet implementeret i den Generelle Firmastatistik. Flere brancher vil være påvirket af disse ændringer, når der ses på både antalsvariable og økonomiske variable. Derfor er den ikke direkte sammenlignelig med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab, , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Omsætning, 1, 4, 183, 5, 136, 6, 404, 3, 135, 3, 841, 4, 983, 1, 048, 1, 295, 1, 420, , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 499, 1, 541, 1, 615, 1, 181, 1, 214, 1, 266, 318, 327, 349, , antal, Firmaer, 391, 913, 404, 461, 407, 653, 381, 399, 392, 918, 395, 088, 10, 514, 11, 543, 12, 565, Fuldtidsansatte, , , , , , , , , , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 30, 28, 28, , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 74,9, 74,8, 77,8, 25,1, 25,2, 22,2, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,8, 78,8, 78,4, 21,2, 21,2, 21,6, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,3, 97,1, 96,9, 2,7, 2,9, 3,1, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2022, 26. september 2024 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2025, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49606

Nyt

NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41576

Nyt

NYT: Produktionen i industrien stiger i august

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,9 % , Juli til august 2020, Se tabel, 7. oktober 2020, Industriens samlede produktionsindeks steg med 5,9 pct. i august. Efter det store fald i produktionen i , medicinalindustrien, i juli (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:332, ), så rettede produktionen sig i denne branche og var hovedårsag til stigningen i det samlede produktionsindeks. Ses der bort fra , medicinalindustrien, , så steg produktionen i august med 2,5 pct. for indeksets øvrige brancher. Set over perioden juni-august i forhold til marts-maj, så er det samlede produktionsindeks faldet med 1,1 pct. Sammenligner man med USA og det øvrige Europa, ser det ud til, at industrien i Danmark klarer sig bedre (læs mere nedenfor). , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Stor stigning i medicinalindustrien i august, Produktionsindeksets vigtigste branche , medicinalindustrien, steg med hele 19,5 pct. i august. Stigning kommer dog oven på et kraftigt fald i juli og set over perioden juni-august i forhold til marts-maj er produktionen i denne branche faldet med 6,9 pct. , Medicinalindustrien, vægter 20,1 pct. i det samlede indeks og er dermed hovedårsagen til stigningen i det samlede indeks. Men også de to vigtige brancher , maskinindustri, og , møbler mv., havde pæne stigninger i august. I alt var der stigninger i otte ud af indeksets 12 underbrancher., Industriens produktion på vej tilbage i USA og Europa, I USA steg produktionen med 1,0 pct. i august. Det er nu fjerde måned i træk at produktionen stiger der, men den ligger dog stadig 7 pct. under niveauet for februar, som er den sidste "normale" måned, inden COVID-19 rigtigt ramte. Tyskland, Sverige, det samlede EU og Storbritannien har ikke udgivet data for industriproduktionen for august ved udarbejdelse af denne opgørelse, men alle oplevede for tredje måned i træk en stigning i produktionen i juli. For alle gælder det dog, at produktionen stadig ligger under niveauet for februar. I Tyskland ligger produktionen således 11,9 pct. under februars niveau, mens indekset for Storbritannien er 8,7 pct lavere. I Sverige er produktionen faldet 8,2 pct. i forhold til februar, mens produktionen i det samlede EU ligger 7,6 pct. under niveauet i februar. I Danmark ligger indekset 3,3 pct. lavere end i februar, og det ser dermed ud til, at industrien i Danmark klarer sig en smule bedre end USA og det øvrige Europa. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, og , www.OECD.org, ., Lille fald i omsætningen i august, Industriens samlede omsætning faldt 0,1 pct. fra juli til august, men lå i perioden juni-august 1,0 pct. under omsætningen i forhold til marts-maj. Omsætningen faldt 0,7 pct. på eksportmarkedet og steg med 1,0 pct. på hjemmemarkedet i august. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2020, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -2,0, 0,1, -2,7, 5,0, 10,1, 14,3, -0,3, 10,5, -1,1, 5,9, Omsætning, 2, I alt, -2,8, -9,8, -2,7, 4,2, 13,4, 5,6, 3,6, 6,4, 1,0, -0,1, , Eksport, -5,1, -12,9, -2,2, 3,3, 26,7, 3,6, 3,4, 10,5, -0,2, -0,7, , Hjemme, 3,0, -1,9, -3,1, 5,0, 3,9, 7,5, 4,2, -2,8, 2,9, 1,0, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser. , 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, . , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 5,4 pct. i juni og faldt 5,8 pct. i juli. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,3 procentpoint i juni og nedjusteret med 0,2 procentpoint i juli. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer, for august offentliggøres 9. oktober 2020., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2020, , , 2020, Mar.-maj./, juni-aug., Juli/, aug., , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 116,9, 111,5, 107,0, 112,8, 106,3, 112,6, -1,1, 5,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,3, 107,8, 108,2, 109,0, 111,3, 108,5, 0,8, -2,5, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 106,2, 94,0, 95,2, 111,3, 115,4, 106,2, 12,7, -8,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 85,5, 98,1, 81,1, 86,7, 84,0, 85,5, -3,2, 1,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 129,0, 122,2, 129,1, 124,3, 124,3, 129,8, -0,5, 4,4, Medicinalindustri, 20,1, 136,0, 139,0, 130,2, 142,2, 107,0, 127,9, -6,9, 19,5, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 110,1, 111,2, 106,1, 107,2, 103,4, 112,4, -1,3, 8,7, Metalindustri, 8,7, 106,6, 105,3, 97,0, 95,2, 96,2, 94,2, -7,5, -2,1, Elektronikindustri, 6,0, 126,6, 93,4, 82,8, 99,9, 109,6, 113,9, 6,8, 3,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 104,9, 103,3, 99,8, 99,0, 105,5, 104,3, 0,3, -1,1, Maskinindustri, 14,0, 107,8, 97,4, 95,0, 97,3, 97,6, 103,5, -0,6, 6,0, Transportmiddelindustri, 1,5, 106,5, 108,4, 141,1, 114,8, 92,9, 102,1, -13,0, 9,9, Møbler og anden industri mv., 13,0, 118,5, 103,1, 95,5, 114,3, 113,7, 118,1, 9,1, 3,9, Investeringsgodeindustri, 27,2, 122,0, 104,0, 101,5, 105,9, 107,4, 107,5, -2,0, 0,1, Mellemproduktindustri, 26,7, 113,0, 111,9, 107,2, 108,4, 104,8, 110,0, -2,7, 5,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 94,0, 83,3, 75,9, 96,1, 85,2, 97,4, 10,1, 14,3, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 119,1, 118,5, 113,0, 123,1, 107,6, 118,9, -0,3, 10,5, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 112,1, 104,6, 101,1, 105,4, 106,1, 108,8, 0,8, 2,5, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 118,4, 112,9, 108,5, 114,4, 107,6, 113,8, -1,2, 5,8, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,9 % , Juli til august 2020, Se tabel, Industriens produktion og omsætning august 2020, 7. oktober 2020 - Nr. 377, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2020, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30935

Nyt

NYT: Flere detailvirksomheder sælger via internettet

7. juli 2020, Ændret 19. november 2020 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv 2018, som er blevet rettet d.d. Da statistikken bidrager med en del af datagrundlaget for Generel firmastatistik, er der ligeledes rettet i denne. Rettelserne har primært betydning for variablen omsætning, som kan findes i de tilknyttede statistikbanktabeller, mens rettelserne for antal virksomheder og årsværk, som er omtalt i denne opgørelse, er ubetydelige. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2018 var der 1.564 firmaer med hovedaktivitet inden for , detailhandel via internettet, (se kilder og metode). Det var det højeste antal målt nogensinde i Danmark. Væksten har været stabil de seneste fem år, så der i 2018 var næsten 600 flere af disse firmaer end i 2014. Til sammenligning faldt det samlede antal af firmaer inden for detailhandel fra 19.100 i 2014 til 18.400 i 2018. Dermed udgjorde firmaer med hovedaktivitet inden for detailhandel via internettet 8,5 pct. af alle detailhandelsvirksomheder i 2018, mod 5,1 pct. i 2014. Også målt på omsætning var der vækst i disse brancher, og man kan se i branchetallene fra detailomsætningsindekset, at det er forsat i 2019 og 2020 - ikke mindst i månederne påvirket af COVID-19 krisen (se mere i tabellen , www.statistikbanken.dk/deta2012, )., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Stor vækst i antal firmaer med salg af digitale produkter via internettet, Detailhandel via internettet består af ni brancher. Den største procentvise vækst i antallet af firmaer var i , detailhandel via internettet med digitale produkter, , hvor antallet af firmaer steg fra 25 i 2014 til 104 i 2018, svarende til en vækst på 316 pct. Branchen omfatter firmaer med digitalt salg af produkter til download fx bøger, musik og film. Næststørst stigning havde , detailhandel med dagligvarer via internet, , hvor antallet af firmaer steg med 158 pct. til 111 firmaer i 2018., Hvor ovenstående brancher havde et relativt lavt antal firmaer i 2018, var tredjeflest firmaer inden for internethandel placeret i , detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet, (226 firmaer). Branchen havde samtidig den tredje højeste procentuelle vækst (109 pct.) fra 2014 til 2018., Næstflest firmaer var inden for , detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet, (263 firmaer), mens der i 2018 var flest firmaer (4, 90, ) inden for restgruppen , detailhandel med andre varer ikke angivet nærmere via internet, . Branchen omfatter blandt andet firmaer med digitalt salg af blomster, planter eller frø, dyrefoder, antikviteter, brugte bøger og andre brugte varer., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Flere firmaer og årsværk i 2018, I Danmark var der 306.63, 5, reelt aktive firmaer i den private sektor i 2018. I forhold til 2017 var det en vækst på 3.69, 6, firmaer, svarende til 1,2 pct. Med 1.207 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , erhvervsservice, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Virksomheder, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2017, 2018, , , 2017, 2018, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 302, 939, 306, 635, 1,2, , 1, 401, 910, 1, 454, 457, 3,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 184, 26, 215, 0,1, , 34, 009, 35, 643, 4,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 343, 19, 401, 0,3, , 283, 264, 289, 696, 2,3, Råstofindvinding, 219, 229, 4,6, , 4, 367, 4, 616, 5,7, Industri, 15, 341, 15, 429, 0,6, , 268, 535, 274, 057, 2,1, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 783, 3, 745, -1,0, , 10, 362, 11, 029, 6,4, Bygge og anlæg, 32, 635, 33, 229, 2,0, , 136, 043, 142, 926, 5,1, Handel, transport, restauration mv., 67, 465, 67, 022, -0,7, , 458, 172, 471, 627, 2,9, Handel, 41, 975, 41, 231, -1,8, , 306, 836, 314, 502, 2,5, Handel med biler og motorcykler, 7, 739, 7, 729, -0,1, , 39, 745, 41, 037, 3,3, Engroshandel, 15, 328, 15, 086, -1,6, , 139, 943, 143, 877, 2,8, Detailhandel, 18, 908, 18, 416, -2,6, , 127, 148, 129, 588, 1,9, Transport, 10, 967, 11, 213, 2,2, , 90, 962, 92, 838, 2,1, Hoteller og restauranter, 14, 523, 14, 578, 0,4, , 60, 374, 64, 287, 6,5, Information og kommunikation, 17, 970, 18, 467, 2,8, , 87, 349, 90, 387, 3,5, Finansiering og forsikring, 12, 799, 13, 582, 6,1, , 74, 383, 77, 961, 4,8, Ejendomshandel og udlejning, 29, 201, 29, 632, 1,5, , 28, 537, 29, 825, 4,5, Erhvervsservice, 54, 613, 55, 820, 2,2, , 208, 147, 219, 816, 5,6, Undervisning og sundhed , 23, 239, 23, 398, 0,7, , 55, 950, 59, 237, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 19, 483, 19, 795, 1,6, , 36, 053, 37, 332, 3,5, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Generel firmastatistik 2018, 7. juli 2020 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30781

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation