29. april 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i data, som betyder en ændring på 1-2 procentpoint i nogle af tallene. Alle reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jo højere socialt niveau blandt forældrene, desto større andel af 25-årige opnår en fuldført ungdomsuddannelse. Sammenhængen gælder, uanset om man ser på forældres uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst. I 2015 havde , 91, pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på mere end 900.000 kr., fuldført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for , 53, pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på under 300.ooo kr. Af de 25-årige med forældre med en lang videregående uddannelse havde , 90, pct. fuldført en ungdomsuddannelse. Det gjaldt , 56, pct., når forældrene har grundskole som højeste uddannelse., Fremgang siden 2012, Andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse er steget med , 2, procentpoint i perioden 2012-2015, således at , 69, pct. har gennemført en ungdomsuddannelse i 2015 mod 67 pct. i 2012., Lidt mindre forskel på kønnene, Både blandt kvinder og mænd kan der ses en stigning i andelen af 25-årige med en gennemført ungdomsuddannelse. Tendensen er størst blandt mændene, hvilket betyder, at forskellen mellem kønnene er faldet til , 4, procentpoint. Forskellen var endnu mindre - under 2 procentpoint - i 2005, men den var i den mellemliggende periode øget til en forskel på , 5, procentpoint. Blandt de 25-årige kvinder havde , 71, pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2015, mens det samme gjaldt for , 67, pct. af mændene. , Mænd vælger i højere grad erhvervsuddannelser, Der er stor forskel i valg af ungdomsuddannelse, når man sammenligner kønnene. I 2015 havde , 27, pct. af de 25-årige mænd fuldført en erhvervsuddannelse. Til sammenligning havde , 19, pct. af kvinderne fuldført en erhvervsuddannelse. Til gengæld havde 40 pct. af de 25-årige kvinder gennemført en almengymnasial uddannelse mod 25 pct. af mændene. , Størst andel fuldfører en ungdomsuddannelse i Midtjylland, Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, varierer med 5 procentpoint afhængigt af, hvor de gik i grundskole. Region Midtjylland ligger højst med , 81, pct. af de 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse. I den anden ende ligger Region Sjælland med , 76, pct. fuldførte. I alle regioner kan man se en stigning i andelen af fuldførte siden 2005. Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor andelen er steget fra 74 til , 78, pct. fuldførte. , Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. En andel af den 25-årige befolkning er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemlande. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2014/2015, 29. april 2016 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2017, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21574

NYT: Nyt højdepunkt i fuldførte ungdomsuddannelser

4. april 2018, I 2017 havde 71 pct. af de 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til 2016 og den højeste andel med fuldførte ungdomsuddannelser siden 2005., Flere med lavt karaktergennemsnit fuldfører ungdomsuddannelse, En del af forklaringen på, at flere fuldfører en ungdomsuddannelse i 2017, kan ses i forhold til den markante stigning på 10 procentpoint fra 2012 til 2017 i andelen af 25-årige med et relativt lavt karaktergennemsnit fra grundskolen, dvs. under 5, som har gennemført en ungdomsuddannelse. Det gælder dog fortsat, at jo højere karaktergennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen, jo højere er andelen af 25-årige, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2017 havde 97 pct. af de 25-årige med et karaktergennemsnit på 9 eller derover gennemført en ungdomsuddannelse. I den anden ende af skalaen havde kun 45 pct. af de 25-årige med et karaktergennemsnit under 2 gennemført en ungdomsuddannelse. , Erhvervsuddannelser falder fortsat, mens STX stiger, STX (alment gymnasium) er den ungdomsuddannelse, som flest gennemfører. I alt havde 39 pct. af de 25-årige gennemført en STX i 2017, og dette er en stigning på 6 procentpoint i forhold til andelen i 2007. I 2017 havde 31 pct. af de 25-årige med en fuldført ungdomsuddannelse gennemført en erhvervsuddannelse, hvilket er et fald på 10 procentpoint siden 2007. Samlet set er der dog en stigning i perioden i andelen af unge med en ungdomsuddannelse, da STX vægter betydeligt mere end EUD. Nogle unge har valgt at gennemføre mere end en ungdomsuddannelse, og har fx taget en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, men i denne opgørelse indgår kun den senest gennemførte ungdomsuddannelse., Mænd vælger EUD og kvinder STX, Kvinder gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse end mænd. I 2017 havde 73 pct. af kvinderne og 69 pct. af mændene blandt de 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Den stigende tendens til at fuldføre en STX uddannelse i stedet for erhvervsuddannelser gælder for begge køn. Men hvor erhvervsuddannelserne stadig er den foretrukne ungdomsuddannelse blandt mændene, vælger kvinderne STX. I 2017 havde 37 pct. af de 25-årige mænd, der har fuldført en ungdomsuddannelse, valgt en erhvervsuddannelse. Til sammenligning havde 25 pct. af kvinderne valgt en erhvervsuddannelse. Til gengæld havde 47 pct. af de 25-årige kvinder, der havde gennemført en ungdomsuddannelse, valgt STX mod 30 pct. af mændene., Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til , Elevregisteret, . En andel af den 25-årige befolkning er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemland. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i , Elevregisteret, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2016/2017, 4. april 2018 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2019, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26821

NYT: Vest- og Sydsjællændere har længst til arbejde

24. maj 2019, Pendlere, der boede i landsdel Vest- og Sydsjælland, tilbagelagde med 30,7 km. væsentligt længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet i november 2017. Det var da også i Vest- og Sydsjælland, de syv kommuner med længst gennemsnitlig pendlingsafstand lå. Pendlingsafstanden var med 35,7 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere i Faxe Kommune med 32,8 km. og pendlere i Sorø Kommune med 32,1 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Slagelse og Næstved Kommuner havde i gennemsnit også mere end 30 km. til arbejde. På landsplan var den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted 21,8 km. i 2017. Det er en stigning på 0,3 km. i forhold til 2016. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopælsadresse til arbejdsstedsadressen. Hjemturen indgår ikke i beregningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, ., Vest- og Sydsjælland har også størst kønsforskelle i pendlingsafstande, Mænd pendler i gennemsnit længere end kvinder. I 2017 pendlede mænd 25,4 km. og kvinder 17,9 km. i gennemsnit. Den største forskel var i Vest- og Sydsjælland, hvor mænd pendlede 36,7 km., mens kvinder pendlede 24,1 km. i gennemsnit. På trods af, at kvinder bosiddende i Vest- og Sydsjælland pendlede væsentligt kortere end mænd, pendlede de dog gennemsnitligt længere end kvinder i andre dele af landet., De korteste pendlingsafstande for begge køn fandtes i de centrale dele af hovedstadsområdet. Mandlige pendlere, der boede i landsdelen Byen København, pendlede i gennemsnit 14,6 km., mens kvindelige pendlede 11,0 km. I landsdel Københavns omegn var den gennemsnitlige pendlingsafstand 16,0 km. og 11,7 km. for hhv. mænd og kvinder., Gennemsnitlig pendlingsafstand. November 2017, , Mænd, Kvinder, Forskel, Hele landet, 25,4, 17,9, 7,5, Landsdel Byen København, 14,6, 11,0, 3,6, Landsdel Københavns omegn, 16,0, 11,7, 4,3, Landsdel Nordsjælland, 24,9, 18,7, 6,2, Landsdel Bornholm, 28,5, 17,5, 11,0, Landsdel Østsjælland, 26,7, 20,5, 6,2, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 36,7, 24,1, 12,6, Landsdel Fyn, 29,2, 19,2, 10,0, Landsdel Sydjylland, 28,0, 19,7, 8,3, Landsdel Østjylland, 26,6, 19,5, 7,1, Landsdel Vestjylland, 26,3, 19,0, 7,3, Landsdel Nordjylland, 29,8, 20,8, 9,0, Anm.: Chistiansø er ikke med i opgørelsen., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afstb4, ., Mænd i Vordingborg og Guldborgsund pendlede længst, Især i nogle kommuner i landsdel Vest- og Sydsjælland pendlede mændene i gennemsnit meget langt. Topscorerne er mandlige pendlere, som boede i Vordingborg Kommune. De pendlede 44,4 km. for at komme på arbejde, mens de kvindelige pendlede 26,8 km. i gennemsnit. Med 40,2 km. pendlede mænd bosiddende i Guldborgsund Kommune også langt., Bopælskommuner med høj pendlingsafstand. De 20 bopælskommuner med højeste pendlingsafstand. November 2017, , I alt, Mænd, Kvinder, Vordingborg, 35,7, 44,4, 26,8, Faxe, 32,8, 38,2, 26,8, Sorø, 32,1, 37,9, 25,8, Stevns, 31,9, 36,6, 26,7, Guldborgsund, 31,7, 40,2, 22,6, Slagelse, 30,2, 36,8, 23,1, Næstved, 30,2, 36,7, 23,4, Odsherred, 29,7, 35,2, 23,9, Syddjurs, 29,7, 33,9, 25,1, Lejre, 29,7, 33,0, 26,3, Lolland, 29,5, 36,3, 21,6, Ringsted, 29,5, 32,9, 25,8, Rebild, 29,4, 33,2, 25,0, Jammerbugt, 29,3, 33,9, 24,2, Holbæk, 29,2, 33,9, 24,1, Langeland, 28,4, 35,9, 20,3, Kalundborg, 28,0, 32,5, 23,0, Brønderslev, 28,0, 32,0, 23,5, Haderslev, 27,5, 32,2, 22,4, Middelfart, 27,4, 32,5, 22,0, Anm.: Chistiansø er ikke med i opgørelsen., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afstb4, ., Pendling november 2017, 24. maj 2019 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Pendling, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28602

NYT: Flere pendler længere til arbejde

16. maj 2018, Pendlernes gennemsnitlige afstand fra bopæl til arbejde er fra 2008 til 2016 steget med 2,4 km, og var i 2016 21,5 km. Det er særligt gruppen af pendlere, som har mere end 40 km til arbejde, der er blevet større siden 2008. Denne gruppe er vokset med 21 pct., og udgør i 2016 12,7 pct. af alle pendlere. Det svarer til, at 334.600 personer i 2016 pendlede mere end 40 km til arbejde. Samtidig var der i 2016 færre pendlere, som havde mindre end 20 km til arbejde, end i 2008. Det største fald ses hos gruppen af pendlere med op til 5,0 km til arbejde, som faldt med 11 pct. fra 2008 til 2016. Det svarer til et fald på 99.800 personer, så der i 2016 var i alt 812.800 personer, der pendlede op til 5,0 km til arbejde., Pendlingen går mod de store bykommuner, Kommunerne i hovedstadsområdet tiltrækker generelt mere arbejdskraft end de afgiver til andre kommuner. Københavns Kommune står i november 2016 for den største nettoindpendling, hvor der var 61.700 flere personer, der pendlede ind i kommunen end ud af kommunen for at arbejde. Udover hovedstadsområdet er det også de andre store bykommuner, som aftager en stor del af arbejdskraften. I 2016 var der i Aarhus Kommune 26.000 flere, der pendler ind i kommunen end ud af kommunen, og i Aalborg og Odense gælder det hhv. 8.700 og 8.500 personer. Frederiksberg Kommune står for den største nettoudpendling, idet der var 13.200 flere, der pendler ud af kommunen end ind i kommunen. Det er også på arbejdssteder i hovedstadsområdet, at pendlerne har længst til arbejde. Høje-Taastrup er den arbejdsstedkommune, hvor pendlerne med 30,9 km i gennemsnit har længst til arbejde. Herefter følger arbejdsstedskommunerne Brøndby og Allerød med henholdsvis 28,6 og 28,1 km i gennemsnit. I den modsatte ende af skalaen finder man Fanø Kommune, hvor pendlere i gennemsnit har 10,0 km til arbejde, mens pendlere til Frederiksberg Kommune i gennemsnit har 14,4 km til arbejde. , Sjællændere uden for hovedstaden har længst til arbejde, Hovedstadens tiltrækning af arbejdskraft afspejler sig i den gennemsnitlige pendlingsafstand fra det øvrige Sjælland, Lolland og Falster. Pendlere med bopæl i Vordingborg Kommune har med en gennemsnitlig pendlingsafstand på 35,6 km længst til arbejde i 2016. Det er særligt de mandlige pendlere, som med en gennemsnitlig afstand på 44,2 km har langt til arbejde fra bopælen i Vordingborg Kommune, mens afstanden for kvinderne er 26,7 km. Det er pendlere med bopæl i hovedstadsområdet, som har den korteste afstand til arbejde, hvor pendlere fra Rødovre Kommune med 11,4 km i gennemsnit har kortest vej til arbejde. , Bopælskommuner med høj og lav pendlingsafstand. November 2016, De ti kommuner med , højeste pendlingsafstand, , De ti kommuner med , laveste pendlingsafstand, , gnsn. i km, , , gnsn. i km, Vordingborg, 35,6, , Rødovre, 11,4, Sorø, 32,2, , Herlev, 12,0, Faxe, 31,9, , Gladsaxe, 12,2, Stevns, 31,2, , Frederiksberg, 12,3, Guldborgsund, 31,2, , Hvidovre, 12,6, Næstved, 29,9, , København, 12,8, Ringsted, 29,8, , Tårnby, 13,0, Slagelse, 29,6, , Brøndby, 13,2, Lolland, 29,5, , Glostrup, 13,2, Lejre, 29,3, , Albertslund, 13,6, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Pendling november 2016, 16. maj 2018 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Pendling, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27211

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation