Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2431 - 2440 af 2924

      DOMYD

      Navn, DOMYD , Beskrivende navn, Dominerende ydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den ydelse af evt. flere ydelser, der dominerer i året mht. varighed. , Detaljeret beskrivelse, Dominerende ydelse er en sammenvejning af varigheden af de enkelte ydelser, en person har modtaget i løbet af året. Den af ydelserne, der har den største varighed i året, udnævnes til den dominerende ydelse. , DOMYD er gældende i perioden 1984-2007., I tilfælde, hvor flere ydelser har samme varighed i året prioriteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 1984-1993:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for året 1994.:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, 21 Kommunal Aktivering, 22 Kontanthjælp til aktiverede, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for årene 1995-2000., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Orlovsydelser, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 2001-2007., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Ledighedsydelse, 12. Orlovsydelser, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, D073101.TXT_DOMYD01 - Dominerende ydelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Folkepension, 2, Førtidspension, 3, Tjenestemandspension, 4, Efterløn, 5, Arbejdsløshedsdagpenge, 6, Sygedagåenge, 7, Barselsdagpenge, 8, Kontanthjælp, 9, Revalidering/uddannelse, 10, Sygedagepengesag afsl. sidste år, 11, Ledighedsydelse, 21, Kommunal Aktivering, 22, Kontanthjælp til Aktiverede, 31, AF-Aktivering, 32, Orlov

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/domyd

      BRUHONAGG

      Navn, BRUHONAGG , Beskrivende navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken. , Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011:, Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person):, Jan Apr Juli Okt, 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, BRUHONAGG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/bruhonagg

      AJO_LOENTIMER

      Navn, AJO_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på komprimerede job. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ LOENTIMER indeholder antallet af betalte løntimer på de komprimerede job, efter der er foretaget fejlsøgning, opretning og imputering af løntimetallet. AJO_LOENTIMER indeholder således indberettede løntimer på komprimerede job tilført løntimer i de tilfælde, hvor løntimer ikke findes i forvejen, eller de ikke har været plausible. , Om indberetning af løntimer til SKAT, se AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER., Markering i AJO_LOENTIME_KODE viser, om løntimer er indberettet eller imputeret. AJO_LOENTIME_KODE hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE viser, hvilken slags imputering der er tale om. AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU viser, hvilket niveau der er imputeret fra. AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU., AJO_LOENTIMER er hentet fra eIR, hvor den hedder VJO_LOENTIMER., Variablene for imputeringskode og -niveau er dokumenteret i TIMES., ANVENDELSE af AJO_LOENTIMER: , AJO_LOENTIMER bruges til beregning af variablen for fuldtidsbeskæftigelse AJO_FULDTID_BESKAEFTIGELSE (AJO_LOENTIMER/160,33). , AJO_LOENTIMER indgår i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, arbejdsmarkedsregnskabet og nationalregnskabet., DATABRUD inden for AJO_LOENTIMER: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIMER:, Validering af løntimetallet i eIR (VJO_LOENTIMER): , Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Vurderingen af om indberettede løntimer er invalide (usandsynlige) baseres på beregning af gennemsnit for timeløn og løntimetal pr. job pr. dag på syv klassifikationsvariable. Beregningerne forudsætter, at der er mindst 50 observationer. Er der færre, benyttes færre klassifikationsvariable eller en mindre detaljeret brancheinddeling. Klassifikationsvariablene er:, * køn, * arbejdsomfang , * aldersgruppe , * stillingsgruppe , * marked (privat eller offentlig ansættelse), * arbejdsgivers branche, * virksomhedsstørrelse., Usandsynlige timetal nulstilles, hvorefter beregnede timetal imputeres. I imputeringen tages hensyn til særlige personalegrupper., Hvis løntimetal mangler på jobbet, forsøges så vidt muligt at benytte personens tidligere eller fremtidige indberetninger (op til et år). Hvis dette ikke er muligt, imputeres timetallet ud fra oplysninger fra repræsentative grupper (jf. ovenstående klassifikationsvariable)., Imputeringerne sker på basis af gennemsnitsberegninger af løntimetal pr. dag eller timeløn. Beregningerne foretages månedligt for de seneste seks måneders indberetninger til eIndkomst. Gennemsnitsberegningerne foretages på faktiske indberetninger, som overholder gældende kriterier for antallet af daglige løntimer, antallet af månedlige løntimer, timeløn samt den månedlige lønsum., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE)., Validering af løntimetallet i beskæftigelse for lønmodtagere:, Timetallene i eIR ændres som regel ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. Høje løntimer, som i enkelte tilfælde fejlagtigt er kommet igennem eIR-systemet, er nedskrevet i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_LOENTIMER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentimer

      JOBKAT

      Navn, JOBKAT , Beskrivende navn, Jobtype i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver jobtypen i henholdsvis den primære og sekundære ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Jobtypen refererer til, om der er tale om en ansættelse på fuld tid, halv tid, eller ansættelsen er et bijob grupperet efter arbejdstidens omfang., Variablen er dannet ud fra oplysninger om personens gennemsnitlige arbejdstid opgjort som timer pr. uge og oplysninger om personernes forsikringskategori., Hensigten med variablen er at karakterisere det job, som virksomheden udbyder. Der tages derfor (så vidt muligt) ikke hensyn til evt. ledighed (midlertidig hjemsendelse)., Endvidere er antallet af arbejdstimer pr. uge beregnet ved hjælp af de oplysninger, der kan inddrages (ledighed, sygdom, ATP, forsikringskategori, ansættelsesperiode)., Variablen er kun defineret for den hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Der beregnes imidlertid ikke en arbejdstid for arbejdsgivere, og JOBKAT vil derfor have værdien 0 for disse. For øvrige ansættelser vil værdien være lig missing., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til fire, og en del variabler blev ligeledes skåret væk. JOBKAT blev i den forbindelse dannet ud fra de tidligere variabler PJOB (jobtype primær ansættelse) og SJOB (jobtype sekundær ansættelse)., De 4 datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBKAT kan defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_JOBKAT - Jobtype i ansættelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Fuld tid (30 timer eller mere pr. uge), 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Deltid (15-29 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Bijob (under 15 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Fuld tid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Deltid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Bijob (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/jobkat

      SALG_TYPE

      Navn, SALG_TYPE , Beskrivende navn, Salgstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af ejendomskategorien, fx enfamiliehuse, sommerhuse, landbrug osv. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SALG_TYPE er blevet dannet hos Danmarks Statistik fra 2012 og frem. For perioden 1992-2011 blev variablen dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er primært baseret på SKAT's benyttelseskoder og antallet er vurderingsejendomme (=antal lejligheder)., For mere information om SKAT's benyttelseskoder henvises til SKAT:, http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=165738&vId=206534&search=benyttelseskode*, Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er vist nedenfor:, Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1 (se link ovenfor), - Antal lejligheder = 1 (der er tale om 1 vurderingslejlighed), - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 2, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 3, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 4-8 inkl., Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder > 8, Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 02, Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 03, Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 04, Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Benyttelseskode = 05, - Solgt areal > 20.000 m2 (2 ha), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 08, Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Benyttelseskode = 09, Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Benyttelseskode = 21, 26 og 27, Salgstype 990 - Andet bebygget:, - Benyttelseskode = oplyst, men ikke nævnt ovenfor, Salgstype 999 - Andre ejendomme:, - Benyttelseskode = uoplyst (rodekasse), Udviklingen i grafen over SALG_TYPE=11 (enfamiliehuse) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid, omend på et lavere niveau. , Antal salg af enfamiliehuse begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt i 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_SALG_TYPE - Salgstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, Enfamiliehuse, 01-01-1992, 12, Ejendomme med 2 lejligheder, 01-01-1992, 13, Ejendomme med 3 lejligheder, 01-01-1992, 14, Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder, 01-01-1992, 19, Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder eller derover, 01-01-1992, 20, Blandede beboelses- og forretningsejendomme, 01-01-1992, 210, Ejerlejligheder i alt, 01-01-1992, 30, Rene forretningsejendomme, 01-01-1992, 40, Fabrik og lager, 01-01-1992, 50, Landbrug i alt, 01-01-1992, 80, Sommerhuse, 01-01-1992, 90, Grunde under 2000 m2, 01-01-1992, 990, Andet bebygget, 01-01-1992, 999, Andre ejendomme, 01-01-1992

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/salg-type

      EJER

      Navn, EJER , Beskrivende navn, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Om ejeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen EJERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed). , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Der kan forekomme såkaldte erstatningsnumre, der i form afviger fra normal standard mht. antal karakterer og forekomster af bogstaver. Anvendes, når ejeren ikke forekommer i CPR- eller Erhvervsregistret. Der kan forekomme uidentificerede ejere t.o.m. august 2003., Om ejeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen EJERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed)., Når ejeren er en leasingvirksomhed og ejeren ikke er den samme som brugeren, anvendes brugeroplysningen og brugertypen til bestemmelse af leasingtagerens sektorplacering - CPR(-nummer) = privatleasing, mens CVR(-nummer) = erhvervsleasing., Den normale sektorplacering i husholdninger og erhverv sker ud fra ejerens karakteristika. For nyregistreringer anvendes også begrebet tilgang, hvor de leasede biler placeres efter brugerens sektor. Det indebærer, at privatleasede biler 'flyttes' fra erhvervene til husholdningerne. , Den fysiske lokalisering af virksomhedsejede køretøjer er usikker, idet køretøjerne ofte er placeret andre steder end der, hvor virksomheden har hjemme. Dette gælder især leasede køretøjer. Brugerens lokalisering er mere anvendelig., Bilag, Søjlediagram - Ejer PNR, Søjlediagram - Ejer CVR, Tabel - Ejer PNR, Tabel - Ejer CVR, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, EJER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/ejer

      AKTIEINDK

      Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk

      QAKTIVF

      Navn, QAKTIVF , Beskrivende navn, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformue., Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, obligationer, aktier, pantebreve, værdi af bil, lystbåd, campingvogn, andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning., I perioden 1986 til 1996 inkl. skattemæssig værdi af egenkapital i selvstændig virksomhed., Defineret for perioden 1980-2006., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, For 1995-2006 findes også variablen QAKTIVF_NY05 (aktiver opgjort på baggrund af indberetninger fra registre og depoter (pengeinstitutter og kreditforeninger)). For oplysninger om forskellen på QAKTIVF og QAKTIVF_NY05, se variablen QAKTIVF_NY05 og vedlagte bilag "formueopgørelse.doc"., De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning., 1980-1982 opgøres aktiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", I 1981 indgår Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.) som anvendes erhvervsmæssigt med 80 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1982-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 75 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., Fra 1983 : Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort, som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført. Før 1983 var det hele lagt til hos manden., 1983-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 70 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1988-1996: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 60 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1987-1996: Egenkapitalen i selvstændig virksomhed opgøres særskilt og lægges til aktiverne. Egenkapitalen er lig med de ovenfor anførte opgørelse af bygninger og driftsmidler tillagt lagerbeholdninger og besætninger samt virksomhedens finansielle aktiver og fratrukket virksomhedens gæld - dvs., at egenkapitalen kan være negativ., Fra 1997 : Værdi af bil, lystbåd, campingvogne, værdi af andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning samt aktier og pantebreve uden for depoter indgår ikke i opgørelsen., 1997 til 2006 er forskellen på QAKTIVF_NY05 og QAKTIVF, at ejendomsvurderingen i QAKTIVF_NY05 er lig med variablen EJENDOMSVURDERING og ejendomsvurderingen i variablen QAKTIVF er lig med variablen KOEJD., Kilden til QAKTIVF er selvangivne formuer indberettet til SKAT., For perioden 1997 til 2006 er QAKTIVF_NY05-QAKTIVF= EJENDOMSVURDERING-KOEJD. , Formel 1992: , QAKTIVF=kursakt+koejd+indestpi+kontant+formhoak+kurspant+skibsvar+egnkapvk+qudlakt+udlkapvk, Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf

      QBISTYD2

      Navn, QBISTYD2 , Beskrivende navn, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser samt integrationsydelse, Variablen inkluderer ikke hjælp i særlige tilfælde (skattefri kontanthjælp)., Eksisterer fra 1994, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er en del af beløbene i variablen QMIDYD (midlertidige ydelser). Variablen er medtaget i højkvalitetsdatasættet af hensyn til forskere, som har benyttet denne tidligere. , Større ændringer i QBISTYD2, 1994 - 30. juni 1998 tildeles kontanthjælp efter lov om social bistand (bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), revalidering bistandslovens §43 samt aktivering efter bistandsloven., Fra 1. juli 1998 tildeles kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse), skattepligtig revalideringsydelse aktivlovens §52 samt aktivering efter aktivloven (§42 i lov om social bistand). , Fra 1. juli 1998 ændredes satser for udlændinge, der får kontanthjælp efter "integrationslovens" regler (lov nr. 474, 1998). Det er reducerede ydelser i forhold til kontanthjælpen. Loven er revideret flere gange senere., Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til SKATs oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 SKATs e-indkomstregister (indberetninger mindst en gang pr. måned). Sammen med beløbene indberettes kode for type af kontanthjælp, revalidering og aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov service og aktivlov); øvrig kontanthjælp indgår ikke i QBISTYD2., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Mere detaljerede oplysninger om kontanthjælpsydelserne kan findes i kontanthjælpsregisteret (se under beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.)., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser (kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp) lægges sammen og fordeles derefter, som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QBISTYD2 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qbistyd2

      QMIDYD

      Navn, QMIDYD , Beskrivende navn, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge., Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn og pensionsudbetalinger fra ATP., Eksisterer fra 1980 til 2013., QMIDYD erstattes af variablen DAGPENGE_KONTANT_13, QMIDYD= DAGPENGE_KONTANT_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001) ) +VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) +TBKONTHJ(1997-2013), Hvor , DAGPENGE_KONTANT_13 er udbetaling af dagpenge og kontantyhjælp fra kommuner og a_kasser., ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge, VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.17 og benævnes 'Dagpenge og lign.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QMIDYD er en sumvariabel og er beregnet således:, QMIDYD = KONT_GL + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1980 til 1993), QMIDYD = KONTHJ + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1994), Hvor:, KONT_GL/ KONTHJ er kontanthjælp , ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge, QORLOV2 er orlovsydelser, ANDBISTANDYD andre bistandsydelser, De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer., I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986. Den resterende del af beløbet ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). , 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_GL. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. I 2008 og 2009 er QMIDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QMIDYD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qmidyd
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation