Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2451 - 2460 af 10131

NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49195

NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

NYT: Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab

28. marts 2022, Af de 640.922 indvandrere, der bor i Danmark 1. januar 2022, har hver tredje, eller 197.100, et statsborgerskab fra Danmark eller et af de andre nordiske lande, og skal dermed ikke have en opholdstilladelse. 158.400 indvandrere har en opholdstilladelse til at kunne arbejde og 47.500 er i landet for at studere. Hver fjerde indvandrer, eller 166.600, har en opholdstilladelse til asyl eller til familiesammenføring. Indvandrere kan skifte opholdstilladelsestype efter indvandringen til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indoph1, og , indoph3, 71 pct. med nordisk statsborgerskab havde tidligere andet opholdsgrundlag, De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab. Hver tredje havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede, mens hver tredje havde asyl eller familiesammenføring til flygtning som første opholdsgrundlag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Stor variation i opholdsgrundlag landene i mellem, Indvandreres opholdsgrundlag pr. 1. januar 2022 varierer en del alt efter oprindelsesland. Blandt indvandrerne fra Polen og Rumænien har mere end halvdelen en arbejdstilladelse. Blandt indvandrere fra Syrien har 60 pct. opholdstilladelse til asyl, mens 34 pct. har opholdstilladelse til familiesammenføring., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Indvandrere med længere opholdstid har ofte dansk statsborgerskab, Jo længere indvandrere har været i Danmark, jo større mulighed har de for at erhverve sig dansk statsborgerskab. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er den fjerdestørste gruppe i Danmark og også en af de grupper med samlet set længst opholdstid. Blandt de tyrkiske indvandrere har 38 pct. i dag et dansk statsborgerskab, mens 50 pct. har en tilladelse til familiesammenføring. Indvandrere fra Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina er kendetegnet ved, at over halvdelen (50-64 pct.) har dansk statsborgerskab i dag samt en høj andel med tilladelse til asyl og familiesammenføring (33-43 pct.)., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2021, 28. marts 2022 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37817

NYT: Ikke-vestlige efterkommere får lavest karakterer

26. november 2014, Ikke-vestlige efterkommeres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger i gennemsnit halvandet point lavere end for børn med dansk oprindelse. For drenge og piger med dansk oprindelse var gennemsnittet 6,4 og 7,0, mens de tilsvarende gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere var 5,0 og 5,4. Opgørelsen er lavet for perioden 2009-2013 og omfatter karakterer i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve - dvs. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi., Ikke-vestlige efterkommere udgør 7 pct. af en årgang, De ikke-vestlige efterkommere er den klart største gruppe efter personer med dansk oprindelse og udgør omkring 7 pct. af de nuværende årgange, der forlader grundskolen. De vestlige efterkommere, som ligger tæt på karaktergennemsnittene for drenge og piger med dansk oprindelse, udgør til sammenligning kun omkring 0,5 pct. Efterkommere er født i Danmark, og de er derfor mere oplagte at sammenligne med personer med dansk oprindelse end indvandrere, som er en mere sammensat gruppe med hensyn til, hvor længe de har været i Danmark. Indvandreres karakterer fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2014, ., Vietnamesiske efterkommere klarer sig bedst, De ikke-vestlige efterkommere omfatter personer med oprindelse i mange forskellige lande, og der kommer store forskelle frem, når man opdeler gruppen på enkelte oprindelseslande. Efterkommere med oprindelse i Vietnam skiller sig ud blandt både drenge og piger, som gruppen med det højeste karaktergennemsnit. For begge køn ligger de vietnamesiske efterkommere endda en smule højere end drenge og piger med dansk oprindelse. På de følgende pladser finder vi efterkommere med oprindelse i Sri Lanka, Iran og Bosnien-Hercegovina., Stor forskel på karakterer i top og bund, Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet og Libanon ligger lavest for både drenge og piger. Blandt drengene er efterkommere med oprindelse i Libanon lavest placeret, mens det er de tyrkiske efterkommere, som ligger lavest blandt pigerne. De libanesiske efterkommeres karaktergennemsnit ligger 2,4 lavere end de vietnamesiskes blandt drengene. For pigerne er der en forskel på 2,6 mellem de vietnamesiske efterkommere i toppen og de tyrkiske efterkommere i bunden., Tyrkiske og libanesiske efterkommere er de største landegrupper, Ud over at være de to grupper med de laveste karaktergennemsnit, så er de tyrkiske og libanesiske efterkommere også de to klart største landegrupper blandt de ikke-vestlige efterkommere. Deres indflydelse på det samlede gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere er derfor stor. , Man skal være opmærksom på, at forskelle i karakterer også afspejler forskelle i social baggrund, hvor forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse spiller en væsentlig rolle., Indvandrere i Danmark 2014, 26. november 2014 - Nr. 595, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2015, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18853

NYT: Ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse

25. november 2016, Unge ikke-vestlige efterkommere i alderen 20-29 år er i gang med en uddannelse i samme grad som personer med dansk oprindelse. Blandt alle mandlige 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere er 39 pct. under uddannelse, hvilket er samme andel som 20-29-årige mænd af dansk oprindelse. Blandt alle 20-29-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er 47 pct. under uddannelse, hvilket er 2 pct. højere end kvinder af dansk oprindelse. Andelen under uddannelse varierer meget mellem de enkelte alderstrin i aldersgruppen 20-29 år og falder med alderen., 51 pct. af 21-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse, For mænd med dansk oprindelse er andelen højest blandt de 22-årige, hvor 52 pct. er under uddannelse. Modsat findes den laveste andel blandt de 29-årige, hvor kun 17 pct. af mænd med dansk oprindelse er under uddannelse. Samme mønster ses blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere. Her findes den højeste andel blandt de 21-årige, hvor 51 pct. er under uddannelse, hvilket er lidt højere end mænd med dansk oprindelse. Blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere findes den laveste andel blandt de 29-årige, hvor 13 pct. er under uddannelse., 20-21-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er ofte under uddannelse, 20-21-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er oftere under uddannelse sammenlignet med 20-21-årige kvinder med dansk oprindelse. Blandt de 20- og 21-årige ikke-vestlige kvinder er andelen under uddannelse henholdsvis 59 og 64 pct. Det er 17 og 8 procentpoint højere end kvinder af dansk oprindelse på samme alderstrin. Forskellen kan afspejle, at efterkommere i højere grad begynder på en erhvervskompetencegivende uddannelse lige efter afslutningen på ungdomsuddannelsen, mens mange med dansk oprindelse venter et eller to år., Næsten tre gange så mange efterkommere på de yngre alderstrin, I en sammenligning af igangværende uddannelser er det relevant at være opmærksom på, at grupperne er forskelligt sammensat aldersmæssigt. Ikke-vestlige efterkommere er fx kendetegnet ved at være meget unge, idet der er næsten tre gange så mange 20-årige som 29-årige ikke-vestlige efterkommere., Efterkommere er dog oftere hverken under uddannelse eller i beskæftigelse, Selvom andelen af ikke-vestlige efterkommere under uddannelse er på linje med niveauet for personer af dansk oprindelse i 2016, er andelen af ikke-vestlige efterkommere, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse større end niveauet blandt personer med dansk oprindelse. I 2014 var 27 pct. af de 25-årige mandelige ikke-vestlige efterkommere og 25 pct. af kvinderne hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er 12 og 9 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder af dansk oprindelse., Under 5 pct. af de 16-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, Blandt de 16-årige er andelene lave for alle grupper med niveauer under 5 pct. Det afspejler naturligvis, at de fleste på dette alderstrin fortsat er i gang med folkeskolen. Herefter stiger andelene tydeligt for alle grupper frem til 20-årsalderen. Blandt de 20-årige er andelen 18 pct. for mænd og kvinder med dansk oprindelse. De 20-årige ikke-vestlige efterkommere ligger på et højere niveau, idet 26 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse., Forskelle øges med alderen, For personer med dansk oprindelse ligger andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse ret stabilt på alderstrinnene fra 20 til 30 år, hvorimod efterkommerne har et mere ujævnt forløb. Der er dog tale om en tendens hvor forskellene øges. Især bemærker man udviklingen for de ikke-vestlige kvinder, hvor andelen stiger kraftigt fra 23-års alderen fra et niveau på 23 pct. til 32 pct. blandt de 30-årige. Forskellen øges også blandt mændene, hvilket blandt andet kan tilskrives at andelen af mænd med dansk oprindelse, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, falder lidt fra 20 til 30-års alderen. , Indvandrere i Danmark 2016, 25. november 2016 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23078

NYT: Flest indvandrere og efterkommere i Tingbjerg

18. februar 2020, 79 pct. af personerne bosiddende i Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune 1. januar 2020 var indvandrere eller efterkommere. Det er det klart højeste andel blandt alle landets sogne. På de efterfølgende pladser kommer Gellerup Sogn i Aarhus Kommune og Vollsmose Sogn i Odense Kommune begge med 67 pct., Haralds Sogn i Gladsaxe Kommune med 55 pct. og Brøndby Strand Sogn i Brøndby Kommune med 53 pct. Ud af de 20 sogne med højeste andel indvandrere og efterkommere ligger 11 sogne i eller omkring København og fem sogne i Aarhus., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, ., Tre sogne i Danmark har ingen indvandrere og efterkommere, I Agerø Sogn i Morsø Kommune, Nordlunde Sogn i Lolland Kommune og Alstrup Sogn i Vesthimmerland Kommune bor der ingen indvandrere og efterkommere. De 20 sogne med laveste andel indvandrere og efterkommere ligger alle på 1,3 pct. eller derunder. Tre af sognene ligger på Sjælland, et på Lolland og resten i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, ., Vesterbro Sogn er landets folkerigeste, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 46.091 personer 1. januar 2020. Det er 39 pct. flere end i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 15. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune med 17.107 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, ., Bågø Sogn er landets folkefattigste, Bågø Sogn er landets mindste sogn rent indbyggermæssigt. Her bor der kun 29 personer 1. januar 2020. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Nyord Sogn, Mandø Sogn og Engbjerg Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn og Engbjerg Sogn, der ligger i Jylland ved Lemvig, er de fire andre nævnte sogne alle øer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, ., Sogne 1. januar 2020, 18. februar 2020 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30339

NYT: Næsten 25.000 meldte sig ud af folkekirken i 2016

24. februar 2017, I 2016 meldte 24.728 personer sig ud af den danske folkekirke. Det er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet for de seneste ti år. Især skilte andet kvartal 2016 sig ud, da der alene her var 10.300 udmeldelser. Det er det højeste tal for et enkelt kvartal siden 2007, hvor opgørelsen startede., En tredjedel er mellem 18 og 28 år, Aldersfordelingen blandt de næsten 25.000 personer, der i 2016 meldte sig ud af folkekirken viser, at de 18-28-årige står for 35 pct. af alle udmeldelser. Efter 28-års alderen falder tallet støt og roligt resten af aldrene igennem. Til sammenligning stod de 18-28-årige for 20 pct. af udmeldelserne i 2012 og for 24 pct. i 2007., Hver fjerde i hele befolkningen er ikke medlem af folkekirken, Andelen af hele befolkningen, der er medlem af folkekirken er stadig faldende. 1. januar 2017 var 75,9 pct. af befolkningen medlem. Det er et fald på 1 procentpoint i forhold til for et år siden. For 15 år siden var andelen af medlemmer på 84,3 pct., hvilket svarer til et fald på 8,5 procentpoint., Største fald i andelen af folkekirkemedlemmer ses blandt indvandrere, 1. januar 2017 var andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse 85,9 pct. Blandt indvandrere var andelen 8,8 pct. og blandt efterkommere var andelen 6,4 pct. For 15 år siden udgjorde andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse 90,1 pct., blandt indvandrere 16,5 pct. og blandt efterkommere 7,6 pct., Tingbjerg Sogn har laveste andel folkekirkemedlemmer, Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel af folkekirkemedlemmer. Ud af 6.933 personer er kun 960 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 13,8 pct., Mandø Sogn har højeste andel, I den modsatte ende finder vi Mandø Sogn i Esbjerg Kommune med landets højeste andel af medlemmer af folkekirken. Ud af i alt 43 personer er 42 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 97,7 pct., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2017 boede der 24 personer. På de efterfølgende pladser kommer Agerø, Askø, Nyord og Trans sogne., Vesterbro Sogn har flest indbyggere, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 44.631 indbyggere. På de efterfølgende pladser kommer Islands Brygge, Glostrup, Ishøj og Kingo-Samuel., Sogne 1. januar 2017, 24. februar 2017 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22780

NYT: Kun ét af de 20 folkerigeste sogne ligger i Jylland

21. februar 2018, 1. januar 2018 er der 2.160 sogne i Danmark. Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 45.187 indbyggere. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygges Sogn, som også ligger i Københavns Kommune. Kun ét sogn blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland. Det drejer sig om Aabenraa Sogn, der kommer ind på en 17. plads. Hele 15 ud af de 20 folkerigeste sogne ligger i Region Hovedstaden., Laveste andel medlemmer af folkekirken i Tingbjerg Sogn, De ti sogne med den højeste andel folkekirkemedlemmer dækker kun 3.967 indbyggere. De ti sogne med den laveste andel folkekirkemedlemmer dækker derimod 116.286 indbyggere. De ti sogne med lavest tilslutning til folkekirken ligger i og omkring København, Århus og Odense. De ti sogne med højest andel medlemmer af folkekirken er modsat langt fra de største byer. Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel folkekirkemedlemmer. Ud af 6.955 personer er kun 955 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 13,7 pct., Størst fald i andel folkekirkemedlemmer for indvandrere fra vestlige lande, Andelen af hele befolkningen, der er medlem af folkekirken, er stadig faldende. 1. januar 2018 var 75,3 pct. af befolkningen medlem. For ti år siden var andelen af folkekirkemedlemmer på 82,1 pct., hvilket svarer til et fald på 6,8 procentpoint. Det største fald ses blandt indvandrere fra vestlige lande. I 2008 var andelen på 32,3 pct. og i 2018 er andelen faldet til 15,9 pct. Efterkommere fra vestlige lande har et næsten lige så stort fald - nemlig fra 39,1 pct. i 2008 til 24,5 pct. i 2018. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ca. 3 pct. folkekirkemedlemmer. Dette niveau ses stort set gennem hele tiårsperioden. Andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse er i perioden fra 2008 til 2018 faldet fra 89,0 pct. til 85,6 pct., Sogne 1. januar 2018, 21. februar 2018 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26725

NYT: Tredobling af danske overnatninger i januar

Antal lejemål

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31760

NYT: Stort set uændret ledighed

Både bruttoledigheden og nettoledigheden er omregnet til fuld tid og dækker aldersgruppen 16-64 år, mens AKU-ledigheden opgøres i antal personer og omfatter

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18536

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation