Søgeresultat

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked

Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud., 2. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Er du under 18 år og har et fritidsjob, er der god sandsynlighed for, at din lønseddel kommer fra et supermarked eller et varehus. Hver tredje lønmodtager mellem 13 og 17 år, svarende til 38.000, arbejdede nemlig i denne branche i 2021. Det gør det til den mest populære blandt de unge medarbejdere. Restauranter var den næstmest populære branche., Det er især de 16-17-årige, der fylder op på hylderne og scanner varer i kassen, for ser man udelukkende på de 13-15-årige ligger supermarkeder på andenpladsen. Den yngre aldersgruppes arbejdsliv består hovedsageligt i at gå med aviser eller reklameblade. Med 15,6 pct. af de beskæftigede var post- og kurertjeneste den branche, hvor flest i denne aldersgruppe arbejdede i 2021., ”Fordelingen på typer af brancher, hvor de unge har et arbejde, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske fritidsjob blandt børn og unge,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på gruppen af 13-17-årige og deres beskæftigelse., Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen. , Der findes ingen international definition af et ”fritidsjob”, men ofte forbindes et fritidsjob med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob. Blandt de 13-15-årige, der havde et fritidsjob i 2020, var 99,5 pct. under uddannelse. Blandt de 16-17 årige drejede det sig om 93,9 pct. Nogle af de unge i aldersgruppen 16-17 år (6,0 pct.) var desuden i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, og deres ”fritidsjob” kan derfor være et job som elev eller lærling. Disse tal refererer til situationen ultimo november 2020, idet uddannelsesoplysningerne ultimo november 2021 endnu ikke forefindes., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har et arbejde, varierer meget kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af beskæftigede børn og unge høj, mens den er lavest i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med et arbejde var i 2021 højest i kommunerne Varde (46,3 pct.), Ringkøbing-Skjern (45,5 pct.) og Ærø (43,9 pct.). I 12 kommuner var andelen af børn og unge med et arbejde over 40 pct. Ingen af disse 12 kommuner ligger på Sjælland. Ser man på de 20 kommuner med højest beskæftigelsesfrekvens for børn og unge i 2021, er kun én af kommunerne, Solrød (39 pct.), på Sjælland., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2021, var lavest i kommunerne Gentofte (26,4 pct.), Frederiksberg (28,0 pct.), og København (28,8 pct.). Alle 20 kommuner med den laveste andel af børn og unge i arbejde i 2021 ligger på Sjælland. Aarhus Kommune havde, når der ses bort fra kommuner på Sjælland, med 32,5 pct. den laveste andel af beskæftigede børn og unge., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med et arbejde er. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor andelen er størst, er det lidt under hver anden af de unge, der har et arbejde, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er lidt over hver fjerde,” fortæller Pernille Stender., Andel beskæftigede 13-17 årige 2021,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde en , tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Flere børn og unge havde et fritidsjob i 2021, I 2021 havde 34,9 pct. af børn og unge fra 13 til 17 år et arbejde. Det svarer til 119.500 af alle i aldersgruppen, hvilket er ca. 10.000 flere end i 2020. Af dem var 47.200 i alderen 13-15 år, mens 72.300 var 16-17 år. , ”For de 13-17 årige steg beskæftigelsesfrekvensen 2,7 procentpoint i 2021 sammenlignet med 2020. Det afspejler meget godt udviklingen i beskæftigelsen generelt. For befolkningen i alderen 16-65-årige steg beskæftigelsesfrekvensen med 2,6 procentpoint,” siger Pernille Stender., Selvom beskæftigelsesfrekvensen er steget, er den dog lavere end i 2008, hvor 38,2 pct. af de 13-17-årige havde et arbejde., Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen af unge med et arbejde ganske markant, men den har derefter været stigende med undtagelse af et lille dyk under COVID-19 i 2020., ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom den kom lidt senere for børn og unge,” siger Pernille Stender., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har et arbejde. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 36,7 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 33,1 pct. for drenge. Det er en stigning siden 2020 for begge køn., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2008-2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, Der er regler for, hvor mange timer en arbejdsuge må bestå af, når man stadig går i skole, men i forhold til 2008 arbejdede beskæftigede børn og unge i gennemsnit kortere tid i 2021. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2021 arbejdede 1,9 timer mindre om ugen end i 2008. Det er dog samtidig 0,3 timer mere end i 2020., De 17-årige var dem, der arbejdede flest timer i både 2008 og 2021., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen. Blandt dem med fritidsjob i 2021 arbejdede de 17-årige med 10,3 timer i gennemsnit næsten dobbelt så mange timer som de 15-årige, der i gennemsnit brugte 5,5 timer på arbejde om ugen, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2021, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2021”., 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge

Bag tallene

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene

Velfærdsstatens fundament blev støbt

Der blev bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1931-1940:, FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT, Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa., Her eksploderede arbejdsløsheden til hidtil uanede højder. I Danmark lå den i 1930 gennemsnitligt på 14 pct., men to år senere var tallet mere end fordoblet med en arbejdsløshed på 32 pct. I tabel 130 i årbogen fra 1933 ses det, at murere og tømrere blev ramt hårdest med næsten halvdelen uden arbejde., Handelspartnere som Tyskland og England vaklede alvorligt, og eksporten var truet. Danmark befandt sig pludselig midt i den økonomiske verdenskrise. Det medførte faldende priser på danske landbrugsprodukter, og en omfattende landbrugskrise i Danmark var født., Konflikterne hobede sig op, I 1932 og i begyndelsen af 1933 hobede konflikterne på arbejdsmarkedet sig op. Næsten 10.000 mand blev berørt af arbejdsstandsninger, og 350.000 arbejdsdage gik tabt fra 1931 til 1933, hvilket kan ses i tabel 135 i årbogen fra 1934., Arbejdsgiverne krævede 20 pct. reduktion i lønnen og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933. Sammenholdt med den ekstremt høje arbejdsløshed ville det have betydet noget nær en lammelse af landet og medføre alvorligere følger for økonomien, end krisen i forvejen havde. Det hastede derfor med et politisk indgreb., Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) det revolutionerende Kanslergadeforlig med Venstre., Forbud mod lockout og strejke, Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Desuden blev der lagt rationering på baconeksporten til England. Det ses tydeligt i årbogen fra 1934 i tabel 81 - , Vareomsætningen mellem Danmark og Udlandet, - med tilbagegang i mængden af udført Flæsk på 25 pct. i forhold til 1932 og samtidig fremgang på 14 pct. i indtægterne., Forliget omfattede flere andre punkter som fx nedsættelse af ejendomsskatterne, grundstigningsskyld, henstands- og akkordlove og en modernisering af 55 sociallove. Både Socialdemokratiet og Venstre måtte altså hver især sluge et par store kameler for at få aftalen i hus. Forliget fik derfor stor betydning for fremtidens samfund., - Kanslergadeforliget markerede indledningen til ideen om det samarbejdende folkestyre, der i første omgang blev et effektivt værn mod, at 1930'ernes totalitaristiske bevægelser kunne slå rod i dansk politik. På længere sigt blev det samarbejdende folkestyre selve det politiske fundament under opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat, hvilket nød bred politisk opbakning fra de fire gamle partier bag Kanslergadeforliget, siger professor i historie Knud J. V. Jespersen., Velfærd som forsvar, I 1930'erne diskuterede partierne muligheden for at forstærke det danske forsvar som følge af tilblivelsen af Nazityskland. Oppositionen mente, at det danske forsvar var så svækket, at man ikke kunne forsvare landet i tilfælde af et angreb. Regeringen med Stauning i front så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. I stedet postede man penge i den fælles velfærd - herunder K.K. Steinckes socialreform fra maj 1933., - Reformen indebar en principiel kursændring i dansk socialpolitik. Retsprincippet afløste skønsprincippet som grundlag for offentlig understøttelse. Samtidig betød socialreformen en væsentlig forenkling af den hidtil vildtvoksende lovgivning på området. Den samlede nemlig 55 tidligere love i fire hovedlove om arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg. Reformen kom derved til at danne mønster for al senere socialpolitisk lovgivning i Danmark, fortæller Knud J. V. Jespersen., Han påpeger, at Kanslergadeforliget og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat., - Efterkrigstidens velfærdsstat omfattede alle borgere, og alle havde et retskrav på hjælp om fornødent. Det svarede til ånden i Steinckes socialreform. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er skattefinansieret og forudsætter et højt skattetryk for at kunne fungere. Det kræver bred politisk overensstemmelse og grundlæggende enighed om værdisættene bag velfærdsstaten for at opretholde så højt et skattetryk som det danske. Denne brede politiske overensstemmelse blev første gang for alvor markeret med Kanslergadeforliget, forklarer Knud. J. V. Jespersen., Stauning eller kaos, Det var meningen, at investeringerne i den fælles velfærd skulle styrke det nationale sammenhold og forhindre tilslutning til totalitære idéer som nazisme og kommunisme blandt danske arbejdere., Den førte politik med Stauning i spidsen sikrede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1935. Under det berømte slogan "Stauning eller Kaos" opnåede partiet 46 pct. af de afgivne stemmer og 68 af de i alt 149 mandater i Folketinget. Det kan ses i årbogen fra 1936 i tabel 163. Aldrig før og aldrig siden har arbejderpartiet haft et lige så godt valg., 1935 var også året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det var det hidtil største byggeri i Danmark, og den 57 meter høje og 1.125 meter lange kombinerede vej- og jernbanebro blev første faste forbindelse mellem Fyn og Jylland. I 1970 aftog broens betydning med den nye Lillebæltsbros fødsel, men i dag er den stadig altafgørende for jernbanetrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland., Lyntog afkortede rejsetiden, Danmarks første lyntog - DSB's røde Litra MS - kom første gang på skinnerne i forbindelse med åbningen af broen. Det kan ses i tabel 91 i årbogen fra 1936, hvor antallet af Jernbanevæsenets lyntog steg fra 0 til 1. Med ét slag blev rejsetiden mellem København og Aalborg kortet ned fra 10,5 timer til 6,5 timer. I dag tager turen med Intercity Lyn knap 4,5 timer., Krigstruslen voksede i slutningen af 1930'erne. For at værne Danmark forsøgte statsminister Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Danmark blev besat af Tyskland i 1940, hvilket fik store konsekvenser for både samfundet og , Det statistiske Departement (Danmarks Statistik), . Men det kan du læse meget mere om i næste afsnit af den historiske føljeton., Hvis du vil videre, Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Færdselsuheld 1930 (, tabel 96, 1931, ) , Her ses det, at 245 personer blev dræbt i trafikken i 1930. Heraf 3 kuske, 9 automobilførere og 30 motorcyklister. ,  Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer i 1930 (, tabel 176, 1931, ) , Her ses det bl.a., at over 11.000 personautomobiler til en værdi af 2-5.000 kr.(svarende til 64-160.000 kr. i 2007) blev enten nyindregistreret eller omregistreret i 1930. Kun 36 biler kostede over 15.000 kr. (svarende til 479.000 kr. i 2007). ,  Fremmede Statsborgere i Danmark den 5. November 1930 (, tabel 10, 1935, ) , Her ses det bl.a., at der opholdt sig 3.200 tyske statsborgere i Hovedstaden i november 1930, mens landdistrikterne husede 2.000. Hele 4.000 polakker befandt sig på landet. ,  Gadernes Længde og Belægning i Hovedstaden og Provinsbyerne (, tabel 105, 1937, ) , Her ses bl.a., at 89,4 km vej i København var belagt med almindelige brosten, mens der slet ikke fandtes brostensbelagte veje i Gentofte. ,  Besøg af Udenlandske Turister 1938/39 (, tabel 120, 1939, ) , Her ses det bl.a., at august var den største turistmåned i 1938 med over 36.000 turister. Hver tredje turist var svensker. ,  Organiserede Idrætsudøvere og benyttede Idrætsanlæg mv. ved Udgangen af 1937 (, tabel 182, 1939, ) , Her ses det bl.a., at gymnastik var den største sportsgren i Danmark i 1937 med 127.000 udøvere. Fodbold lå på andenpladsen med Svømning og Håndbold efter sig., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Fundamentet til velfærdsstaten blev støbt (1931-1940), ,  , Denne artikel er offentliggjort 12. januar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Bag tallene

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

NYT: Udenlandske lastvogne har større markedsandel

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014, Der blev fragtet 23,5 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 19 mio. ton gods, og i forhold til året før svarer det til et fald på 6 pct. Transporten med danske lastbiler faldt 18 pct., og samlet steg de udenlandske lastvognes markedsandel til 80 pct. fra 78 pct. i 2013., Danske lastbilers andel af transportarbejdet var uændret, Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant fra 2000-2010, og har siden 2006 været større end den danske. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet - det var uændret i forhold til året før. , De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af afsendernes tættere kontakt til nationale transportfirmaer. Således kom 84 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 75 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil. , Mest transport med tyske, polske og nederlandske lastbiler, Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 45 pct. af den fragtmængde, som blev kørt af udenlandske lastbiler. Lastbiler fra Polen stod for 22 pct. og nederlandske lastbiler for 6 pct. Fra 2013 til 2014 er de tyske lastbilers markedsandel steget med 2 procentpoint, mens polske bilers andel er faldet 2 procentpoint., Hvis man fordeler transportarbejdet med udenlandske lastbiler efter bilens nationalitet, er de tyske lastbilers andel mindre, end hvis man fordeler efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transport med tyske biler hovedsageligt foregår mellem Danmark og Nordtyskland. Derimod får transporter med motorkøretøjer fra flere andre lande en større andel. Tyskland havde en andel på 27 pct. af transportarbejdet, mens Polen havde en andel på 28 pct., Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet,  , I alt, Fra Danmark, Til Danmark, I alt, Fra Danmark, Til Danmark,  , 1.000 ton, mio. tonkm, Udenlandsk lastbil,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt 2004, 12, 581, 5, 036, 7, 545, 9, 506, 3, 831, 5, 675, I alt 2013, 20, 088, 9, 129, 10, 959, 14, 774, 6, 593, 8, 181, I alt 2014, 18, 814, 8, 222, 10, 592, 12, 846, 5, 502, 7, 344, Østrig, 55, 21, 34, 63, 25, 38, Litauen, 840, 413, 427, 950, 460, 491, Luxembourg, 69, 34, 35, 38, 18, 20, Nederlandene, 1, 093, 415, 678, 819, 293, 526, Norge, 482, 173, 310, 342, 103, 239, Polen, 4, 172, 1, 919, 2, 253, 3, 554, 1, 645, 1, 910, Slovakiet, 559, 291, 269, 528, 276, 251, Sverige, 188, 36, 152, 44, 6, 38, Tjekkiet, 485, 214, 271, 565, 238, 328, Tyskland, 8, 488, 3, 606, 4, 882, 3, 503, 1, 396, 2, 107, Ungarn, 208, 100, 108, 246, 120, 127, Øvrige EU-lande, 376, 566, 701, 404, 653, 893, Dansk lastbil 2013, 4, 727, 2, 726, 2, 001, 2, 405, 1, 428, 977,  , pct., Dansk markedsandel 2004, 56, 63, 50, 55, 62, 49, Dansk markedsandel 2013, 22, 28, 17, 16, 20, 13, Dansk markedsandel 2014, 20, 25, 16, 16, 21, 12, Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra de i 2004 optagne EU-lande er medregnet fra 2000., Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2015 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Kilder og metode, Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20048

Nyt

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20049

Nyt

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

Børnepasning mv. 2014, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober,  , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+,  , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37,  , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat  børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt