Søgeresultat

NYT: Det tilladte byggeri er tilbage på niveau

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2024, +1 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.604, 4. kvt. 2024, +7 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, 12. februar 2025, I alt 1,61 mio. m, 2, etageareal blev tilladt i fjerde kvartal 2024, hvilket er et fald på 20 pct. siden tredje kvartal. Det skal dog ses i lyset af en ekstraordinær høj stigning i tredje kvartal på 35 pct., og sammenlignet med andet kvartal var der i fjerde kvartal en stigning på 7 pct. Det påbegyndte byggeri steg til 1,59 mio. m, 2, svarende til en stigning på 1 pct. i fjerde kvartal, mens det fuldførte areal faldt med 6 pct. til 1.87 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Færre tilladte erhvervsbygninger, Det samlede tilladte byggeri faldt med 413.000 m, 2, i fjerde kvartal, og det var især , erhvervsbygninger, , der var årsagen. Denne gruppe stod for 349.000 m, 2, af faldet, ligesom det også var denne gruppe, der stod for den tilsvarende store stigning i kvartalet inden. Det tilladte byggeri af hhv., beboelsesbygninger, og , erhvervsbygninger, steg med hhv. 11 og 8 pct., når man ser på udviklingen fra andet til fjerde kvartal 2024. Det tilladte byggeri af , øvrige bygninger, var på præcis samme niveau i de to kvartaler., Flere boliger står klar i etagebyggeri, Flere boliger stod klar i fjerde kvartal 2024 end i kvartalet inden, men selvom der samlet var en stigning i fuldførte boliger på 4 pct., så er sammensætningen noget anderledes end i kvartalet inden. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 6 pct. til 2.769, mens , etagebyggeri, steg med 48 pct. til 4.523 færdige boliger i etagebyggeri. Samtidig faldt antallet af fuldførte boliger i , øvrige bygninger, med 74 pct. til 367. Restgruppen dækker over alle boliger, der ikke er , stuehuse, parcelhuse, rækkehuse, kæde- og, dobbelthuse, eller , etageboliger., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 4. kvt. 2024, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2024,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1722, 1619, 1503, 2027, 1614, -20, Beboelsesbygninger, 561, 551, 597, 711, 662, -7, Erhvervsbygninger, 1, 701, 666, 538, 932, 583, -37, Øvrige bygninger, 2, 460, 403, 369, 384, 369, -4, Påbegyndt, 1718, 1680, 1585, 1576, 1586, 1, Beboelsesbygninger, 590, 649, 654, 609, 631, 4, Erhvervsbygninger, 1, 713, 637, 542, 626, 609, -3, Øvrige bygninger, 2, 415, 393, 389, 341, 345, 1, Fuldført, 2337, 1824, 1847, 1995, 1873, -6, Beboelsesbygninger, 989, 701, 759, 732, 692, -6, Erhvervsbygninger, 1, 829, 709, 660, 858, 809, -6, Øvrige bygninger, 2, 519, 414, 429, 405, 372, -8, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 4. kvt. 2024, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2024,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5297, 4684, 5890, 6087, 6052, -1, Enfamiliehuse, 1, 2433, 1977, 2663, 2128, 2541, 19, Etagebyggeri, 2441, 2032, 2305, 3442, 3055, -11, Øvrige bygninger, 2, 422, 674, 921, 517, 456, -12, Påbegyndt, 6139, 5468, 6411, 5260, 5604, 7, Enfamiliehuse, 1, 2161, 2361, 2401, 2315, 2757, 19, Etagebyggeri, 3648, 2595, 3282, 2185, 2360, 8, Øvrige bygninger, 2, 329, 512, 727, 761, 490, -36, Fuldført , 10572, 7074, 7851, 7367, 7660, 4, Enfamiliehuse, 1, 3456, 2635, 2325, 2932, 2769, -6, Etagebyggeri, 6273, 3858, 5042, 3049, 4523, 48, Øvrige bygninger, 2, 842, 582, 485, 1386, 367, -74, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2023, 2024,  , 2023, 2024,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, 2, -1, 2, -1,  , 1, 0, 0, 0, Antal boliger, 2, -2, -3, -5,  , 1, 0, 1, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2024, +1 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.604, 4. kvt. 2024, +7 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2024, 12. februar 2025 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48918

NYT: Offentligt overskud på 28,8 mia. kr. i 1. kvt. 2025

Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, 27. juni 2025, I første kvartal 2025 var der et overskud på de offentlige finanser på 28,8 mia. kr., hvilket er 19,9 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2024. De offentlige udgifter udgjorde 350,3 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 116,1 mia. kr. og aflønning af ansatte med 106,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,1 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 55,6 mia. kr. i første kvartal 2025. Dermed udgjorde nettoformuen 754,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 28,8 mia. kr., samt omvurderinger på det offentliges lange gældsudstedelser på 22,8 mia. kr. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 123,8 mia. kr. i løbet af det sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 5,4, mia. kr. i første kvartal 2025 til 888,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 28, ,6, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2025. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2024 blevet nedjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2024 nu opgjort til 9,2 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes, at Landsbyggefonden lægges ind i sektoren offentlig forvaltning og service fra og med første kvartal 2023. , Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, 27. juni 2025 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49687

NYT: Lille offentligt underskud i første kvartal

26. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et underskud på 0,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 25,3 mia. kr. lavere end overskuddet på 24,6 mia. kr. i første kvartal 2019. På udgiftssiden er der som følge af COVID-19 i første kvartal 2020 udbetalt 1,2 mia. kr. i lønkompensation i perioden 9. til 31. marts. Aftalen om lønkompensation er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og løber frem til 29. august 2020. På indtægtssiden medvirker især et fald i Skatteministeriets skøn for indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) til faldet i saldoen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Lille fald i kildeskatter, I første kvartal 2020 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 110,8 mia. kr. Sammenlignet med fjerde kvartal 2019 faldt kildeskatterne med 0,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 6,3 mia. kr. i første kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 138,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives store kursfald på statens børsnoterede selskaber Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S for i alt 7,2 mia. kr. Den finansielle nettoformue er dermed forholdsvist upåvirket af COVID-19-krisen i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2020, 26. juni 2020 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30022

NYT: Markant færre opvarmer med naturgas i Østjylland

23. marts 2023, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2023 viser, at det samlede bygningsareal i Danmark, der er opvarmet af , centralvarme med naturgas,, er faldet med 5,0 mio. m, 2, fra 95,0 mio. m, 2, til 90,0 mio. m, 2, svarende til et fald på 5,2 pct. på landsplan. Østjylland har det største procentvise fald på 10,3 pct. fra 9,9 mio. m, 2, til 8,9 mio. m, 2, , efterfulgt af Nordjylland, der faldt med 7,2 pct. og Københavns omegn, der faldt med 6,2 pct. Ser man på antallet af bygninger i stedet, er faldet endnu mere markant, som det fremgår af figuren. I Østjylland bruger ca. 7.000 færre bygninger , centralvarme med naturgas,, hvilket svarer til et fald på 19,5 pct. De tættest sammenlignelige landsdele er Nordjylland og Sydjylland, der begge faldt med 11.1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Antallet af varmepumper stiger fortsat over hele landet, Antallet af bygninger, der er opvarmet med varmepumpe, er igen steget i 2022 sammenlignet med tidligere år. Senest er antallet steget fra 176.240 bygninger med varmepumpe til 222.455 ved dette års bygningsopgørelse. Det udgør en rekordhøj stigning på 26,2 pct. siden varmepumper blev udskilt i statistikken. Til sammenligning var den forrige rekord på 24,4 pct. i 2013, men dengang var bestanden af bygninger med varmepumpe kun på 41.826 mod de 222.455 i år. , Siden 2019 har der været en stigende interesse i at skifte opvarmningsformen ud med varmepumper, hvilket har givet en støt stigende vækst med en større procentvis stigning hvert år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Varmechecken giver anledning til opdateringer, I den samlede bestand af bygninger i hele landet, er det kun , fjernvarme, , , varmepumpe, og , centralvarme med fast brændsel,, der er steget. Antallet af bygninger opvarmet med , fjernvarme, steg med 29.168, , varmepumpe, steg med 46.215 og , centralvarme med fast brændsel, steg med 889. Dog er der sket mange ændringer i BBR i forhold til tidligere år. I seneste måling er der 139.000 nye registreringer, som dækker over nye bygninger, nye varmekilder i eksisterende bygninger og opdateringer af forkerte registreringer. De seneste tre år har der været mellem 41.000 og 71.000 tilsvarende ændringer. Det skal formentlig ses i lyset af de meget specifikke krav, der var til varmechecken sidste år, hvor flere borgere og kommuner er blevet mere opmærksomme på at opdatere deres informationer i BBR. Samme effekt har den offentlige debat om brugen af BBR-oplysningerne til de nye ejendomsvurderinger formentlig også haft. Endelig kan de store ænderinger i energipriserne have foranlediget et større end normalt antal ændringer i de faktiske opvarmningsformer., Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjernvarme,  , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, 2021, 531,4, 292,0, 54,8, 95,3, 32,5, 23,9, 32,8, 2022, 535,8, 296,4, 51,5, 94,6, 32,2, 28,7, 32,5, 2023, 541,4, 305,4, 46,4, 89,5, 31,6, 36,5, 32,1,  , andel i pct., 2023, 100,0, 56,4, 8,6, 16,5, 5,8, 6,7, 5,9, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8,  , andel i pct., 2023, 100,0, 47,7, 13,2, 5,0, 11,4, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Bestanden af bygninger 1. januar 2023, 23. marts 2023 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45503

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

22. september 2021, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 93.183 kr. i 2020. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg, Favrskov, Rebild og Ikast-Brande de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 95.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2020 med 5,6 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes især udbetalingen af en del af de indefrosne feriemidler, der er skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Derudover bidrog lønkompensationsordningerne til at understøtte arbejdsmarkedet og dermed holde både indkomster og skatteprovenu oppe under COVID-19. De skattepligtige indkomster var 1.273,7 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 450,0 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 er nu fuldt indfaset. Den betød i 2020 bl.a., at bundskatten blev sænket fra 12,13 pct. til 12,11 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 10,1 pct. til 10,5 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 3,75 pct. til 4,5 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 22 til 32 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen, mens det steg fra 8 pct. til 12 pct., for de personer som har mere end 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag,  , 2019, 2020*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 408,0, 1, 477,1, 4,9, 2. Kapitalindkomst, -32,1, -28,8, 10,3, 3. Ligningsmæssige fradrag, 163,4, 174,7, 6,9, 4. Overført underskud, -0,2, 0,1, 150,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 212,4, 1, 273,7, 5,1, 6. Aktieindkomst, 62,7, 67,4, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2019, 2020*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 482,2, 511,0, 6,0, A-skat, 421,0, 447,4, 6,3, B-skat, 20,7, 19,5, -5,8, Aktieskat, 12,2, 11,4, -6,6, Frivillige indbetalinger, 25,4, 29,8, 17,3, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,1, 50,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,1, 3,0, -3,2, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,4, 6,3, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 465,3, 491,9, 5,7, Indkomstskatter, 426,0, 450,0, 5,6, Bundskat, 143,4, 151,5, 5,6, Topskat, 17,6, 18,4, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,3, 0,0, Kirkeskat, 6,6, 7,0, 6,1, Kommuneskat, 248,9, 264,0, 6,1, Virksomhedsskat, 5,0, 4,8, -4,0, Forskerskat, 2,0, 1,9, -5,0, Aktieskat, 24,4, 26,8, 9,8, Ejendomsværdiskat, 14,8, 15,1, 2,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 90,3, 94,6, 4,8, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,9, 17,9, 12,6,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 299, 5, 312, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.600 kr. i 2017 og under 20.100 kr. i 2018 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2020, 22. september 2021 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34651

NYT: De offentlige virksomheders produktion faldt

3. december 2021, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder faldt i 2020 med 9,3 mia. kr. til i alt 138,2 mia. kr. En af årsagerne var frasalg af virksomheder, som således ikke længere indgår som en del af den offentlige sektor. Derudover blev især transportsektoren ramt af COVID-19-nedlukningerne, hvilket medførte fald i indtægterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Største investeringer i energiforsyning, I 2020 var , energiforsyning, igen det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 8,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. svarende til 25,4 pct. og 15,6 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 22,4 pct. af alle bruttoinvesteringer i dansk økonomi i 2020. Med 16,0 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2016, 2017, 2018, 2019*, 2020*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 26,5, 23,0, 22,2, 21,7, 22,4, Offentlig forvaltning og service, 18,0, 16,0, 15,8, 15,2, 16,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige selskaber, 7,7, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2021:250, ,, Nationalregnskab (år) 2018-2020 juni-version, . , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2020 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktionen, med 13,3 mia. kr. , Energiforsyning, og , transport, post og tele, havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 9,0 mia. kr. og 3,9 mia. kr. Det skyldes dels et fald hos flere virksomheder bl.a. Ørsted Wind Power A/S, der har frasolgt flere selskaber, som derved ikke længere indgår som offentligt ejede. Desuden påvirkede nedlukningerne på grund af COVID-19, idet virksomhedernes produktion faldt, uden at man så samme fald for forbrug i produktionen. , Finansiering og forretningsservice mv., stod for omkring en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2020 efterfulgt af, energiforsyning, og , transport, post og tele,, der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har betydet, at der er større usikkerhed i statistikken end normalt. Dette gælder især COVID-19-kompensationerne, hvor nogle virksomheder kun havde modtaget en del af kompensationen for 2020 ved regnskabets afslutning. Desuden er ikke alle kompensationer opgjort separat i regnskabet, og derfor indgår som en del af den sædvanlige produktion. De COVID-19-kompensationer, som virksomhederne har modtaget, regnes nationalregnskabsmæssigt som et produktonssubsidie og vil derfor ikke løfte produktionsværdien. , Den offentlige sektors finanser 2020, 3. december 2021 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2022, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34748

NYT: Mere bygningsareal opvarmes med varmepumper

24. marts 2020, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2020 viser, at der samlet var 527 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark. Heraf blev 21 mio. m, 2, opvarmet med varmepumper, der, ifølge Klimarådet, er en samfundsøkonomisk og energieffektiv teknologi. Dette er en stigning på 16 pct. i forhold til sidste år og en stigning på 92 pct. over de sidste fem år. Ser man på de enkelte kommuner har stigningen i brug af varmepumper de sidste fem år ligget mellem 50 og 200 pct. Brøndby har den højeste stigning over de sidste fem år på 200 pct., mens i alt 11 kommuner har stigninger over 130 pct. Areal opvarmet af varmepumper er over de sidste fem år gået fra 2 pct til 4 pct. af det samlede opvarmede areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, ., Fjernvarme er den mest brugte opvarmningsform, Fjernvarme, benyttes i 54,5 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 18,1 pct. af disse, mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,9 pct. af disse. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2015 til 2020, så er, fjernvarme, gået fra at opvarme 52,5 pct. af det samlede opvarmede areal til 54,5 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 14,6 pct. til 10,9 pct. af det opvarmede areal., Helårsbeboelse udgør størstedelen af bygningsarealet, Bygningsopgørelsens hovedtal fremgår af tabellen nedenfor. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Historisk er areal til helårsbeboelse siden 1986 steget med 32 pct., mens befolkningen i samme periode øget med 14 pct. , Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 783,4, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,2, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 793,5, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 798,3, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2,  , andel i pct., 2020, 100,0, 47,1, 15,3, 5,3, 11,2, 5,5, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, ., Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjernvarme,  , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0,  , andel i pct., 2020, 100,0, 54,5, 10,9, 18,1, 6,2, 4,0, 6,3, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, ., Bygningsopgørelse 1. januar 2020, 24. marts 2020 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30316

NYT: Stort offentligt overskud i tredje kvartal

21. december 2021, I tredje kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 16,2 mia. kr., hvilket er det største kvartalsvise offentlige overskud siden COVID-19-pandemiens start. Det er en forbedring på 5,3 mia. kr. i forhold til andet kvartal. Stigningen skyldes bl.a. et fald i de offentlige udgifter til COVID-19-test og hjælpepakker som følge af lave smittetal, udfasning af restriktioner og genåbningen af Danmark. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde hhv. 14,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. i første og andet kvartal, var udgifterne faldet til 0,6 mia. kr. i tredje kvartal. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 5,5 pct. af de samlede subsidier på 10,3 mia. kr. Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af skønnet for selskabsskatten. Således er det samlede offentlige overskud for de tre første kvartaler af 2021 nu opgjort til 32,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I tredje kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,1 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede ordninger til de danske minkavlere for i alt 1,9 mia. kr. i de første tre kvartaler i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Skatteprovenuet faldt i tredje kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 287,0 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 1,1 mia. kr. ift. andet kvartal 2021. Faldet skyldes bl.a. et bortfald af de ekstraordinære skatteindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler var i første og andet kvartal på hhv. 8,1 og 3,8 mia. kr. og indgår i beregningen af kildeskatterne. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 10,2 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Stigningen i nettoformuen fra 224,4 mia. kr. til 234,7 mia. kr. kan hovedsageligt tilskrives det store offentlige overskud på 16,2 mia. kr. Derimod blev nettoformuen 8,5 mia. kr. mindre som følge af kursfald i statens aktiebeholdninger i Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S på hhv. 5,7 mia. kr. og 2,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. mod hhv. 1,8 og 3,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabsskatten med 6,0 mia. kr., samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på 1,5 mia. kr. for både første og andet kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første og andet kvartal er ligeledes opjusteret med hhv. 3,8 og 0,7 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Derudover er udgifterne til minkerstatnings- og kompensationsordninger også opjusteret siden sidste offentliggørelse med hhv. 0,5 og 0,9 mia. kr. for første og andet kvartal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen 17. december 2021., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021, 21. december 2021 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33226

Ejendomssalg

Hvordan udvikler priserne sig på huse, ejerlejligheder, andelsboliger og sommerhuse? Og hvor mange ejendomme bliver der solgt?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/ejendomme/ejendomssalg

Emneside

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

4. oktober 2016, De samlede sociale udgifter var på 654,7 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til 2014. Udgifter til , alderdom, udgør 35,8 pct. af de samlede sociale udgifter i 2015, og det er dermed den største del af de sociale udgifter. Udgifterne til sundhedsområdet er den næststørste post med 19,4 pct. af udgifterne. Statistikken over sociale udgifter er EU-forordningsbestemt, og den omfatter udover offentlige udgifter en række foranstaltninger inden for det private pensionsområde. Desuden opgøres også finansieringen af ydelserne som en del af statistikken., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2015 med 5,4 pct. til 30,7 mia. kr. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed og invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. De samlede udgifter til sundhedsområdet udgjorde 127,3 mia. kr. i 2015. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 2,1 pct. til 82,2 mia. kr. i 2015. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2015 på 70,4 mia. kr., hvilket stort set er uændret fra 2014. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Administrative udgifter falder lidt, Udgifter til administration af de sociale ydelser er for 2015 opgjort til 24,2 mia. kr., hvilket er et lille fald på 1,0 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer i både kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Lille fald i de samlede kontantydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 378,8 mia. kr. i 2015 mod 379,0 mia. kr. i 2014. Naturalydelserne steg 2,1 pct. til 251,7 mia. kr. i 2015., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art,  , 2014, 2015, Andel, 2015, Æn-, dring,  , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 379,0, 246,5, 649,9, 378,8, 251,7, 654,7, 100,0, 0,7, Sundhed, 16,9, 108,1, 125,0, 16,3, 110,9, 127,3, 19,4, 1,8, Invaliditet, 53,4, 27,1, 80,5, 54,4, 27,8, 82,2, 12,6, 2,1, Alderdom, 191,2, 42,0, 233,2, 191,7, 42,7, 234,4, 35,8, 0,5, Efterladte, 43,6, 0,1, 43,7, 41,2, 0,2, 41,4, 6,3, -5,3, Familier, 27,3, 42,9, 70,2, 27,6, 42,9, 70,4, 10,8, 0,4, Arbejdsløshed, 25,5, 7,0, 32,5, 24,1, 6,6, 30,7, 4,7, -5,4, Bolig, •, 13,8, 13,8, •, 14,2, 14,2, 2,2, 3,0, Andre sociale ydelser, 21,2, 5,4, 26,6, 23,6, 6,2, 29,8, 4,5, 11,9, Administration, •, •, 24,5, •, •, 24,2, 3,7, -1,0, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Finansiering af udgifterne, Langt de fleste sociale udgifter afholdes af kommunerne og regionerne, men staten finansierer via refusioner regionernes udgifter samt en stor del af kommunernes udgifter. , Sociale udgifter 2015, 4. oktober 2016 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23080