Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2271 - 2280 af 2926

    Sektorfordelt nationalregnskab

    Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel bruttoindkomst , Disponibel bruttoindkomst i nationalregnskabet er det beløb en institutionel enhed (fx en husholdning eller et selskab) har til rådighed til forbrug og opsparing, når skatter, bidrag til sociale ordninger og andre løbende overførsler er betalt., Privatforbrug , Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler)., Fordringserhvervelsen, netto , Betegnes ofte som den finansielle opsparing, En positiv fordringserhvervelse, netto er udtryk for, at den disponible indkomst har være tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Overskuddet øger beholdningen af værdipapir, kontanter, bankindeståender og kan også reducere gæld., Negativ fordringserhvervelse, netto er udtryk for, at den disponible indkomst ikke har været tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Underskuddet mindsker beholdningen af værdipapir, kontanter samt bankindeståender og øger gælden. , Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er summen af de institutionelle sektorers fordringserhvervelse, netto. Den repræsenterer den finansielle opsparing, som den samlede økonomi stiller til rådighed for udlandet (hvis den er positiv) eller modtager fra udlandet (hvis den er negativ). Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er lig med udlandets fordringserhvervelse, netto, dog med modsat fortegn., Finansiel nettoformue , Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 31.3.2026, Opdateres næste gang, 30.6.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 31.3.2026, Opdateres næste gang, 30.6.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 31.3.2026, Opdateres næste gang, 30.6.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    Fondes bevillinger og udbetalinger

    Hvor mange penge uddeler de danske fonde årligt? Hvad går fondenes uddelinger til? Statistikken om fondes bevillinger og udbetalinger viser, hvordan flere milliarder kroner hvert år uddeles til en række formål på bl.a. kultur-, sundheds- og socialområdet. Herunder kan uddelingerne yderligere opdeles efter bevillinger til forskning.,  , Fondes almennyttige bevillinger og udbetalinger, Her kan du se de samlede bevillinger og udbetalinger fordelt på almennyttige formål. Almennyttige formål kan karakteriseres som velgørende eller nyttige for en bredere kreds i samfundet. Bevillinger og udbetalinger til ikke-almennyttige formål kan findes i Statistikbanken – klik ’Hent flere tal..’ under figuren., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler til almennyttige- og ikke-almennyttige formål (FOND17), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes samlede bevillinger efter formål, Her kan du se fondenes samlede bevillinger fordelt efter diverse formål., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler (FOND01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes samlede udbetalinger efter formål, Her kan du se fondenes samlede udbetalinger fordelt efter diverse formål., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler (FOND01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes bevillinger til forskning og udvikling, Her kan du se bevillingerne til forskning fordelt efter fagområder og herunder bevillinger, som har været konkurrenceudsat (givet i forbindelse med åben konkurrence med offentliggjorte kriterier). , Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler til forskning (FOND20), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Fondes bevillinger til grøn forskning og udvikling, Her kan du se forskningsbevillingerne fordelt efter temaer inden for grøn forskning og udvikling., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilligede fondsmidler til grøn forskning (FOND21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 16.11.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Populationen er alle organisationer i den private sektor med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde, der opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Fondes aktiviteter, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fondes aktiviteter, Brug for flere tal om Fondes bevillinger og udbetalinger?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvordan bevillingerne fordeler sig på tværs af formål og hovedområder., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Sara Tvile Marker, Telefon: 23 74 28 36, Mail: , stk@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/fondes-bevillinger-og-udbetalinger

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation