Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2741 - 2750 af 3202

Flere end 50.000 tjenestemænd er undtaget fra storkonflikt

Tjenestemænd kan hverken strejke eller lockoutes. I 2016 var godt 63.700 aktive tjenestemænd ansat i staten, kommunerne og regionerne., 7. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Tjenestemændene, er mest talrige inden for faggruppen administration i det offentlige efterfulgt af faggrupperne politi, militær og lærere., Dermed er langt størstedelen af tjenestemændene ansat i staten, hvor godt 76 procent af tjenestemændene arbejdede i 2016., Tjenestemandsansættelser har generelt været faldende. Således var antallet af aktive tjenestemænd i 2016 faldet med 15,5 procent i forhold til 2014. Antallet er fortsat faldende, men endnu ikke opgjort for årene efter 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-07-flere-end-50000-tjenestemaend-er-undtaget-fra-storkonflikt

Bag tallene

Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 , , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. , , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. , , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

Bag tallene

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 , , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter. , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet. , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

Bag tallene

Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 , , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

Bag tallene

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018., , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Tre ud af fire nye virksomheder går ned

Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 , , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-10-22-Virk

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , , Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid. Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000., , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation