Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5181 - 5190 af 6496

NYT: Piger og drenge spiller forskellige instrumenter

5. februar 2016, I sæsonen 2014/2015 var der knap 51.400 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. 55 pct. af eleverne er piger og de resterende 45 pct. er drenge. Tværfløjte, sang og violin er mest populære hos pigerne, og mere end tre fjerdedele af eleverne i disse fag er af hunkøn. Slagtøj, el-guitar og el-bas er populære drengefag; over 80 pct. af disse fags elever er af hankøn., Klaver og guitar slår stadig takten an, De ti mest populære fag, der undervises i på musikskolerne, dækker samlet 89 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. Klaver topper igen i år listen, da mere end hver fjerde elev på musikskolerne modtager klaverundervisning. Ny på listen i forhold til året før er synthesizer/keyboard. Til gengæld er blokfløjte i år faldet ud af top ti. Ser man på de ti fag med det færreste antal elever, dækker de samlet kun 1,5 pct. af instrument- og sangundervisningen. Instrumenterne og deres indbyrdes rækkefølge på denne liste er uændret fra sidste år, selvom fx elevtallet for ukulele er firedoblet i perioden., De ti mest og de ti mindst populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2014/2015, Ti mest populære , instrumentfag, Sidste års placering, Antal , elever, , Ti mindst populære , instrumentfag, Antal, elever, I alt, , 45, 529, , I alt, 756, Klaver, 1, 14, 553, , El-orgel, 8, Akustisk guitar, 2, 9, 855, , Ukulele, 25, Slagtøj, 3, 5, 506, , Kirkeorgel, 37, Sang, 4, 4, 892, , Marchfløjte, 39, Violin, 5, 3, 567, , Tuba, 75, Elguitar, 6, 2, 133, , Valdhorn, 80, Saxofon, 7, 1, 395, , Fagot, 86, Tværfløjte, 8, 1, 327, , Althorn/tenorhorn/div. ventilbasun, 111, Elbas, 10, 1, 213, , Obo, 126, Synthesizer/keyboard, (NY), 1, 088, , Bratsch, 169, Tværfløjtenister holder fast, I sæsonen 2014/2015 havde 42 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 38 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 21 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for synthesizer/keyboard de mindst vedholdende; kun 27 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 50 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2014/2015, at 43 pct. var nye elever, 22 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 35 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre aktiviteter end instrumentundervisning, Musikskolerne tilbyder foruden instrumentundervisning (inkl. sang) også forskellige musikhold. Forskolehold havde 19.650 registrerede tilmeldinger i sæson 2014/2015, mens alle sammenspilshold (fx kor og orkester) havde et elevtal på 26.450 elever. , Musikskoler 2014/2015, 5. februar 2016 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21915

Nyt

NYT: Mere effektivt energiforbrug i industrien

22. august 2023, De høje energipriser i 2022 har øjensynligt skærpet virksomheders fokus på energibesparelser og -effektivisering. Industriens energiforbrug i 2022 blev på 97,2 mio. GJ, 2,0 pct. lavere end i 2020, mens den mængdemæssige produktion voksede med 12,5 procent, idet produktionsindekset for , industri ekskl. medicinalindustri, er anvendt. Den beregnede effektivisering med ca. 14 pct. på to år er formentligt overvurderet, da sammensætningen af industriens produktion har ændret sig. Siden 2020 er der sket en ændring i energiforbrugets sammensætning, idet forbruget af naturgas (inkl. bionaturgas) faldt med 18 pct., og delvist er blevet erstattet af andre energityper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2015, Produktionen øget over tid med uændret energiforbrug, Siden 2012 har der været en stigning i den mængdemæssige produktion i industrien og et uændret energiforbrug, og dermed en mere effektiv energiudnyttelse. Effektiviseringen har dog overordnet været moderat fra 2016 til 2020 og mere kraftig fra 2012 til 2016 og igen fra 2020 til 2022. Tallene inden for de mest energiforbrugende brancher viser at energiforbruget inden for , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, siden 2012 er steget med 3,5 pct. (til 24,4 mio. GJ), mens produktionen steg med 13 pct. For , plast-, glas- og betonindustri, steg energiforbruget fra 2012 til 2022 med 14 pct. (til 23,8 mio. GJ) og produktionen med 20 pct. Energiforbruget i branchen faldt med 2,4 GJ fra 2020 til 2022., Maskinindustrien, , som beskæftigelsesmæssigt er på størrelse med fødevareindustrien, står med 3,4 mio. GJ for under 4 pct. af industriens energiforbrug. Her er der en nedgang i energiforbruget på 18 pct. siden 2012 samtidigt med en stigning i produktionen på 37 pct. og dermed en markant bedre energieffektivitet. Det skal understreges, at der er usikkerhed ved at sammenligne de to variable over tid., Mindre naturgas, mere flydende gas, Hvor naturgas (inkl. bionaturgas), bygas og biogas i 2020 stod for lidt under 31 pct. af industriens energiforbrug, var andelen i 2022 kun knap 27 pct., selv om forbruget af biogas blev forøget. Det lavere forbrug af naturgas blev især erstattet af LPG og andre flydende gasser, som (inkl. raffinaderigas) steg med 2 procentpoint til at udgøre 17. Også for andre flydende brændsler var der en stigning i andelen, fra 12 til 13 pct. Bag denne relativt beskedne stigning gemmer der sig dog næsten en tredobling af forbruget af dieselolie, mens anvendelse af fuelolie og petroleumskoks faldt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Også mere elektricitet, fjernvarme og biogas, Andelen af elektricitet forbrugt i industrien voksede med et procentpoint fra 2020 til 2022 og udgør nu den mest betydende energiform med 26,5 pct. - lidt højere andel end tidligere år. Der var i 2022 et lidt højere forbrug af fjernvarme og biomasse end i 2020, hvilket også har været med til at erstatte dyr naturgas., Øget anvendelse af varmepumper, De indberettede oplysninger om varmepumper viser en samlet installeret kapacitet på 76.000 kW i 2022 mod 41.000 kW i 2020. Forbruget i 2022 af elektricitet til varmepumper var 0,2 mio. GJ, dvs. under 1 pct. af industriens elektricitetsforbrug. Med en varmepumpe kan en energienhed i elektricitet blive til fire energienheder i varme., Anvendelsen af varmepumper fordeler sig næsten ligeligt til brug i produktionen og til rumopvarmning. Især i fødevareindustrien, hvor 30 pct. af varmepumpekapaciteten befinder sig, anvendes der varmepumper til produktionsprocesser. Varmepumper kan ud over rumopvarmning anvendes til produktionsprocesser med lav varme og nyttiggøre overskudsvarme ved produktion. Kapaciteten af varmepumper i 2022 udgør formentlig kun en begrænset del af potentialet for elektrificering. , Detaljeret fordeling af energiforbruget efter anvendelse, Der er i dataindsamlingen også indhentet oplysninger om, hvilke processer energiforbruget er anvendt til, for derved at give et tydeligere billede af forbruget. Virksomhederne har angivet (skønnede) procentvise fordelinger på op til 11 typer anvendelser. For , elektricitet, , hvor industrien anvendte 25,9 mio. GJ i 2022, gik lidt over halvdelen af forbruget til motorer og andre mekaniske processer, og en lidt mindre del til forskellige varmeprocesser. Under , anden anvendelse, , som udgør 21 pct., er fx belysning, køling og kontordrift indeholdt. , For , naturgas, (inkl. bionaturgas), hvor der i 2022 blev anvendt 24,7 mio. GJ, gik lidt over 40 pct. til opvarmning og tørring, ligesom der var en betydelig anvendelse (ca. 30 pct.) til brænding/støbning og andre særligt varmekrævende processer, mens 11 pct. var til rumopvarmning., Kilde: Baseret på særkørsel. Resultat er ikke offentliggjort i statistikbanken, Høje energipriser, Som nævnt har der været særdeles høje energipriser i 2022. Virksomhederne betalte ca. fire gange så høje priser for naturgas som i 2020. For elektricitet har der været tale om en tredobling af priserne. Detaljeret information fremgår af , www.statistikbanken.dk/ENERGI4, og , www.statistikbanken.dk/ENERGI2, . , Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2022, 22. august 2023 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2025, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33223

Nyt

NYT: Fald i hyppigt hjemmearbejde efter COVID-19

23. august 2023, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 8,2 pct. i andet kvartal 2023. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde er dermed næsten tilbage på niveauet, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. Andelen udgjorde mellem 7,0 0g 8,7 pct. i de fire kvartaler i 2019, heraf 7,7 pct. i andet kvartal 2019, og den toppede i første kvartal 2021 med 28,3 pct. Mens færre hyppigt arbejder hjemme, har der efter COVID-19 været en stigning i andelen af beskæftigede, der af og til arbejder hjemme. I andet kvartal 2023 var der 28,3 pct., der arbejdede hjemme af og til, hvilket er 7,7 procentpoint højere end i andet kvartal 2019. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mange arbejder mindre end én dag ugentligt hjemmefra, Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, arbejdede 45,8 pct. mindre end én dag hjemme om ugen i andet kvartal 2023, mens 36,6 pct. arbejdede hjemme 1-2 dage om ugen. 9,7 pct. arbejdede næsten hele ugen hjemmefra, mens 8,0 pct. arbejdede hjemme 3-4 dage om ugen., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Hyppigt hjemmearbejde mest udbredt i den private sektor, Blandt dem, der arbejdede hjemmefra i andet kvartal, var hyppigt hjemmearbejde mest udbredt i den private sektor i andet kvartal. Her arbejdede 11,1 pct. af privatansatte med hjemmearbejde hjemme mere end fire dage om ugen. Det samme gjaldt kun 6,2 pct. af de offentligt ansatte med hjemmearbejde. Omvendt var lejlighedsvist hjemmearbejde mest udbredt i den offentlige sektor, hvor 51,2 pct. af de hjemmearbejdende typisk arbejdede hjemme under én dag om ugen. Det var mere end i den private sektor, hvor 43,4 pct. af de hjemmearbejdende typisk havde mindre end én ugentlig hjemmearbejdsdag., Hyppigt hjemmearbejde er i nogle brancher højere end før COVID-19, Selvom hyppigt hjemmearbejde samlet set nærmest er tilbage på samme niveau som inden COVID-19, så ligger nogle brancher nu på et højere niveau. I , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019 mod 26,8 pct. i andet kvartal 2023. En anden branche med en markant stigning i hjemmearbejde er , finansiering og forsikring,, hvor hyppigt hjemmearbejde udgjorde 16,8 pct. andet kvartal 2023 mod kun 8,4 pct. i andet kvartal 2019., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år., , 2.kvt., , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, , pct., I alt, 7,7, 25,9, 20,1, 10,9, 8,2, Industri, råstofudvinding og, , , , , , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, 7,3, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,4, 5,8, 4,2, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, 4,5, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, 26,8, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, 16,8, Ejendomshandel, udlejning og, , , , , , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,5, 16,3, 10,7, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 37,0, 12,7, 9,9, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, 4,9, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, 8,6, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2023, 23. august 2023 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46150

Nyt

NYT: 6,8 pct. er ansat inden for de seneste tre måneder

4. maj 2022, I fjerde kvartal 2021 oplyste 201.300 af de beskæftigede i Danmark, at de var blevet ansat i deres job inden for de seneste tre måneder. Det svarer til 6,8 pct. af de beskæftigede. De nyansatte kom fra et andet job, fra ledighed eller trådte ind på arbejdsmarkedet for første gang. Danmark placerer sig dermed over EU-gennemsnittet på 4,6 pct., og er kun overgået af Finland (7,0 pct.) og Spanien (6,9 pct.). Den laveste andel af nyansættelser var i Rumænien (1,4 pct.), Slovakiet (1,7 pct.) og Bulgarien (1,7 pct.). Det viser tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU) offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, (, LFSI_STA_Q, ), Hver femte nyansatte er ansat i sundhed og socialvæsen, Sundhed og socialvæsen, var den branche, der i fjerde kvartal 2021 havde flest nye medarbejdere. Med 41.300 nye medarbejdere havde branchen 20,5 pct. af alle nye medarbejdere, hvilket skal ses i lyset af aktiviteter afledt af COVID-19 såsom vaccination og smitteopsporing. Herefter fulgte , handel, med 18,9 pct. af de nyansatte. I begge brancher lå andelen af nyansatte klart over branchens andel af den samlede beskæftigelse. Der var færrest nyansættelser i , kultur og fritid, , når der ses bort fra , øvrige brancher, , der blandt andet inkluderer landbrug. , Andelen af nyansatte var klart højest i hoteller og restauranter, Nogle brancher adskilte sig i fjerde kvartal 2021 ved at have mange nyansættelser sammenlignet med antallet af beskæftigede i branchen. Den største forskel sås i , hoteller og restauranter, , som stod for 8,0 pct. af nyansættelserne men kun 3,6 pct. af den samlede beskæftigelse. Dette medførte en stor ulighed i andelen af nyansatte i brancherne, som varierede fra 15,1 pct. i , hoteller og restauranter, til 4,2 pct. i , bygge og anlæg, ., Ansatte og nyansatte i Danmark fordelt på brancher, 15-74 årige. 4. kvt. 2021, , Ansatte, Heraf nyansatte, Andel nyansatte, , 1.000 personer, pct., I alt , 2, 940,3, 201,3, 6,8, Sundhed og socialvæsen, 544,5, 41,3, 7,6, Handel, 437,9, 38,1, 8,7, Industri, 332,2, 19,4, 5,8, Undervisning, 265,0, 12,5, 4,7, Bygge og anlæg, 196,2, 8,3, 4,2, Videnservice, 168,8, 9,8, 5,8, Offentlig adm., forsvar og politi, 159,2, 7,5, 4,7, Transport, 123,5, 8,3, 6,7, Information og kommunikation, 122,7, 8,2, 6,7, Rejsebureaer, rengøring mv., 111,7, 8,2, 7,3, Hoteller og restauranter, 106,6, 16,1, 15,1, Finansiering og forsikring, 86,6, 5,7, 6,6, Kultur og fritid, 69,7, 4,7, 6,7, Øvrige brancher, 200,2, 8,4, 4,2, Anm.: I alt indeholder personer med uoplyst branche., Kilde: Eurostat,, Labour Force Survey, (, LFSQ_EGDN2, ), Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel skal ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2021, 4. maj 2022 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36309

Nyt

NYT: Markant fald i konjunkturbarometer for industri

Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -12, oktober, Ændring -5 point, september - oktober, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -3 , oktober, Ændring +2 point , september - oktober, Se tabel, 30. oktober 2019, Industriens, sæsonkorrigerede konjunkturindikator falder fra minus 7 i september til minus 12 i oktober og er dermed på laveste niveau i fire år. Det skyldes markante fald i to af indikatorens tre komponenter: Produktionsforventninger og ordrebeholdning. Andre kvartalsindikatorer for industrien understøtter tendensen: Ledig produktionskapacitet stiger og mangel på efterspørgsel stiger. Det uddybes i denne artikel. , Bygge og anlæg, er steget lidt fra minus 5 til minus 3 især på grund af gunstige beskæftigelsesforventninger. Også , serviceerhvervenes, sammensatte konjunkturindikator falder. Den går fra 7 i september til 4 i oktober. , Detailhandlen, ligger uændret på 2, men i faldende tendens., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro8k, , , kbyg44k, , , kbs4, og , kbd3k, ., Tillidsindikatoren trækkes ned af industrien og forbrugertilliden, Den danske , tillidsindikator, falder markant fra 102,7 i september til 98,4 i oktober. Udviklingen skyldes især fald i industriens indikatorer men også fald i , forbrugertilliden, , der indgår sammen med de fire erhverv i tillidsindikatoren. , Erhvervstillidsindikatoren,, alene baseret på de fire erhverv, falder også. Den går fra 102,2 i september til 97,9 i oktober., Danmarks tal for oktober er på niveau med septembers tal for EU, Tyskland og Sverige. Tal for oktober offentliggøres dags dato kl. 11:30 i dokumentet , Tillidsindikator, citeret fra , EU-kommissionens, Economic Sentiment Indicators (ESI)., Især investeringsgode- og mellemproduktindustrien falder, Opdelt i fire produktrelaterede branchegrupper, viser , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) og , mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) store fald fra oktober 2018 til oktober 2019. Det to øvrige grupperinger , varige forbrugsgoder (, fx møbler, elektronik og legetøj) og , ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) ligger derimod på samme niveau som i oktober sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro6, og , baro7, ., Produktionskapacitet og produktionsbegrænsninger i industrien, Vurderingen af, ledig produktionskapacitet, lå i tredje kvartal 2018 særdeles lavt med nettotallet 1, men er herefter igennem 2019 steget og ligger i oktober ved indgangen til fjerde kvartal, på nettotallet 22. Til spørgsmål om produktionsbegrænsende faktorer er der markant stigende , mangel på efterspørgsel, i industrien, mens , mangel på arbejdskraft, falder. , Finansielle begrænsninger, har været inde i en lille stigning, men i oktober er den med 2 pct. tilbage på samme niveau som første kvartal 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro2, og , baro3, ., Produktionsbegrænsninger i bygge og anlæg og i serviceerhverv, Bygge og anlæg, ligger i en stigende tendens mht. , mangel på arbejdskraft, , men er dog uændret på 27 pct. i oktober i forhold til september i disse ikke-sæsonkorrigerede tal. Både , mangel på efterspørgsel, og , finansielle begrænsninger, ligger i en temmelig stabil vandret tendens i 2019. For , serviceerhverv, ligger , finansielle begrænsninger, også i en stabil vandret tendens. Med hensyn til , mangel på efterspørgsel, kan der være et signal i, at indikatoren i både september og oktober ligger på 24 pct., hvilket er højeste niveau siden august 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbs2, og , kbyg33, Tabel over sammensatte konjunkturindikatorer, Tabellen herunder viser udviklingen i de fire erhvervs sammensatte konjunktur-indikatorer samt deres komponenter., Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), , brudkorrigerede tal er angivet med (bk), , , 2018, 2019, , , Okt., Maj., Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Industri, Sammensat (bk, sk), -2, -2, -6, -7, -6, -7, -12, , Produktionsforventning (sk), 21, 12, 10, 8, 11, 16, 8, , Ordrebeholdning (bk), -17, -6, -11, -13, -14, -24, -31, , Færdigvarelagre (bk), 9, 12, 16, 16, 14, 14, 14, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -2, -5, -4, -5, -5, -5, -3, , Beskæftigelsesforventning (sk), 9, 3, 4, 3, 5, 4, 7, , Ordrebeholdning (bk, sk), -13, -12, -12, -13, -14, -14, -13, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 10, 9, 6, 8, 6, 7, 4, , Faktisk omsætning (sk), 10, 10, 4, 5, 5, 8, 6, , Forventet omsætning (sk), 13, 9, 8, 10, 8, 7, 6, , Faktisk forretningssituation, 6, 7, 7, 9, 5, 5, 1, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 8, 12, 6, 4, 8, 2, 2, , Faktisk omsætning (sk), 13, 22, 17, 12, 21, 15, 13, , Forventet omsætning (sk), 25, 27, 15, 14, 17, 5, 9, Lagerbeholdning (bk, sk), 14, 12, 13, 14, 15, 14, 15, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, ., Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -12, oktober, Ændring -5 point, september - oktober, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -3 , oktober, Ændring +2 point , september - oktober, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2019, 30. oktober 2019 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28928

Nyt

NYT: Produktionen i industrien faldt i oktober

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,6 % , September til oktober 2020, Se tabel, 7. december 2020, Industriens samlede produktionsindeks faldt med 5,6 pct. i oktober. Produktionen svinger dog meget på månedsbasis og set over perioden august-oktober, så steg produktionen med 2,8 pct. i forhold til maj-juli. Faldet i oktober var primært drevet af , medicinalindustrien, . Ses der bort fra denne, så faldt produktionen i industrien med 0,6 pct. i oktober, og set over august-oktober steg produktionen med 5,4 pct. i forhold til de foregående tre måneder. I denne artikel er der også fokus på udviklingen i USA og det øvrige Europa (læs mere nedenfor). , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Stort fald i medicinalindustrien i oktober, Den vigtige branche , medicinalindustri, havde et fald i produktionen på hele 22,7 pct. oktober. Det er dog en branche, som grundet sin struktur med få og store virksomheder ofte har store udsving, men set over perioden august-oktober faldt produktionen med 6,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Det store fald i oktober kan primært relateres til et fald i lagrene, idet der kun var et lille fald i omsætningen og en marginalændring af priserne. Da branchen har en vægt på 20,1 pct. i det samlede indeks, var faldet her således den primære årsag til faldet i det samlede produktionsindeks for industrien., Fremgang i møbler og anden industri, Branchen , møbler og anden industri, , som bl.a. inkluderer produktion af legetøj havde en stigning i produktionen i oktober på 4,2 pct, og set over perioden august-oktober har den oplevet en fremgang på hele 13,0 pct. Da branchen samtidig vægter 13,0 pct. i det samlede indeks, har den været med til at modsvare det store fald i , medicinalindustrien., Industriens produktion i Sverige ser ud til at klare sig bedst, Sverige har lige som Tyskland, det samlede EU og Storbritannien ikke udgivet data for industriproduktionen for oktober ved udarbejdelsen af denne opgørelse. Den svenske industriproduktion faldt dog med 1,3 i september, men ligger blot 2,4 pct. under niveauet for februar før COVID-19 rigtigt ramte Europa og USA. I Tyskland, det samlede EU og Storbritannien oplevede alle stigninger i produktionen i september. USA, som har offentliggjort data for oktober, oplevede en stigning i produktionen på 1,0 pct. Fælles for Tyskland, Storbritannien, det samlede EU og USA er, at de alle ligger mellem 5,0 og 9,2 pct. under niveauet for februar. Danmark ligger 7,0 pct under og er dermed på niveau. Sverige ser således ud til foreløbigt at klare sig bedst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, og , www.OECD.org, ., Omsætningen faldt en smule i oktober, Industriens samlede omsætning faldt 0,9 pct. fra september til oktober, men lå i august-oktober 2,4 pct. over omsætningen i perioden maj-juli. Omsætningen steg 0,8 pct. på eksportmarkedet og faldt med 3,7 pct. på hjemmemarkedet i oktober. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2020, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Aug., - okt., Okt., , Aug., - okt., Okt., , Aug., - okt., Okt., , Aug., - okt., Okt., , Aug., - okt., Okt., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 6,3, -0,8, 2,8, -3,1, 21,5, 0,6, -0,5, -12,5, 2,8, -5,6, Omsætning, 2, I alt, 0,3, -1,2, 1,6, -1,9, 15,8, 2,4, 3,4, -3,3, 2,4, -0,9, , Eksport, -0,8, 3,4, 0,3, -0,1, 21,6, 3,6, 5,0, -3,7, 2,3, 0,8, , Hjemme, 3,3, -11,7, 2,7, -3,6, 11,1, 1,3, -0,3, -2,2, 2,7, -3,7, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser. , 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, . , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 5,6 pct. i august og 1,9 pct. i september. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,3 procentpoint i august og nedjusteret med 0,1 procentpoint i september. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer, for oktober offentliggøres 9. december 2020., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Oktober 2020, , , 2020, , Vægte, 1, Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , Maj-juli/, aug.-okt., Sept./, okt., , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 107,2, 113,2, 106,8, 112,8, 114,9, 108,5, 2,8, -5,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 108,3, 109,1, 110,9, 108,4, 111,7, 107,2, -0,3, -4,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 95,0, 111,0, 115,0, 104,8, 102,5, 103,1, -3,3, 0,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 81,1, 86,8, 84,3, 85,9, 87,9, 85,6, 2,9, -2,6, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 129,2, 124,7, 124,3, 130,1, 125,7, 128,5, 1,6, 2,2, Medicinalindustri, 20,1, 130,5, 141,3, 106,4, 126,8, 128,9, 99,7, -6,0, -22,7, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 106,1, 107,4, 103,5, 112,4, 110,4, 111,8, 5,6, 1,3, Metalindustri, 8,7, 97,1, 95,3, 96,7, 88,6, 99,7, 98,6, -0,8, -1,1, Elektronikindustri, 6,0, 82,9, 100,0, 109,8, 113,8, 125,6, 116,9, 21,7, -6,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 98,9, 98,6, 108,0, 103,1, 96,6, 99,1, -2,2, 2,6, Maskinindustri, 14,0, 95,5, 97,7, 98,6, 103,6, 107,1, 104,9, 8,2, -2,1, Transportmiddelindustri, 1,5, 141,3, 115,3, 94,0, 102,4, 106,4, 113,0, -8,2, 6,2, Møbler og anden industri mv., 13,0, 96,1, 117,8, 116,8, 124,9, 121,8, 126,9, 13,0, 4,2, Investeringsgodeindustri, 27,2, 101,8, 106,2, 108,1, 108,3, 114,3, 113,4, 6,3, -0,8, Mellemproduktindustri, 26,7, 107,2, 108,4, 105,2, 110,0, 111,6, 108,1, 2,8, -3,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 75,4, 95,8, 84,7, 98,5, 105,9, 106,5, 21,5, 0,6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 113,5, 123,9, 108,2, 118,6, 120,2, 105,2, -0,5, -12,5, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 101,3, 106,2, 106,9, 109,3, 111,4, 110,7, 5,4, -0,6, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 108,7, 114,8, 108,0, 113,9, 115,6, 109,1, 2,1, -5,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,6 % , September til oktober 2020, Se tabel, Industriens produktion og omsætning oktober 2020, 7. december 2020 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30937

Nyt

NYT: Industriens omsætning faldt i 2020

Industriens omsætning, 848 mia. kr. , 2020, -2,8 % , 2019 til 2020, Se tabel, 1. marts 2021, I 2020 faldt omsætningen i industrien inkl. råstofindvinding til 848 mia. kr., hvilket er et fald på 25 mia. kr. eller 2,8 pct. i forhold til 2019. Dette sker til dels pga. et fald på 12 mia. kr. i råstofindvinding, svarende til 43,4 pct. i forhold til 2019. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer og handelsvarer (dvs. varer fremstillet af andre) samt opstillings-, reparations- og lønarbejde for andre mv. Industriens omsætning ekskl. råstofindvinding er faldet med 13 mia. kr. til 833 mia. kr. i 2020 svarende til en nedgang på 1,5 pct. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Faldet i omsætningen i råstofindvinding fortsætter i 2020, Omsætningen i branchegruppen råstofindvinding faldt med 43,4 pct. fra 2019 til 2020. Faldet hænger i høj grad sammen med historisk lavt prisniveau på råolie i foråret 2020 oven på en længere periode med stigende olieproduktion og lav efterspørgsel, se noteringen på , Brent, . Dertil har COVID-19 pandemien generelt medført et betydeligt fald i transport og dermed forbrug, som har haft påvirkning på de fleste økonomier., Fald i ni ud af tolv industribranchegrupper, Fra 2019 til 2020 faldt omsætningen i ni ud af tolv branchegrupper. De største fald var i , kemisk industri og olieraffinaderier mv., med 12,5 pct. og , transportmiddelindustri, med 11,0 pct. Af de tre industrier med omsætningsvækst fra 2019 til 2020 var den største stigning i , medicinalindustri, med 8,6 pct., Maskinindustri og føde-, drikke- og tobaksvareindustri er størst, De to branchegrupper , maskinindustri, samt , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, var i 2020 de to største målt på andelen af den samlede omsætning og beskæftigelse. De to grupper stod i alt for 43,8 pct. af den samlede omsætning og for 37,1 pct. af industribeskæftigelsen. , Store brancheforskelle i omsætningen pr. medarbejder, Især branchegruppen , medicinalindustri, tegnede sig for en relativt større andel af industriens omsætning end af de beskæftigede i industrien i 2020. Branchen havde en omsætningsandel på 16,3 pct., men kun 8,0 pct. af de beskæftigede. I modsatte ende af spektret lå , metalindustri, , som stod for 6,4 pct. af industriens omsætning og 12,8 pct. af de beskæftigede. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2018 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Størst varesalg i kemikalier, maskiner og transportmidler samt fødevarer, Virksomheder inden for industri og råstofindvending solgte i 2020 egne varer for 645 mia. kr., Kemikalier og kemiske produkter,, som bl.a. omfatter medicin, ,, udgjorde den største del af varesalget med 25,8 pct. Herefter fulgte, maskiner og transportmidler, , som bl.a. omfatter vindmøller, der udgjorde 22,1 pct., og , føde-, drikke- og tobaksvarer, , der udgjorde 21,7 pct. af det samlede varesalg i 2020. , Første nedgang i industriens omsætning siden finanskrisen, Nedgangen i industriens omsætning i 2020 er den første siden finanskrisen. I forhold til 2008, som var højdepunktet før finanskrisen, er omsætningen inklusive råstofindvending dog steget 13,3 pct. For industrien alene har der været en vækst på 23,2 pct. Fremgangen skyldes især en stor vækst i , medicinalindustrien, , der siden 2008 har haft en fremgang på 217,4 pct., en stigning fra 43 mia. kr. til 136 mia. kr. Derudover var der markant fremgang for , møbel og anden industri mv., på 53,6 pct., , maskinindustri, på 44,7 pct. og , elektronikindustri, 23,1 pct. i samme periode. Dette på trods af tilbagegang i de respektive industrier i perioden 2019 til 2020. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, Ændring, , 2008, 2018, 2019, 2020, 2019-2020, 2008-2020, , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 829,3, 872,9, 848,2, -2,8, 13,3, Råstofindvinding, 72,4, 30,5, 26,7, 15,1, -43,4, -79,1, Industri i alt, 676,0, 798,8, 846,2, 833,1, -1,5, 23,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 172,6, 175,9, 178,3, 1,3, 8,0, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 9,5, 9,8, 9,1, -6,9, -6,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 27,0, 25,3, 25,2, -0,3, -39,1, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 83,1, 82,4, 72,1, -12,5, -2,8, Medicinalindustri, 42,8, 116,6, 125,1, 135,8, 8,6, 217,4, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 44,0, 44,1, 45,0, 2,0, -10,0, Metalindustri, 58,5, 53,5, 55,7, 52,9, -5,0, -9,6, Elektronikindustri, 26,0, 32,2, 33,3, 32,0, -4,0, 23,1, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 20,4, 19,6, 19,0, -3,3, -0,6, Maskinindustri, 128,7, 165,1, 196,0, 186,2, -5,0, 44,7, Transportmiddelindustri, 17,4, 11,9, 12,3, 11,0, -11,0, -36,8, Møbel og anden industri mv., 43,3, 62,9, 66,6, 66,5, -0,2, 53,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Store forskelle i andele i salget af nogle varegrupper fra 2008 til 2020, I 2008 udgjorde virksomhedernes salg af egne varer 649 mia. kr. Dermed er virksomhedernes salg af egne varer faldet med 0,7 pct. i perioden, målt i løbende priser. Sammenlignes fordelingen af varer i 2020 med fordelingen i 2008, er der især sket en udvikling inden for varegrupperne , brændsels- og smørestoffer samt ikke-spiselige råstoffer, og , kemikalier og kemiske produkter, . , I 2008 udgjorde varegruppen , brændsels- og smørestoffer samt ikke-spiselige råstoffer, 18,9 pct. af salget inden for industri og råstofindvinding. Den andel faldt til 6,3 pct. i 2020, hvoraf 74,7 pct. af denne varegruppe er , rå mineralolier og produkter heraf., Dette skal derfor ses i lyset af den faldende udvikling i råolieprisen siden 2008. Den omvendte udvikling ses for varegruppen , kemikalier og kemiske produkter,, der i 2008 udgjorde 11,9 pct. af salget. I 2020 var den andel mere end fordoblet til 25,8 pct. , Medicinske og pharmaceutiske produkter, stod i 2020 for 70,6 pct. af denne varegruppe. , Fra 2008 til 2020 steg salget af , medicinske og pharmaceutiske produkter, fra 42 mia. kr. til 117 mia. kr. Denne meget store stigning er primært drevet af fremgang i eksporten til især USA og Kina fra 7 mia. kr. i 2008 til 59 mia. kr. i 2020. Samlet steg eksporten af denne varegruppe fra 41 mia. kr. i 2008 til 136 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/uhv7, . Denne udvikling kan ikke direkte sammenlignes med udviklingen i branchegruppen , medicinalindustri, . Dette skyldes, at salg af , medicinske og pharmaceutiske produkter, kan forekomme i flere forskellige brancher, ,, ligesom virksomheder tilhørende , medicinalindustri, kan have salg af egne varer, som ikke ligger i denne varegruppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinære revisioner for årene 2018 til 2020, Danmarks Statistik har i 2020 udført et omfattende arbejde med at kvalitetssikre indberetningerne fra de største virksomheder. Dette har medført nogle ekstraordinære revisioner for årene 2018 til 2020. Omvendt har COVID-19 pandemien betydet, at statistikken er baseret på færre indberetninger end normalt. De manglende indberetninger er i stedet estimeret, og opgørelsen af industriens salg på detaljeret vareniveau er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt. Usikkerheden vurderes dog til at være lille og ikke noget, der påvirker det samlede billede., Industriens omsætning, 848 mia. kr. , 2020, -2,8 % , 2019 til 2020, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2020, 1. marts 2021 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32513

Nyt

NYT: Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i marts

22. maj 2020, Antallet af lønmodtagere faldt med 25.000 personer i marts i forhold til måneden før. Det svarer til et fald på 0,9 pct. Dermed var der i marts 2.779.000 personer med lønmodtagerjob. Tallet er et gennemsnit for måneden, og da en stor del af faldet er sket efter nedlukningen midt i måneden, er lønmodtagerbeskæftigelsen ved udgangen af måneden betydelig lavere end det opgjorte gennemsnitstal. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med særlig stor usikkerhed. Se afsnittet om særlige forhold. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Fald i både det private og offentlige, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , som omfatter bl.a. private virksomheder, faldt antallet af lønmodtagere med 19.000 personer eller 1,0 pct. I , offentlig forvaltning og service, var der et fald på 6.000 lønmodtagere eller 0,7 pct. Både sektor- og brancheopgørelsen skal tages med forbehold, jf. usikkerhederne beskrevet under særlige forhold. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen blev meget kraftigt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold betyder, at denne månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt., Lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, regnes fortsat som beskæftigede under fraværet. Dette gælder også personer, som pga. den særlige situation er hjemsendt uden at arbejde. Dette gælder også for lønmodtagere, for hvilke virksomheden modtager lønkompensation, og for lønmodtagere, der ikke modtager løn under fraværet., Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil optræde som beskæftigede i denne opgørelse, indtil lønudbetalingen ophører. Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse., Ved udarbejdelsen af opgørelsen tages hensyn til, at en del af indberetningerne til eIndkomst først kommer senere end de egentlig skal, og at en del af de fraværende uden løn først kan identificeres, når de i en senere periode modtager løn igen. Dette følger normalt et stabilt mønster. På grund af COVID-19 vil det kunne forventes, at der for nogle ansatte vil være længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette gælder selvfølgelig især i det private, men også i det offentlige er der i mindre grad end normalt anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, der dermed kan have haft længere fravær uden løn end sædvanligt. Det samlede omfang af det længere fravær er endnu ikke kendt, og det har kun i begrænset omfang været muligt at kompensere for det. Dermed kan faldene i begge sektorgrupper vise sig at være overvurderet. Ved udarbejdelsen af opgørelsen har der endvidere ikke været adgang til oplysninger om lønkompensationsordningen. Denne og anden relevant information vil indgå i udarbejdelsen af de kommende opgørelser., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret*, , Januar, 2020 , Februar, 2020, Marts 2020, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 743, 2, 803, 860, 2, 778, 903, -0,9, Offentlig forvaltning og service, 836, 407, 834, 646, 829, 136, -0,7, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 965, 824, 1, 968, 750, 1, 949, 302, -1,0, Uoplyst sektor, 512, 464, 465, .., *Foreløbige tal., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret*, , Januar, 2020, Februar, 2020, Marts 2020, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 743, 2, 803, 860, 2, 778, 903, -0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 300, 42, 534, 42, 449, -0,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 336, 409, 336, 776, 334, 851, -0,6, Bygge og anlæg, 167, 813, 169, 180, 168, 709, -0,3, Handel og transport mv., 701, 658, 701, 865, 692, 257, -1,4, Information og kommunikation mv., 111, 911, 112, 174, 112, 165, 0,0, Finansiering og forsikring, 83, 959, 84, 090, 84, 248, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 41, 285, 41, 396, 41, 127, -0,6, Erhvervsservice, 310, 780, 310, 537, 307, 929, -0,8, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 885, 213, 884, 056, 876, 974, -0,8, Kultur, fritid og anden service, 120, 903, 120, 789, 117, 730, -2,5, Uoplyst aktivitet, 511, 464, 465, .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2020, 22. maj 2020 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29586

Nyt

NYT: Højtuddannede og kvinder gæster oftest biblioteket

1. november 2019, Hyppige biblioteksbesøg er mest udbredt blandt kvinder og højtuddannede. 39 pct. af danskerne med en bachelor- eller en lang videregående uddannelse kommer forbi biblioteket månedligt, mens 32 pct. af kvinderne gør. I gennemsnit besøger én ud af fire voksne et bibliotek mindst én gang om måneden. Fordelt efter , alder, er det borgere mellem 35 og 44 år, der hyppigst er at finde mellem bogreolerne, idet hver tredje svarer, at de er på biblioteket hver måned. Omvendt er der få mænd over 45 år mellem bogreolerne. Her svarer 19 pct., at de har været på biblioteket inden for den seneste måned. Der er samlet set seks ud af ti danskere, der ikke har gæstet et bibliotek inden for den seneste måned. De er karakteriseret ved, at en relativ stor andel har grundskole eller erhvervsfaglige uddannelse som højest fuldførte uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, og , www.statistikbanken.dk/kvuh1ka, ., Traditionelt biblioteksbrug fylder fortsat på trods af digitalisering, Danskernes biblioteksbrug handler fortsat mest om det fysiske materiale. Tre ud af fire biblioteksbrugere angiver, at de besøger biblioteket for at låne eller aflevere fysiske bøger. Vi bruger dog i stadigt stigende omfang også bibliotekernes digitale tilbud. Næsten hver femte dansker har benyttet bibliotekernes online tjenester inden for den seneste måned. I 2012 var den tilsvarende andel 13 pct., Vi samles på biblioteket for hygge, oplevelse og fordybelse, Det næstmest udbredte formål ved besøget er at læse, studere eller mødes med andre (13 pct.). Det er især unge mellem 16 og 24 år, der kommer på biblioteket for at læse, studere eller mødes med andre (33 pct.). I alt 7 pct. af brugerne deltager i børneaktiviteter, og her deltager flest fra gruppen 25 til 44 årige. Foredrag, undervisning, kurser eller koncerter tiltrækker 6 pct. af biblioteksbrugere og er mest populært blandt de ældre. Godt hver tiende over 64 år angiver, at foredrag, undervisning, mv. var formålet med biblioteksbesøget. I alt 7 pct. af danskerne smutter forbi biblioteket for at udskrive eller scanne dokumenter. Det er især de yngre biblioteksgæster, der benytter sig muligheden for at låne bibliotekets printere., Sammenlignet med 2012 kommer flere mænd på biblioteket, Danskernes biblioteksbrug blev også undersøgt i , Kulturvaneundersøgelsen 2012, . Den samlede andel af biblioteksbesøg er uændret i forhold til 2012, men biblioteksbesøg er blevet mere populært blandt mænd. Hvor andelen af mandlige biblioteksbrugere er steget med 3 procentpoint siden 2012, er andelen uændret blandt kvinderne. Kvinderne udgør dog fortsat 59 pct. af biblioteksbrugerne. I 2012 udgjorde kvinderne to tredjedele af biblioteksbrugerne., Kilde:, Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuaarka, ., Forskel på landsdelenes biblioteksaktiviteter, Byen København er den , landsdel, ,, hvor flest anvender biblioteket (51 pct.) og besøger det mindst én gang om måneden (33 pct.). Nordsjælland er på andenpladsen med hhv. 48 pct. og 31 pct. De mindst flittige brugere af folkebibliotekerne bor i landsdelene Vest- og Sydsjælland og Fyn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuaargeo, ., Kulturvaner (år) 2018, 1. november 2019 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33440

Nyt

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder, , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27023

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation