Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2591 - 2600 af 2924

FAMRESTINDK_13

Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

ENHEDSANVENDELSE

Navn, ENHEDSANVENDELSE , Beskrivende navn, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Bemærkning, Koden 160 (døgninstitutioner) indeholder kun et fåtal af plejeboliger: boliger forbeholdt handicappede og ældre med behov for pleje., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 307 Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Enheder der anvendes til helårsbeboelse, 110 Stuehus til landbrugsejendom., 120 Fritliggende énfamilieshus (parcelhus)., 130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)., 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne))., 150 Kollegium., 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)., 190 Anden enhed til helårsbeboelse., Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.l., 210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign., 220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk mv. (fabrik, værksted o.l.), 230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o.l., 290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o.l., Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.l., 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, luft-havnsbygning, banegårdsbygning o.l., 320 Engroshandel og lager., 330 Detailhandel mv., 340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed mv., 350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o.l.), 360 Offentlig administration., 370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed., 390 Anden enhed til handel, transport etc., Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner., 410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling mv., 420 Bibliotek, museum, kirke o.l., 430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium)., 440 Hospital, fødeklinik o.l., 450 Daginstitution., 490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel mv., Enheder der anvendes til fritidsformål., 510 Sommerhus., 520 Enhed til ferieformål mv. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrerhjem o.l.), 530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.l.)., 540 Kolonihavehus., 590 Anden enhed til fritidsformål., Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri., 610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.2. (Se , http://www.bbr.dk/instruks/0/5)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_ENHEDSANVENDELSE - Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, Uoplyst Enhedsanvendelse, 01-01-1900, 110, Stuehus til landbrugsejendom, 01-01-1900, 120, Parcelhus, 01-01-1900, 130, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 140, Etageboligbebyggelse, 01-01-1900, 150, Kollegium, 01-01-1900, 160, Døgninstitution, 01-01-1900, 190, Anden helårsbeboelse, 01-01-1900, 210, Landbrug, gartneri, råstofudv., 01-01-1900, 220, Industri, håndværk o.lign., 01-01-1900, 230, El-, gas- vand-, varmeværk mv., 01-01-1900, 290, Anden enhed til produktion, 01-01-1900, 310, Transport- og garageanlæg, 01-01-1900, 320, Engroshandel og lager, 01-01-1900, 330, Detailhandel m.v., 01-01-1900, 340, Pengeinstitut, forsikring, 01-01-1900, 350, Liberale erhverv excl.off.adm., 01-01-1900, 360, Offentlig administration, 01-01-1900, 370, Hotel, restaurant, frisør etc., 01-01-1900, 390, Anden enhed.til transport etc., 01-01-1900, 410, Biograf, teater, udstilling o., 01-01-1900, 420, Bibliotek, museum, kirke, 01-01-1900, 430, Undervisning og forskning, 01-01-1900, 440, Hospital, fødeklinik o.l., 01-01-1900, 450, Daginstitution, 01-01-1900, 490, Anden institution, 01-01-1900, 510, Sommerhus, 01-01-1900, 520, Feriekoloni, vandrehjem etc., 01-01-1900, 530, Idræts-, svømmehal, klubhus, 01-01-1900, 540, Kolonihavehus, 01-01-1900, 590, Andet fritidsformål, 01-01-1900, 610, Ikke vurderet erhvervsenhed i, 01-01-1900, 910, Garage, 01-01-1900, 920, Carport, 01-01-1900, 930, Udhus, 01-01-1900, 999, Uoplyst, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/enhedsanvendelse

LEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, LEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07., LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, LEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/lejev-egen-bolig

FOEDREG_KODE

Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DOMSTOL - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1101, Københavns byret, 1102, Frederiksberg ret, 1103, Gentofte ret, 1104, Lyngby ret, 1105, Gladsaxe ret, 1106, Ballerup ret, 1107, Hvidovre ret, 1108, Rødovre ret, 1109, Glostrup ret, 1110, Brøndby ret, 1111, Tåstrup ret, 1112, Tårnby ret, 1113, Helsingør ret, 1114, Hørsholm ret, 1115, Hillerød ret, 1116, Helsinge ret, 1117, Frederikssund ret, 1118, Roskilde ret, 1119, Roskilde herredsret, 1120, Køge ret, 1121, Nykøbing S ret, 1122, Holbæk ret, 1123, Kalundborg ret, 1124, Slagelse ret, 1125, Korsør ret, 1126, Sorø ret, 1127, Ringsted ret, 1128, St. heddinge ret, 1129, Næsrved ret, 1130, Vordingborg ret, 1131, Nykøbing F ret, 1132, Maribo ret, 1133, Nakskov ret, 1134, Rønne ret, 1135, Odense ret, 1136, Nyborg ret, 1137, Svendborg ret, 1138, Svendborg herredsret, 1139, Rudkøbing ret, 1140, Faaborg ret, 1141, Assens ret, 1142, Middelfart ret, 1143, Haderslev ret, 1144, Rødding ret, 1145, Aabenraa ret, 1146, Gråsten ret, 1147, Sønderborg ret, 1148, Tønder ret, 1149, Ribe ret, 1150, Holsted ret, 1151, Esbjerg ret, 1152, Varde ret, 1153, Grindsted ret, 1154, Vejle ret, 1155, Kolding ret, 1156, Fredericia ret, 1157, Horsens ret, 1158, Brædstrup ret, 1159, Herning ret, 1160, Ringkøbing ret, 1161, Skjern ret, 1162, Holstebro ret, 1163, Struer ret, 1164, Lemvig ret, 1165, Århus ret, 1166, Skanderborg ret, 1167, Silkeborg ret, 1168, Grenaa ret, 1169, Randers ret, 1170, Mariager ret, 1171, Viborg ret, 1172, Kjellerup ret, 1173, Skive ret, 1174, Nykøbing Mors ret, 1175, Thisted ret, 1176, Fjerritslev byret, 1177, Nibe byret, 1178, Aalborg ret, 1179, Terndrup ret, 1180, Hobro ret, 1181, Sæby ret, 1182, Frederikshavn ret, 1183, Hjørring ret, 1184, Brønderslev ret, 1197, Højeste ret, 1198, Østre landsret, 1199, Vestre landsret, 1200, Grøndlands landsret, 1201, Nanortalik kredsret, 1202, Qaqortoq ret, 1203, Narsaq kredsret, 1204, Ivigtut ret, 1205, Pamuit kredsret, 1206, Nuuk kredsret, 1207, Manitsoq kredsret, 1208, Sisimiut kredsret, 1209, Kangaatsiaq kredsret, 1210, Aasiaat kredsret, 1211, Quasigianguit kredsret, 1212, Ilulissat kredsret, 1213, Qeqertarsuaq kredsret, 1214, Uummannaq kredsret, 1215, Upernavik kredsret, 1216, Avernasuup kredsret, 1217, Ammasalik kredsret, 1218, Ittoqqortoormiit krr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

FAQ

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om DDV App her på siden. Kan du ikke få svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , danmarksdatavindue@dst.dk, eller telefon 39 17 31 30. Mails besvares inden for 2 arbejdsdage, mens telefonen besvares mandag til fredag kl.10-12. , Se videovejledninger til brug af DDV App, , Login i DDV App, Jeg har tastet min kode forkert og er låst ude - hvor længe er jeg det?, Vent i 30 minutter og prøv igen., Jeg oplever tekniske problemer i DDV App - hvem kontakter jeg?, Oplever du tekniske problemer eller fejl i DDV App, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan rette dem. Du kan skrive direkte til , DDVsupport@dst.dk, . Angiv din bruger, det relevante institutionsnummer og evt. projektnummer, og beskriv problemet –gerne med en kort trin-for-trin-forklaring og tilhørende skærmbilleder. Så vil DDV App Support hurtigst muligt tage sig af problemet., Jeg har problemer med at logge ind på remote.dst.dk - hvem kontakter jeg?, Hvis du har problemer med at logge ind på www.remote.dst.dk, bedes du kontakte IT-support i Danmarks Statistik på , servicedesk@dst.dk, eller telefon 39 17 38 00., Hvilke browsere supporterer DDv App?, Google Chrome: Version 98 og op, Microsoft Edge: Version 97 og op, Firefox: Version 97 og op, IOS_Safari: 14 og op, Safari: Version 14 og op, Internet Explorer understøttes ikke., Læs mere om Login i DDV App, Brugerroller, Tildeling af projektansvarlig i Danmarks Statistik, Når du indsender et nyt projekt til Danmarks Datavindue, vil du få tildelt en projektansvarlig, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt., Se de gennemsnitlige behandlingstider, , Hvem kan redigere brugeroplysninger i DDV App?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i DDV App. Dét kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads, og derfor skal have opdateret e-mailadressen., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder., Læs mere om brugerroller, Projektindstilling og databestilling, Hvordan laver man en projektindstilling i DDV App?, Du kan læse mere om, hvordan man laver en projektindstilling i DDV App, og hvilke informationer en projektindstilling skal indeholde under , Oprettelse af projektindstilling, ., Skal jeg tilføje alle brugere til projektet én for én?, Ja, alle nye brugere skal tilføjes én ad gangen., Hvor underskriver jeg projektindstillingen?, Læs mere om, hvordan man underskriver en projektindstilling under , Underskrivelse af projektindstilling, ., Kan jeg rette i projektindstillingen efter, at den er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere rette i den. Hvis din projektansvarlige i Danmarks Statistik har spørgsmål eller kommentarer til indstillingen, har du mulighed for at rette i den, inden du sender den igen., Kan jeg tilknytte brugere, når indstillingen er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere tilknytte brugere. Når du har fået projektindstillingen tilbage enten som godkendt eller til revision, kan du igen tilknytte brugere., Hvor kan jeg få et overblik over registre, og hvornår de bliver opdaterede?, I DDV App under ’Dataindhold’ eller på , danmarksdatavindue.dk, (kræver ikke login) kan du se alle de registre, som er en del af grunddatabanken i Danmarks Statistik. Her kan du se, hvornår registrene er blevet oprettet (og evt. lukket igen), og hvor ofte de opdateres. Herudover kan du se, hvilke variable registeret omfatter og finde links til variabeldokumentationen., Kan jeg i DDV App bestille data, der endnu ikke er udgivet?, Det er kun muligt at bestille data, der endnu ikke er udgivet, til projektdatabaser og myndighedsordningers hoved- og underprojekter., Hvordan får jeg lagt egne data på mit projekt?, Data, der ikke kommer fra Danmarks Statistiks Grunddatabank, skal beskrives overordnet under ’Eksterne data’ i projektindstillingen. Derudover uploades en variabelbeskrivelse med angivelse af de variable, der skal afidentificeres. Læs mere om de krav, data skal leve op til, samt hvordan man uploader data i praksis under , Tilknytning af eksterne data, ., Hvor i processen er min projektindstilling?, En projektindstilling skifter status afhængig af, hvor i processen indstillingen befinder sig. Du skal være opmærksom på, at din projektansvarlige eller kundeteamet i Danmarks Statistik først får først besked om din indstilling, når administrator har sendt den til Danmarks Statistik., En indstilling kan have følgende status:, Oprettet, Der er oprettet en projektindstilling, som er under udarbejdelse., Sendt til administrator, Projektindstillingen er klar til, at administrator læser den igennem., Sendt til Danmarks Statistik, Projektindstillingen er klar og administrator har sendt den til Danmarks Datavindue. Ved denne status tildeles en projektansvarlig, hvis der er tale om et nyt projekt eller et projekt med en tidligere medarbejder i Danmarks Datavindue., Under revision, Administrator eller den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har spørgsmål eller kommentarer til den indsendte indstilling og har derfor sendt den retur til projektets brugere. Spørgsmål og kommentarer kan enten ses i indstillingen eller sendes via mail., Sendt til underskrift, Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har sendt projektindstillingen til underskrivergruppen., Godkendt, Projektindstillingen er godkendt af Danmarks Datavindues kontorchef, og det er nu muligt at gå videre med bestillingen (fx kontraktudarbejdelse, datalevering)., Data leveret, Opgaven er færdig og bliver herefter faktureret., Min projektindstilling er ikke blevet godkendt - hvad gør jeg?, Din projektansvarlige i Danmarks Datavindue kan have kommentarer eller spørgsmål til projektets kontaktperson, og derfor får du din projektindstilling tilbage til revision., Når du har rettet projektindstillingen til, kan du indsende den igen gennem DDV App., Hvordan laver man en genindstilling i DDV App?, Læs, hvordan du laver en genindstilling af et projekt under , Særligt om genindstillinger, ., Mit projekt er godkendt, før DDV App blev oprettet. Skal jeg tilføje de tidligere godkendte registre og variable, når jeg laver en genindstilling?, Ja, det skal du. Der kan kun være én gældende projektindstilling, og alle data skal være dokumenteret på den gældende projektindstilling. Derfor skal genindstillingen være udfyldt med alle informationer., Skal jeg oprette en ny population hver gang, jeg skal lave en genindstilling af mit projekt?, Der skal kun oprettes et nyt populationsafsnit, hvis populationen ændres markant, fx dannes ud fra ændrede kriterier, eller hvis en indsendt population er forskelligt defineret fra den tidligere. Hvis populationen skal udvides, og den skal have det samme registerudtræk som den oprindelige population, kan du tilføje det som et bilag til beskrivelsen af den oprindelige population. Det samme kan du gøre, hvis der skal tilføjes data fra andre kilder end Danmarks Statistik under afsnittet , Tilknytning af eksterne data, ., Hvordan ændrer jeg mit projekts slettedato?, Hvis du er administrator har du mulighed for at ændre projekters slettedato. Når du har klikket dig ind på det relevante projektet, skal du til højre for projekttitlen trykke på de tre prikker. Det er nu muligt for dig, at angive en ny slettedato for projektet ved at trykke på Rediger projekt. Du skal ikke godkende slettedatoen, da det betyder, at man ikke kan oprette genindstillinger i fremtiden., Jeg har oprettet et projekt under forskerordningen, men det skulle have været oprettet under projektdatabaseordningen. Hvad gør jeg?, Opret et nyt projekt under projektdatabaseordningen med de samme informationer. Herefter kan din institutions administrator godkende sletning af det ’forkerte’ oprettede projekt under forskerordningen., Hvordan godkender jeg, at et projekt skal slettes?, Hvis du er administrator har du mulighed for at igangsætte sletteprocessen for et projekt. Klik ind på projektet, tryk på de tre prikker til højre for projekttitlen, og vælg ’Rediger projekt’. Det er nu muligt for dig at godkende sletning af projektet., Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har ikke rettigheder til at godkende en sletning., Projektansvarlig, leveringstider og pris, Hvornår får jeg tildelt en projektansvarlig til mit nyoprettede projekt?, Du får tildelt en projektansvarlig, når jeres administrator sender projektindstillingen til godkendelse hos Danmarks Datavindue. Hvis du har spørgsmål tidligere i processen, kan du sende en mail til din , danmarksdatavindue@dst.dk, , hvor du i emnefeltet angiver projektnummeret. I mailen stiller du de spørgsmål, du måtte have., Hvor lang leveringstid kan jeg forvente, indtil jeg får mine data?, Se de gennemsnitlige leveringstider under , Kontakt Danmarks Datavindue, ., Du er altid velkommen til at spørge den projektansvarlige i Danmarks Datavindue, hvor lang leveringstid vedkommende forventer. Leveringstiden afhænger af det enkelte projekt., Hvordan ser jeg prisen for min databestilling, inden jeg bestiller?, Når administrator via DDV App har sendt projektindstilling og databestilling til Danmarks Datavindue, vil den projektansvarlige i Danmarks Datavindue kunne udarbejde et pristilbud. Dette tilbud sendes på mail til projektets kontaktperson. Det er ikke muligt at se prisen inde i DDV App. Du kan til enhver tid bede om et prisoverslag.,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/ddv-app/faq

Oprettelse af databestilling

En databestilling er en anmodning, der bruges til at specificere hvilke , registre, , , perioder, , , populationer, og , eksterne data, , man ønsker at anvende i projektet., , Via Projekter og Data, Åbn Projekter og Data, Vælg Bestil data, Vælg det projekt, som databestillingen vedrører, Via projektindstillingen, Gå til afsnittet Datapakker i projektindstillingen, Følg linket Oprette en ny bestilling i teksten øverst på siden, En ny databestilling oprettes automatisk, Når databestillingen er oprettet, vises et nyt afsnit i navigationsmenuen kaldet , Bestilling, . Her kan man vælge om man vil bestille , registerdata, , , eksterne data, eller , populationsdannelse, ., Vær opmærksom på at en databestilling på et nyt projekt godt kan oprettes, når der er oprettet en projektindstilling, men den kan først indsendes, når projektindstillingen er indsendt., Sådan bestiller du registerdata, Under Registerdata vælges de registre, der skal indgå i eller opdateres på projektet. Du kan kun vælge registre fra de datapakker, der enten er ansøgt om eller allerede er godkendt i projektindstillingen. Er projektindstillingen allerede godkendt, og der ønskes registre fra datapakker, der ikke er godkendt endnu, skal der oprettes en genindstilling. Registre fra nye datapakker håndteres først ved godkendelse af genindstilling., Før der vælges registre, kan , Ønsket bestillingsperiode, angives øverst på siden, hvis data kun skal leveres for en afgrænset tidsperiode. , Under , Vælg populationer, vælges hvilke populationer, registrene skal trækkes for. Under , Fordeling af registre på populationer, angives det, hvilke registre der skal trækkes for hvilke populationer., Ønskes fuldt registerudtræk, skal dette markeres i projektindstillingen under populationsbeskrivelsen, hvorefter fuldt register automatisk fremgår som en population i databestillingen. Er projektet tidligere blevet godkendt til fuld population, bør du kontakte den DDV-projektansvarlige, hvis dette ikke fremgår blandt mulighederne for populationsvalg. , Bliver en population uploadet til projektet, skal den bestilles som en populationsdannelse, da det er en forudsætning for, at den kan vælges., Sådan bestiller du eksterne data, Hvis projektet anvender data, som ikke er registerdata, tilføjes disse som , Eksterne data, ., Eksterne data tilføjes ved at:, Oprette en bestilling (se ovenfor), Vælge plustegnet foran , Behandling af eksterne data, Angive titel, kildetype (dropdown-menu) og en kort beskrivelse, Uploade relevante bilag og variabellister. Læs mere om kravene ved , tilknytning af eksterne data, Eksterne data knyttes pt. til populationer på samme måde som registerdata, og fordelingen angives pr. population., Sådan bestiller du en population, Hvis der er behov for at danne populationer eller hvis der anvendes eksterne populationer, oprettes disse under , Populationsdannelse, . , Når populationen er oprettet, kan den vælges i databestillingen, . For oprettelse af en ny population:, Tryk på Beskrivelse under Populationsdannelse i navigationsmenuen, Vælg Tilføj population, Angiv en sigende titel, Beskriv kort og præcist, hvem populationen omfatter, og hvordan den afgrænses, Upload eventuelle bilag, Det angives desuden, om populationen uploades eller ønskes dannet af Danmarks Datavindue. Dannes populationen af en projektdatabase, markeres dette med et flueben., Hvis en eksisterende population skal opdateres, vælges , Ny version, . Der vises en oversigt over projektets populationer, og der vælges én, hvorefter systemet automatisk opretter en ny version, som kan viderebearbejdes., Opsummering, Når databestillingen er udfyldt, vises en samlet opsummering. Det anbefales at gennemgå denne nøje for at sikre, at alle nødvendige data er medtaget. Databestillingen kan herefter indsendes., Bemærk:, For nye projekter kan databestillingen først indsendes, når projektindstillingen er indsendt. For allerede godkendte projekter kan der altid indsendes en databestilling inden for rammerne af den senest godkendte projektindstilling., Spørgsmål og svar ved databestillinger, Databestillinger, Skal der altid oprettes en databestilling for at få data overført til et projekt?, Ja. Databestillingen skal altid oprettes og indsendes, og fungerer samtidig som dokumentation for hvilke data der ligger på projektet., Kan en Databestilling indeholde flere elementer? Både registerdata, eksterne data og population?, Ja, når du udfylder databestillingen kan du indsende hele din bestilling på en gang. Dog kræver en udvidelse, at projektindstillingen bliver opdateret. Vil du både bestille registerdata fra en ny pakke og allerede godkendt eksterne data, kan du oprette to forskellige bestillinger. Bestillingen på eksterne data vil kunne indsendes med det samme, mens bestillingen på registerdata kræver en genindstilling af projektindstillingen, inden den kan indsendes., Kan jeg fortryde en oprettet bestilling?, Ja, du kan nedlægge en bestilling før den er sendt til Danmarks Statistik ved at gå ind i ’Projekter og data’ og trykke på de tre prikker ud for bestillingen. Her kan du vælge ’Nedlæg bestilling’., Erstatter databestillingen den tidligere mailkorrespondance med DST?, Det erstatter ikke fuldstændig den tidligere mailkorrespondance. Pristilbud bliver stadig udsendt pr mail og afklaringer og rådgivning vil også fortsat foregå pr mail eller telefon., Datapakker, Kan man bestille data fra ikke-godkendte datapakker?, Kun hvis projektindstillingen er åben. Ved valg af et register fra en ikke-ansøgt datapakke vil datapakken blive tilføjet projektindstillingen., Er projektindstillingen godkendt, kan der kun bestilles registre fra godkendte datapakker. Her vil det kræve en genindstilling af projektet, så man kan begrunde de nødvendige datapakker., Skal databestillinger af registerdata godkendes af DST, når datapakken allerede er godkendt?, Nej, en databestilling kræver ikke yderligere godkendelse, men en ansat i Danmarks Datavindue skal behandle og prissætte databestillingen efter den prismodel projektet er på., Koster det noget at tilføje nye registre inden for en godkendt datapakke?, Det afhænger af hvilken prismodel projektet er på., Er projektet på den nye prismodel er alle registerbestillinger inden for en godkendt pakke dækket af betalingen for pakken og bliver leveret uden yderligere beregning., Er projektet på den gamle prismodel betales for levering af registre som vanligt. Alle projekter overgår til den nye prismodel ved første databestilling efter 31. dec. 2026., Variable, Hvis man tidligere kun har fået få variabler fra et register, kan man nu overføre hele registret?, Som udgangspunkt leverer vi alle variable i et valgt register. Med mindre der er et ønske om at afgrænse på variabelniveau er der ikke behov for at gøre mere., Hvis et register mangler en variabel i et eksisterende projekt, hvad skal man gøre?, Mangler en variabel kan man bestille registret igen og få alle variable leveret., Populationer, Skal alle projekter have angivet en population?, Ja, alle projekter skal have angivet mindst en population for at bestille data. For projekter med flere populationer, skal det angives hvilken population data skal trækkes for., For projekter med kun en population (fx fuldt registerudtræk) vil den population være forvalgt. Er der behov for nye populationsafgrænsninger af registerdata, skal populationsdannelsen oprettes som bestilling. Derefter kan den vælges til at afgrænsning af registerdata., Skal der altid angives population ved databestilling?, Ja, der skal være en godkendt population (fx fuldt registerudtræk) ved databestilling., Projektdatabaser, Hvordan håndteres registerdata, der tidligere er bestilt direkte fra DST, men nu findes i projektdatabasen?, Hver databestilling er uafhængig af de tidligere bestillinger. Det markeres i databestillingen om data leveres fra projektdatabasen eller fra Danmarks Statistik. Der er ingen bindinger i forhold til hvor data tidligere har været leveret fra., Kan man stadig forudbestille fremtidige år?, Ja. Når du har valgt registerdata kan du åbne hver enkelt datasæt via indkøbskurven og udfylde ’Forudbestilling’., På nuværende tidspunkt skal du dog altid lave en databestilling, når du skal have data fra projektdatabasen., Hvorfor bestille populationsdannelse via Projektdatabasen?, Kræver projektet en afgrænset population kan projektdatabasen vælge selv at danne den. Skal der registerdata på projektet som projektdatabasen ikke har, kan Danmarks Datavindue trække registerdata på den population projektdatabasen har dannet., Kan datamanager stadig selv danne populationer?, Ja, datamanager kan stadig selv danne populationer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/oprettelse-af-databestilling

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

Personindkomster

Beskrivelse, Personindkomster indeholder en lang række indkomst-, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomsten er baseret på Skats slutligningsopgørelse og Skats e-indkomstregister. , I løbet af 2014 blev registeret revideret. De væsentligste ændringer er, at overskud af selvstændig virksomhed bliver tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter. Endvidere deles variablen overførselsindkomster i offentlige overførsler og privat pension. De nye variable føres tilbage til 1987, som er det første år hvor kapitalindkomster og renteudgifter i selvstændig virksomhed er opgjort særskilt. I forbindelse med revisionen af registeret ophører en række variable, som har eksisteret i perioden 1980(1994) til 2013. Det skyldes enten, at variablen er blevet erstattet af en ny variabel, eller at variablen begrebsmæssigt går på tværs af den nye begrebsstruktur. Se " Indkomster_introduktion_2013_begreber.docx", jf. nedenfor., Bilag, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Forholdet mellem den hidtidige og den nye formuestatistik, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Fra nace til DST77, Opgørelse_af_private_pensioner, Opgørelse_af_private_pensioner, Skattesystem_2006, Aktieindkomster 1991 og frem, Skattereformer 1980-2014, Population i personindkomsterne, Ændringer i formueopgørelserne, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002 ver5, Indkomster - intorduktion, Skattereformer 1980 - 2010, Skattesystem_2015, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Population i personindkomsterne, Variable, ADAGPAGN, Arbejdsgiverbetalt sygedagpenge, AEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst, AKTIEINDK, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, AMTSSK, Amtsskat, ANDBISTANDYD, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser, ANDOVERFORSEL, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud., ARBBIDMVALM, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, ARBFORS, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52), ARBLHUMV, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, BEFORDR, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst), BRUTTO, Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013), BUNSKA, Beregnet bundskat til staten, CORFRYNS, Skattemæssig værdi af frynsegoder i forbindelse med beskæftigelse, DAGPENGE_KONTANT_13, Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt, DELPENS, Delpension, DISPON_13, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig., DISPON_NY, Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.), DSPSUM, Særligt pensionsbidrag, EFTLOEN, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse), EJD_SKAT_EJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for boligejere, EJD_SKAT_LEJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for lejere, EJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, EJVSKAT, Ejendomsværdiskat, ERHVERVSINDK, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_GL, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed, FOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension mv., FORM, Skattemæssigt beregnet værdi af nettoformuen ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMREST_NY05, Nettorestformue ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMUEINDK_BRUTTO, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed, FORMUEINDK_NY, Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, FRADRAG, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst, GRON_CHECK, Grøn check, kompensation for grønne afgifter, HAEVPEN, Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP, HAEVPENAF, Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner, HONNY, Honoraraflønning, arbejdsmarkedsbidragspligtig, INDBEEFT, Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag), KAPPEN, Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide. Opgjort før fradrag af afgift, KAPPENAF, Afgift af kapitalpensioner hævet i tide ( afgiftspligtige pensioner), KHFLYGT, Aktiveringsydelse- kontanthjælpsmodtagere, KISKAT, Kirkeskat for medlemmer af folkekirken, KMSKAT, Kommuneskat, KOEJD, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, KONT_GL, Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993, KONTANTHJ_13, Kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTHJ, Skattepligtig kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTSKFRI, Skattetfri kontanthjælp, KORSTOETT, Boligsikring og boligydelse, KORYDIAL, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret, LEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, LOENMV, Lønindkomst i alt, LOENMV_13, Lønindkomst i alt, MLLSKA, Beregnet mellemskat til staten, NETOVSKUD, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter, NETOVSKUD_13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter), NETOVSKUD_GL, Nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, OFF_OVERFORSEL_13, Offentlige overførsler, OFFPENS_EFTERLON_13, førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., OMFANG, Omfang af skattepligt, OVERFORSINDK, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv., OVERG, Overgangsydelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_KONTANTHJALP_13, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv., OVRIG_OVERFORSEL_13, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud., OVSKEJD, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), OVSKEJD02_NY, Beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD07, Beregnet lejeværdi af egen bolig, PERINDKIALT, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, PERINDKIALT_13, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, PEROEVRIGFORMUE, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., PEROEVRIGFORMUE_13, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.,fra1987 ekskl.formueindkomst i virksomhed, PERSAMLINKNETRENT_NY, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettige renteudgifter ved skatteligningen, PERSONINDK, Personindkomst i alt uden formueindkomst, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., PRE_SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM), PRIVAT_PENSION_13, Udbetalte private pensioner., QAKTIVF, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer, QAKTIVF_NY05, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer, QAKTSKA, Skat af de aktieindkomster,der indberettes til skat., QANDPENS, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner, QARBPEN, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENK, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENL, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QBISTYD2, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser, QEFTLON, Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 flexydelse), QHVIRKSK, Foreløbig betalt skat af beløb hævet i virksomhedsordningerne, QIVARK, Ydelse udbetalt af a-kasser til iværksættere, QMIDYD, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), QORLOV2, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, QPASSIV, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året, QPASSIVN, Passiver ultimo året, QPENSIALT, Alle pensionsindkomster, QPENSNY, Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister., QPENSPRI, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl.tjenestemandspension) og private pensioner fra Danmark, QPRIPEN, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag, QPRIPENK, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede kapitalpensioner, QPRIPENL, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede pensioner med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QRENTIND, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, QRENTUD2, Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter, QSAR, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger, QSPLINDK, Skattepligtig indkomst, QTILPENS, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension), QTJPENS, Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn., RENTEINDK, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot), RENTUDGPR, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, RENTVIRK, Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed., RESUINK, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_13, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_GL, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag, RNT_UDG_OFF_GAELD, Renteudgifter af gæld til det offentlige, SAMLINK_NY, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., SKATFRIYD, Skattefrie indkomster, SKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, SKATMVIALT_NY, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt, SKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat ekskl. kirkeskat, SKATTOT_NY, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, SLUSKAT, Samlet slutskat for en skatteyder, SLUTBID, Samlet arbejdsmarkedsbidrag, ST12PCT, 12 pct. skat til staten, ST22PCT, 22 pct. skat til staten, ST6PCT, 6 pct. skat til staten, STIP, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, STSKAT, Statsskatten, SUNDHEDSBIDRAG, Sundhedsbidrag, SYG_BARSEL_13, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner, TBKONTHJ, Tilbagebetalt kontanthjælp, TILBTOT, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension, TOPSKA, Beregnet topskat til staten, UNDERHOL, Betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), VARMEHJALP, Varmehjælp til folkepensionister, VIRKORDIND, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster

Beskæftigede personer (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark. , Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Registerbaseret_arbejdsstyrkestatistik-dokumentation.pdf, Databrud, Variable, ARB_HOVED_BRA_DB07, Branchekode, BRANCHE_KODE, Branchekode for arbejdesstedet, FRAVAER_BESK_KODE, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, HELTID_32_KODE, Heltid eller deltidsbeskæftiget, HELTID_DELTID_KODE, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang), STOETTE_BESK_KODE, Støttet beskæftigelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation