Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2701 - 2710 af 3202

      Kina ny stor handelspartner

      Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. ,   , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. -  i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit.  , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina.  , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt.  , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen.  Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina.  , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-02-20-Samhandel-med-kina

      Bag tallene

      Forbrugerjulen står på and, elpærer og nye håndklæder

      Elpærer og færdigretter konkurrerer med snaps og and om vores julehusholdningspenge., 26. november 2007 kl. 0:00 ,  , Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at danskernes forbrug af gløgg, snaps og and er meget højere i julemåneden end i resten af året. Men hvem havde gættet, at den mørke tid også gås i møde med køb af flere elpærer og nye håndklæder? Det kan man se, hvis man nærlæser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik hvert år laver på baggrund af forbrugsundersøgelsen. , Den gennemsnitlige danske husstand bruger i julemåneden fire gange så mange penge på elpærer og dobbelt så mange penge på stearinlys som i årets øvrige måneder. Men der bruges også tre gange så mange penge på lamper og lysestager, så man kan ikke umiddelbart se, om de nyindkøbte pærer bliver tændt med det samme, eller om de skal pakkes op sammen med en julegave-lampe selve juleaften. , Anden er højdespringer, Derimod er det ret sikkert, at det meste af julemånedens madindkøb havner i maverne, før gaverne pakkes ud. Anden er årets højdespringer her. Gennemsnitsfamiliens forbrug af frossen and er fire en halv gange højere end i de øvrige måneder, og når det gælder ferske ænder - som næsten ikke spises resten af året - er udgifterne næsten 40 gange højere. , Vi bruger omtrent lige så mange penge på flæskestegen som på anden, men stigningen i forhold til årets øvrige måneder er ikke så iøjnefaldende, da vi også spiser meget svinekød uden for julemåneden. Til gengæld femdobles forbruget af oksemørbrad, og der bruges næsten lige så mange husholdningskroner på den som på flæskestegen., Ål i detaljer , Forbrugsundersøgelsens juleopgørelse dækker perioden 25. november til 24. december. De familier, der er med i undersøgelsen, fører regnskab med, hvad de bruger pengene til - helt ned i detaljen. Derfor kan man fx se, at det gennemsnitlige forbrug af røget ål i julemåneden er på 9 kroner og 80 øre, mod blot 73 øre i de øvrige måneder. , Tallene er dog et gennemsnit af årene 2003-2005, så dette års forbrug af røget ål ryger nok over en tikrone, alene på grund af den almindelige prisudvikling. Det er ikke meget røget ål, man kan få for en flad tier, så gennemsnitstallet fortæller også indirekte, at der må være mange, som ikke køber røget ål. , Forbruget af appelsiner og klementiner ligger dobbelt så højt som resten af året, dadlerne bruger vi fire gange så mange penge på, og mandler er også godt med. Og så selvfølgelig rødkål, som vi bruger tre en halv gange flere penge på i julemåneden., Husstandens gennemsnitlige forbrug af udvalgte varer i julemåneden, (Gennemsnit 2003-2005), Juletid med parisertoast, Men julemåneden er ikke kun kræs for ganerne. Det er også den tid, hvor der gribes dybere i køledisken efter færdigretterne. Familiernes indkøb af færdige kød- og fjerkræretter vokser til næsten det dobbelte, og en stor del at årets forbrug af frosne parisertoasts og burgere sker netop i december. Ogå så ryger der nok også en del kødsovs og hakkebøffer ned i juleganerne, for hakket oksekød er stadig den største enkeltpost på kødbudgettet, selv om forbruget daler lidt i julemåneden. , Biografbudgettet fordobles i julemåneden, mens der ikke bruges flere penge på at spise ude. Statistikken kan ikke fortælle os, om det er ungerne, der skal i julebio og så hjem til spaghetti med kødsovs. Men læseren har da lov at gætte. , Pilsnerforbruget daler lidt, men vi køber til gengæld flere stærke og flere lyse øl. En lille snaps bliver til to store, og vi drikker tre gange så meget Gammel Dansk som resten af året., Tre gange så meget på håndklæder, Og så var der det med håndklæderne: Det gennemsnitlige forbrug af håndklæder tredobles til knapt tyve kroner. Heller ikke her kan statistikken fortælle, om der bliver tørret hænder i dem før juleaften. Men der er en klar jule-trend inden for de bløde varer: Vi bruger i snit tre gange så meget på dyner og hovedpuder og tre en halv gange mere på sengetøj end i de øvrige måneder. , Tøj-indkøbet stiger også, og her viser statistikken, at der er forskel på mor, far og børn. Til kvinderne stiger især forbruget af skindtøj, kjoler, undertøj og nattøj, mens der købes skjorter, bluser og t-shirts, undertøj og slips ind til mændene. Drengene får overtøj, bukser, bluser og t-shirts, mens indkøbet til pigerne især stiger indenfor badekåber, træningstøj og støvler., Ud med skægget, ind med duften   , Udgifterne til de fleste typer legetøj to- eller tredobles. Barbermaskiner indkøbes næsten kun i julemåneden, og indkøbet af parfume er små ti gange større end resten af året. Far skal af med skægstubbene, og mor skal dufte. , Der er også ting, man absolut ikke bruger ekstra penge på i julen, viser juleopgørelsen fra Danmarks Statistik: Møbler, gardiner, nye briller, golfudstyr og museumsbesøg hører ikke højtiden til. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2007-11-26-Forbrugerjulen

      Bag tallene

      Fortsat flest indbrud juleaftensdag

      Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

      Bag tallene

      Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug

      Før i tiden var det nærmest en selvfølge, at økonomisk fremgang førte til miljøbelastninger gennem bl.a. stigende udslip af CO2 og drivhusgasser. Sådan er det ikke længere, viser de nyeste tal i Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab., 14. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Økonomisk udvikling fører ofte til mere industri, der fører til øget forbrænding af energi, som sender skadelige stoffer ud i luften. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab er denne sammenhæng dog blevet mindsket.    , Fra 2013 til 2014 voksede det danske bruttonationalprodukt med 1,7 pct., og fra 2014 til 2015 voksede det med 1,6 pct. I samme periode faldt mængden af udslip til luft fra stort set samtlige af de områder, det grønne nationalregnskab måler på. (Se figur 2.3),  , Overordnet set viser tallene fra det grønne nationalregnskab, at udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt med 4,8 pct. fra 2014 til 2015. Fra 2013 til 2014 var faldet på 3,7 pct. I disse tal er de store udslip fra danske transportaktiviteter i udlandet medregnet. Ser man kun på udslippene fra det danske område, var faldet fra 2013 til 2014 på 7,3 pct., Stigningen i CO, 2 , fra forbrænding af biomasse fra 2014 til 2015 er på 0,9 pct. og hænger sammen med en stigning i produktionen og anvendelsen af vedvarende energi – dvs. afbrænding af f.eks. halm, biogas og brænde. Oftest regnes denne del af CO, 2, -udslippene dog for neutral i forhold til den globale opvarmning, fordi antagelsen er, at der bindes en tilsvarende mængde CO, 2, , når biomassen vokser op igen. , Udvikling af udslip af partikler og forsurende stoffer følger den generelle nedadgående udvikling, men tallene for udslip i 2015 er endnu ikke tilgængelige. , Figur 2.3 viser udviklingen i udslip til luft over de seneste år med tilgængelig data, men også, når man sætter emnet i et længere perspektiv, er der sket en tydelig afkobling., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv (ekskl. danske internationale transportaktiviteter i udlandet) havde fulgt stigningen i efterspørgslen efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Mere vedvarende energi, Dele af afkoblingen mellem udslippet til luft og den økonomiske udvikling kan føres tilbage til det faktum, at vi i Danmark bruger mere vedvarende energi end tidligere. Som vedvarende energi er her medregnet vindkraft, biomasse (halm, brænde mv.), biogas, bioolie, varmepumper, solenergi, og bionedbrydeligt affald mv. Som nævnt regnes biomassen som neutral i forhold til den globale opvarmning. , Den danske anvendelse af vedvarende energi steg i 2015 med 4,6 pct. ift. 2014. I 2014 var stigningen på 4,7 pct. ift. året før., Vores energiintensitet falder, Som det fremgår i figur 2.2, kan udviklingen af miljø og økonomisk udvikling også beskrives igennem energiintensitet – energiforbrug per krone BNP., På trods af at bruttonationalproduktet voksede i 2014, var der et fald i bruttoenergiforbruget - se figur 2.2. Det gælder også, når man medregner de store mængder energi, som danske transportvirksomheder køber i udlandet i forbindelse med de internationale transportaktiviteter. Disse transportaktiviteter medregnes i nationalregnskabet og bidrager dermed til nationalproduktet., Bruttoenergiforbruget inkl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet steg til gengæld med 1,7 pct. i 2015. Det var en vækst, der var på niveau med udviklingen i BNP. Stigningen var mindre (0,8 pct.), hvis de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet ikke medregnes., Resultatet af, at BNP og det samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring (når skibe tager brændstof ombord) mv. i udlandet steg i takt fra 2014 til 2015, var, at energiintensiteten var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på den indenlandske del af energiforbruget, dvs. ekskl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet, så faldt energiintensiteten med 0,8 pct. Faldende energiintensitet betyder, at også sammenhængen mellem energiforbrug og økonomisk vækst mindskes. , Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du fra 15. marts kl. 9 finde temapublikationen her:  , ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 – Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, ., Har du spørgsmål til artiklen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab, er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-14-oekonomisk-vaekst-uden-luftemissioner-og-energiforbrug

      Bag tallene

      I disse kommuner bor landets største læseheste

      Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

      Bag tallene

      Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

      Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import  har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent.  , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3,  ,  , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

      Bag tallene

      Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

      Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

      Bag tallene

      Eksporten til de muslimske lande i 2005

      Danmark eksporterede varer til den muslimske verden for 14,8 mia. kr. i 2005, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 3,9 pct. i forhold til året før. Samme år købte Danmark varer fra den muslimske verden for 14,9 mia. kr., 8. februar 2006 kl. 0:00 , Af , Søren Rich, Sagen om Muhammed-tegningerne har på det seneste sat fokus på de danske handelsforbindelser med de muslimske lande. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede varer for 14,8 mia. kr. i 2005 til de 57 lande, som er medlem af Den islamiske Konferenceorganisation, OIC. Samme år købte Danmark varer af disse lande for 14,9 mia. kr. , I  2005 steg vareeksporten til OIC-landene med 3,9 pct. og set over de seneste fem år er afsætningen vokset med 4,8 pct. om året. Dette skal dog sammenholdes med, at hele Danmarks vareeksport steg med 12,3 pct. til 508,0 mia. kr. i 2005. I løbet af de seneste fem år er afsætningen af danske varer til udlandet samlet set vokset med 7,2 pct. årligt. , Vareeksporten til OIC-landene udgør 2,9 pct. af den samlede danske vareeksport og de danske varer afsættes hovedsageligt til OIC-landene i Mellemøsten samt Tyrkiet, Indonesien og Malaysia. , Det er hovedsageligt fødevarer, kemiske produkter og maskiner til industri, som vi eksporterer til OIC-landene. De største, enkelte varegrupper, som vi eksporterer, er mejeriprodukter, medicinalprodukter, kraftmaskiner og motorer samt forskellige specialmaskiner til industrien. , Selvom eksporten til OIC-landene som nævnt kun udgør 2,9 pct. af den samlede danske eksport af varer, er der dog visse varegrupper, hvor afsætningen til OIC-landene har større betydning. Således afsættes 13,6 pct. af den samlede eksport af mejeriprodukter netop til OIC-landene. Samtidig udgør OIC-landene også et betydeligt dansk marked for medicinalprodukter og specialmaskiner til industrien. , Tabel 1. Vareeksporten til OIC-landene, fordelt på udvalgte lande. Mio. kr., 2004 , 2005 , Ændring, pct. , Andel af samlede, dansk eksport , Gns. årlig ændring,, 2000-2005 , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , Alle lande i alt , 452 400 , 508 027 , 12,3 , 100 , 7,2 , OIC-lande i alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 2,92 , 4,8 , Tyrkiet , 1 871 , 2 345 , 25,4 , 0,46 , 9,2 , Saudi Arabien , 2 139 , 2 147 , 0,4 , 0,42 , 2,8 , De Forenede Arabiske Emirater , 1 428 , 1 430 , 0,1 , 0,28 , 5,1 , Iran , 1 274 , 1 266 , -0,6 , 0,25 , 22,4 , Malaysia , 690 , 768 , 11,3 , 0,15 , -2 , Egypten , 720 , 703 , -2,4 , 0,14 , -11,8 , Pakistan , 324 , 630 , 94,7 , 0,12 , 29,4 , Nigeria , 465 , 578 , 24,3 , 0,11 , 8,3 , Kuwait , 530 , 526 , -0,8 , 0,1 , 6,1 , Indonesien , 466 , 519 , 11,3 , 0,1 , 3 , Algeriet , 446 , 349 , -21,8 , 0,07 , 14,4 , Libanon , 358 , 319 , -11,1 , 0,06 , -2 , Qatar , 129 , 248 , 92,4 , 0,05 , 18,3 , Oman , 248 , 239 , -3,5 , 0,05 , 4,7 , Jordan , 259 , 233 , -10,2 , 0,05 , -3,2 , Yemen , 230 , 226 , -1,7 , 0,04 , 2,8 , Libyen , 261 , 221 , -15,2 , 0,04 , 15 , Irak , 334 , 220 , -34 , 0,04 , 6,1 , Syrien , 167 , 203 , 21,7 , 0,04 , 7,4 , Marokko , 310 , 199 , -35,9 , 0,04 , -4,7 , Kasakhstan , 253 , 187 , -26 , 0,04 , 21,2 , Bangladesh , 185 , 160 , -13,6 , 0,03 , -6,3 , Sudan , 118 , 156 , 32,2 , 0,03 , 20,8 , Tunesien , 119 , 141 , 18,8 , 0,03 , 0,4 , Bahrain , 127 , 122 , -3,6 , 0,02 , -1,1 ,  , Note: Det er de 25 lande med størst dansk vareeksport som er vist i tabellen. ,  , Tabel 2. Vareeksporten til OIC-landene fordelt på SITC-grupper. Mio. kr., SITC, 2004, 2005, Ændring, Andel af eksport, til OIC-landene , OICs andel af, dansk eksport, til alle lande* , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , I alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 100 , 2,9 , 0 , Næringsmidler og levende dyr , 3 215 , 3 260 , 1,4 , 22 , 4 , heraf kød og kødvarer (SITC 01) , 272 , 252 , -7,4 , 1,7 , 0,9 , heraf mejeriprodukter (SITC 02) , 1 716 , 1 643 , -4,2 , 11,1 , 13,6 , 1 , Drikkevarer og tobak , 96 , 96 , 0,2 , 0,6 , 1,8 , 2 , Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 296 , 268 , -9,3 , 1,8 , 1,5 , 3 , Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. , 38 , 202 , 425,6 , 1,4 , 0,4 , 4 , Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks , 62 , 91 , 46,5 , 0,6 , 3,5 , 5 , Kemikalier og kemiske produkter , 3 441 , 3 246 , -5,7 , 21,9 , 4,6 , heraf medicinske og farmaceutiske produkter (SITC 54) , 2 266 , 2 074 , -8,5 , 14 , 5,3 , 6 , Bearbejdede varer, hovedsaglig halvfabrikata , 639 , 639 , 0 , 4,3 , 1,3 , 7 , Maskiner og transportmidler , 5 176 , 5 743 , 11 , 38,7 , 4,1 , heraf kraftmaskiner og motorer (SITC 71) , 501 , 679 , 35,6 , 4,6 , 3,3 , heraf specialmaskiner til forskellige industrier (SITC 72) , 1 673 , 2 079 , 24,3 , 14 , 12,9 , heraf maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. (SITC 74) , 1 441 , 1 333 , -7,5 , 9 , 4,1 , heraf apparater til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse (SITC 76) , 433 , 399 , -7,9 , 2,7 , 1,7 , 8 , Bearbejdede varer i.a.n. , 1 162 , 1 154 , -0,6 , 7,8 , 1,4 , heraf møbler og dele dertil (SITC 82) , 146 , 177 , 21,5 , 1,2 , 0 , heraf beklædningsgenstande og -tilbehør (SITC 84) , 116 , 150 , 29,7 , 1 , 0 , heraf tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. (SITC 87) , 465 , 464 , -0,2 , 3,1 , 3,3 , 9 , Diverse varer og transaktioner i.a.n. , 139 , 126 , -9,3 , 0,9 , 1,6 , * OIC-landenes andel af den samlede danske vareeksport til alle lande af den respektive varegruppe, Baggrund , Organization of the Islamic Conference (OIC) består af følgende 57 lande: , Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Benin, Brunei, Burkino Faso, Cameroun, Tchad, Comorerne, Djibouti, Egypten, Gabon, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Iran, Irak, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Marokko, Mozambique, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, De Palæstinensiske selvstyreområder, Qatar, Saudi Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Syrien, Tadsjikistan, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan, Yemen, Elfenbenskysten , For yderligere oplysninger om OIC: , www.oic-oci.org, Vil du vide mere? , Kontakt Søren Rich på tlf. 39 17 33 36.,  ,  ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-02-08-Handel-med-oic-lande

      Bag tallene

      880.000 bliver forsørget hele året

      De offentlige pengekasser forsørger mellem en fjerdedel og en femtedel af befolkningen mellem 18 og 66 år hele året. Sådan har det været lige siden 1984, og sådan vil det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden, vurderer en arbejdsmarkedsforsker., 4. oktober 2004 kl. 0:00 ,  , Sidste år blev en ud af fire danskere mellem 18 og 66 år forsørget af de offentlige pengekasser hele året. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Andelen inkluderer hverken folkepensionister eller studerende på Statens Uddannelsesstøtte. , Danmarks Statistik har tal tilbage fra 1984. I den periode har andelen af såkaldte fuldtidsforsørgede konstant ligget over 21 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. I 1995 registrerede statistikken den hidtil højeste andel, da 28 pct. af befolkningen i aldersgruppen var fuldtidsforsørgede. Siden er andelen faldet en smule og har i de seneste år ligget stabilt på 24 eller 25 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. , 1,5 millioner bliver forsørget , I 2003 modtog knap 1,5 millioner mennesker passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Det svarer til 880.000 fuldtidsforsørgede personer mellem 18 og 66 år., Begrebet fuldtidsforsørgede er en statistisk enhed, der tager samtlige mennesker, som i årets løb har været på offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid, og omregner dem til fuldtidspersoner på baggrund af den samlede varighed med ydelse. Det giver et gennemsnitligt mål for, hvor mange personer der har været på offentlig forsørgelse hele året (tre personer med varigheder på hhv. 3, 4 og 5 måneder svarer til én fuldtidsperson). , Attraktiv tilbagetrækning , Statistikken viser, at i perioder med økonomisk højkonjunktur falder antallet af fuldtidsforsørgede. Men ifølge seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet er en højkonjunktur i sig selv ikke nok til at gøre et markant indhug i gruppen af fuldtidsforsørgede. , "En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de kan modtage folkepension. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil derfor ikke komme tilbage i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear," siger Jon Kvist. Han fortsætter: , "Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en række attraktive tilbagetrækningsmuligheder for de ældre borgere. Så længe disse ordninger eksisterer, vil et stort antal mennesker naturligvis udnytte dem. Og det vil fastholde andelen af passivt forsørgede mellem 18 og 66 på et relativt højt niveau," siger Jon Kvist. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-10-04-Forsorgelse

      Bag tallene

      Milepæle i ligestillingens historie

      Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation