Søgeresultat

Sygefravær

Antal sygedage pr. fuldtidsansat på kommunale arbejdspladser

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/sygefravaer

Børn

Hvor mange børn er der i Danmark? Hvor mange børn bor sammen med begge forældre?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/boern

Emneside

NYT: Stor stigning i slagtninger af svin

19, har medført, at en del af svinene har gået i længere tid i staldene, før de blev sendt til slagtning, hvilket er en del af baggrunden for det høje antal

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31902

NYT: Mere gods gennem havnene

Siden 2007 er antallet af passagerer dog samlet faldet med 7 mio. passagerer fra 48 mio.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23720

NYT: Flere flypassagerer end nogensinde i 2017

I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 5.000 eller 1 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 6.000 eller 3 pct. færre passagerer i 2017 i forhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24554

NYT: Børn i Hovedstadsregionen har mindre plads

7. april 2021, I en tid med COVID-19 og hjemsendelser og dermed mere tid tilbragt i hjemmet har boligens størrelse fået større betydning for mange. Det gælder også for børn mellem 11 og 15 år, som er en aldersgruppe, der gennem længere tid også har tilbragt deres skoletid i hjemmet. Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange m² pr. person, som et barn mellem 11 og 15 år har til rådighed. Særligt i kommunerne i Hovedstadsregionen er der færre m² pr. barn at boltre sig på. I Albertslund, Brøndby og Rødovre Kommuner har børnene mindre end 28 m² i gennemsnit. Flest m² pr. person i gennemsnit har børnene i ø-kommuner. På Ærø og Samsø har børnene hele 43 m² pr. person i gennemsnit, tæt fulgt af Rebild og Jammerbugt Kommuner med 42 m² i gennemsnit., Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Indvandrerbørn har mindre plads, Børn i alderen 11-15 år har i gennemsnit 36 m² bolig pr. person. Børn med dansk oprindelse har i gennemsnit 38 m². Indvandrerbørnene i samme alder fra ikke-vestlige lande har 23 m², mens de 11-15-årige efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har næsten det samme med 24 m² pr. person. De 11-15-årige indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m², mens 11-15-årige efterkommere med vestlig oprindelse i gennemsnit har 33 m² til rådighed. , Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerbørn bor sammen med flere, En af årsagerne til, at både ikke-vestlige indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn har færre m² bolig at boltre sig på er, at de i gennemsnit deler bolig med flere personer. De 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn af ikke-vestlig oprindelse bor i gennemsnit med hhv. 3,7, og 3,6 andre personer. 11-15-årige med dansk oprindelse bor i gennemsnit med 3,0 andre personer, og de 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor i gennemsnit med 3,2 andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2021, 7. april 2021 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2022, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32779

NYT: Danske børn bor i enfamilieboliger

4. april 2017, 74 pct. af alle danske 0-17-årige børn bor i enfamilieboliger i form af parcel/stuehus eller række/kædehuse. Den laveste andel findes i Frederiksberg og Københavns Kommuner med 8 og 18 pct. Andelen er også relativ lille i forstadskommunerne Brøndby og Ishøj. I den modsatte ende er Læsø og Jammerbugt, hvor mere end 95 pct. af børnene bor i enfamilieboliger., Flest 13-årige børn bor i enfamiliebolig, Der er dog en markant forskel mellem aldersgrupperne. Blandt børn, der lige er kommet til verden, bor seks ud af ti i enfamilieboliger. Andelen stiger med børnenes alder, indtil de når 13 år. Herefter er der en lille nedgang fra 79 pct. af alle 13-årige til 73 pct. af alle 18-årige, der bor i enfamilieboliger. Når de unge flytter hjemmefra, flytter de tit ind i kollegier eller etageboliger, hvorfor andelen der bor i enfamilieboliger falder kraftigt. Blandt de 24-årige bor kun en ud af fire i enfamilieboliger. I takt med familiedannelse stiger andelen igen. Blandt 41-75-årige bor mere end syv ud af ti i enfamilieboliger. , Der ses også en stor forskel mellem børn med dansk oprindelse og indvandrere samt efterkommere. Blandt indvandrer- og efterkommerbørn fra ikke-vestlige lande bor kun en ud af tre i enfamilieboliger sammenlignet med otte ud af ti blandt børn med dansk oprindelse., Indvandrerbørn har mindre plads, Børn med dansk oprindelse bor i gennemsnit på 37 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande har kun 23 m, 2, , mens efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har det næsten lige så trangt med 24 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m, 2, . Det er dog stadigvæk færre m, 2, end de danske børn. Efterkommere med vestlig oprindelse bor i gennemsnit på 30 m, 2, . Det faktum, at indvandrere og efterkommere i større udstrækning bor i etageboliger, kan ikke helt forklare forskellene. Det kan konstateres, at særligt indvandrerbørn af ikke-vestlig oprindelse har færre m, 2, pr. person, også hvis man korrigerer for type af bolig. , Indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn bor med flere, Indvandrerbørn af både vestlig og ikke-vestlig oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor sammen med i gennemsnit fire andre personer. Børn med dansk oprindelse og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor med i gennemsnit tre andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2017, 4. april 2017 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23793

NYT: Der blev solgt 8,3 mio. bøger i styksalg i 2023

5. december 2024, Bogsalg, er en ny årlig statistik, der opgør styksalget af bøger i Danmark. Der blev i 2023 solgt 8,3 mio. bøger fra de fysiske bogforhandlere og via websalg. Der blev solgt klart flest i fjerde kvartal med 3,1 mio. bøger, hvilket var mere end det dobbelte af andet kvartal, hvor der blev solgt færrest (1,5 mio.). I fjerde kvartal blev der desuden købt omkring 1 mio. flere bøger end i tredje kvartal, hvor styksalget, som er eksklusiv streaming af bøger, var næsthøjest. Det høje salg i fjerde kvartal hænger sammen med julesalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Fagbøger, fx kogebøger og biografier, er mest populære op til jul, I fjerde kvartal 2023 var 35 pct. af bøgerne faglitterære, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I tredje kvartal var det omvendt, da 31 pct. af salget var skønlitteratur, mens 26 pct. var fagbøger. Fagbøger, der bl.a. omfatter kogebøger og biografier, er dermed mere populært at købe op til jul, mens der i perioden juli-september blev købt mest skønlitteratur - måske til sommerferielæsning?, Bøger til de mindste og krimier hitter mest, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , var den kategori af bøger, som der blev solgt flest af. Med omkring 1,1 mio. solgte eksemplarer udgjorde kategorien 14 pct. af det samlede salg. Den næstmest sælgende kategori var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt omkring 1 mio. af, svarende til 12 pct. af bogsalget i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg er en ny årlig statistik, som belyser styksalget af bøger efter format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Revisioner af tallene kan derfor forekomme. , Statistikken vil frem mod næste offentliggørelse blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også bliver undersøgt, om statistikken kan nuanceres med flere opdelinger, bl.a. i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Bogsalg 2023, 5. december 2024 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54732

NYT: På øerne er der god plads

7. april 2016, Befolkningen i ø-kommunerne Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Fanø har mest boligareal pr. person til rådighed. På Samsø er det højest med 73 m, 2, pr. person. I København, der er den kommune, hvor befolkningen har det mest trangt, har hver person 40 m, 2, pr. person at bo på. Også Gladsaxe, Hvidovre, Albertslund og Rødovre kan nævnes som kommuner, hvor det er trangt med mindre end 42 m, 2, pr. person. Sammensætningen af boligtyper har betydning for det gennemsnitlige boligareal pr. kommune. Kommuner med relativt mange etageboliger har et mindre gennemsnitligt boligareal pr. person., Enlige har mere plads, Personer, der bor alene, har i gennemsnit 84 m, 2, bolig til sig selv. I en to-personers husstand er der i gennemsnit 60 m, 2, pr. person, en tre-personers husstand har i gennemsnit 42, mens man i fire-personers husstande må acceptere 36 m, 2, i gennemsnit pr. person. Dette kan også ses på kommunalt niveau. Kommuner med en høj andel ældre, som ofte bor i små hustande, er også kommuner, hvor der er en tendens til at være lidt mere plads pr. person., Lejeboliger er mindre end ejerboliger, Den gennemsnitlige størrelse på boliger er 112 m, 2, . Der er dog stor forskel mellem typer af boliger. Parcel/stuehuse har et gennemsnitligt areal på 151 m, 2, . For række- kæde- og dobbelthuse er det 93 m, 2, , mens det for etageboliger er 78 m, 2, . Der er også stor forskel mellem boliger beboet af ejere og boliger beboet af lejere. Lejeboligerne er gennemsnitligt mindre end ejerboligerne. Ejere af et parcel-/stuehus har i gennemsnit 153 m, 2, at bo på, mens lejere i den samme type huse må nøjes med 134 m, 2, i gennemsnit. Mønstret går igen i samtlige boligformer., Boligopgørelsen 1. januar 2016, 7. april 2016 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2017, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21543

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

1. april 2016, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23026