Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5141 - 5150 af 6496

    NYT: Faldende godsmængder i containerne

    18. december 2015, I tredje kvartal blev der håndteret 21 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i danske havne, hvilket er uændret i forhold til andet kvartal. Gods i containere faldt 7 pct. i kvartalet og påvirkede således aktiviteten negativt. Det samlede antal håndterede containere var 123.000, hvilket er et fald på 2 pct., Stigning i godshåndtering i forhold til sidste år, I 2015 indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i statistikken, og det derfor ikke er retvisende at sammenligne de samlede opgørelser af 2014 og 2015. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken fra 2014 til 2015, har der været en stigning på 2 pct. fra tredje kvartal sidste år til tredje kvartal i år. , Mere gods på færger i udenrigsfart, Færgerne, som sejler med en fjerdedel af alt gods, tog 2 pct. mere gods med i tredje kvartal end samme kvartal sidste år. Udenrigsfærgerne, som fragter 92 pct. af færgegodset, steg 3 pct., mens indenrigsfærgerne havde en tilbagegang på 6 pct., Flere færgepassagerer fra Tyskland, Der var sammenlagt 12 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det var trafikken på udenrigsruterne, som trak stigningen med en vækst på 3 pct. Passagertallet på indenrigsruterne var uændret i forhold til sidste år. Alle udenrigsruterne bortset fra , øvrige ruter, havde stigning i tredje kvartal - den største stigning havde ruterne til Tyskland med en stigning på 6 pct. Det store fald på 49 pct. i de øvrige ruter skyldes især lukningen af ruten mellem Esbjerg og Harwich., Godsomsætning på større danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 3. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 247, 19, 300, 21, 550, 21, 251, 21, 040, 9,3, Fragtskibe , 14, 746, 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 457, 11,6, Udenrigs, 11, 021, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 123, 19,1, Indenrigs, 3, 725, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 334, -10,5, Færger, 4, 502, 4, 464, 4, 637, 4, 836, 4, 583, 1,8, Udenrigs, 4, 126, 4, 159, 4, 342, 4, 501, 4, 232, 2,6, Indenrigs, 376, 305, 295, 335, 352, -6,4, Godsart,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie, 2, 095, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 7,1, Mineralske olieprodukter, 3, 185, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 68,6, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 403, 524, 464, 429, 418, 3,7, Kul, 1, 609, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 169, -27,3, Sten, sand og grus, 1, 565, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 17,7, Fast bulk, 1, i øvrigt, 2, 797, 3, 103, 3, 057, 2, 790, 2, 625, -6,1, Containeriseret gods, 1, 545, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, -6,7, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 141, 5, 027, 5, 202, 5, 395, 5, 157, 0,3, Stykgods i øvrigt, 907, 1, 071, 1, 325, 966, 774, -14,7,  , 1.000 enheder,  , Containere i alt, 125, 114, 118, 112, 123, -1,6, Containere, TEU, 199, 184, 194, 180, 196, -1,5, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 3. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 11, 676, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 2,3, Udenrigsruter, 8, 182, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 3,2, Sverige, 3, 765, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2,1, Heraf over Øresund, 2, 636, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 2,3, Norge, 1, 453, 643, 614, 969, 1, 511, 4,0, Tyskland, 2, 877, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 5,7, Øvrige ruter, 89, 6, 4, 22, 45, -49,4, Indenrigsruter, 3, 494, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 0,1, Skibsfart (kvt.) 3. kvt. 2015, 18. december 2015 - Nr. 621, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20096

    Nyt

    NYT: Første fald i detailsalget i syv måneder

    22. januar 2016, Ændret 06. november 2017 kl. 08:20, Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Detailsalget var i december 2015 0,8 pct. lavere end i november. Faldet kom efter en længere periode med jævn fremgang, og der var tale om den første nedgang siden maj 2015. Detailsalget var i fjerde kvartal 0,2 pct. højere end i tredje kvartal, og salget i hele 2015 var i alt 1,2 pct. højere end i 2014. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Nedgang i salget af tøj og sko kan være påvirket af meget varm december, Salget af , beklædning mv., faldt 4,8 pct. i december. Varegruppen udgør omkring 10 pct. af den samlede omsætning. Ifølge DMI var december måned usædvanlig varm, og det kan betyde, at salget af vintertøj i december 2015 var mindre, end det normalt er i julemåneden., Var julehandlen skuffende i 2015?, Detailsalget i december er altid meget større end i nogen anden måned i løbet af året. Det viser tallene korrigeret for prisudvikling, men ikke for sæsonudsving og andre kalendereffekter. I 2015 var salget i december 24,1 pct. højere end årets månedsgennemsnit. I 2014 var det tilsvarende tal 25,6 pct., i 2013 var det 24,2 pct. og i 2012 var det 23,8 pct. For alle årene 2000-2015 har december måneds omsætning i gennemsnit ligget 24,7 pct. over årets månedsgennemsnit. Man kan altså godt konkludere, at salget i december ikke har været helt så stort i forhold til årets samlede salg, som i de foregående år., Internethandlen udgjorde større andel end året før, Internethandel udgjorde i december 2015 6,1 pct. af den samlede omsætning i de danske detailvirksomheder. I december 2014 var andelen 5,4 pct. , Nethandelsbrancherne, , der består af de detailvirksomheder, som primært sælger deres varer via nettet, stod for 66 pct. af den samlede internethandel. Den resterende internethandel blev foretaget i detailvirksomheder, som primært sælger via fysiske butikker, men som også har en internetbutik., Revisioner af foregående måneder, Detailsalget steg 0,4 pct. i oktober og var i november på samme niveau som i oktober. Udviklingen i oktober er nedjusteret med 0,1 procentpoint, mens udviklingen i november er nedjusteret med 0,2 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Tallene for november og december i denne offentliggørelse er foreløbige., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2015,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.*, Dec.*,  , Juli-sept., Okt.-dec.,  , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 95,1, 96,2, 97,0, 97,0, 97,1, 97,5, 97,5, 96,7,  , 97,0, 97,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,1, 95,3, 95,9, 96,9, 96,6, 96,6, 96,3, 96,6,  , 96,4, 96,5, Beklædning mv., 86,5, 92,9, 93,4, 89,3, 92,2, 94,0, 94,3, 89,8,  , 91,6, 92,7, Andre forbrugsvarer, 97,0, 97,9, 99,0, 98,8, 98,9, 99,2, 99,4, 98,4,  , 98,9, 99,0,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, -1,1, 1,3, 0,8, 0,0, 0,2, 0,4, 0,0, -0,8,  , 1,3, 0,2, Fødevarer og andre dagligvarer, -0,5, 0,2, 0,6, 1,0, -0,3, 0,0, -0,3, 0,3,  , 1,1, 0,1, Beklædning mv., -7,1, 7,4, 0,5, -4,4, 3,2, 2,0, 0,3, -4,8,  , 0,8, 1,1, Andre forbrugsvarer, -0,3, 1,0, 1,1, -0,1, 0,0, 0,4, 0,2, -1,0,  , 1,5, 0,1, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2014, 2015,  , Okt.-dec.,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Sept., Okt., Nov.*, Dec.*,  , 2014, 2015,  , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 89,4, 95,1, 98,0, 119,8, 91,3, 97,4, 98,9, 119,8,  , 104,3, 105,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 90,2, 94,6, 95,0, 108,0, 91,6, 96,5, 94,9, 109,9,  , 99,2, 100,4, Beklædning mv., 78,0, 90,9, 88,0, 130,2, 85,3, 99,3, 89,6, 127,1,  , 103,0, 105,3, Andre forbrugsvarer, 91,2, 96,5, 103,3, 129,4, 92,4, 97,9, 105,3, 128,2,  , 109,7, 110,4,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 0,7, 3,1, 1,1, 2,4, 2,2, 2,5, 1,0, 0,0,  , 2,2, 1,1, Fødevarer og andre dagligvarer, 1,5, 2,3, -2,6, 1,6, 1,5, 2,0, -0,1, 1,7,  , 0,5, 1,2, Beklædning mv., -8,2, 1,3, 0,2, 2,9, 9,3, 9,2, 1,8, -2,4,  , 1,6, 2,2, Andre forbrugsvarer, 1,8, 4,3, 5,0, 2,8, 1,4, 1,5, 1,9, -1,0,  , 3,9, 0,6, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks december 2015, 22. januar 2016 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20495

    Nyt

    NYT: Lille stigning i firmaernes salg i november

    14. januar 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 0,5 pct. højere i november end i oktober, mens det indenlandske salg var 1,5 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter et fald på 0,5 pct. fra september til oktober, mens stigningen i det indenlandske salg følger efter et fald på 1,9 pct. fra september til oktober., Lidt højere industrisalg i 2015, Opgørelsen af industriens salg i alt i , firmaernes køb og salg, (FIKS) har siden 2009 stort set fulgt udviklingen i industriens omsætning (IO) i den stikprøvebaserede statistik , industriens produktion og omsætning, . Det laveste industrisalg var i 2009-2010, hvorefter industriens salg steg indtil 2012. I perioden 2012-2014 var industriens salg samlet set ret konstant, mens det i 2015 har ligget lidt højere., Fald i industri og stigning i handel, Industri, har haft et fald i salget på 1,1 pct. fra oktober til november, efter et fald på 1,3 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er salget inden for industri steget med 0,2 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Handel, har haft en stigning i salget på 1,7 pct. fra oktober til november, mens der var en stigning på 1,6 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er handel faldet med 1,0 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salget i november 2,0 pct. højere end i november sidste år. , Handel, er steget med 4,6 pct., , industri, og , bygge og anlæg, er steget med 3,5 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt i sæsonkorrigerede tal med 0,4 pct. fra august til september og faldt med 0,5 pct. fra september til oktober. Faldet fra august til september er justeret op fra minus 0,6 pct. til minus 0,4 pct., mens stigningen fra september til oktober er justeret ned fra minus 0,3 pct. til minus 0,5 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse. , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Okt. , 2015, Nov. , 2015, Æn-, dring,  , Juni 2015, - aug. 2015, Sept. 2015, - nov. 2015, Æn-, dring,  , Nov. 2014, Nov., 2015, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,3, 289,8, 0,5,  , 872,2, 867,6, -0,5,  , 286,0, 291,7, 2,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,7, 8,2, -6,4,  , 25,6, 24,4, -4,9,  , 9,5, 8,2, -14,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,6, 93,8, 2,4,  , 276,1, 278,1, 0,7,  , 87,9, 99,2, 12,9, Råstofindvinding, 1,4, 1,5, 8,8,  , 4,8, 4,4, -8,7,  , 3,2, 1,5, -51,9, Industri, 61,1, 60,4, -1,1,  , 183,0, 183,3, 0,2,  , 59,8, 61,9, 3,5, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 29,1, 31,9, 9,4,  , 88,4, 90,5, 2,4,  , 24,9, 35,8, 43,6, Bygge og anlæg, 19,1, 18,7, -2,2,  , 56,9, 57,0, 0,1,  , 20,8, 21,5, 3,5, Handel og transport mv., 145,6, 146,7, 0,7,  , 440,2, 435,8, -1,0,  , 139,8, 146,1, 4,5, Handel, 107,4, 109,2, 1,7,  , 325,5, 322,2, -1,0,  , 104,9, 109,7, 4,6, Handel med biler og motorcykler, 11,4, 11,7, 2,6,  , 32,9, 33,9, 3,0,  , 10,8, 12,8, 19,2, Engroshandel, 69,0, 69,7, 1,0,  , 210,2, 206,8, -1,6,  , 66,1, 68,7, 3,9, Detailhandel, 26,9, 27,7, 2,9,  , 82,4, 81,5, -1,1,  , 28,0, 28,2, 0,8, Transport, 33,2, 32,8, -1,1,  , 101,4, 99,3, -2,1,  , 30,7, 31,7, 3,3, Hoteller og restauranter, 5,1, 4,7, -7,4,  , 13,3, 14,3, 7,8,  , 4,3, 4,7, 9,1, Information og kommunikation, 14,1, 14,6, 4,0,  , 42,3, 42,5, 0,5,  , 13,9, 14,8, 6,5, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,2, 0,3,  , 15,3, 15,3, -0,1,  , 4,5, 4,8, 5,2, Ejendomshandel og udlejning, 4,8, 4,3, -9,5,  , 14,6, 15,4, 5,8,  , 2,8, 2,6, -6,9, Erhvervsservice, 23,7, 25,5, 7,6,  , 76,9, 75,3, -2,0,  , 29,7, 26,4, -11,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,7, 2,8, 2,9,  , 7,4, 8,5, 14,9,  , 2,1, 2,3, 8,5, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 3,4, 3,0,  , 10,0, 10,0, 0,8,  , 3,1, 3,3, 5,7, I alt inkl. energi mv., 318,8, 323,2, 1,4,  , 965,4, 962,5, -0,3,  , 314,1, 329,0, 4,8, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg november 2015, 14. januar 2016 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20504

    Nyt

    NYT: Boligbyrden føles tungere

    29. maj 2017, Andelen af danske husstande, der betragter deres boligudgifter som en tung økonomisk byrde, er steget fra 6 pct. i 2004 til 12 pct. i 2014, men er i foråret 2016 faldet lidt til 9 pct. Boligudgifterne omfatter både lejeres husleje og ejeres afdrag og renter på boliglån samt udgifter til vedligeholdelse af boligen. Fra 2004 til 2016 er andelen, der svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem, faldet fra 75 til 62 pct. Også her har der været lidt fremgang at spore siden 2014, hvor andelen var helt nede på 59 pct. Blandt den femtedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, finder 17 pct. i 2016, at boligudgiften er , en tung byrde, . Det samme gælder 6 pct. blandt femtedelen med højest indkomst., Mere end hver 20. har ikke betalt regninger til tiden, Økonomiske vanskeligheder kan komme til udtryk på mange måder. Undersøgelsen viser, at 6 pct. af danske husstande i det foregående år har oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden, herunder fx afdrag på bolig, husleje eller regninger for el, vand og varme. Ligeledes ville 25 pct. af husstandene være ude af stand til at betale en uventet udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne fx være en udgift til akut tandlægebehandling., Unge kæmper mest med privatøkonomien, At etablere sig i voksenlivet giver ofte anledning til økonomiske problemer. Det er således de unge mellem 20 og 29 år, som oftest har svært ved at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen. I 2016 svarer 12 pct. af husstande med unge mellem 20 og 29 år, at de har , svært, eller , meget svær, t ved at få pengene til at slå til, mens yderligere 22 pct. angiver, at det er , lidt svært., Betragtes derimod personer over 70 år, hvor hovedparten er pensioneret, så er det kun 6 pct., der finder det , svært, eller , meget svært, og yderligere 12 pct., som finder det , lidt svært, ., Børnefamilier kæmper også, At det kan være dyrt at få børn ses ved, at 13 pct. af de 0-19 årige lever i husstande, hvor det er , svært, eller, meget svært, at få pengene til at slå til. Særligt er det svært for enlige med børn, hvor omkring en tredjedel af familierne kæmper med økonomien i hverdagen., Færre har pengeproblemer i vores nabolande, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der primært formidles af Eurostat. Sammenlignet med vores nabolande var Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest havde , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. I både Tyskland og Sverige var andelen 8 pct., mens Norge var helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 26 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det var svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen i 2015. De europæiske tal findes i , Eurostats database, . De danske 2016-tal offentliggøres i Eurostats database i løbet af sommeren., Indikatorer for velfærd 2016, 29. maj 2017 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24958

    Nyt

    NYT: Fald i AKU-ledigheden efter et år med stigning

    24. maj 2017, AKU-ledigheden er faldet med 8.000 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, således at 183.000 15-64-årige var ledige i årets første kvartal. Dermed var ledigheden på samme niveau som i første halvdel af 2015. AKU-ledighedsprocenten angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, og den var i første kvartal 2017 på 6,3 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 er der brud i opgørelsen af såvel beskæftigede som uden for arbejdsstyrken, mens der ikke er brud i opgørelsen af den samlede ledighed (se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, )., Størst ledighed blandt de unge, Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017 (faktiske tal). 12,0 pct. af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige. Denne gruppe havde med 4,1 pct. den laveste ledighedsprocent. Næsten lige så lave ledighedsprocenter havde de ældste på 55-64 år samt den midterste aldersgruppe på 35-44 år. Af disse grupper var hhv. 4,4 og 4,8 pct. ledige. Den næstyngste aldersgruppe på 25-34 år havde den næsthøjeste ledighedsprocent på 9,3., Mænd har lidt højere ledighedsprocent end kvinder, I faktiske tal var der 130.000 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken i første kvartal 2017, men andelen af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledige, var lidt større end den tilsvarende andel for kvinderne. 102.000 mænd var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,8, mens 90.000 kvinder var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5., 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent,  , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 888, 192, 6,6, Køn,  ,  ,  , Mænd, 1, 509, 102, 6,8, Kvinder, 1, 379, 90, 6,5, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 460, 55, 12,0, 25-34 år, 586, 55, 9,3, 35-44 år, 641, 31, 4,8, 45-54 år, 709, 29, 4,1, 55-64 år, 491, 21, 4,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Antal, Usikkerhed,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 681, •, I arbejdsstyrken, 2, 888, ±20, Beskæftigede, 2, 696, ±21, AKU-ledige, 192, ±12, Uden for arbejdsstyrken, 793, ±20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks (i stedet for med alm. brev). , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, , hvor der redegøres for, at de foranlediger databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed, at der ikke kan konstateres brud i tidsserien, men da det er en stikprøveundersøgelse, bør man naturligvis være opmærksom på stikprøveusikkerheden på tallene. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2017, 24. maj 2017 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23034

    Nyt

    NYT: Indikator viser stigende ledighed i november

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.800 personer, 12. december 2022, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 1.800 personer fra oktober til november. Stigningen kommer efter fald i ledigheden i august, september og oktober på hhv. 1.200, 600 og 900 personer. Tallene er sæsonkorrigerede., Kilde: Til sæsonkorrektionen benyttes bruttoledige fra , www.statistikbanken.dk/aus07, frem til og med oktober samt den forventede bruttoledighed fra ledighedsindikatorberegningen for november., Flere dagpengeledige og færre kontanthjælpsledige i november, Den samlede ledighedsstigning i november skyldes, at der kom 2.300 flere ledige på dagpenge og 600 færre ledige på kontanthjælp. , Kilde.: Til sæsonkorrektionen benyttes kontanthjælps- og dagpengeledige fra , www.statistikbanken.dk/aus07, frem til og med oktober samt den forventede kontanthjælps- og dagpengeledighed fra ledighedsindikatorberegningen for november., Danmarks Statistiks ledighedsindikator, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgrænsningsmæssigt identisk med den officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Beregningen er imidlertid baseret på et datagrundlag, der for dagpengemodtagere er mindre komplet og for kontanthjælpsmodtagere beregnet med udgangspunkt i en anden kilde end den officielle ledighedsstatistik. Ledighedsindikatoren offentliggøres 10-12 dage inde i den efterfølgende måned, hvilket normalt er ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige , udviklinger, , er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Dette er en mindre justering i forhold til den seneste offentliggørelse af ledighedsindikatoren (11. november 2022), hvor udviklingen for de tidligere måneder blev opgjort i forhold til det senest offentliggjorte tal i statistikbanktabellen AUS07, mens kun den seneste månedsudvikling blev beregnet ud fra det genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveau. Den justerede metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den officielle månedlige bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende officielle ledighedsstatistik for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.800 personer, Ledighedsindikator november 2022, 12. december 2022 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49393

    Nyt

    NYT: COVID-19 fremrykker investeringer i digitalisering

    25. juni 2021, To ud af fem virksomheder med mindst 100 ansatte har fremrykket investeringer i digitalisering som følge af COVID-19-krisen. Andelen af virksomheder, der angiver, at de har fremrykket deres investeringer i digitalisering, ligger mellem 36 og 45 pct. på tværs af branchegrupperingerne. Der er således ikke større forskelle i væksten i investeringerne mellem brancher med en høj eller lav grad af digitalisering. Investering i digitalisering er i undersøgelsen , ', It-anvendelse i virksomheder, ', defineret som investeringer i fx ekstra serverplads, udstyr til remote adgang og videomøder, it-løsninger til websalg, kunstig intelligens og robotteknologi., Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', Øget adgang til virksomhedens e-mail og it-systemer, Hver anden virksomhed med mindst 100 ansatte har øget andelen af medarbejdere med remote adgang til virksomhedens it-systemer og to ud af fem virksomheder har øget andelen af medarbejdere med remote adgang til virksomhedens e-mail system. For både adgang til e-mail og adgang til it-systemer er stigningen størst i industrien og mindst i bygge og anlæg., Hver femte virksomhed øgede brug af cloud services som følge af COVID-19, Cloud computing services er virksomhedens køb af it-services, som benyttes via internettet, leveres fra servere hos leverandøren og let kan skaleres op eller ned afhængigt af behov. Brug af cloud computing services er udbredt hos 81 pct. af virksomhederne med mindst 100 ansatte. Hver femte virksomhed øgede brugen af cloud computing services som følge af COVID-19. Det er især større virksomheder med minimum 250 ansatte, der har øget deres brug af cloud computing services som følge af COVID-19., Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', Mere end firedobling i hjemmearbejde, Danmarks Statistiks analyse fra starten af 2020 viste, at , danske virksomheder var godt rustet til virtuelt arbejde under COVID-19, ., Nye tal fra undersøgelsen , ', It-anvendelse i virksomheder 2021, ' , om omfanget af hjemmearbejde før og under COVID-19 viser, at der er sket en markant stigning i andelen af medarbejdere, der arbejder hjemmefra. I snit steg andelen af medarbejdere, som arbejder hjemmefra i virksomheder med mindst 100 ansatte, med 37 procentpoint fra 11 pct. før pandemien til 48 pct. under COVID-19. , Relativ flest nye hjemmearbejdende i , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, Den største stigning ses i branchen , information og kommunikation,, som havde den højeste andel af hjemmearbejdende ansatte før COVID-19 med 19 pct. En andel som var steget til 87 pct. under COVID-19. Hvor den største absolutte stigning af hjemmearbejdende var sket i branchen , information og kommunikation, , ses den største relative stigning i brancherne , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, . Her var andelen af hjemmearbejdende hhv. steget fra 12 pct. til 61 pct. i , erhvervsservice, og fra 7 til 32 pct. i , bygge og anlæg, . En udvikling der skal ses i lyset af, at arbejdets karakter i disse to brancher formentlig sætter en grænse for, hvor meget der kan arbejdes hjemmefra, idet fysisk tilstedeværelse typisk er en forudsætning. Relativt flest nye hjemmearbejdende i , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, kan betyde, at COVID-19 er med til at mindske forskellene i graden af digitalisering på tværs af brancher. I gennemsnit steg andelen af hjemmearbejdende fra 11 pct. før COVID-19 til 48 pct. i januar 2021., Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', Store virksomheder bruger mere hjemmearbejde, Virksomheder med over 250 ansatte har i højere grad været i stand til at lade deres ansatte arbejde hjemmefra via en remote adgang. Dette kan skyldes, at større virksomheder allerede før pandemien kan have opbygget en infrastruktur, der har muliggjort arbejde hjemmefra. , Digitaliseringstiltag og hjemmearbejde som følge af COVID-19 i virksomheder med mindst 100 ansatte. 2021,  , Alle virk, somheder, med 100+, ansatte, Industri , mv.,  , Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,  , Informa, tion og , kommu, nikation, Erhvervs, service , mv.,  , 100-249, ansatte,  , 250+ , ansatte,  ,  , pct. af virksomheder, Øget fjernadgang til,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , e-mail system, 39, 43, 27, 42, 35, 34, 37, 42, Øget fjernadgang til,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , it-systemer, 51, 57, 40, 53, 48, 45, 49, 55, Øget antal af remote møder, 96, 98, 92, 95, 98, 94, 94, 98, Fremrykket investeringer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , i digitalisering, 42, 39, 36, 45, 41, 44, 38, 50,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anvender cloud computing,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , services, 81, 82, 73, 80, 92, 83, 78, 89, Øget brug af cloud computing,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pga. COVID-19, 20, 19, 13, 21, 25, 22, 18, 24,  , andel af medarbejdere, Arbejder hjemme,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , før COVID-19, 11, 11, 7, 8, 19, 12, 9, 11, Arbejder hjemme,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , under COVID-19, 48, 48, 32, 34, 87, 61, 42, 50, Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', It-anvendelse i virksomheder (tema) 2021 digitalisering, 25. juni 2021 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46128

    Nyt

    NYT: Indkomsterne stiger mest i Jylland

    14. december 2015, I Region Nordjylland steg den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i 2014 med 4.100 kr. svarende til 2,6 pct. Region Syddanmark og Midtjylland fulgte efter med stigninger på hhv. 3.500 kr. og 3.100 kr., hvilket også var over landsgennemsnittet på 2.800 kr. eller 1,8 pct. Til sammenligning var stigningen kun 1.600 kr. svarende til 1,0 pct. i Region Hovedstaden, hvilket skal ses i lyset af den negative effekt af betalinger af afgifter ved den særlige mulighed for omlægning fra kapitalpension til aldersopsparing, som har stor betydning for Hovedstadsregionen., Disponible indkomster på ensartet niveau over hele landet, De disponible indkomster, som tager højde for omfordeling via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger, lå generelt på et ret ensartet niveau over hele landet. Region Hovedstaden lå højst med 165.900 kr., mens Region Syddanmark lå lavest med 157.800 kr. i gennemsnit., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som udkommer onsdag 16. december, opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2013 til 2014 i de to opgørelser kan i høj grad forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. Da kapitalpensioners udbredelse er forskellig i regionerne påvirkes også de disponible indkomster forskelligt. , Disponibel bruttoindkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Stigning, 2014, Gns. årlig, Stigning 2009-2014,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Hele landet, 143,6, 152,6, 156,4, 159,2, 158,5, 161,3, 1,8, 2,4, Hovedstaden, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 164,3, 165,9, 1,0, 2,2, Sjælland, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 158,2, 160,9, 1,7, 2,5, Syddanmark, 139,9, 148,7, 152,4, 155,, 154,3, 157,8, 2,3, 2,4, Midtjylland, 142,8, 150,4, 153,6, 156,3, 155,7, 158,8, 2,0, 2,1, Nordjylland, 141,1, 150,2, 154,7, 157,9, 156,7, 160,8, 2,6, 2,6, * Foreløbige tal., Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret og hvor mange der er beskæftiget på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. , Pæn stigning i BNP i Region Sjælland, Region Sjælland havde den højeste stigning i BNP i 2014 med 2,1 pct. Ligeledes målt på udviklingen i BNP pr. indbygger lå Region Sjælland over resten af landet med en stigning på 1,8 pct. BNP pr. indbygger. Region Sjælland ligger dog fortsat markant under resten af landet. Det skyldes i høj grad, som nævnt ovenfor, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner*,  , BNP , 2014, BNP pr. indbygger, 1, 2014 , Gns. årlig realvækst , 2009-2014, Årlig realvækst , 2014,  , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks, , hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 942, 584, 344,2, 100, 0,7, 1,3, Hovedstaden, 761, 527, 433,0, 126, 1,9, 1,8, Sjælland, 192, 889, 235,7, 68, 0,4, 2,1, Syddanmark, 371, 140, 308,2, 90, 0,6, 1,1, Midtjylland, 394, 530, 308,2, 90, 0,3, 1,2, Nordjylland, 171, 670, 295,1, 86, 0,2, 1,5, Uden for region, 50, 828, •, •, -6,4, -7,6, * Foreløbige tal., 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., I 2014 steg beskæftigelsen mest i Region Hovedstaden, I 2014 steg den samlede beskæftigelse med over 22.000 personer. Af disse var cirka halvdelen i Region Hovedstaden, hvor væksten i beskæftigelsen var på 1,2 pct. I Region Nordjylland var der kun en begrænset fremgang på cirka 600 personer, svarende til 0,2 pct. , Kun beskæftigelsesfremgang i Region Hovedstaden siden krisen, Siden 2009 var den samlede beskæftigelse faldet med 2,1 pct. svarende til 58.000 personer. Region Hovedstaden havde i denne periode haft en beskæftigelsesfremgang på 0,9 pct. svarende til 8.600 personer. I resten af landet havde der været en samlet tilbagegang i beskæftigelsen på cirka 64.000 personer. I region Syddanmark var beskæftigelsen faldet med cirka 26.000 personer, mens den i Region Sjælland var faldet med næsten 19.000 personer. , Regional beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Vækst, 2014, Samlet , vækst , 2009-2014,  , antal personer, pct., Beskæftigede:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 2, 823, 448, 2, 758, 406, 2, 756, 432, 2, 739, 628, 2, 742, 798, 2, 765, 137, 0,8, -2,1, Hovedstaden, 977, 734, 957, 967, 967, 444, 965, 920, 974, 963, 986, 377, 1,2, 0,9, Sjælland, 332, 676, 324, 716, 319, 500, 314, 736, 312, 582, 314, 083, 0,5, -5,6, Syddanmark, 585, 217, 569, 106, 564, 282, 557, 261, 555, 315, 559, 398, 0,7, -4,4, Midtjylland, 637, 960, 623, 111, 623, 604, 620, 268, 622, 614, 627, 776, 0,8, -1,6, Nordjylland, 281, 504, 275, 380, 274, 421, 274, 103, 271, 186, 271, 824, 0,2, -3,4, Anm.: Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., *Foreløbige tal., Regionale regnskaber 2014, 14. december 2015 - Nr. 605, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2016, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20986

    Nyt

    NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

    11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25396

    Nyt

    NYT: 4.000 flere ledige stillinger

    8. september 2014, Antallet af ledige stillinger i den private sektor er steget med 4.000 i 2. kvartal 2014 siden samme kvartal sidste år og udgjorde dermed 24.900. Andelen af ledige stillinger i den private sektor var på 1,6 pct., og det er det højeste niveau, siden statistikken startede i første kvartal 2010. Det er en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Størst stigning i andelen af ledige stillinger i Region Midtjylland, Andelen af ledige stillinger er steget i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og i Region Nordjylland. Mest markant i Region Midtjylland med en stigning på 0,5 procentpoint. Andelen af ledige stillinger er faldet i Region Sjælland med 0,1 procentpoint., Flest ledige stillinger i Region Hovedstaden, I Region Hovedstaden var både andelen og antallet af ledige stillinger fortsat størst med 1,9 pct. og 10.500 ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger var med 1,2 pct. lavest i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland., Stor stigning inden for , information og kommunikation, Andelen af ledige stillinger er steget mest inden for brancherne , information og kommunikation, med 1,1 procentpoint og i , bygge og anlæg, med 0,4 procentpoint. Andelen af ledige stillinger var klart størst inden for , information og kommunikation, med 3,7 pct., Erhvervsservice, havde med 1,9 pct. den næststørste andel af ledige stillinger., Færrest ledige stillinger inden for , finansiering, forsikring og ejendomshandel, Andelen af ledige stillinger er faldet inden for , erhvervsservice, med 0,3 procentpoint og inden for , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 0,2 procentpoint. Andelen af ledige stillinger var lavest inden for , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 1,0 pct. og inden for , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, med 1,2 pct., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på region,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, pct., I alt, 20, 897, 21, 105, 18, 952, 23, 015, 24, 889, 1,4, 1,4, 1,2, 1,5, 1,6, Region Hovedstaden , 8, 666, 9, 008, 8, 584, 9, 864, 10, 528, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 1,9, Region Sjælland , 2, 059, 2, 140, 1, 745, 1, 763, 1, 824, 1,3, 1,3, 1,1, 1,2, 1,2, Region Syddanmark, 3, 451, 3, 487, 2, 722, 3, 464, 3, 807, 1,2, 1,2, 0,9, 1,1, 1,2, Region Midtjylland, 3, 686, 3, 706, 3, 486, 4, 857, 5, 453, 1,1, 1,1, 1,1, 1,5, 1,6, Region Nordjylland, 1, 249, 1, 364, 1, 004, 1, 468, 1, 706, 0,9, 0,9, 0,7, 1,1, 1,2, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 785, 1, 400, 1, 410, 1, 599, 1, 572, 3,0, 2,4, 2,4, 2,7, 2,6, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 2. kvt. 2013, 2. kvt. 2014,  , I alt, 1-9 , ansatte, 10-49, ansatte, 50-99, ansatte, 100 +, ansatte , Uden fast arbejdssted, 1, I alt, 1-9, ansatte, 10-49, ansatte, 50-99, ansatte, 100 +, ansatte, Uden fast arbejdssted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 20, 897, 5, 164, 6, 493, 2, 095, 5, 360, 1, 785, 24, 889, 6, 125, 7, 962, 2, 957, 6, 273, 1, 572, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 3, 111, 153, 740, 491, 1, 681, 45, 3, 836, 571, 759, 533, 1, 972, 0, Bygge og anlæg, 1, 481, 847, 395, 30, 204, 5, 2, 092, 1, 130, 673, 104, 186, 0, Handel og transport mv., 7, 042, 1, 817, 2, 821, 794, 1, 327, 284, 8, 936, 2, 491, 3, 698, 1, 030, 1, 630, 88, Information og , kommunikation, 2, 469, 807, 897, 189, 510, 66, 3, 859, 959, 1, 492, 418, 799, 190, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1, 306, 350, 303, 48, 524, 81, 1, 184, 123, 365, 156, 467, 72, Erhvervsservice, 5, 488, 1, 189, 1, 336, 544, 1, 115, 1, 304, 4, 983, 851, 976, 716, 1, 219, 1, 222,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,4, 1,7, 1,3, 1,1, 1,1, 3,0, 1,6, 2,0, 1,5, 1,5, 1,3, 2,6, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 1,0, 0,5, 0,9, 1,0, 1,1, 1,8, 1,2, 2,1, 1,0, 1,1, 1,2, 0,0, Bygge og anlæg, 1,1, 2,0, 0,7, 0,2, 0,9, 2,1, 1,5, 2,7, 1,2, 0,7, 0,8, 0,0, Handel og transport mv., 1,1, 1,2, 1,2, 1,1, 1,0, 1,7, 1,4, 1,7, 1,4, 1,2, 1,2, 0,8, Information og , kommunikation, 2,6, 5,4, 3,4, 2,2, 1,2, 2,4, 3,7, 6,1, 4,9, 3,9, 1,9, 3,9, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1,2, 1,2, 1,1, 0,6, 1,1, 10,5, 1,0, 0,5, 1,0, 1,2, 1,0, 5,4, Erhvervsservice, 2,2, 2,7, 1,9, 1,6, 1,7, 3,5, 1,9, 1,9, 1,5, 2,1, 1,7, 3,0, 1, Se note 1 til den første tabel., Ledige stillinger 2. kvt. 2014, 8. september 2014 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2014, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18220

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation