Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5171 - 5180 af 6496

    NYT: Prisfald på danske og importerede varer

    15. februar 2016, Priserne i det samlede producentprisindeks for varer er faldet med 1,9 pct. i tre-månedersperioden november 2015 - januar 2016 i forhold til de foregående tre måneder august-oktober 2015. I samme periode er importprisindeks for varer faldet med 1,1 pct. Siden januar 2015 er det samlede producentprisindeks for varer faldet med 2,1 pct. Der har i løbet af året været mindre udsving, men på årsbasis er tendensen samlet set faldende. Det skyldes hovedsageligt, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 2,3 pct., mens priserne på danskproducerede varer til eksport er faldet med 1,9 pct. I samme periode er importprisindeks for varer steget med 0,9 pct. Dette på trods af, at importpriserne det seneste halvår har været svagt faldende., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske producenters salgspriser til det danske marked og til eksportmarkedet. Importprisindekset belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Stigende importpriser - faldende producentpriser, Siden januar 2015 er importprisindeks for varer steget med 0,9 pct., mens det samlede producentprisindeks for varer er faldet med 2,1 pct. Stigningen i importprisindekset skyldes hovedsageligt en stigning i , industri, på 1,1 pct., mens faldet i producentpriserne hovedsageligt skyldes et fald i , råstofindvinding, på 24,1 pct. , I både producent- og importprisindekset er , råstofindvinding, faldet. I importprisindekset er , industri, steget, mens , industri, i producentprisindekset er uændret. , Industri, udgør en større andel af importprisindekset, sammenlignet med , industri, i producentprisindekset, hvilket betyder, at en stigning har en større positiv effekt i dette indeks. Omvendt har , råstofindvinding, en større vægt i producentprisindekset sammenlignet med importprisindekset, og har derfor en større effekt på, at dette indeks falder. , Årsudviklingen for , råstofindvinding, i producent- og importpriserne skal bl.a. ses i sammenhæng med betydelige fald i den internationale oliepris, som netop er afspejlet i branchen , råstofindvinding, . , Producent- og importprisindeks for varer,  , 2010, 2015, 2016, Ændring,  , Vægt-, Jan., Nov., Dec., Jan., Dec. 2015, Jan. 2015,  , fordeling,  ,  ,  ,  , - jan. 2016, - jan. 2016,  ,  , indeks 2010 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning, 100,00, 107,1, 106,3, 106,2, 104,8, -1,3, -2,1, Råstofindvinding og industri, 90,58, 109,2, 109,4, 110,4, 107,4, -2,7, -1,6, Råstofindvinding, 8,95, 99,6, 90,2, 81,9, 75,6, -7,7, -24,1, Industri, 81,63, 106,1, 107,1, 108,7, 106,1, -2,4, 0,0, Energiforsyning, 8,69, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,73, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning, 100,00, 103,7, 102,0, 99,6, 101,3, 1,7, -2,3, Råstofindvinding og industri, 82,90, 107,6, 107,6, 106,7, 105,9, -0,7, -1,6, Råstofindvinding, 10,15, 101,0, 98,1, 92,4, 88,0, -4,8, -12,9, Industri, 72,75, 106,9, 107,3, 106,8, 106,4, -0,4, -0,5, Energiforsyning, 15,58, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,52, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 110,3, 110,4, 112,4, 108,2, -3,7, -1,9, Råstofindvinding og industri, 97,70, 110,5, 110,9, 113,3, 108,7, -4,1, -1,6, Råstofindvinding, 7,84, 95,2, 77,7, 66,3, 57,8, -12,8, -39,3, Industri, 89,86, 105,2, 106,7, 109,7, 105,6, -3,7, 0,4, Energiforsyning, 2,30, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, og energiforsyning, 100,00, 103,4, 105,2, 104,9, 104,3, -0,6, 0,9, Råstofindvinding og industri, 99,24, 104,0, 105,8, 105,6, 104,7, -0,9, 0,7, Råstofindvinding, 3,16, 83,4, 78,3, 74,2, 65,5, -11,7, -21,5, Industri, 96,08, 104,2, 106,2, 106,1, 105,3, -0,8, 1,1, Energiforsyning, 0,76, 45,3, 45,2, 36,4, 57,0, 56,6, 25,8, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Prisudvikling, tre-måneders gennemsnit,  , Nov. 2014, - jan. 2015, Aug. 2015, - okt. 2015, Nov. 2015, - jan. 2016, Ændring seneste , 3 måneder, Ændring seneste , 12 måneder,  , indeks 2010 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk produktion, 108,2, 107,8, 105,8, -1,9, -2,2, Importprisindeks, 103,9, 106,0, 104,8, -1,1, 0,9, Producent- og importprisindeks for varer januar 2016, 15. februar 2016 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20475

    Nyt

    NYT: Laveste stigninger i tjenestepriserne i over 50 år

    10. januar 2017, Priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer steg med 1,0 pct. i december i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning i tjenestepriserne i over 50 år. Den lave stigning skyldes bl.a. lave prisændringer på mobiltjenester (som følge af nedsættelsen af prisen på roaming), charterrejser og huslejer. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i december i forhold til samme måned sidste år. I november var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks 0,4 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. benzin og diesel samt gas og fyringsolie trukket årsstigningen i forbrugerprisindekset op., Laveste gennemsnitlige årlige prisstigninger i 63 år, Fra 2015 til 2016 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks 0,3 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden 1953, hvor priserne faldt 0,5 pct. på årsbasis. Fra 2014 til 2015 steg priserne 0,5 pct., Størst prisstigning på undervisning, fyringsolie og benzin det seneste år, Uddannelse, har haft den største prisstigning i december i forhold til samme måned sidste år, . Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Bolig, og , transport, er begge steget 1,6 pct. det seneste år. Årsagen er bl.a. højere priser på fyringsolie samt benzin og diesel. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,4 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Lavere priser på bl.a. charterrejser, vin og medicin den seneste måned, Den seneste måned har , fritid og kultur, haft det største prisfald (0,8 pct.), hvilket i høj grad skyldes lavere priser på charterrejser. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, boligudstyr, husholdningstjenester, samt , sundhed, faldt alle 0,4 pct. Prisfaldene skyldes bl.a. lavere priser på vin, husholdningsapparater og medicin. , Charterrejser trak indekset ned - benzin og diesel trak indekset op, Fra november til december var forbrugerprisindekset uændret. Isoleret set trak charterrejser forbrugerprisindekset ned, mens benzin og diesel trak indekset op., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr., December, November, December, Nov. 2016, Nov. 2015, Dec. 2015, Gns. 2015,  , januar 2016,  ,  ,  , - dec. 2016, - nov. 2016, - dec. 2016, - gns. 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt , 100,00, 99,8, 100,3, 100,3, 0,0, 0,4, 0,5, 0,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 99,8, 100,6, 100,9, 0,3, 1,0, 1,1, 0,1, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 99,8, 100,4, 100,0, -0,4, 0,4, 0,2, 0,3, Beklædning og fodtøj, 4,56, 102,4, 99,7, 99,4, -0,3, -3,0, -2,9, -2,5, Bolig, 29,42, 99,6, 101,1, 101,2, 0,1, 1,4, 1,6, 0,8, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 100,4, 99,5, 99,1, -0,4, -0,1, -1,3, -0,2, Sundhed, 3,07, 99,6, 100,5, 100,1, -0,4, 0,6, 0,5, -0,4, Transport, 11,82, 97,8, 98,1, 99,4, 1,3, -0,8, 1,6, -1,5, Kommunikation, 2,15, 98,4, 88,3, 88,2, -0,1, -10,4, -10,4, -6,4, Fritid og kultur, 10,92, 100,4, 100,5, 99,7, -0,8, 1,0, -0,7, 0,8, Uddannelse, 0,87, 101,6, 104,8, 104,8, 0,0, 3,1, 3,1, 2,7, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,5, 101,6, 101,6, 0,0, 1,2, 1,1, 2,6, Andre varer og tjenester, 9,63, 100,9, 102,0, 101,8, -0,2, 0,9, 0,9, 1,8, Varer, 48,77, 99,4, 99,2, 99,5, 0,3, -0,4, 0,1, -1,2, Tjenester, 51,23, 100,2, 101,3, 101,2, -0,1, 1,1, 1,0, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,2, 100,5, 100,3, -0,2, 0,4, 0,1, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 99,8, 100,5, 100,5, 0,0, 0,6, 0,7, 0,5, HICP i alt, •, 99,8, 100,0, 100,1, 0,1, 0,1, 0,3, 0,0, HICP-CT i alt, •, 99,9, 100,1, 100,2, 0,1, 0,3, 0,3, 0,1, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2016,  ,  , Dec. 2015 - dec. 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,0,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,5,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Benzin og diesel, 2,89, 0,14,  , Husleje, 20,35, 0,36, Naturgas, 0,65, 0,04,  , Benzin og diesel, 2,89, 0,20, Bøger, 0,37, 0,03,  , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,10, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,46, -0,08,  , Teletjenester, 1,80, -0,23, Radio/TV-udstyr, 0,87, -0,02,  , Tøj, 3,42, -0,19, Tøj, 3,42, -0,02,  , Charterrejser, 1,46, -0,12, Forbruger- og nettoprisindeks december 2016, 10. januar 2017 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22591

    Nyt

    NYT: Producentprisindekset stiger på årsbasis

    15. oktober 2024, Producentprisindeks for varer steg i september med 6,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 5,8 pct. på årsbasis. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 2,2 pct. Forrige måned faldt importprisindekset med 0,6 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Industri bag stigning i producentpriser på årsbasis, Årsudviklingen på 6,0 pct. for det samlede producentprisindeks er hovedsageligt drevet af stigning i , industri, på 8,2 pct. Derimod trækker , råstofindvinding, og , energiforsyning, indekset ned med fald på hhv. 13,1 og 4,2 pct. Disse tre hovedgrupper udgør hhv. 85,9, 4,1 og 9,4 pct. af det samlede producentprisindeks. De danskproducerede varer til eksport trækker op med en stigning på 11,4 pct., mens priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 1,4 pct., For importprisindeks for varer er der på årsbasis et fald på 2,2 pct. i september. Dette er drevet af fald i alle hovedgrupper; , industri, råstofindvinding, samt , energiforsyning, på hhv. 1,1, 19,7 pct. og 25,7 pct. Disse tre hovedgrupper udgør hhv. 95,5, 3,8 og 0,7 pct. af det samlede importprisindeks., Stigende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i september steget med 2,0 pct. i forhold til forrige måned. For det samlede producentprisindeks er det primært stigning i , industri, på 2,3 pct., som trækker producentprisindekset op, men også stigning i , energiforsyning, på 2,2 pct. bidrager., Importprisindeks for varer er i september faldet med 0,8 pct. i forhold til forrige måned. Det skyldes bl.a. fald i , industri, og, råstofindvinding, på hhv. 0,6 og 9,0 pct., hvorimod , energiforsyning, trækker indekset op med en stigning på 29,5 pct., Kilde: , Eurostat , Fald på årsbasis i hele EU, I august 2024, som er seneste offentliggjorte tal på europæisk niveau, ses i EU et fald på 1,4 pct. på årsbasis. Forrige måned faldt indekset med 0,8 pct. Til sammenligning var der en stigning for august i Danmark på 5,9 pct. Også forrige måned steg indekset med 0,3 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til august 2024. , Da EU skalerer deres indeks til 2021, kan der forekommer forskelle i udviklinger pga. afrundingsforskelle., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for september udkommer 7. november 2024. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2019, 1, 2023, 2024, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Sep.,  , Juli,  , Aug.,  , Sep.,  , Aug. 2024 , -sep. 2024,  , Sep. 2023 , -sep. 2024,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 150,6, 148,2, 156,6, 159,7, 2,0, 6,0, Råstofindvinding og industri, 89,99, 129,4, 128,9, 136,0, 138,7, 2,0, 7,2, Råstofindvinding, 4,12, 317,1, 288,7, 287,3, 275,5, -4,1, -13,1, Industri, 85,87, 120,0, 120,0, 126,9, 129,8, 2,3, 8,2, Energiforsyning, 9,36, 309,8, 268,5, 290,5, 296,8, 2,2, -4,2, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,65, 104,0, 115,1, 115,1, 115,1, 0,0, 10,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 186,9, 181,9, 184,4, 184,3, -0,1, -1,4, Råstofindvinding og industri, 79,55, 150,3, 149,4, 149,5, 148,5, -0,7, -1,2, Råstofindvinding, 6,28, 350,3, 324,0, 322,1, 318,6, -1,1, -9,0, Industri, 73,27, 130,7, 130,6, 130,7, 129,9, -0,6, -0,6, Energiforsyning, 19,00, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,46, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 122,7, 122,0, 132,3, 136,7, 3,3, 11,4, Råstofindvinding og industri, 98,33, 115,6, 115,3, 125,0, 129,2, 3,4, 11,8, Råstofindvinding, 2,44, 172,1, 152,5, 152,0, 136,5, -10,2, -20,7, Industri, 95,90, 113,1, 113,1, 122,9, 127,4, 3,7, 12,6, Energiforsyning, 1,67, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 128,5, 127,4, 126,7, 125,7, -0,8, -2,2, Råstofindvinding og industri, 99,33, 125,6, 124,9, 124,4, 123,3, -0,9, -1,8, Råstofindvinding, 3,83, 220,0, 203,6, 194,1, 176,6, -9,0, -19,7, Industri, 95,50, 122,8, 122,4, 122,1, 121,4, -0,6, -1,1, Energiforsyning, 0,67, 83,3, 63,2, 47,8, 61,9, 29,5, -25,7, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., 1, Indekstallene for 2024 er beregnet med vægte fra 2019, som er prisfremskrevet til 2023. Du kan finde mere information herom på vores , emneside Producent- og importprisindeks, . Indekstallene for 2023 er beregnet med ikke-prisfremskrevne vægte fra 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer september 2024, 15. oktober 2024 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2024, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48969

    Nyt

    NYT: Lidt lavere stigning i forbrugerpriserne

    12. januar 2015, Det samlede forbrugerprisindeks steg i december 0,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning 0,5 pct. Højere årlige prisændringer på bl.a. bøger og charterrejser har isoleret set trukket årsstigningen lidt op i forhold til sidste måned, mens lavere årlige prisændringer på bl.a. benzin og tøj har trukket årsstigningen nedad., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Siden starten af 2013 har årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ligget under årsstigningen i forbrugerprisindekset. Årsagen er primært, at ejerboliger ikke er medtaget i HICP, men kun indgår i forbrugerprisindekset. Prisstigningerne på ejerboliger har været større end for gennemsnittet af alle andre varer og tjenester, og derfor er årsstigningen i forbrugerprisindekset højere end årsstigningen i HICP., Laveste gennemsnitlige årlige prisstigninger i mere end 60 år, Fra 2013 til 2014 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks 0,6 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden 1953, hvor priserne faldt 0,5 pct. på årsbasis. Fra 2012 til 2013 steg priserne 0,8 pct. , Størst prisstigning på skoler det seneste år, Det seneste år er priserne steget mest på varegruppen , uddannelse, (2,2 pct.), hvilket især skyldes højere priser for at gå på privatskole. , Lavere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har, beklædning og fodtøj, haft det største prisfald (minus 1,8 pct.). , Fritid og kultur, steg med 1,3 pct., især på grund af højere priser på bøger., Benzin og tøj trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,2 pct. Benzin og tøj trak isoleret set forbrugerprisindekset ned med 0,2, 5 pr, ocentpoint., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2013, 2014, Ændring i pct.,  , Vægte pr., Dec., Nov., Dec., Nov. 2014, Nov. 2013, Dec. 2013, Gns. 2013,  , januar 2014,  ,  ,  , - dec. 2014, - nov. 2014, - dec. 2014, - gns. 2014, Forbrugerprisindeks i alt (2000 = 100), 100,00, 129,9, 130,6, 130,3, -0,2, 0,5, 0,3, 0,6, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,67, 134,5, 133,8, 133,6, -0,1, -0,5, -0,7, -0,9, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,79, 133,4, 133,5, 134,0, 0,4, -0,1, 0,4, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,88, 104,9, 104,9, 103,0, -1,8, -0,2, -1,8, 0,1, Bolig, 30,63, 144,1, 146,2, 146,0, -0,1, 1,5, 1,3, 1,5, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,17, 117,9, 117,8, 118,4, 0,5, -1,1, 0,4, -0,9, Sundhed, 2,85, 121,8, 123,3, 123,2, -0,1, 1,4, 1,1, 2,2, Transport, 12,94, 129,3, 128,7, 126,7, -1,6, -0,6, -2,0, -0,8, Kommunikation, 1,85, 79,1, 76,8, 75,9, -1,2, -3,0, -4,0, -1,6, Fritid og kultur, 10,49, 102,5, 102,4, 103,7, 1,3, -0,1, 1,2, -0,5, Uddannelse, 0,89, 198,0, 202,4, 202,4, 0,0, 2,2, 2,2, 2,8, Restauranter og hoteller, 5,34, 142,0, 144,0, 143,9, -0,1, 1,5, 1,3, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,50, 144,5, 146,7, 146,7, 0,0, 1,4, 1,5, 2,4, Varer, 49,35, 119,7, 119,1, 118,5, -0,5, -0,6, -1,0, -0,7, Tjenester, 50,65, 142,4, 144,7, 144,7, 0,0, 1,5, 1,6, 1,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt (2000 = 100),  , 131,3, 132,3, 132,0, -0,2, 0,7, 0,5, 0,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , HICP i alt (2005 = 100),  , 117,0, 117,4, 117,1, -0,3, 0,2, 0,1, 0,3, HICP-CT i alt (2005 = 100),  , 115,7, 116,0, 115,7, -0,3, 0,2, 0,0, 0,3, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2014,  ,  , Dec. 2013 - dec. 2014,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , -0,2,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,3,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Bøger, 0,37, 0,11,  , Husleje, 21,19, 0,39, Charterrejser, 1,00, 0,04,  , Forsikringer, 2,51, 0,15, Møbler og boligudstyr, 1,80, 0,02,  , Bøger, 0,37, 0,14, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Benzin, 2,12, -0,18,  , Benzin, 2,12, -0,25, Tøj, 3,66, -0,07,  , Tøj, 3,66, -0,12, Diesel og motorolie, 0,71, -0,05,  , Computere, 0,75, -0,10, Forbruger- og nettoprisindeks december 2014, 12. januar 2015 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18531

    Nyt

    NYT: Leje af sommerhus trækker forbrugerpriserne ned

    12. august 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,4 pct. i juli i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er mindre end i juni, hvor den årlige stigning var 0,6 pct., stigningen er tillige den laveste siden oktober 2016. Hovedgruppen , restauranter og hoteller, trækker betragteligt ned i årsstigningen i juli i forhold til sidste måneds årsstigning. Det er især lavere priser på sommerhusleje i juli i år sammenlignet med juli sidste år, der bidrager til den lave årsstigning i , restauranter og hoteller, i juli. Vækstbidraget er faldet fra 0,08 procentpoint i sidste måned til minus 0,25 procentpoint i denne måned., Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Dyrere charterrejser, sommerhusleje og fødevarer trak indekset op, Den månedlige ændring i forbrugerprisindekset fra juni til juli var en stigning på 0,6 pct. Isoleret set trak prisstigninger på charterrejser, sommerhusleje og fødevarer indekset op med 0,70 procentpoint. Omvendt trak tøj, hotelovernatninger og fjernvarme ned med 0,29 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juni - juli 2019,  ,  , Juli 2018 - juli 2019,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,6,  , forbrugerprisindekset,  , 0,4,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,57, 0,37,  , Fødevarer, 10,41, 0,26, Sommerhusleje, 0,37, 0,23,  , Husleje, 21,03, 0,18, Fødevarer, 10,41, 0,10,  , Fjernvarme, 1,99, 0,15, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Tøj, 3,52, -0,12,  , Sommerhusleje, 0,37, -0,36, Hotelovernatninger, 0,60, -0,12,  , Elektricitet, 2,51, -0,17, Fjernvarme, 1,99, -0,05,  , Computere, 0,96, -0,09, Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Laveste forbrugerprisstigninger i næsten 3 år, Den årlige forbrugerprisstigning på 0,4 pct. i juli tangerer niveauet i november 2016, hvor stigningen ligeledes var 0,4 pct. For at finde en lavere årsstigning skal der ses tilbage til oktober 2016, hvor stigningen var 0,3 pct. I juli 2019 var årsstigningen på varer 0,2 pct., hvor årsstigningen lå på minus 0,4 pct. måneden før. Dette forklares bl.a. af, at de årlige prisfald på tøj er mindre end sidste måned., Juli måneds årsstigning på tjenester var 0,5 pct. mod 1,4 pct. måneden før, hvilket bl.a. hænger sammen med lavere årlige prisændringer på leje af sommerhus., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, havde den største årlige prisstigning i juli. Stigningen på 2,9 pct. skyldes bl.a. højere priser for at gå på privatskole. , Højere priser på sommerhusleje den seneste måned, Den seneste måned har , fritid og kultur, haft den største prisstigning.  Prisstigningen på 3,6 pct. skyldes i høj grad højere priser på charterrejser. , Beklædning og fodtøj, faldt 3,7 pct. i forhold til måneden før, hvilket især kan henføres til sommerudsalg på tøj og sko. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2018, 2019, Ændring,  , Vægte pr., januar , 2019, Juli,  , Juni, Juli, Juni 2019, - juli 2019, Juni 2018, - juni 2019, Juli 2018, - juli 2019,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,1, 102,9, 103,5, 0,6, 0,6, 0,4, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,84, 103,6, 105,0, 105,9, 0,9, 2,0, 2,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 102,7, 103,4, 104,0, 0,6, 1,4, 1,3, Beklædning og fodtøj, 4,37, 90,0, 90,8, 87,4, -3,7, -5,8, -2,9, Bolig, 29,72, 103,0, 104,0, 103,6, -0,4, 0,6, 0,6, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,34, 97,1, 95,8, 96,6, 0,8, -1,0, -0,5, Sundhed, 2,98, 101,1, 102,1, 102,5, 0,4, 0,9, 1,4, Transport, 12,41, 103,9, 103,6, 104,5, 0,9, 0,8, 0,6, Kommunikation, 2,12, 85,9, 85,2, 85,7, 0,6, -1,2, -0,2, Fritid og kultur, 11,31, 105,9, 103,1, 106,8, 3,6, 1,9, 0,8, Uddannelse, 0,85, 108,0, 111,1, 111,1, 0,0, 2,9, 2,9, Restauranter og hoteller, 6,28, 115,9, 109,9, 111,9, 1,8, 1,3, -3,5, Andre varer og tjenester, 9,51, 104,1, 104,2, 104,2, 0,0, -0,2, 0,1, Varer, 47,59, 98,6, 98,9, 98,8, -0,1, -0,4, 0,2, Tjenester, 52,41, 107,4, 106,7, 107,9, 1,1, 1,4, 0,5, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 103,4, 103,0, 103,7, 0,7, 0,7, 0,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,6, 103,4, 104,1, 0,7, 0,7, 0,5, HICP i alt, •, 102,7, 102,4, 103,1, 0,7, 0,5, 0,4, HICP-CT i alt, •, 103,1, 102,8, 103,5, 0,7, 0,5, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks juli 2019, 12. august 2019 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. september 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28682

    Nyt

    NYT: Lavere stigning i forbrugerpriserne

    10. september 2014, Det samlede forbrugerprisindeks steg i august 0,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning 0,8 pct. Lavere årlige prisændringer på bl.a. tøj samt mælk, ost og æg har trukket årsstigningen ned i forhold til sidste måned. Dermed ligger årsstigningen i forbrugerprisindekset lidt under gennemsnittet for det seneste halve år på 0,6 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Siden starten af 2013 har årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerpris-indeks (HICP) ligget under årsstigningen i forbrugerprisindekset. Årsagen er primært, at ejerboliger ikke er medtaget i HICP, men kun indgår i forbrugerprisindekset. Prisstigningerne på ejerboliger har imidlertid været større end for gennemsnittet af alle andre varer og tjenester, og derfor er årsstigningen i forbrugerpris-indekset højere end årsstigningen i HICP., Størst prisstigning på skoler og hospitalsbehandling det seneste år, Det seneste år er priserne steget mest på varegruppen , uddannelse, (2,5 pct.), hvilket især skyldes højere priser for at gå på privat- og efterskoler. , Sundhed, er steget 2,4 pct. over det seneste år, hvilket bl.a. kan henføres til højere priser på hospitals-behandling og medicin. , Lavere priser på charterrejser og skolefritidsordning den seneste måned, Den seneste måned har, fritid og kultur, haft det største prisfald (minus 1,4 pct.). Prisfaldet kan bl.a. tilskrives lavere priser på charterrejser og bøger. , Andre varer og tjenester, faldt med 0,6 pct., primært pga. lavere priser for skolefritidsordning som følge af skolereformen. , Charterrejser, skolefritidsordning og benzin trak indekset ned, Fra juli til august faldt det samlede forbrugerprisindeks 0,2 pct. Charterrejser, skolefritidsordning og , benzin trak, isoleret set forbrugerprisindekset ned med 0,21 procentpoint. Omvendt trak prisstigninger på tøj, møbler og drikkevarer op., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2013, 2014, Ændring i pct.,  , Vægte pr. januar 2014, August, Juli, August, Juli 2014, - aug. 2014, Juli 2013, - juli 2014, Aug. 2013, - aug. 2014,  , indeks 2000 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 129,7, 130,6, 130,4, -0,2, 0,8, 0,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,67, 135,2, 135,0, 134,5, -0,4, -0,1, -0,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,79, 133,6, 134,5, 134,0, -0,4, 0,7, 0,3, Beklædning og fodtøj, 4,88, 98,1, 92,3, 95,4, 3,4, -1,1, -2,8, Bolig, 30,63, 144,3, 146,5, 146,6, 0,1, 1,4, 1,6, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,17, 120,0, 117,7, 118,6, 0,8, -1,0, -1,2, Sundhed, 2,85, 119,2, 122,0, 122,1, 0,1, 2,3, 2,4, Transport, 12,94, 130,7, 131,1, 130,4, -0,5, -0,1, -0,2, Kommunikation, 1,85, 78,9, 77,3, 77,4, 0,1, -2,4, -1,9, Fritid og kultur, 10,49, 102,6, 104,0, 102,5, -1,4, -0,1, -0,1, Uddannelse, 0,89, 194,2, 198,3, 199,1, 0,4, 3,2, 2,5, Restauranter og hoteller, 5,34, 141,1, 142,7, 143,1, 0,3, 1,2, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,50, 143,6, 147,2, 146,3, -0,6, 2,5, 1,9, Varer, 49,35, 119,5, 118,5, 118,6, 0,1, -0,4, -0,8, Tjenester, 50,65, 142,4, 145,3, 144,9, -0,3, 1,8, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 131,2, 132,4, 132,2, -0,2, 0,9, 0,8,  ,  , HICP i alt, •, 116,9, 117,4, 117,2, -0,2, 0,5, 0,3, HICP-CT i alt, •, 115,6, 116,0, 115,8, -0,2, 0,4, 0,2, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2014,  ,  , Aug. 2013 - aug. 2014,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , -0,2,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,5,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Tøj, 3,66, 0,12,  , Husleje, 21,19, 0,37, Møbler og boligudstyr, 1,80, 0,04,  , Forsikringer, 2,51, 0,14, Sodavand, mineralvand og juice, 0,93, 0,03,  , Elektricitet, 2,71, 0,09, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,00, -0,10,  , Tøj, 3,66, -0,17, Daginstitutioner og social forsorg, 1,90, -0,06,  , Grøntsager, 1,06, -0,09, Benzin, 2,12, -0,05,  , Computere, 0,75, -0,09, Forbruger- og nettoprisindeks august 2014, 10. september 2014 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18171

    Nyt

    NYT: Uændret forbrugerprisstigning

    10. september 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,4 pct. i august i forhold til samme måned sidste år, ., Stigningen er den samme som i juli, hvor den årlige stigning også var 0,4 pct. Særligt hovedgrupperne , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer,, samt, fritid og kultur, holder indekset oppe. Det skyldes bl.a. prisstigninger på kød, grønsager og brød samt legetøj. Omvendt trækker hovedgrupperne , beklædning og fodtøj,, samt, restauranter og hoteller, ned i indekset. Inden for de to grupper er det hhv. prisændringer på tøj, samt leje af sommerhuse, der trækker ned i indekset., Kilde: Baseret på beregninger, der ikke kan genfindes i statistikbanken., Hotelovernatninger, tøj og møbelvarer og boligudstyr trak indekset op, Den månedlige ændring i forbrugerprisindekset fra juli til august var et fald på 0,4 pct. Charterrejser, fødevarer og flyrejser trak indekset ned med 0,38 procentpoint. Omvendt trak prisstigninger på hotelovernatninger, tøj og møbler og boligudstyr indekset op med 0,24 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2019,  ,  , Aug. 2018 - aug. 2019,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,4,  , forbrugerprisindekset,  , 0,4,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Hotelovernatninger, 0,60, 0,12,  , Fødevarer, 10,41, 0,27, Tøj, 3,52, 0,09,  , Husleje, 21,03, 0,18, Møbler og boligudstyr, 2,05, 0,03,  , Fjernvarme, 1,99, 0,16, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,57, -0,21,  , Sommerhusleje, 0,37, -0,30, Fødevarer, 10,41, -0,10,  , Elektricitet, 2,51, -0,21, Flyrejser, 0,58, -0,07,  , Brændstof, 2,45, -0,11, Kilde: Baseret på beregninger, der ikke kan genfindes i statistikbanken., Lavere prisstigninger på varer og højere prisstigninger på tjenester, I august 2019 var årsstigningen på varer 0,0 pct., hvor årsstigningen lå på 0,2 pct. måneden før. Dette forklares bl.a. af prisfald på brændstof., August måneds årsstigning på tjenester var 0,8 pct. mod 0,5 pct. måneden før, hvilket bl.a. hænger sammen med højere priser på hotelovernatninger mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, havde den største årlige prisstigning i august. Stigningen på 2,4 pct. skyldes bl.a. højere priser for at gå på privatskole. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 3,2 pct., hvilket skyldes lavere priser på tøj., Højere priser på beklædning og fodtøj den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 2,4 pct. skyldes overvejende afslutningen på sommerudsalget. , Fritid og kultur, faldt 2,2 pct. i forhold til måneden før, hvilket især skyldes lavere priser på charterrejser., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2018, 2019, Ændring,  , Vægte pr., januar , 2019, August,  , Juli, August, Juli 2019, - aug. 2019, Juli 2018, - juli 2019, Aug. 2018, - aug. 2019,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 102,7, 103,5, 103,1, -0,4, 0,4, 0,4, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,84, 102,5, 105,9, 104,8, -1,0, 2,2, 2,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 102,4, 104,0, 103,6, -0,4, 1,3, 1,2, Beklædning og fodtøj, 4,37, 92,5, 87,4, 89,5, 2,4, -2,9, -3,2, Bolig, 29,72, 103,2, 103,6, 103,7, 0,1, 0,6, 0,5, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,34, 97,3, 96,6, 97,3, 0,7, -0,5, 0,0, Sundhed, 2,98, 101,1, 102,5, 102,5, 0,0, 1,4, 1,4, Transport, 12,41, 103,7, 104,5, 103,3, -1,1, 0,6, -0,4, Kommunikation, 2,12, 85,8, 85,7, 86,1, 0,5, -0,2, 0,3, Fritid og kultur, 11,31, 102,8, 106,8, 104,5, -2,2, 0,8, 1,7, Uddannelse, 0,85, 109,3, 111,1, 111,9, 0,7, 2,9, 2,4, Restauranter og hoteller, 6,28, 114,3, 111,9, 112,9, 0,9, -3,5, -1,2, Andre varer og tjenester, 9,51, 103,9, 104,2, 104,0, -0,2, 0,1, 0,1, Varer, 47,59, 98,6, 98,8, 98,6, -0,2, 0,2, 0,0, Tjenester, 52,41, 106,5, 107,9, 107,4, -0,5, 0,5, 0,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 102,8, 103,7, 103,4, -0,3, 0,3, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,1, 104,1, 103,7, -0,4, 0,5, 0,6, HICP i alt, •, 102,2, 103,1, 102,7, -0,4, 0,4, 0,5, HICP-CT i alt, •, 102,6, 103,5, 103,1, -0,4, 0,4, 0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks august 2019, 10. september 2019 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28683

    Nyt

    NYT: Færre dømmes for overtrædelse af straffeloven

    28. marts 2017, I 2016 blev der truffet 31.620 fældende domme for overtrædelse af straffeloven. Det er 1.521 eller knap 5 pct. færre end i 2015 og fjerde år i træk, at antallet af fældende domme falder. Antallet i 2016 var 20 pct. lavere end i 2012. Faldet fra 2015 til 2016 skyldtes især færre domme for ejendomsforbrydelser, herunder færre domme for butikstyverier og hærværk. Antallet af domme for voldsforbrydelser faldt en smule med 0,3 pct. fra 2015 til 2016, mens antallet af domme for seksualforbrydelser steg lidt fra 584 domme i 2015 til 610 domme i 2016. At en dom er fældende betyder, at den tiltalte er blevet fundet skyldig., Størst fald blandt de unge mænd, Målt i forhold til befolkningens størrelse var faldet i fældende domme fra 2012 til 2016 for overtrædelse af straffeloven størst for de unge mænd. For mænd i alderen 15-19 år faldt antallet således fra 32 domme pr. 1.000 indbyggere i 2012 til 24 i 2016. For de 20-24-årige mænd faldt antallet fra 38 til 24 pr. 1.000 indbyggere., Lidt færre domme totalt set, Der var i alt 210.884 strafferetlige domme i 2016, når også domme for overtrædelse af færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de 196.503 fældende, hvor den tiltalte blev fundet skyldig. For både domme i alt og for fældende domme er det knap 3 pct. færre end i 2015. Antallet af fældende domme for overtrædelse af færdselsloven faldt med 2.923, hvilket svarer til 2,6 pct. Faldet skyldes bl.a. færre domme for spirituskørsel og for mangler ved køretøjer - især angående ulovlige knallerter. Fældende domme for overtrædelse af særlovene faldt ligeledes med 1.378 eller 2,4 pct. Det samlede fald dækker over meget forskellig udvikling for de enkelte særlove. Fx faldt antallet af domme for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med 14 pct. og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med 20 pct., mens domme for overtrædelse af værnepligtsloven (manglende fremmøde til Forsvarets Dag) steg med 143 pct., Lidt flere domme til frihedsstraf, I alt idømte domstolene 17.980 frihedsstraffe i 2016, hvilket er 2 pct. flere end året før. Af disse var 8.376 ubetingede og 9.604 betingede. Tre ud af fire frihedsstraffe faldt under straffeloven - hovedsagelig vedrørende volds- og ejendomsforbrydelser. Domme til frihedsstraf udgjorde i alt 9 pct. af de fældende domme, mens bøder udgjorde 89 pct. Seks ud af ti bøder vedrørte overtrædelser af færdselsloven., Strafferetlige domme,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , antal, Strafferetlige domme i alt, 216, 808, 226, 320, 222, 617, 225, 359, 217, 064, 210, 884, Fældende domme i alt, 200, 091, 209, 839, 206, 351, 209, 446, 202, 325, 196, 503, Overtrædelsens art,  ,  ,  ,  ,  ,  , Straffelov, 39, 393, 39, 604, 37, 538, 34, 485, 33, 141, 31, 620, Seksualforbrydelser, 617, 681, 632, 552, 584, 610, Voldsforbrydelser, 7, 649, 7, 381, 6, 442, 5, 750, 5, 949, 5, 929, Ejendomsforbrydelser, 27, 453, 27, 990, 26, 758, 24, 875, 23, 450, 22, 112, Andre straffelovsforbrydelser, 3, 674, 3, 552, 3, 706, 3, 308, 3, 158, 2, 969, Færdselslov, 117, 517, 119, 775, 120, 446, 117, 511, 112, 000, 109, 077, Særlove, 43, 181, 50, 460, 48, 367, 57, 450, 57, 184, 55, 806,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dommens art,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dom til frihedsstraf , 23, 169, 22, 919, 21, 068, 18, 292, 17, 601, 17, 980, Ubetinget frihedsstraf, 12, 202, 12, 338, 11, 382, 9, 519, 8, 561, 8, 376, Betinget frihedsstraf, 10, 967, 10, 581, 9, 686, 8, 773, 9, 040, 9, 604, Bøde, 171, 978, 181, 755, 180, 264, 187, 030, 180, 927, 174, 927, Tiltalefrafald, 3, 522, 3, 826, 3, 702, 2, 892, 2, 537, 2, 381, Anden afgørelse, 1, 422, 1, 339, 1, 317, 1, 232, 1, 260, 1, 215, Foranstaltningsdom, 915, 884, 837, 809, 785, 765, Ikke fældende domme i alt, 16, 717, 16, 481, 16, 266, 15, 913, 14, 739, 14, 381, Påtale opgivet, 14, 561, 14, 485, 14, 358, 14, 137, 12, 772, 12, 512, Frifindelse, 2, 156, 1, 996, 1, 908, 1, 776, 1, 967, 1, 869, Domme for kriminalitet 2016, 28. marts 2017 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23797

    Nyt

    NYT: Industriens salg af varer faldt i tredje kvartal

    1. december 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding faldt 2,2 pct. i tredje kvartal 2015. Dette skyldes en nedgang i salget inden for varegrupperne , maskiner, og, transportmidler, og , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv., For sidstnævnte varegruppe faldt salget af egne varer - efter en stigning i andet kvartal - med 12,7 pct. i tredje kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor påvirket af, at priserne på råolie faldt fra andet til tredje kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for både råstofindvinding og industri, Den samlede omsætning for industriens salg af varer omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer og serviceydelser mv., der udgør i alt ca. 31 mia. kr. For branchegruppen , råstofindvinding og industri, udgjorde den samlede omsætning i tredje kvartal 182,9 mia. kr., hvilket er et fald på 1,2 pct. fra andet kvartal. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, faldt den samlede omsætning 0,3 pct. Den samlede omsætning inden for råstofindvinding faldt med hele 17,7 pct. , Den mængdemæssige ændring, dvs. ændringen fraregnet prisudviklingen, kan vurderes ved at inddrage produktionsindekset for industriens produktion og omsætning, som er opgjort i faste priser. Produktionen inden for industrien alene er stort set uændret i tredje kvartal. I samme kvartal er der et produktionsfald på 4,5 pct. inden for råstofindvinding, hvilket vidner om, at faldet i omsætningen inden for denne branchegruppe overvejende skyldes prisfald på råolie. , Størst omsætningsnedgang i transportmiddelindustri, Den samlede omsætning i tredje kvartal steg i halvdelen af branchegrupperne og faldt i den anden halvdel. Det største procentvise fald i omsætningen ses i, transportmiddelindustri, , hvor omsætningen faldt med 19,9 pct. efter en stigning i andet kvartal på 32,2 pct. Det skal bemærkes, at målt på omsætning er der tale om en relativt lille branche, hvorfor ændringer i omsætningen hos en stor virksomhed kan føre til betydelige procentvise udsving i branchegruppens omsætning. Der var også en omsætningsnedgang inden for , kemisk industri, og, olieraffinaderier, , hvor omsætningen faldt med 8,8 pct. i tredje kvartal., Stigning i industriens omsætning i forhold til tredje kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 177,1 mia. kr. i tredje kvartal 2015. Dette er 3,2 pct. mere end i samme kvartal 2014. For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 7,7 mia. kr. i tredje kvartal 2015, hvilket er 32,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i andet kvartal 2015 var 187,1 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på hele 5,9 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. De store revisioner for andet kvartal skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegruppen , maskindustri, ., Industriens salg af egne varer efter varegruppe,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 2. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 156,5, 158,3, 148,9, 156,2, 154,1, -1,6,  , 156,4, 153,0, -2,2, Føde- og drikkevarer, tobak,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vegetabilske og animalske olier mv., 32,6, 31,7, 30,0, 29,2, 30,9, -5,4,  , 29,5, 30,1, 1,9, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 24,5, 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, -29,0,  , 19,9, 17,4, -12,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 27,8, 28,9, 29,5, 30,1, 29,9, 7,3,  , 30,3, 30,6, 1,0, Forarbejdede varer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,7, 17,9, 17,9, 18,6, 18,0, 2,1,  , 18,1, 18,1, 0,1, Maskiner og transportmidler, 33,2, 34,9, 32,5, 37,8, 35,0, 5,5,  , 36,4, 33,8, -7,2, Færdigvarer og andre varer, 20,7, 23,3, 21,9, 20,4, 22,9, 10,7,  , 22,2, 23,0, 3,8, Industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 2. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 183,0, 184,6, 176,2, 187,1, 184,8, 1,0,  , 185,1, 182,9, -1,2, Råstofindvinding, 11,4, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, -32,7,  , 9,3, 7,7, -17,7, Industri i alt, 171,6, 173,1, 168,0, 177,8, 177,1, 3,2,  , 175,8, 175,3, -0,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 42,2, 41,6, 40,6, 40,5, 41,6, -1,5,  , 40,5, 40,9, 1,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 2,1, 2,0, 2,0, -1,3,  , 2,0, 2,0, 1,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,6, 6,9, 6,8, 7,0, 6,7, 1,6,  , 6,9, 6,8, -0,7, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 21,2, 17,8, 18,6, 20,3, 18,1, -14,5,  , 19,6, 17,9, -8,8, Medicinalindustri, 1, 18,3, 19,7, 19,5, 19,6, 20,6, 12,1,  , 19,6, 20,6, 4,7, Plast-, glas- og betonindustri, 10,1, 9,9, 9,2, 10,7, 9,8, -2,4,  , 9,9, 9,6, -3,3, Metalindustri, 12,4, 12,1, 12,5, 13,0, 12,6, 2,2,  , 12,6, 13,2, 5,2, Elektronikindustri, 1, 6,4, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 13,6,  , 7,6, 7,3, -2,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,5, 4,8, 5,0, 5,1, 15,2,  , 5,0, 5,2, 5,5, Maskinindustri, 31,6, 32,7, 30,6, 36,6, 35,8, 13,3,  , 34,7, 34,3, -1,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,5, 2,2, 2,2, 3,0, 2,4, -6,5,  , 3,0, 2,4, -19,9, Møbler og anden industri mv., 13,8, 15,7, 13,6, 12,6, 15,1, 9,6,  , 14,5, 15,1, 3,9, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæsonkorrigeres ikke., Industriens salg af varer (kvt.) 3. kvt. 2015, 1. december 2015 - Nr. 575, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19977

    Nyt

    NYT: Antallet af ledige stillinger faldt med 2.700

    24. februar 2023, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i fjerde kvartal 2022 med 2.700 til 63.100, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet med 8,7 procent siden andet kvartal 2022, hvor antallet af ledige stillinger toppede. Andelen af ledige stillinger udgjorde i fjerde kvartal 3,3 pct. af samtlige stillinger, hvilket er 0,2 procentpoint mindre end i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Syddanmark havde det største fald i andelen af ledige stillinger, Region Syddanmark havde med en andel af ledige stillinger på 2,5 pct. det største fald på 0,9 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Region Midtjylland og Nordjylland havde begge et fald på 0,3 procentpoint til en andel af ledige stillinger på hhv. 2,6 og 1,9 pct. Dermed var Nordjylland den region med den laveste andel af ledige stillinger i fjerde kvartal. Region Hovedstaden havde den højeste andel af ledige stillinger på 3,4 pct., trods et fald på 0,4 procentpoint. Den eneste region med en stigning i andelen af ledige stillinger, over det seneste år, var Region Sjælland, hvor andelen steg med 0,3 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Information og kommunikation havde det største fald i andelen, Med et fald på 1,8 procentpoint i forhold til året før var , information og kommunikation, den branche, der havde det største fald i andelen af ledige stillinger, svarende til en andel på 3,3 pct. i fjerde kvartal 2022. , Bygge og anlæg, havde et fald i andelen på 0,9 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,8 pct., mens , handel og transport mv., faldt med 0,4 pointpoint til en andel på 2,6 procent. Laveste andel af ledige stillinger havde , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 2,2 pct., hvilket svarer til et fald på 0,1 procentpoint. , Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , erhvervsservice, havde som de eneste brancher stigninger i andelen af ledige stillinger. Begge brancher havde en stigning på 0,1 procentpoint til en andel på hhv. 2,9 og 3,9 pct., Erhvervsservice, havde dermed den højeste andel af ledige stillinger i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2021, 2022, 2021, 2022,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 66, 744, 68, 271, 69, 180, 65, 794, 63, 140, 3,6, 3,7, 3,6, 3,5, 3,3, I alt - faktiske, 62, 248, 67, 527, 73, 598, 66, 879, 58, 490, 3,3, 3,6, 3,7, 3,4, 2,9, Hovedstaden , 26, 103, 26, 090, 30, 747, 28, 053, 24, 402, 3,8, 3,8, 4,3, 3,9, 3,4, Sjælland , 4, 889, 5, 218, 6, 372, 5, 754, 5, 973, 2,6, 2,8, 3,2, 3,0, 2,9, Syddanmark, 12, 407, 13, 841, 13, 399, 11, 733, 9, 223, 3,4, 3,9, 3,6, 3,2, 2,5, Midtjylland, 12, 598, 14, 320, 15, 130, 13, 252, 11, 693, 2,9, 3,3, 3,4, 3,0, 2,6, Nordjylland, 3, 372, 4, 623, 4, 661, 4, 015, 3, 187, 2,2, 3,0, 2,8, 2,5, 1,9, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 879, 3, 436, 3, 288, 4, 074, 4, 011, 3,8, 4,9, 4,6, 5,9, 5,9, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2022,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 58, 490, 12, 390, 17, 593, 5, 646, 18, 850, 4, 011, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 11, 047, 997, 2, 166, 879, 6, 969, 37, Bygge og anlæg, 5, 433, 2, 401, 1, 605, 673, 743, 11, Handel og transport mv., 20, 442, 5, 314, 7, 542, 2, 107, 4, 423, 1, 056, Information og kommunikation, 4, 354, 597, 1, 578, 508, 1, 594, 77, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2, 920, 522, 612, 266, 1, 510, 10, Erhvervsservice, 14, 293, 2, 560, 4, 090, 1, 213, 3, 610, 2, 820,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,9, 3,6, 2,7, 2,2, 2,8, 5,9, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,9, 3,6, 2,7, 1,8, 3,2, 3,7, Bygge og anlæg, 2,8, 4,9, 2,2, 1,9, 2,0, 0,9, Handel og transport mv., 2,6, 3,5, 2,2, 2,1, 2,5, 5,6, Information og kommunikation, 3,3, 3,0, 4,2, 2,9, 3,0, 3,4, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 1,6, 2,1, 2,5, 2,4, 1,6, Erhvervsservice, 3,9, 4,0, 4,4, 2,5, 3,1, 6,4, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2022, 24. februar 2023 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45308

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation