Søgeresultat

Hver anden, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, har været i kontakt med psykiatrien

En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 ift. familieforhold, kriminalitet og kontakt med psykiatrien

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-11-23-stofmisbrugsbehandling-2022

Pressemeddelelse

Mig og min familie - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om familieformer og fritidsaktiviteter.

Hvor skævt? Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om udsatte børn, uddannelse og erhverv.

Over grænser - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om herkomst, flygtninge, indvandrere og befolkningstilvækst.

FORSK112: Erhvervslivets udgifter til egen FoU

branche - størrelsesgruppe - region mv og fag
2017-2023 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/FORSK112

Statistikbanktabel

ARB_HOVED_BRA_DB07

Anden måling og teknisk analyse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/arb-hoved-bra-db07

GF_KOM_KODE_1

Navn, GF_KOM_KODE_1 , Beskrivende navn, Firmaets hjemstedskommune , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode, der angiver kommune. Kommunekoden er knyttet til firmaets hjemstedsadresse. Koderne hentes i CPR's vejregister., Detaljeret beskrivelse, Firmastatistikken opgøres på firmaniveau. Derfor vil hjemstedsadressen altid være firmaets hovedsæde - også selvom der findes flere arbejdssteder. Variablen er udelukkende tilpasset firmastatistikken ved at sætte "GF" foran variabelnavnet. Koderne hentes i CPR's vejregister., Omfatter kun kommunekoder i Danmark. , Kommunekode svarer til folkeregisteradressen i CPR. , I CPR forekommer desuden Kommunekoder af rent administrativ karakter , Variablen GF_kom_kode_1 findes for perioden 1999-2000 og beskriver virksomhedens hjemkommune fordelt på kommunekoderne før kommunalreformen., Variablen GF_komkode_2 findes fra 1999 og frem og beskriver virksomhedens GF_komkode_2 fordelt på kommunekoderne efter kommunalreformen. Kommunekoder før 2007 er beregnet på baggrund af hovedsædets adresse, og medtaget for at muliggøre bedst mulige sammenligninger over tid., Med kommunalreformen pr. 1. jan. 2007 blev de 271 kommuner slået sammen til 98 nye storkommuner. For nogle af kommunerne gjaldt at de blev opsplittet og indgik i hver sin nye storkommune. Som konsekvens af dette har det været nødvendig at lægge de veje, der tidligere skilte ved kommunegrænsen men efter kommunesammenlægnngen indgik i samme kommune, sammen., Variablen er udgået. Se variabel Jur_bel_kom_kode. Nye kommunekoder er indført pr. 1. januar 2007, men tilbageregnet så det inkluderer fra 2001 og frem. , Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, D120105.TXT_GF_KOM_KODE_1 - Firmaets hjemstedskommune, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 101, 01-01-1900, 147, 01-01-1900, 151, 01-01-1900, 153, 01-01-1900, 155, 01-01-1900, 157, 01-01-1900, 159, 01-01-1900, 161, 01-01-1900, 163, 01-01-1900, 165, 01-01-1900, 167, 01-01-1900, 169, 01-01-1900, 31-12-2006, 169, 01-01-2007, 171, 01-01-1900, 31-12-2006, 173, 01-01-1900, 31-12-2006, 173, 01-01-2007, 175, 01-01-1900, 181, 01-01-1900, 31-12-2006, 183, 01-01-1900, 185, 01-01-1900, 187, 01-01-1900, 189, 01-01-1900, 31-12-2006, 190, 01-01-2007, 201, 01-01-1900, 205, 01-01-1900, 31-12-2006, 207, 01-01-1900, 31-12-2006, 208, 01-01-1900, 31-12-2006, 209, 01-01-1900, 31-12-2006, 210, 01-01-2007, 211, 01-01-1900, 31-12-2006, 213, 01-01-1900, 31-12-2006, 215, 01-01-1900, 31-12-2006, 217, 01-01-1900, 219, 01-01-1900, 221, 01-01-1900, 31-12-2006, 223, 01-01-1900, 225, 01-01-1900, 31-12-2006, 227, 01-01-1900, 31-12-2006, 229, 01-01-1900, 31-12-2006, 230, 01-01-2007, 231, 01-01-1900, 31-12-2006, 233, 01-01-1900, 31-12-2006, 235, 01-01-1900, 31-12-2006, 237, 01-01-1900, 31-12-2006, 240, 01-01-2007, 250, 01-01-2007, 251, 01-01-1900, 31-12-2006, 253, 01-01-1900, 255, 01-01-1900, 31-12-2006, 257, 01-01-1900, 31-12-2006, 259, 01-01-1900, 260, 01-01-2007, 261, 01-01-1900, 31-12-2006, 263, 01-01-1900, 31-12-2006, 265, 01-01-1900, 267, 01-01-1900, 31-12-2006, 269, 01-01-1900, 270, 01-01-2007, 271, 01-01-1900, 31-12-2006, 301, 01-01-1900, 31-12-2006, 303, 01-01-1900, 31-12-2006, 305, 01-01-1900, 31-12-2006, 306, 01-01-2007, 307, 01-01-1900, 31-12-2006, 309, 01-01-1900, 31-12-2006, 311, 01-01-1900, 31-12-2006, 313, 01-01-1900, 31-12-2006, 315, 01-01-1900, 31-12-2006, 316, 01-01-2007, 317, 01-01-1900, 31-12-2006, 319, 01-01-1900, 31-12-2006, 320, 01-01-2007, 321, 01-01-1900, 31-12-2006, 323, 01-01-1900, 31-12-2006, 325, 01-01-1900, 31-12-2006, 326, 01-01-2007, 327, 01-01-1900, 31-12-2006, 329, 01-01-1900, 330, 01-01-2007, 331, 01-01-1900, 31-12-2006, 333, 01-01-1900, 31-12-2006, 335, 01-01-1900, 31-12-2006, 336, 01-01-2007, 337, 01-01-1900, 31-12-2006, 339, 01-01-1900, 31-12-2006, 340, 01-01-2007, 341, 01-01-1900, 31-12-2006, 343, 01-01-1900, 31-12-2006, 345, 01-01-1900, 31-12-2006, 350, 01-01-2007, 351, 01-01-1900, 31-12-2006, 353, 01-01-1900, 31-12-2006, 355, 01-01-1900, 31-12-2006, 357, 01-01-1900, 31-12-2006, 359, 01-01-1900, 31-12-2006, 360, 01-01-2007, 361, 01-01-1900, 31-12-2006, 363, 01-01-1900, 31-12-2006, 365, 01-01-1900, 31-12-2006, 367, 01-01-1900, 31-12-2006, 369, 01-01-1900, 31-12-2006, 370, 01-01-2007, 371, 01-01-1900, 31-12-2006, 373, 01-01-1900, 31-12-2006, 375, 01-01-1900, 31-12-2006, 376, 01-01-2007, 377, 01-01-1900, 31-12-2006, 379, 01-01-1900, 31-12-2006, 381, 01-01-1900, 31-12-2006, 383, 01-01-1900, 31-12-2006, 385, 01-01-1900, 31-12-2006, 387, 01-01-1900, 31-12-2006, 389, 01-01-1900, 31-12-2006, 390, 01-01-2007, 391, 01-01-1900, 31-12-2006, 393, 01-01-1900, 31-12-2006, 395, 01-01-1900, 31-12-2006, 397, 01-01-1900, 31-12-2006, 400, 01-01-2003, 31-12-2006, 400, 01-01-2007, 401, 01-01-1900, 31-12-2002, 403, 01-01-1900, 31-12-2002, 405, 01-01-1900, 31-12-2002, 407, 01-01-1900, 31-12-2002, 409, 01-01-1900, 31-12-2002, 410, 01-01-2007, 411, 01-01-1900, 420, 01-01-2007, 421, 01-01-1900, 31-12-2006, 423, 01-01-1900, 31-12-2006, 425, 01-01-1900, 31-12-2006, 427, 01-01-1900, 31-12-2006, 429, 01-01-1900, 31-12-2006, 430, 01-01-2007, 431, 01-01-1900, 31-12-2006, 433, 01-01-1900, 31-12-2006, 435, 01-01-1900, 31-12-2006, 437, 01-01-1900, 31-12-2006, 439, 01-01-1900, 31-12-2006, 440, 01-01-2007, 441, 01-01-1900, 31-12-2006, 443, 01-01-1900, 31-12-2005, 445, 01-01-1900, 31-12-2006, 447, 01-01-1900, 31-12-2006, 449, 01-01-1900, 31-12-2006, 450, 01-01-2007, 451, 01-01-1900, 31-12-2006, 461, 01-01-1900, 471, 01-01-1900, 31-12-2006, 473, 01-01-1900, 31-12-2006, 475, 01-01-1900, 31-12-2006, 477, 01-01-1900, 31-12-2006, 479, 01-01-1900, 480, 01-01-2007, 481, 01-01-1900, 31-12-2006, 482, 01-01-2007, 483, 01-01-1900, 31-12-2006, 485, 01-01-1900, 31-12-2006, 487, 01-01-1900, 31-12-2006, 489, 01-01-1900, 31-12-2006, 491, 01-01-1900, 31-12-2006, 492, 01-01-2006, 493, 01-01-1900, 31-12-2005, 495, 01-01-1900, 31-12-2006, 497, 01-01-1900, 31-12-2006, 499, 01-01-1900, 31-12-2006, 501, 01-01-1900, 31-12-2006, 503, 01-01-1900, 31-12-2006, 505, 01-01-1900, 31-12-2006, 507, 01-01-1900, 31-12-2006, 509, 01-01-1900, 31-12-2006, 510, 01-01-2007, 511, 01-01-1900, 31-12-2006, 513, 01-01-1900, 31-12-2006, 515, 01-01-1900, 31-12-2006, 517, 01-01-1900, 31-12-2006, 519, 01-01-1900, 31-12-2006, 521, 01-01-1900, 31-12-2006, 523, 01-01-1900, 31-12-2006, 525, 01-01-1900, 31-12-2006, 527, 01-01-1900, 31-12-2006, 529, 01-01-1900, 31-12-2006, 530, 01-01-2007, 531, 01-01-1900, 31-12-2006, 533, 01-01-1900, 31-12-2006, 535, 01-01-1900, 31-12-2006, 537, 01-01-1900, 31-12-2006, 539, 01-01-1900, 31-12-2006, 540, 01-01-2007, 541, 01-01-1900, 31-12-2006, 543, 01-01-1900, 31-12-2006, 545, 01-01-1900, 31-12-2006, 550, 01-01-2007, 551, 01-01-1900, 31-12-2006, 553, 01-01-1900, 31-12-2006, 555, 01-01-1900, 31-12-2006, 557, 01-01-1900, 31-12-2006, 559, 01-01-1900, 31-12-2006, 561, 01-01-1900, 563, 01-01-1900, 565, 01-01-1900, 31-12-2006, 567, 01-01-1900, 31-12-2006, 569, 01-01-1900, 31-12-2006, 571, 01-01-1900, 31-12-2006, 573, 01-01-1900, 575, 01-01-1900, 577, 01-01-1900, 31-12-2006, 580, 01-01-2007, 601, 01-01-1900, 31-12-2006, 603, 01-01-1900, 31-12-2006, 605, 01-01-1900, 31-12-2006, 607, 01-01-1900, 609, 01-01-1900, 31-12-2006, 611, 01-01-1900, 31-12-2006, 613, 01-01-1900, 31-12-2006, 615, 01-01-1900, 617, 01-01-1900, 31-12-2006, 619, 01-01-1900, 31-12-2006, 621, 01-01-1900, 623, 01-01-1900, 31-12-2006, 625, 01-01-1900, 31-12-2006, 627, 01-01-1900, 31-12-2006, 629, 01-01-1900, 31-12-2006, 630, 01-01-2007, 631, 01-01-1900, 31-12-2006, 651, 01-01-1900, 31-12-2006, 653, 01-01-1900, 31-12-2006, 655, 01-01-1900, 31-12-2006, 657, 01-01-1900, 659, 01-01-1900, 31-12-2006, 661, 01-01-1900, 663, 01-01-1900, 31-12-2006, 665, 01-01-1900, 667, 01-01-1900, 31-12-2006, 669, 01-01-1900, 31-12-2006, 671, 01-01-1900, 673, 01-01-1900, 31-12-2006, 675, 01-01-1900, 31-12-2006, 677, 01-01-1900, 31-12-2006, 679, 01-01-1900, 31-12-2006, 681, 01-01-1900, 31-12-2006, 683, 01-01-1900, 31-12-2006, 685, 01-01-1900, 31-12-2006, 701, 01-01-1900, 31-12-2006, 703, 01-01-1900, 31-12-2006, 705, 01-01-1900, 31-12-2006, 706, 01-01-2007, 707, 01-01-1900, 31-12-2006, 707, 01-01-2007, 709, 01-01-1900, 31-12-2006, 710, 01-01-2007, 711, 01-01-1900, 31-12-2006, 713, 01-01-1900, 31-12-2006, 715, 01-01-1900, 31-12-2006, 717, 01-01-1900, 31-12-2006, 719, 01-01-1900, 31-12-2006, 721, 01-01-1900, 31-12-2006, 723, 01-01-1900, 31-12-2006, 725, 01-01-1900, 31-12-2006, 727, 01-01-1900, 729, 01-01-1900, 31-12-2006, 730, 01-01-2007, 731, 01-01-1900, 31-12-2006, 733, 01-01-1900, 31-12-2006, 735, 01-01-1900, 31-12-2006, 737, 01-01-1900, 31-12-2006, 739, 01-01-1900, 31-12-2006, 740, 01-01-2007, 741, 01-01-1900, 743, 01-01-1900, 31-12-2006, 745, 01-01-1900, 31-12-2006, 746, 01-01-2007, 747, 01-01-1900, 31-12-2006, 749, 01-01-1900, 31-12-2006, 751, 01-01-1900, 756, 01-01-2007, 760, 01-01-2007, 761, 01-01-1900, 31-12-2006, 763, 01-01-1900, 31-12-2006, 765, 01-01-1900, 31-12-2006, 766, 01-01-2007, 767, 01-01-1900, 31-12-2006, 769, 01-01-1900, 31-12-2006, 771, 01-01-1900, 31-12-2006, 773, 01-01-1900, 775, 01-01-1900, 31-12-2006, 777, 01-01-1900, 31-12-2006, 779, 01-01-1900, 781, 01-01-1900, 31-12-2006, 783, 01-01-1900, 31-12-2006, 785, 01-01-1900, 31-12-2006, 787, 01-01-1900, 789, 01-01-1900, 31-12-2006, 791, 01-01-1900, 793, 01-01-1900, 31-12-2006, 801, 01-01-1900, 31-12-2006, 803, 01-01-1900, 31-12-2006, 805, 01-01-1900, 31-12-2006, 807, 01-01-1900, 31-12-2006, 809, 01-01-1900, 31-12-2006, 810, 01-01-2007, 811, 01-01-1900, 31-12-2006, 813, 01-01-1900, 815, 01-01-1900, 31-12-2006, 817, 01-01-1900, 31-12-2006, 819, 01-01-1900, 31-12-2006, 820, 01-01-2007, 821, 01-01-1900, 31-12-2006, 823, 01-01-1900, 31-12-2006, 825, 01-01-1900, 827, 01-01-1900, 31-12-2006, 829, 01-01-1900, 31-12-2006, 831, 01-01-1900, 31-12-2006, 833, 01-01-1900, 31-12-2006, 835, 01-01-1900, 31-12-2006, 837, 01-01-1900, 31-12-2006, 839, 01-01-1900, 31-12-2006, 840, 01-01-2007, 841, 01-01-1900, 31-12-2006, 843, 01-01-1900, 31-12-2006, 845, 01-01-1900, 31-12-2006, 846, 01-01-2007, 847, 01-01-1900, 31-12-2006, 849, 01-01-1900, 31-12-2006, 849, 01-01-2007, 851, 01-01-1900, 31-12-2006, 851, 01-01-2007, 860, 01-01-2007, 861, 01-01-1900, 31-12-2006, 901, 01-01-1900, 903, 01-01-1900, 905, 01-01-1900, 907, 01-01-1900, 909, 01-01-1900, 911, 01-01-1900, 913, 01-01-1900, 915, 01-01-1900, 917, 01-01-1900, 919, 01-01-1900, 921, 01-01-1900, 923, 01-01-1900, 925, 01-01-1900, 927, 01-01-1900, 929, 01-01-1900, 941, 01-01-1900, 951, 01-01-1900, 953, 01-01-1900, 961, 01-01-1900, 999, 01-01-1900, 11, 01-01-1900, 12, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 19, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-kom-kode-1

FORMUEART

Navn, FORMUEART , Beskrivende navn, Formue- og gældsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om. , Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår., BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante., Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv. , Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920., Detaljeret beskrivelse, Generel officiel beskrivelse (Internet):, Der er dannet et nyt formueregister. forskere bør fra 2022 bruge datasættet FORMPERS i stedet. Det indeholder data tilbage til 2014., Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om. , Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår., BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante., Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv. , Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920., Detaljeret officiel beskrivelse:, Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om. , I opgørelserne indgår alle personernes samlede formue- og gældsposter, her-under i modsætning til tidligere offentliggørelser af formue- og gældsposter. Desuden indgår poster registreret under et interessentskab eller et komman-ditselskab, men hvor interessenterne/kommanditisterne er identificeret ved personnummer. Formue- og gældsposter, hvorom oplysninger ikke haves på personniveau, indgår ikke., Oplysningerne i statistikken foreligger på personniveau, men i statistikbankens almindelige tabeller er de summeret til familieniveau, da det kan være ret til-fældigt, om en formue- eller gældskomponent er registreret hos den ene eller den anden i et parforhold., Såvel formue- og gældsposter i Danmark som i udlandet indgår i det omfang, oplysningerne er tilgængelige., Til de fleste anvendelser anbefales det, at oplysningerne på personniveau summeres til familieniveau, da det kan være ret tilfældigt, om en bestemt post er registreret under det ene eller det andet personnummer i parfamilier. , På formuestatistikkens emneside, , http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld,, kan man for vær-dien af fast ejendom mv. samt for pensionsoplysningerne finde yderligere oplysninger om beregning mv. Endvidere kan man på emnesiden finde en oversigt over forskellene mellem den familiefordelte og den nationalregnskabsmæssige formue- og gældsstatistik., BEMÆRK, at den enkelte person kan have flere records med forskellige formue- eller gældsoplysninger., BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante. , BEMÆRK, Populationen består af personer i familier med mindst en skattepligtig og en nettoformue, der er forskellig fra 0., Såfremt personen har en nettoformue (formueart=0) og de andre formuekomponenter ikke eksisterer, så er formuekomponenten = 0., I offentliggørelser indgår familier(Personer i familier) med mindst en fuldt skattepligtig. Brug enten populationen fra INDFORD tabellen eller (Famantalfskattepligtige >0 fra familieindkomsten). Personer som ikke er i data, men er en del af offentliggørelsespopulationen men ikke er i data har en formue på 0., Variablen har følgende værdisæt:, TOT FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT, Sum af alle formuekomponenter fratrukket gældskomponenter, TOT = FTOT - GTOT , FTOT FORMUE I ALT, Sum af alle positive formuekomponenter, FORMUEART= A + B + C + D, A Reale aktiver i alt, Sum af den beregnede markedsværdi af fast ejendom plus den beregnede mar-kedsværdi af personens/familiens biler., A.1 Helårsbolig, ejer, En helårsbolig er her defineret som den bolig, som personen ejer, og som sam-tidig er registreret som bopæl i Folkeregistret pr. 31. december i opgørelses-året. Helårsboligen kan altså godt i BBR mv. være registreret som fx en fritids-bolig, men fungerer den de facto som helårsbolig, indgår den her. En familie kan kun have folkeregisteradresse på én adresse og kan derfor kun eje én hel-årsbolig. Den angivne værdi bygger på den offentlige vurdering reguleret for den observerede difference mellem vurderingen og de faktiske salgspriser for den pågældende boligtype, størrelse, område osv. I det omfang den offentlige vurdering rammer skævt, bliver den beregnede markedsværdi også skæv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglys-ningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet., A.2 Helårsbolig, andel, Beregningen af markedsværdien af andelsboligen er foretaget ud fra den of-fentlige vurdering af hele ejendommen justeret med observerede forskelle mel-lem vurderingen og salgsprisen for hele ejendomme af samme art. Denne markedsværdi er så fordelt ud på alle beboere i ejendommen. Metoden lider under, at vurderingen nok er ret tilfældig, da der er få salg af sådanne ejendomme. Herudover lider den af at antagelsen om, at alle beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening er andelshavere ikke altid holder., Fra december 2020 indgårl andelsboligforeningernes gæld. Dette er ført tilbage til 2014., A.3 Fritidsbolig, Som fritidsbolig indgår alle boliger, der i ejendomsregistret har benyttelsesko-den for fritidsbolig - bortset fra fritidsboliger, som ejeren i følge folkeregistret bor i fast og bortset fra tilfælde, hvor familien besidder mere end to fritidsboli-ger. Besidder familien mere end to fritidsboliger antages det, at de 'oversky-dende' fritidsboliger er investeringsobjekter, og at de altså udlejes i stedet for at tjene som fritidsbolig for familien. I sådanne tilfælde bliver de overskydende fritidsboliger registreret som anden fast ejendom. Det antages, at alt fast ejen-dom i udlandet er fritidsboliger, hvilket naturligvis ikke er 100 pct. korrekt. For fast ejendom i udlandet benyttes de selvangivne oplysninger med den deraf følgende risiko for underrapportering. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Stati-stikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet., A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.), Anden fast ejendom dækker fx forældrekøb af ejerlejligheder mv., værdien af udlejningsejendomme og sommerhuse til udlejning, som familien ejer, forret-ningsejendomme, byggegrunde osv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet., A.5 Bil, Bilformuen er opgjort ved hjælp af bilregistret, der har oplysninger om hvilken bil (mærke, årgang mv.) familien besidder sammenholdt med brugtbilspriser fra Dansk Automobilhandlerforening. Beregningen af bilformuen bygger impli-cit på en antagelse om, at alle biler af en bestemt årgang og type mv., er i en gennemsnitlig stand. Brugtbilsprisen dækker stort set over, hvad en sælger kan sælge den for til en forhandler. Denne vil gennemsnitligt være lavere end købsprisen, da bilforhandlerne har en avance. Dette betyder at bilværdien i registret er et underkantsbud på værdien. Model og datakilde er skiftet flere gange. Der er databrud i 2015, 2016 og 2020 - så tidserien skal tolkes med forsigtighed., B Finansielle formuekomponenter i alt, Alle oplysninger stammer fra SKAT, herunder fra nye data fra kontrolsystemet, der er modtaget til denne statistik., B.1 Indestående i pengeinstitutter, Om fx en kassekredit indgår her eller under F.1, lån i pengeinstitutter mv., af-hænger helt af, hvad kontoen lød på ultimo året. Var beløbet den 31. december positivt, er beløbet posteret her, uanset om kontoen det meste af året var i mi-nus. Under posten indgår også den selvangivne værdi af udenlandske obligati-oner og pantebreve i depot i udlandet., B.2 Obligationer, Værdien af danske obligationer ultimo året. Værdien af udenlandske obligatio-ner er rubriceret under B.1., B.3 Aktier mv., Værdien af alle noterede aktier og aktier i depot ultimo året. For udenlandske aktier indgår den selvangivne værdi., B.3.1 Medarbejderaktier, Aktier registreret som medarbejderaktie - Fjernet i 2019 på grund af ufuldstændigt datagrundlag. Indeholdt kun båndlagte medarbejderaktier (LL. § 7A). Muligheden for dette blev afskaffet i juni 2016. , B.3.2 Andre aktier, 'Almindelige' aktier inkl. udenlandske aktier til den selvangivne værdi. Afskaffet fra 2019 - se B.3.1., B.4 Andel i investeringsfonde, Andel af værdien i investeringsfonde/investeringsforeninger uanset hvorledes investeringerne er placeret (i aktier, obligationer eller andet)., B.5 Pantebreve i depot, Danske pantebreve i depot. Udenlandske pantebreve i depot står under B.1., C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.), Data stammer fra en særlig dataindsamling, hvor alle pensionsudbydere (pen-sionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond) har indberettet data. Bemærk, at totalen er opgjort efter en beregnet skat på 40 pct. for de pensionstyper, der bliver be-skattet ved udbetalingen. Dette er sket for bedre at kunne sammenligne pensi-onsformuen med andre formuekomponenter, hvor der normalt ikke betales skat ved fx hævningen af et bankindestående eller salg af værdipapirer. De en-kelte underkomponenter af pensionsformuen er opgjort til de nominelle beløb - altså uden at fratrække den beregnede skat. Fordelingen mellem pensionskas-ser og forsikringsselskaber er foretaget via SE-nummeret og Finanstilsynets statistik om tværgående pensionskasser., Inddelingen i de forskellige pensionsordninger bygger i vidt omfang på reglerne i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., For tjenestemandspensionerne gælder, at beløbene er beregnede efter en særlig model, idet der for tjenestemænd ikke sker nogen konkret opsparing., Udenlandske pensionsordninger indgår pga. manglende data ikke., C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt, Summen af alle pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser., C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse), Livsvarig pension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser., Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende opsparet beløb tilfalder pensionskassen og derved de øvrige medlemmer., C.1.2 Ratepension (pensionskasse), Ratepension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser. Ra-tepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende beløb dødsboet., C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse), Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en kapitalpensionslignende ordning, der kan ud-betale et engangsbeløb ved 60 år eller senere. , C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse), Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslig-nende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. , C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt, Summen af alle pensionsordninger i forsikringsselskaber., C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab), Livsvarig pension i forsikringsselskaber. Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende op-sparet beløb tilfalder forsikringsselskabet og derved de øvrige pensionskunder., C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab), Ratepension i forsikringsselskaber. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet., C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab), Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en kapital-pensionslignende ordning, der kan udbetale et engangsbeløb ved 60 år eller senere. , C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab), Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en aldersop-sparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er be-talt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller se-nere. , C.3 ATP i alt, Værdien af den samlede opsparing hos ATP. ATP er en lovbestemt pensionsop-sparing omfattende lønmodtagere samt modtagere af forskellige overførsels-indkomster. Pensionen udbetales ved folkepensionsalderen som en livvarig pension. Hvis man dør inden man fylder 70 år udbetales en engangssum til en eventuel ægtefælle/samlever og eventuelle børn., C.4 Tjenestemandspension i alt, Den beregnede værdi af den optjente pensionsrettighed i forbindelse med tje-nestemandsansættelse. Da der for tjenestemændene ikke foretages nogen ind-betaling til en særlig konto, må værdien af pensionsrettigheden bestemmes via en særlig beregningsmodel. Både nuværende tjenestemænd, tidligere tjene-stemænd, der nu har en anden ansættelsesform, samt pensionerede tjeneste-mænd indgår. Specielt for tjenestemandspensionerne gælder, at det for 2014- og 2015-opgørelsen desværre ikke har været muligt at beregne værdien for alle tidligere tjenestemænd, der endnu ikke er gået på pension., I december har ændrede beregningsforudsætninger øget værdien af tjenestemandspensioner omkring 10 pct.. Ændringen er i den nysste version af formuestatisstikken ført tilbage til 2014., C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt, Summen af alle pensionsordninger i pengeinstitutter., C.5.2 Ratepension (pengeinstitut), Ratepension i pengeinstitutter. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet., C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut), Kapitalpensioner tegnet i et pengeinstitut., C.5.4 Alderspension (pengeinstitut), Aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten alle-rede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. Typisk er der tale om tidligere kapitalpensionsordninger, der er blevet omlagt til alderspension., C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt, Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pengene i Dyrtidsfonden stammer fra 1976, hvor staten med et indgreb i overenskomsterne indefrøs de dyrtids-portioner, som lønmodtagerne dengang havde ret til i det omfang, priserne steg. Pengene har så stået og trukket renter mv. siden da., Indtil 2014 kunne pengene for den enkelte kun stå som en kapitalpensionslig-nende opsparing, der blev beskattet ved udbetalingen, men fra 2015 kunne denne opsparing, hvis der blev betalt skat af beløbet, konverteres til en alders-pension, som så er skattefri ved udbetalingen. , Udbetaling af det opsparede beløb kan ske, når man fylder 60 år eller senere., C.6.1 LD-opsparing (fra 2015), Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke er konverteret til alderspension, hvorfor der skal betales skat ved udbetalingen., C.6.2 LD-alderspension (fra 2015), Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er konverteret til alderspension, hvorfor der ikke skal betales skat ved udbetalingen., C.6.3 Indestående feriemidler. Dette er de endnu-ikke udbetalte indefrosne feriemidler. Midlerne administreres af Udbetaling Danmark for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (med fra 2020), D Indestående under virksomhedsordningen, Da selvstændigt erhvervsdrivende ofte kan have en svingende indtjening fra år til år, er der indført en ordning, hvor de kan opspare en del af årets overskud og samtidig kun betale en mindre del af indkomsten i skat. Når beløbet så senere hæves, sker der en efterbeskatning. , Disse indeståender beskattes ved udbetalingen med anslået omkring 30 pct. i skat, idet der tidligere er betalt en begrænset skat af beløbet. Det faktiske inde-stående er derfor reduceret med denne beregnede skat. Hvis et indestående ved succession er overført til en anden (fx i forbindelse med ejerens død) indgår beløbet ikke, da de modtagne data kun indeholder data om indsættelser og hævninger af beløb under ordningen siden ordningens start. Disse beløb er så summet, og værdien ultimo året er dermed opgjort. Ved succession er det overførte beløb ikke anført for den nye ejer af virksomheden., Under virksomhedsordningen indgår også de to særlige ordninger, der dog økonomisk er meget lidt betydende: kapitalafkastordningen og den særlige ordning for udøvende kunstnere., GTOT GÆLD I ALT, Sum af alle negative formuekomponenter= E+F. , E Prioritetsgæld i alt, Prioritetsgælden til kreditforeninger og pengeinstitutter mv. bygger på data fra SKAT. For gæld til pengeinstitutter mv. har det ikke været muligt at foretage en underopdeling på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i be-grænset omfang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle tilfæl-de er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som så-dan og ikke de enkelte andelshavere. Prioritetsgælden er opgjort til kursværdien., E.1 Kreditforeningsgæld, Opdelingen i ejendomstyper er for kreditforeningsgælden sket ud fra samme kriterier som beskrevet ovenfor under A.1 om helårsboliger mv. , E.1.1 Helårsbolig, Gæld til kreditforeninger med pant i boligen som afgrænset under A.1., E.1.2 Fritidsbolig, Gæld til kreditforeninger i fritidsboliger er afgrænset som ovenfor under A.2. For al prioritetsgæld i udlandet er det antaget, at den vedrører kreditfor-eningsgæld i fritidsboliger i udlandet. I 2019 var denne opgjort for højt i første version. Den er rettet for 2019 i december 2021., E.1.3 Anden fast ejendom, Gæld til kreditforeninger med pant i anden fast ejendom er opgjort som afgrænset under A.4., E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv., Herunder indgår prioritetsgæld i fast ejendom i pengeinstitutter, hvor det ikke er muligt at fordele på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i begrænset omgang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle til-fælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere. Mellem 2015 og 2016 flytter et større beløb fra F1.1 til E.2 pga. forbedrede indberetninger., E.3 Prioritetsgæld til kommune, Omfatter gæld med pant i ejerboligen vedr. lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mv. samt boligydelse til pensionister ydet som lån., E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr. lån til betaling af ejendomsskatter, Prioritetsgæld til kommuner vedr. lån til pensionister til betaling af ejendoms-skatter bygger på en ny indberetning fra KMD samt fra enkelte kommuner, der ikke benytter KMDs system. Ud over de såkaldte indefrosne ejendomsskatter kan også indgå kloakgæld mv. - det afhænger af den enkelte kommunes beslut-ning. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død., E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr. boligydelse ydet som lån, Prioritetsgæld vedr. boligydelse ydet som lån til pensionister i ejerbolig er ind-berettet som en del af indberetningen til boligstøttestatistikken, men har ikke tidligere været offentliggjort. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død., E.4 Pantebrevsgæld i depot, Gæld sikret ved pantebreve i depot. , F Andre lån i alt, Omfatter alle øvrige lån. Gæld til det offentlige i form af restancer for betaling af fx ejendomsskat, daginstitution, bøder osv. indgår foreløbig ikke, idet oplys-ningerne byggende på det statslige restanceopkrævningssystem har vist sig at være alt for upræcise., F.1 Lån i pengeinstitutter mv., Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet samt statsgaranterede studielån. , F.1.1 Andre lån, Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet, Mellem 2015 og 2016 flytter et større beløb fra F1.1 til E.2 pga. forbedrede indberetninger., F.1.2 SU lån i studietiden, Omfatter SU-lån for studieaktive og Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter., F.1.3 SU lån efter endt studie, Omfatter SU-lån efter endt studie. (Eksisterer fra 2018 - Før da er den en del af F.2), Bemærk at der ikke er data om Studiegæld som er sendt til inddrivelse i dette register. Den er fra 2020 med i det nye formueregister FORMPERS., F.2 Kontokortgæld mv. (inkl. SU-gæld), Andre typer af lån hos kontokortfirmaer (inkl. benzinkort) og SU-lån efter endt studie mv. (indtil 2018, hvor den blev flyttet til F.1.3. , F.3 Lån ydet af kommuner, Lån ydet af kommuner til fx indskud i bolig mv., G Gæld til det offentlige. Dette er gæld som er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Data om gæld til det offentlige har manglet i registret indtil 2020., Populationer:, Personer i formue- og gældsstatistikken, Grundpopulationen er alle personer i familier med mindst en fuldt skattepligtig person over 14 år. I registret optræder kun de formuekomponenter, som er forskellig fra 0. For personer i grundpopulationen, men ikke i registret, kan formuekomponenterne altså antages at være 0. Grundpopulationen som benyttes i DSTs offentliggørelser kan man finde, som [populationen i registret INDFORD] eller [alle personer i familier, som opfylder at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE>0] eller [alle personer i familier, hvor mindst en person har OMFANG=1, ALDER>14 og PLADS in (1,2)]. Her skal så imputeres 0'er for alle manglende formuekomponenter i registret. , Værdisæt, D209020.TXT_FORMUEART_VS2 - Formue- og gældsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A, A Reale aktiver i alt, 01-01-2014, A.1, A.1 Helårsbolig, ejer, 01-01-2014, A.2, A2 Helårsbolig, andel, 01-01-2014, A.3, A.3 Fritidsbolig, 01-01-2014, A.4, A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.), 01-01-2014, A.5, A.5 Bil, 01-01-2014, B, B Finansielle formuekomponenter i alt, 01-01-2014, B.1, B.1 Indestående i pengeinstitutter, 01-01-2014, B.2, B.2 Obligationer, 01-01-2014, B.3, B.3 Aktier mv., 01-01-2014, B.3.1, B.3.1 Medarbejderaktier, 01-01-2014, 31-12-2018, B.3.2, B.3.2 Andre aktier, 01-01-2014, 31-12-2018, B.4, B.4 Andel i investeringsfonde, 01-01-2014, B.5, B.5 Pantebreve i depot, 01-01-2014, C, C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.), 01-01-2014, C.1, C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt, 01-01-2014, C.1.1, C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse), 01-01-2014, C.1.2, C.1.2 Ratepension (pensionskasse), 01-01-2014, C.1.3, C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse), 01-01-2014, C.1.4, C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse), 01-01-2014, C.2, C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt, 01-01-2014, C.2.1, C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.2.2, C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.2.3, C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.2.4, C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.3, C.3 ATP i alt, 01-01-2014, C.4, C.4 Tjenestemandspension i alt, 01-01-2014, C.5, C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt, 01-01-2014, C.5.2, C.5.2 Ratepension (pengeinstitut), 01-01-2014, C.5.3, C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut), 01-01-2014, C.5.4, C.5.4 Alderspension (pengeinstitut), 01-01-2014, C.6, C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt, 01-01-2014, C.6.1, C.6.1 LD-opsparing (fra 2015), 01-01-2014, C.6.2, C.6.2 LD-alderspension (fra 2015), 01-01-2014, C.6.3, C.6.3. Indefrosne feriemidler, 01-01-2020, D, D Indestående under virksomhedsordningen, 01-01-2014, E, E Prioritetsgæld i alt, 01-01-2014, E.1, E.1 Kreditforeningsgæld, 01-01-2014, E.1.1, E.1.1 Helårsbolig, 01-01-2014, E.1.2, E.1.2 Fritidsbolig, 01-01-2014, E.1.3, E.1.3 Anden fast ejendom, 01-01-2014, E.2, E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv., 01-01-2014, E.3, E.3 Prioritetsgæld til kommune, 01-01-2014, E.3.1, E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr lån til betaling af ejendomsskatter, 01-01-2014, E.3.2, E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr boligydelse ydet som lån, 01-01-2014, E.4, E.4 Pantebrevsgæld i depot, 01-01-2014, F, F Andre lån i alt, 01-01-2014, F.1, F.1 Lån i pengeinstitutter mv., 01-01-2014, F.1.1, F.1.1 Andre lån, 01-01-2014, F.1.2, F.1.2 SU-lån under studiet, 01-01-2014, F.2, F.2 Kontokortgæld mv (incl SU-lån efter endt studie), 01-01-2014, F.3, F.3 Lån ydet af kommuner, 01-01-2014, G, G. Gæld til det offentlige, 01-01-2020, GTOT, GÆLD I ALT, 01-01-2014, TFOT, Formue i alt, 01-01-2014, TOT, FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT, 01-01-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik/formueart

AFG_AFGTYP3

Navn, AFG_AFGTYP3 , Beskrivende navn, Afgørelsens eller sanktionens type (DS) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dom eller anden strafferetlig afgørelse., Variablen er dannet af Danmarks Statistik ud fra Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO)., Detaljeret beskrivelse, Dom eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse., Variablen tager udgangspunkt i Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO). Ud over denne inddrages oplysninger om straffens længde (AFG_UBSTRFLG og AFG_BSTRFLGD), bødebeløb (AFG_BOEDEBLB), frakendelseskode (AFG_FRAKKOD), anden strafkode (AFG_ANDSTRFK), anden straftekst (AFG_ANDSTRTE) og arten af den ubetingede/betingede straf (AFG_UBSTRFKO/AFG_BSTRFKOD) i dannelsen af variablen., Ubetingede/betingede domme (frihedsstraffe):, Faldet i afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 111 (ubetingede domme) fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre afgørelser med AFG_AFGER9 (gerningskode) = 222080210 (motorførere m/høj promille) og 221080131 (motorfører m/høj promille u/personskade). Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§ 57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spiritus- eller promillekørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholbehandling eller samfundstjeneste. , Fra og med 2007 kan der idømmes en ubetinget frihedsstraf i en udeblivelsessag. Disse kan identificeres ved AFG_ANDSTRKO (anden strafkode) = 0U8., Samfundstjeneste:, Samfundstjeneste blev - efter flere år som forsøgsordning - gjort til en permanent ordning i 1992. En samfundstjenestedom indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet, samfundsnyttigt arbejde i et nærmere fastsat antal timer. Samfundstjeneste anvendes sædvanligvis som et alternativ til en fængselsstraf på op til et år. Antallet af afgørelser, hvor samfundstjeneste indgår som en del af sanktionen, har været stigende gennem årene, jf. AFG_AFGTYP3 = 113, 117, 122 og 124., Afgørelser, der består af en ubetinget dom sammen med samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 117) er faktisk ikke en mulighed i loven. Ved opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet er det konstateret, at de pågældende afgørelser er ændret til betingede domme, efter udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik. De har altså i første omgang været registreret forkert i Kriminalregistret. Fra og med statistkåret 2012 har Danmarks Statistik ændret afgørelsestypen til enten 122 eller 124 afhængig af, om der var angivet et bødebeløb., Stigningen i betinget dom og samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 122) fra 2014 til 2015 skal ses i sammenhæng med lov nr. 152 af 18. februar 2015, der øgede anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel., Bøder:, Stigningen i bødeafgørelser vedrører især flere bødeforlæg (AFG_AFGTYP3 = 214). , Stigningen på ca. 60.000 bødeforlæg fra 1980 til 1994 omfatter for en stor dels vedkommende flere afgørelser for overtrædelse af færdselsloven, herunder for ikke at efterkomme anvisninger og for overtrædelse af hastighedsbestemmelser. Stigningen i første halvdel af 1990'erne skyldes, at langt flere hastighedsovertrædelser er indgået i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Den store forøgelse af de registrerede hastighedsovertrædelser skyldes en lovændring pr. 1. maj 1992, der forhøjer bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser, jf. lov nr. 283 af 29. april 1992. Flere hastighedsovertrædelser bliver efter lovændringen afgjort med bøder, der skal registreres, dvs. bøder på 1.000 kr. og derover., Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2002 til 2005 vedrører også primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven, herunder især flere afgørelser vedr. hastighedsovertrædelser og vedr. færdselslovsovertrædelser, der medfører klip i kørekortet. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Stigningen i bødeforlæg fra 2010 til 2011 vedrører især flere afgørelser omhandlende køretøjer, der ikke overholder syn og afgørelser vedrørende overtrædelse af ordensbekendtgørelsen., Faldet i bødeforlæg fra 2011 til 2012 og også i bødedomme (AFG_AFGTYP3 = 211) skal ses i sammenhæng med stigningen i 212, jf. nedenfor. Stigningen i bødeforlæg fra 2012 til 2013 skal på samme måde ses i sammenhæng med faldet i udeblivelsesdomme (AFG_AFGTYP3 = 211) fra 2012 til 2013, jf. nedenfor., Stigningen i 212 (Udeblivelsesdom) fra 2011 til 2012 skyldes sandsynligvis en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft pr. 1. september 2011. Ændringen indebar, at der indførtes en ordning, hvor det i et bødeforlæg kan angives, at den pågældende - hvis bødeforlægget ikke vedtages - uden yderligere varsel kan blive dømt for den lovovertrædelse, som bødeforlægget angår, med mindre den pågældende inden for en frist fastsat i bødeforlægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis modtageren af bødeforlægget herefter hverken vedtager bødeforlægget eller anmoder om et retsmøde, vil retten kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde. Faldet i 212 fra 2012 til 2013 skal sandsynligvis forklares ved, at med indførelse af den lettere adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme i 2012, holdt politiet samtidig op med at rykke for betaling af bøder og sendte bøden videre til retssystemet med det samme. I efteråret 2012 begyndte politiet at rykke igen. Det medførte, at antallet af udeblivelsesdomme faldt noget igen. Stigningen i udeblivelsesdomme fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015 vedrører næsten udelukkende sager om køretøjer, hvor syn ikke er overholdt. Faldet fra 2017 til 2018 skyldes at der er opstået en ny kode, 225 Dom uden retsmøde, i 2018 - se mere herunder. , 219: Bøde og øvrige frakendelser eller kørselsforbud, AFG_AFGTYP3 = 219 omfatter færdselslovsovertrædelser, der straffes med både bøde og frakendelse af kørekortet/kørselsforbud op til tre år og anses for så alvorlige, at de skal forblive registreret i Kriminalregistret (bøder slettes ellers efter tre år). De er derfor registreret med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf) i kriminalregistret og i øvrigt defineret ved, at STRAFAAR, STRAFMND og STRAFDAG (straflængden) er blank, AFG_BOEDEBLB (bødebeløb) eller AFG_DAGBOBEL (dagbødebeløb) ikke = 0, og at AFG_FRAKKOD (frakendelseskode) ikke = 27 (indrejseforbud, retsplejeloven 723, 23-28)., bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. AFG_AFGTYP3 = 217 og 218 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., 220 og 221: Bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert, Ved lov nr. 479 af 23. maj 2011 (loven trådte først i kraft januar 2013) blev der indført krav om kørekort for at kunne føre lille knallert. AFG_AFGTYP3 = 220 og 221 omfatter afgørelser, der indebærer bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert., Den 23. maj 2018 opstår tre nye koder, 222: Indenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 223: Udenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 224: Indenretlig vedtagelse bøde/førerretsfrakendelse og ret til at føre tunge køretøjer., Den 9. oktober 2018 opstår der en ny kode: 225 Dom uden retsmøde. Den nye kode dækker over ubetalte bøder. De har hidtil været registreret som udeblivelses-domme (212), men der har været et ønske om, at kunne opgøre dem særskilt., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. AFG_AFGTYP3 = 341-344, 351-355 skal derfor ses som afløser for AFG_AFGTYP3 = 311-339., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter ændringen af retsplejeloven i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. AFG_AFGTYP3 = 413 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 411-412., Påtale opgivet, retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med AFG_AFGTYP3 = 414. Danmarks Statistik fjernede oprindelig disse afgørelser ud fra et ønske om kun at opgøre antallet af kriminelle overtrædelser, der blev kendt skyldige. Det skete på baggrund af et møde med Rigsadvokatens kontor, hvor det blev fremført, at personer, der modtog disse afgørelser, ikke kunne betragtes som skyldige. Ved en senere lejlighed fremførte Justitsministeriets politikontor imidlertid, at tiltale opgivet i henhold til § 721, stk. 1, nr. 3 blev betragtet som skyldig. Den pågældende kode blev herefter medtaget i registret (fra og med 1997). Senere blev det i Arbejdsgruppen vedr. kriminalstatistik (Justitsministeriet) besluttet igen at udelade disse afgørelser fra gruppen af skyldige. Det skete på baggrund af bl.a. en politimesters udtalelse om at disse afgørelser i almindelig praksis og opfattelse ikke blev betragtet som skyldige. Fra og med 1999 er disse afgørelser derfor udeladt af statistikken igen., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. AFG_AFGTYP3 = 423-424, 433-434 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 421-422, 431-432., Ungdomskontrakt (AFG_AFGTYP3 = 345, 346, 510):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Ungdomskontrakt er et vilkår, der kan fastsættes i forbindelse med et tiltalefrafald (se ovenfor). Med en ungdomskontrakt forpligter den unge sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 510 i årene 1991-1993 dækker denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. . Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter Lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. ., AFG_AFGTYP3 = 345 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 62 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt. , AFG_AFGTYP3 = 346 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 63 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt. , Ungdomssanktion:, Den 1. juli 2001 trådte muligheden for at idømme unge lovovertrædere under 18 år en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, i kraft. , Fra og med 2007 har disse afgørelser AFG_AFGTYP3 = 118. Før 2007 har ungdomssanktion ikke haft sin egen afgørelsestypekode, men kan identificeres ved AFG_ANDSTRFK = 0S2, 1S2., Ingen tillægsstraf:, Afgørelser, hvor der ingen tillægsstraf er idømt, jf. straffelovens § 89, er først medtaget i registret fra og med 2007., Anden afgørelse i øvrigt:, AFG_AFGTYP3 = 518 omfatter afgørelser med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf), der ikke opfylder betingelserne for at blive placeret i nogle af de andre kategorier af AFG_AFGTYP3, der omhandler ubetingede straffe. Værdien 518 optræder i registret fra og med 2007. Der forekommer i alt 123 sådanne afgørelser i perioden 2007-2009. Heraf vedrører ca. 40 pct. voldsforbrydelser, ca. 10 pct. røverier, og ca. 10 pct. er afgørelser vedr. spirituskørsel. , Opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet har vist, at det primært drejer sig om afgørelser, hvor der i henhold til § 89 a i straffeloven enten ikke er givet en tillægsstraf, eller hvor forskyldt straf er bortfaldet. I ca. halvdelen af tilfældene har det imidlertid ikke klart fremgået af dommen og er derfor ikke blevet registreres som sådan i Kriminalregistret. Den anden halvdel af tilfældene ville Danmarks Statistik normalt identificere på baggrund af indholdet i variablen AFG_ANDSTRTE (anden straftekst) og tildele AFG_AFGTYP3 enten værdien 515 (straf bortfaldet § 89) eller 517 (ingen tillægsstraf § 89). Når det ikke er sket i disse tilfælde, skyldes det stavefejl eller formuleringer, der ikke fanges i tekstsøgningen. Danmarks Statistik vil fremover udvide tekstsøgningen, og antallet af afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 518 må derfor forventes at blive mindre fremover., Andet:, AFG_AFGTYP3 = 519 forekommer først i registret fra og med 2010. Afgørelser af denne type er medtaget for at kunne opgøre antallet af afgørelser vedr. begæring om advarsel. De pågældende afgørelser medtages ikke i den generelle publicering., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYP3 - Afgørelsens eller sanktionens type (DS), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 111, Ubetinget dom alene, 112, Delvis betinget dom, 113, Delvis betinget og samf.tj., 114, Ubetinget dom og bøde, 115, Udstået ved varetægt, 116, Straffelov §68-70, Forvaring, 117, Ubetinget dom og samf.tj., 118, Ungdomssanktion, 121, Betinget dom alene, 122, Betinget dom og samf.tj., 123, Betinget dom og bøde, 124, Bet. dom, bøde og samf.tj., 211, Bødedom, 212, Udeblivelsesdom, 213, Bødevedtagelse, 214, Bødeforlæg, 215, Indenretlig bøde og frakend., 216, Udenretlig bøde og frakend., 217, Indenretlig vedt. af bøde og kørselsforbud, 218, Udenretlig vedt. af bøde og kørselsforbud, 219, Bøde og øvrige frakend. el. kørselsforbud., 220, Indenretlig vedtagelse af bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert, 221, Udenretlig vedtagelse af bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert, 222, Indenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 223, Udenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 224, Indenretlig vedtagelse bøde/førerretsfrakendelse og ret til at føre tunge køretøjer., 225, Dom uden retsmøde, 311, Rpl p.723, stk.1, nr.1, 312, Rpl p.723, stk.1, nr.2, 313, Rpl p.723, stk.1, nr.5, 314, Rpl p.723, stk.2, 315, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.1, 316, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.2, 317, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.5, 318, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.2, 319, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.3, 321, Rpl p.723, stk.1, nr.1, 322, Rpl p.723, stk.1, nr.2, 323, Rpl p.723, stk.1, nr.5, 324, Rpl p.723, stk.2, 325, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.1, 326, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.2, 327, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.5, 328, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.2, 330, Rpl p.723, stk.3, 331, Rpl p.723, stk.1, nr.3, 332, Rpl p.723, stk.1, nr.4, 333, Rpl p.723, stk.1, nr.5, 334, Rpl p.723, stk.2, 335, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.3, 336, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.4, 337, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.5, 338, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.2, 339, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.3, 341, Rpl p.722, stk.1, nr.2, 342, Rpl p.722, stk.1, nr.3, 343, Rpl p.722, stk.1, nr.7, 344, Rpl p.722, stk.2 jf.stk.3, 345, Rpl p.722, stk.1,nr.2 ungd.kontrakt, 346, Rpl p.722, stk.1,nr.3 ungd.kontrakt, 351, Rpl p.722, stk.1, nr.6, 352, Rpl p.722, stk.1, nr.4, 353, Rpl p.722, stk.1 nr.7, 354, Rpl p.722, stk.2 jf.stk.3, 355, Rpl p.722, stk.1 nr.5, 411, Rpl p.723, stk.1, 412, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.1, 413, Rpl p.721, stk.1 nr.2 Påtale opgivet, 414, RPCH:81 rpl p.721,stk.1 nr.3 påtale opgivet, 421, Straffeloven, 422, Særlovgivningen, 423, Straffeloven(tiltale undl.m.advarsel), 424, Særlovgivningen(tilt.undl.m.advarsel), 431, Straffeloven, 432, Særlovgivningen, 433, Straffeloven (tiltale undl.u.advarsel), 434, Særlovgivningen(tilt.undl.u.advarsel), 510, Ungdomskontrakt, 511, Foranstaltningsdom, 512, Advarsel, 514, Frifundet, 515, Straf bortfaldet, 516, Militær straf, 517, Ingen tillægsstraf (§89), 518, Anden afg. i øvrigt, 519, Andet, 550, Sigtelsen grundløsstrfl.(721 stk.1 nr.1), 551, Sigtelsen grundløssærl.(721 stk.1 nr.1), 552, Henlagt u.advarsel (§265 gerk.74262), 553, Pålæg efter hundelov (gerk.89151), 554, Kørekort frak.gr.sygd.,adm.inddrag mv., 555, Henlagt som forældet (alle gerkoder), 556, Oversendt til udlandet (alle gerkoder)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-afgtyp3

Data fra andre kilder

Her ser du en oversigt over data fra andre kilder end Danmarks Statistik., COVID-19 test- og vaccinedata fra Statens Serum Institut (SSI), Danmark Statistik har indgået en aftale med Statens Serum Institut om at stille COVID-19 test- og vaccinedata til rådig for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordning., COVID-19 testdata, indeholder personer, der fra februar 2020 har fået foretaget en covid-19-PCR-test og/eller antigentest (kviktest) hos de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark, private covid-19-testudbydere eller kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, som via forskellige løsninger og tekniske niveauer kan indberette til MiBa (testdata for samtlige prøvesvar)., COVID-19 vaccinedata, indeholder borgere vaccineret med covid-19-vaccine, som har et cpr-nummer, er i live og har en aktiv adresse i Danmark på udtræksdato, samt personer der var i live og havde en aktiv adresse i Danmark pr. 27. december 2020 (vaccinationsdata)., Se SSI’s dokumentation for COVID-19-data, Danmarks Studieundersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om adgang til surveydata fra Danmarks Studieundersøgelse (tidligere Uddannelseszoom og Læringsbarometer) til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som register UFM_STUD for referenceår 2018 og 2020 og derefter hvert andet, ulige referenceår., Variabelindholdet i registret kan ses under , Register- og variabeloversigter, og er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor., Spørgeskemaer, Spørgeskema - Studerende 2023 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2021 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2020 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2018 (pdf), Kodebog, Kodebog (xlxs), Metodenotater, Metodenotat - Studerende 2023 (pdf), Metodenotat - Studerende 2021 (pdf), Metodenotat - Studerende 2020 (pdf), Metodenotat - Studerende 2018 (pdf), Data fra Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsens Forskerservice indgår ikke aftale om videregivelse af data til et projekt hos Danmarks Statistik, førend Danmarks Statistik har godkendt projektet., Når du ansøger om at få videregivet data fra Sundhedsdatastyrelsen til et nyt projekt hos Danmarks Statistik, skal Sundhedsstyrelsens Forskerservice derfor se dokumentation for, at projektet er oprettet og godkendt hos Danmarks Statistik. Dokumentation fremsendes i form af den godkendte projektindstilling, som du modtager som PDF-fil fra Danmarks Statistik., Du kan godt oprette projektindstillingen hos Sundhedsdatastyrelsen, mens du venter på at få din projektindstilling hos Danmarks Statistik godkendt. I udgangspunktet vil din ansøgning blive sat i bero, indtil Sundhedsdatastyrelsen har modtaget en godkendt projektindstilling, men det er muligt at aftale, at de fortsætter sagsbehandlingen. Her skal du som forsker dog være klar over, at Sundhedsdatastyrelsen fakturerer for den tid, der bruges på sagsbehandling, også i det tilfælde at projektet ikke skulle blive godkendt hos Danmarks Statistik., Det transregionale register for Øresundsregionen, I forbindelse med etablering af Øresundsstatistikken og Øresundsdatabanken er der også etableret et såkaldt transregionalt register med kobling af alle flytte-, pendlings- og løndata på tværs af Øresundsregionen i perioden 2001-2015. Dette Forskningsregister er etableret i tilknytning til etablering af statistikbanken ØRESTAT for Øresundsregionen., Det transregionale register er opbygget som tre separate datasæt, der kan kombineres via et fælles løbenummersystem., Datasæt 1 indeholder flyttedata på tværs af Øresund., Datasæt 2 er et tilsvarende pendlingsdatasæt, hvor pendlingen er afgrænset efter tilsvarende regler som i den nationale pendlingsstatistik, dvs. hovedaktiviteten skal være på den anden side af Øresund., Datasæt 3 omfatter alle personer, hvor der er optjent løn på tværs af Øresund, uanset om man er kategoriseret som pendler., Der skal bemærkes, at registret ikke længere bliver opdateret, og at de seneste data er fra 2015., Henvendelse om adgang til registret kan ske til , danmarksdatavindue@dst.dk, DREAM-databasen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Databasen indeholder beskæftigelsesoplysninger og andre grundlæggende personoplysninger og er nærmere beskrevet i dokumentationen nedenfor., Danmarks Statistik har indgået aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om adgang til DREAM under forskerordningen. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra Dream kan få adgang via Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik., DREAM - Manual - Version 51, Handicnota, Registret HANDICNOTA indeholder personer, som er ordblinde, har synshandicap eller et andet handicap, som betyder, at de ikke kan læse almindelig trykt tekst., Data stammer fra NOTA. Registret indeholder kun det handicap, som et medlem bliver meldt ind med til NOTA, dvs. enten ordblindhed, synshandicap eller andet handicap. Registret indeholder ud over de tre handicapkategorier en fjerde medlemsgruppe af undervisere. Denne gruppe skal forny deres medlemskab af NOTA årligt i modsætning til de øvrige tre medlemsgrupper., Dokumentation af registeret findes under , Forudsætninger for brug af HANDICNOTA, Hjælpepakkedata fra Erhvervsstyrelsen, Fra ultimo maj måned 2020 har det været muligt at tilgå hjælpepakkedata i form af lønkompensationsdata i Danmarks Datavindues grunddatabank., To datasæt om lønkompensation, Lønkompensationsdataene er at finde i to selvstændige registre henholdsvis LONKOMP - Lønkompensation for lønmodtagere og KOMPSEL - Kompensation til selvstændige., Dataene er ugentligt blevet opdateret i grunddatabanken efter modtagelse af hjælpepakkedataene fra Erhvervsstyrelsen. Den 4. september 2021 blev data offentliggjort for den sidste uge i hjælpepakkerne, der udløb ultimo august 2021. I de efterfølgende uger er data løbende opdateret, i takt med at Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlet ansøgningerne. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk og dermed også for de nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken., Et datasæt vedrørende faste omkostninger, Data for den tredje hjælpepakke vedrørende faste omkostninger kan tilgås i registret KOMPFAST - Kompensation for faste omkostninger. Data har været tilgængelig fra ultimo september 2021. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk, hvilket afspejles i nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken., Variabelindholdet i registrene kan ses i vores , forskningsvariabellister, Huslejeregisteret, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Landsbyggefonden om at stille huslejeregisteret til rådighed for autoriserede institutioner under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Huslejeregistret blevet etableret i 2013 og er baseret på indberetninger fra boligorganisationerne i den almene sektor., Huslejeregisteret indeholder bl.a. oplysninger om:, Boligorganisationerne, Boligafdelingerne, Almene boliger på lejemålsniveau,  , Huslejeregister - Feltbeskrivelser (pdf), Regnskabsdata - Feltbeskrivelser (pdf), Stamdata - Feltbeskrivelser (pdf),  , Henvendelse om adgang til data kan ske til Andreas Strøander Pedersen, , APD@dst.dk, ., Kontospecifikke data fra Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgang til kontospecifikke data IRTE, URTE, PANT for personer og virksomheder til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Denne aftale er en del af et forskningsinfrastrukturprojekt DRDS, der giver forskerne afgang til en række nyere data. DRDS er et samarbejde mellem Copenhagen Business School, Danmarks Statistik, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Nationalbank, Det Økonomiske Råds Sekretariat samt Rockwool Fondens Forskningsenhed., Data indeholder informationer om:, Indlånsrenter (IRTE) for personer IRTEPERS 2003-2021, Indlånsrenter (IRTE) for virksomheder IRTEVIRK 2003-2019, Udlånsrenter (URTE) for personer URTEPERS 2003-2021, Udlånsrenter (URTE) for virksomheder URTEVIRK 2003-2019, Pantebreve (PANT) for personer PANTPERS 2003-2021, Pantebreve (PANT) for virksomheder PANTVIRK 2003-2019, Data er nærmere beskrevet i variabellisten nedenfor, Variabelliste - IRTE URTE og PANT (pdf), Landspatientregisteret (LPR), Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) har siden 1977 fungeret som det centrale register for oplysninger om sygehuspatienter. Danmarks Statistik stiller LPR-data til rådighed for forskere. I Danmarks Statistik indeholder LPR en række oplysninger om undersøgelse og behandling for alle kontakter til det danske sygehusvæsen, herunder indlæggelser og ambulante besøg., Indberetningen til Landspatientregisteret v2 (LPR2) overgik til nyt dataformat (LPR3) mellem 1. januar 2019 og 3. marts 2019. Overgangen skete løbende fra LPR2 til LPR3, og der er derfor indberetninger både i LPR2 og i LPR3 i denne periode. Efter 3. marts 2019 blev der lukket for indberetning i LPR2, og alle indberetninger efter den dato er registreret i LPR3., LPR2, Danmarks Statistik har LPR2-data fra 1977 til 2019., LPR er et levende register, der løbende er blevet opdateret - også tilbage i tid. Danmarks Statistik har de opdaterede versioner af alle LPR-tabeller for årene 2005-2019., For indlæggelser på somatiske afdelinger går registeret tilbage til 1977. Skadestue- og ambulante kontakter er registreret siden 1994. Indlæggelser på psykiatriske afdelinger er registreret siden 1995. Indlæggelser på private hospitaler er registeret siden 2002., For dokumentation, se eSundhed.dk: , Dokumentation af LPR2, For information om data og databrud (Data fra andre og databrud i LPR2), se nedenstående:, Takster:, DRG og DAGS er ikke en del af LPR, men kan - via indlæggelses-ID (recnum) - kobles til den enkelte indlæggelse og kontakt. FSE har takster fra 2002 til 2018., Uafsluttede indlæggelser /ambulante kontakter (UAF_):, De uafsluttede ambulante indlæggelser findes i den LPR, som Danmarks Statistik har til rådighed, for årene 1994 og frem., Oprensning af LPR:, Sundhedsdatastyrelsen foretog frem til og med 2009 en oprensning af LPR, som bl.a. bestod af: , At alle afdelinger med specialekoder i intervallet 60-69 blev sorteret fra, At alle raske ledsagere, DZ763, blev sorteret fra, At enkelte afdelinger blev sorteret fra, fx afdelinger med navne som ’Forskningsafdeling’., Andet databrud, Der kan forekomme andre brud i data, som vi ikke er bekendt med., LPR3_F (forskerrettet LPR3-datamodel), Danmarks Statistik har LPR3_F data fra SDS for årene 2019-2021, som kan bestilles. Registrenes navne starter med LPR_F_ og fremgår af , registeroversigten, ., Du bedes orientere dig i , Sundhedsdatastyrelsens vejviser til LPR3_F, , før du bestiller data., Lægemiddelstatistikregisteret, Danmarks Statistik har indgået aftale med Sundhedsdatastyrelsen om adgang til lægemiddeldata under Danmarks Statistiks forskerordning. For en detaljeret beskrivelse af dataindholdet, henvises til , dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, ., Hvis du ønsker adgang til lægemiddeldata på dit projekt hos Danmarks Statistik, skal du selv ansøge om adgang hos Sundhedsdatastyrelsen. Ansøgningen foregår online og du skal sammen med din ansøgning om data indsende en projektbeskrivelse, en udtræksbeskrivelse og et udfyldt bestillingsark., På forskerservices hjemmeside finder du en , vejledning til beskrivelse af projekt og data, ., Når du ansøger om adgang til lægemiddeldata er der særlige krav til, hvad din ansøgning skal indeholde. På forskerservices hjemmeside finder du en , vejledning til at søge om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik, ., Når du har ovenstående på plads, kan du ansøge om data til Danmarks Statistik via , henvendelsesformularen, på forskerservices hjemmeside., Fødselsregisteret (MFR), Fødselsregisteret (MFR; tidligere ’Det Medicinske Fødselsregister’) indeholder oplysninger om alle hospitals- og hjemmefødsler i Danmark og bidrager med data til medicinsk forskning., Rigsarkivet, Rigsarkivet har indgået en aftale med Danmarks Statistik om at stille deres data til rådighed for forskere via DDV App, Rigsarkivet indsamler data fra bl.a. den offentlige forvaltning og danske forskningsmiljøer, og denne data kan være relevant for dansk registerforskning, enten fordi data er ældre end de officielle statistikregistre, eller fordi data har en højere granulering. Adgang til data er reguleret af arkivloven, hvorfor der er en særlig ansøgningsproces til Rigsarkivets data. Det indebærer, at samtlige forskere, der er aktive på projektet, skal have en tilladelse fra Rigsarkivet. Hvis data indeholder personoplysninger, skal Rigsarkivet indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet, inden personoplysningerne kan videregives. Hvis data er under 20 år gamle, skal Rigsarkivet tillige indhente samtykke til tilladelsen fra den myndighed, der oprindeligt har indsamlet data. Denne ansøgningsproces er gældende for Multigenerationsregistret-lite, som beskrives nedenfor. Datasæt, der er dannet af oplysninger, der ifølge arkivloven er frit tilgængelige så som MGR-beta, kræver dog ikke adgangstilladelse og kan bestilles på lige fod med de andre grunddataregistre, DDV stiller til rådighed., Multigenerationsregisteret-beta, Multigenerationsregisteret (MGR-beta) er en forskningsinfrastruktur, der udvider familierelationerne i CPR-registret tilbage i tiden. Formålet er at skabe nye muligheder for at kombinere data på tværs af generationer i eksisterende registre. MGR er etableret af Rigsarkivet, Datalogisk Institut på KU og Center for Registerforskning på AU. Projektet pågår stadig, så der vil komme nye versioner med flere familierelationer. Oplysningerne er skabt ved at kombinere data fra CPR med oplysninger fra 22.000 håndskrevne kirkebøger, der dækker alle fødsler i Danmark tilbage til 1920. Oplysningerne i kirkebøgerne er transskriberet ved hjælp af avancerede AI-metoder og derefter koblet med tilsvarende data i CPR-registret. Dette har beriget CPR’s oplysninger med historiske forældredata fra kirkebøgerne., Populationen i MGR-beta består af individer bosiddende i Danmark, da CPR-registret blev dannet i 1968. Denne population er beriget med familierelationer til disses forældre, hvis begge forældre er registreret i CPR og var partnere i 1968. MGR-beta indeholder familierelationer for 919.768 individer født 1920-1959, som ikke har oplysninger om forældre registreret i CPR. CPR-registret indeholder i hovedsagen kun familierelationer for individer født 1960 eller senere., MGR-beta kan bruges til statistik og forskningsformål, herunder bl.a. forskning og statistik inden for demografi, sundhed og sygdom, socioøkonomiske faktorer, familie demografi, genetik, historie, geografi, onomastik, historie, sociologi, økonomi, miljø, adfærd, psykologi, erhvervs- og samfundsvidenskab. MGR beta består af oplysninger fra frit tilgængelige kirkebøger linket til CPR-registret, hvorfor det ikke kræver adgangstilladelse via arkivloven. , Læs mere om , Multigenerationsregistret, . , Læs yderligere , dokumentation, ., Multigenerationsregistret-lite, Multigenerationsregistret-lite (MGR-lite) indeholder familierelationer for alle danskere født ca. 1953 eller senere. Det indeholder altså familierelationer 7 år længere tilbage end CPR-registret. Indtil 1978 slettede CPR-registret oplysninger om familierelationer, når individet fyldte 18 år, men Rigsarkivet har bevaret øjebliksbilleder af CPR-registret fra bl.a. 1968, 1969 og 2013, som i MGR-lite er benyttet til at genskabe familierelationer tilbage til 1953. MGR -lite er mere komplet end MGR beta for individer født 1953-1960. MGR beta har dog flere familierelationer for individer født før 1953 end MGR lite. De mest komplette familierelationer før 1960 består således af en kombination af MGR lite og MGR beta, hvis du har brug for dette, så kontakt Rigsarkivets Forskerservice., Hvis du skal bruge data fra MGR-lite i et forskningsprojekt, skal du være opmærksom på, at samtlige projektdeltagere skal indhente tilladelse fra Rigsarkivet, samt at Rigsarkivet skal indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet og CPR-kontoret, inden data kan videregives til forskningsprojektet. Der skal derfor forventes en sagsbehandlingstid på mindst 1-3 måneder., Der kan søges om adgang til data fra MGR-lite via DDV App., Læs mere om adgang til data i DDV App, Du kan finde mere information om MGR-lite hos Rigsarkivet, Kontakt , Rigsarkivets Forskerservice,, hvis du har yderligere spørgsmål., Bestilling af data fra Rigsarkivet gennem DDV App, Det er muligt at bestille data fra Rigsarkivet gennem DDV App. Ud over Danmarks Statistik skal Rigsarkivet også godkende projektindstillingen, hvorfor der er et andet flow for projektindstillinger, hvor disse data er tilvalgt. Vær opmærksom på, at det kan øge behandlingstiden med 1-3 måneder., Generelle grundprincipper for bestilling af data fra Rigsarkivet, Datarelevans og dataminimering, Formålsbeskrivelsen for data skal være konkret, præcist og letforståeligt formuleret., Kombinationen af registeremner og typer af populationer skal retfærdiggøres., Eksterne data skal ligeledes være dækket i samfundsrelevans/formål/beskrivelse., Indstillingen skal udgøre projektoverblikket, imens bilaget indeholder detaljerne, Indstilling og bilag skal kunne læses både separat og som en sammenhængende dokumentation af et projekt., Indstillingen bliver også sendt til Rigsarkivet for godkendelse, Dette betyder, at institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser vil blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer., Bestilling af data fra Rigsarkivet, Udfyld projektindstillingen i DDV App, : Start med at udfylde projektindstillingens formål, beskrivelse og samfundsrelevans. Data fra Rigsarkivet ligger i sin egen datapakke, som vælges på samme måde som andre datapakker. Bemærk at data efter godkendelse behandles som ekstern data og prissættes som sådan. Læs mere om , tilknytning af eksterne data, ., Tilføjelse af Rigsarkivet som ekstern godkendende myndighed:, Når Danmarks Datavindue har godkendt projektindstillingen, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser videresende den til Rigsarkivet til yderligere godkendelse. Dette gøres fra projektindstillingssiden ved at vælge knappen ’Send til ekstern myndighed’., Indtast nødvendige oplysninger til Rigsarkivet:, Når projektindstillingen skal sendes til Rigsarkivet, vil institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer. Dette skal gøres for alle forskere på én gang. Disse oplysninger er nødvendige, da Rigsarkivet har separate principper og krav. Disse informationer gemmes ikke i Danmarks Datavindue af hensyn til GDPR. Hvis du afbryder under indtastningen, vil du derfor være nødt til at indtaste informationerne igen., Afvent godkendelse fra Rigsarkivet:, Efter projektindstillingen er sendt til Rigsarkivet, vil den have status som ’Afventer ekstern myndighed’ i DDV App. Rigsarkivet vil behandle projektindstillingen og sender enten en godkendelse eller et afslag via e-boks., Håndtering af godkendelse:, Når en forsker modtager en godkendelse i e-boks, modtages også et dokument fra Rigsarkivet, som skal underskrives, før data kan leveres. Vær opmærksom på, at alle forskere tilknyttet projektet skal underskrive., Når hver forsker har modtaget og underskrevet godkendelsen, skal en administrator eller kontaktperson med beføjelser markere dette i projektindstillingen. Dette gøres ved at klikke på ’…’ øverst på projektindstillingssiden. Vær opmærksom på, at alle forskere skal markeres på én gang, når de har underskrevet godkendelsen., Herefter kan projektindstillingen sendes videre til underskrift hos institutionens underskriver. Når der er markeret godkendt for alle forskere og herefter valgt ’Send til underskrift’ i dialogboksen, ændres projektets status fra ’Sendt til ekstern myndighed’ til ’Godkendt af ekstern myndighed’. Nu kan institutionens underskriver underskrive dokumentet, og projektet er godkendt. Rigsarkivet og Danmarks Statistik vil levere data til projektet., Hvis institutionens underskriver afviser at skrive under, sendes projektindstillingen tilbage, og processen skal gentages., Håndtering af afslag, Hvis projektet modtager et afslag, er der tre muligheder:, Fjern projektadgangen(e) for den/de forsker(e), der har modtaget et afslag. Tilgå projektsiden og fjern de forskere, som har modtaget et afslag. Når forskerne fjernes, vil der blive sendt en mail fra DDV App til Rigsarkivet med notits om, at forskerne fjernes fra projektet. Herefter bør Rigsarkivet være i stand til at tildele projektet data., Træk projektindstillingen tilbage, hvis den ikke kunne godkendes af Rigsarkivet. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’, vil der for administrator og kontaktperson være mulighed for at ”trække tilbage”. Således vil projektindstillingen få en ny status ’Under revision’. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’ og trækkes tilbage, vil DDV App sende en mail til Rigsarkivet med en notits om, at projektindstillingen er trukket tilbage. Lav rettelser i den originale projektindstilling og forsøg at sende den gennem godkendelsesflowet igen. Det er vigtigt at bemærke, at projektindstillingen også skal godkendes af Danmarks Statistik igen., Træk projektindstillingen tilbage, fjern Rigsarkivets register og send projektindstillingen gennem godkendelsesflowet igen., I dette scenarie vil det kun være Danmarks Statistik, som skal godkende igen., Tilføjelse af nye brugere på projektet efter oprettelse, For at tilføje en ny bruger efter projektet er godkendt af både Danmarks Statistik og Rigsarkivet, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser gå til ’Projektadgang’, klikke på ’Tilføj’ og vælge den person, der skal tilføjes. Der åbnes et vindue, hvor forskerens CPR-nummer, adresse, by og postnummer skal indtastes. Når forskeren har modtaget en godkendelse i E-boks, kan institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser give adgang til projektet. Dette gøres ved at vælge ’…’ ud for projektadgangen og herefter vælge ’Bekræft godkendelse fra ekstern myndighed’., Styrelsen for It og Læring (STIL), Danmark Statistik har indgået aftale med Styrelsen for It og Læring (STIL) om adgang til centrale registre fra STILs statistikberedskab under Danmarks Statistiks mikrodataordning. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra de omfattede STIL-registre, kan få adgang via Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik., Elevfravær i folkeskolen, indeholder oplysninger om elevers antal dage med hhv. sygefravær, fravær med tilladelse og fravær uden tilladelse på månedsniveau., Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse, indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 0.-3. klasse i den nationale trivselsmåling., Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse, indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling samt beregnede indikatorer for social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel., Nationale test (genberegnede resultater 2014/2015 – 2021/2022), indeholder testresultater fra de obligatoriske adaptive nationale test. For skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 er testene justeret således, at der udelukkende beregnes et samlet testresultat per test. Resultaterne for perioden 2014/2015 – 2019/2020 er genberegnet til samme skala, som anvendes i 2020/2021 og 2021/2022., Nationale test (oprindelige resultater 2009/2010 – 2019/2020), indeholder de oprindeligt beregnede testresultater (før genberegningen i 2020/2021) fra de obligatoriske adaptive nationale test, herunder et testresultat i hvert af de tre profilområder, som hver test består af. , Folkeskolens Nationale Overgangstest, indeholder testresultater fra de lineære overgangstest, der erstattede de nationale test f.o.m. 2022/2023. Data opdateres årligt t.o.m. 2025/2026., Kompetencedækning i folkeskolen, indeholder oplysninger om undervisere, de fag de underviser i - herunder om de har fagkompetence i faget - samt de klasser de underviser fagene i., Karakterer i grundskolen, indeholder elevers prøve- og standpunktskarakterer i grundskolen., Datadokumentation for hvert register kan findes hos , Børne- og undervisningsministeriet, . , Kontakt , forskerdata@stil.dk, , hvis du har spørgsmål til data, der ikke kan besvares i datadokumentationerne., SU-data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at stille SU-data til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som grundregisteret UFM_SU for referenceår 1991 og frem., Variabelindholdet i registret kan ses i , Register- og variabeloversigter, og er nærmere beskrevet i disse dokumentationer:, SU-tildeling 1991 og frem, UDD-koder, Ældre Sagens Fremtidsstudie, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Ældre Sagen om at stille surveydata fra Fremtidsstudiet til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som registeret FREMTIDSSTUDIET. Det er et studie af 50-89-årige danskeres liv, forventninger og ønsker til fremtiden (survey) for referenceår 2010, 2015 og 2021 og derefter hvert femte referenceår., I vores , registeroversigt, kan du se variabelindholdet i registret. Det er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor., Præsentationen af 2021-data indeholder baggrundsvariable tilkøbt af Ældre Sagen i forbindelse med gennemførelsen af Fremtidsstudiet (opgjort pr. 1. oktober 2021). Variablene berør køn, alder, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk status, ækvivaleret disponibel indkomst for familien, herkomst, kommune samt familiens sammensætning beregnet i DST Survey., De tilkøbte baggrundsvariable præsenteres i registeret FREMTIDSSTUDIET som ved tidspunktet for opgørelsen i 2021 og ændres ikke, selvom der sker rettelser i Danmarks Datavindues grunddata med tilbagevirkende kraft for de berørte områder. Opdaterede baggrundsvariable kræver således yderligere tilkøb ved Danmarks Datavindue., Om Fremtidsstudiet, Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer for fremtiden., 4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi., Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015. Data til Fremtidsstudiet er alle tre år indsamlet af Danmarks Statistik via online spørgeskema og telefon., Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge:, Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad hhv. mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?, Forskelle på generationerne: Hvordan svarer fx de 50-54-årige i 2021 sammenlignet med de 50-54-årige i 2010 og 2015?, Forandringer over tid for samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?, Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårs-aldersgrupper i spændet 50-89 år., Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid., Læs mere om Fremtidsstudiet og metoden bag i dokumentationen nedenfor eller hos , Ældre Sagen, ., Survey, Bilag 1_FTS2010_survey, Bilag 2_FTS2015_survey, Bilag 3_FTS2021_survey, Kodebog, Bilag 4_FTS2010_kodebog, Bilag 5_FTS2015_kodebog, Bilag 6_FTS2021_kodebog, Metodenotater, populations- og stikprøveoversigt, Bilag 7_FTS2010_metodedokumentation, (inkl stik_pop), Bilag 8_FTS2015_metodedokumentation, Bilag 9_FST2021_metodedokumentation, Bilag 10_FTS2015_populationsoversigt, Bilag 11_FTS2021_populationsoversigt, Bilag 12_FTS2015_stikprøveoversigt, Bilag 13_FST2021_stikprøveoversigt, OBS: Der ikke findes særskilt populations- og stikprøveoversigt for 2010. Den indgår i selve metodedokumentationen., Yderligere dokumentation (kan ligeledes findes på Ældre Sagens hjemmeside):, Bilag 14_FTS2021_temaoversigt_survey, Bilag 15_FTS2010_2015_2021_dataark, Bilag 16_FTS2010_2015_2021_surveyoversigt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/data-fra-andre-kilder