Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2291 - 2300 af 2922

      Sygesikring - Honorarer

      Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Ang. Sygesikring - Honorarer:, Sygesikringsregisteret Honorar opgør summen af bruttohonorarer pr. speciale og pr. person på det 2-cifrede specialeniveau. For perioden 1990-2004 er enheden ører, mens enheden fra 2005 og frem er afrundet til hele kroner., I grundregistret indgår records, hvor honoraret er et negativt beløb. Det antages, at der typisk er tale om situationer, hvor lægen i første omgang har konteret en ydelse på et ydelsesnummer, men efterfølgende konstateret, at nummeret var fejlagtigt. Da man ikke bare kan rette i noget, der allerede er indberettet, foretages rettelsen ved at oprette en ny record med samme forkerte ydelsesnummer og et negativt honorarbeløb, hvorved de to records ophæver hinanden. Fra 2005 vil disse to records derfor blive slået sammen, og da det samlede honorar herefter er 0 kr., bliver recorden slettet. Er den første fejlagtige record medtaget i slutningen af et kalenderår, kan det ske, at den tilsvarende registrering med et negativt beløb indgår i kalenderåret efter. I sådanne tilfælde vil de to fejlbehæftede records ikke blive slettet i registret., Variable, BRUHONAGG, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret, SPEC2, 2-cifret speciale

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer

      Sygesikring - Kontakter

      Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth, men forventes fra 2022 at blive modtaget fra ny leverandør. Det er KOMBIT som varetager dette.Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan danske statsborgere bosat i udlandet og udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Ang. Sygesikring - Kontakter: , Det er kun visse af sygesikringens ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen mv.). I registret opgøres kontakter som konsultationer, undersøgelser og lignende. Dette inkluderer både konsultationer i praksis, telefon- og e-mailkonsultationer og besøg i hjemmet. Ved et lægebesøg vil der derfor være tale om én kontakt, men måske et større antal enkeltydelser. Specielt for tandlægeydelserne skal det bemærkes, at antallet af kontakter er opgjort som antallet af indledende undersøgelser. Den enkelte undersøgelse kan så blive fulgt af et antal besøg hos tandlægen, der dog ikke kan opgøres.Omkring fysioterapien bemærkes, at der ofte foregår træning på hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang., Variable, KONTAKTAGG, Kontakt aggregeret

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-

      Kvalifikationsregistret

      Beskrivelse, Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer, hvor Danmarks Statistik ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår som et vigtigt element i vurderingen af en persons kvalifikationsniveau. Kilderne til disse selvstændigt registrerede kvalifikationer er flere. De gennemgås nedenfor hver for sig, men data er integrerede i et samlet register, nemlig Danmarks Statistiks kvalifikationsregister., I graf og tabel til AUDD for kvalifikationsregisteret er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken. Denne population findes ved at sætte variablen HF_KILDE=1., Kvalifikationer fra Folke- & boligtællingen 1970:, I Folke- og Boligtællingen 1970 (FOB70) blev den danske befolkning spurgt om deres uddannelsesmæssige forhold på tællingstidspunkt. Der er således tale om en statusopgørelse, der er udgangspunktet for vurderingen af befolkningens uddannelsesniveau. Senere registrerede kvalifikationer supplerer eller opdaterer således blot dette udgangspunkt., Indvandreres medbragte uddannelse:, I 1999 blev alle indvandrere i Danmark spurgt via et postomdelt spørgeskema om deres uddannelsesmæssige baggrund på indvandringstidspunktet. For indvandrere gælder således, at vi ikke har oplysninger om uddannelsesaktiviteten, men kun en selvrapporteret oplysning om kvalifikationerne, svarende til oplysningerne fra Folke- og Boligtællingen 1970. , Efterfølgende er nye indvandrere løbende blevet bedt om at oplyse deres medbragte kvalifikationer. Dette delregister bliver således løbende suppleret med oplysninger indberettet fra sprogskolerne eller via spørgeskemaundersøgelser., Kvalifikationsregistret bliver opdateret med uddannelsesoplysninger fra denne kilde, hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse af indvandrenes medbragte uddannelse., Eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet:, Visse kurser/moduler eller enkeltfag summer op til en samlet anerkendt kvalifikation (eksempelvis hf, merkonom, teknonom, datanom, erhvervsøkomomisk diplomuddannelse (HD), erhvervssproglig diplonuddannelse (ED), diplom- og masteruddannelser mv.). For disse uddannelser gælder, at mange nøjes med elementer af uddannelserne til at supplere den kvalifikation, de i øvrigt har. Men nogle går hele vejen og opnår en samlet kvalifikation svarende til den type af kvalifikationer, man opnår i det ordinære uddannelsessystem. Disse kvalifikationer indberettes som en selvstændig indberetning ved siden af kursusindberetningen. , Kvalifikationsregistret opdateres årligt med uddannelsesoplysninger fra denne kilde., Autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer:, I kvalifikationsregistret ligger uddannelsesoplysninger fra enkelte autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer. Disse kilder kan fx. afhjælpe mangler med hensyn til danskere, der har taget en uddannelse i udlandet eller uddannelser som er taget på et tidspunkt, hvor der ikke skete indberetningerne til Danmarks Statistik. For indvandrernes medbragte uddannelse vil en oplysning herfra kunne tilføre større præcision i kodningen, især naturligvis for de imputerede værdier (Imputerede værdier vil sige oplysninger, som erstatter uoplyste værdier, baseret på erfaringer fra tilsvarende personer)., Danmarks Statistiks kvalifikationsregister søges således opdateret med oplysninger fra pålidelige kilder som fx Sundhedsstyrelsens autorisationsregistre, faglige sammenslutningers medlemsregistre (eksempelvis Ingeniørforeningen i Danmark) mv. Dette er en proces som løbende foregår for at forbedre kvaliteten og reducere antallet af personer med uoplyst uddannelsesniveau i befolkningen., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra disse kilder., Styrelsen for International Uddannelse: , Styrelsen for International Uddannelse vurderer og niveauplacerer uddannelser som er taget i udlandet i forhold til det danske uddannelsessystem. Disse uddannelsesoplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Uddannelsesopllysninger fra Grønland:, Danmarks Statistik har modtaget uddannelsesoplysninger på personer som har modtaget grønlandsk uddannelsesstøtte under deres uddannelse. Disse oplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, INSTNR, Institutionsnummer, KVALIFIKATION_VFRA, Tidspunkt for opnået kvalifikation.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret

      GF_VIRKFKOD_1

      Navn, GF_VIRKFKOD_1 , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver firmaets ejerform i hht. det Centrale VirksomhedsRegister (CVR), som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Detaljeret beskrivelse, Angiver kode for virksomhedsform., Alle virksomheder i det Centrale VirksomhedsRegister (CVR-registret), der blev oprettet 17. oktober 1999, har også fået tildelt en VIRKsomhedsFORM-kode., Variablen er udelukkende tilpasset Generel firmastatistik ved at sætte "GF" foran variabelnavnet., Værdisættet indeholder de koder der benyttes i variablen., Variablen er udgået. Se variabel Jur_virk_form. , Bilag, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, D120105.TXT_GF_VIRKFKOD_1 - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 10, Enkeltmandsvirksomhed, 01-01-1900, 100, Erhvervsdrivende fond, 01-01-1900, 110, Forening, 01-01-1900, 115, Frivillig forening, 01-09-2005, 130, Andelsselskab (-forening), 01-01-1900, 140, Andelsselskab (-forening) begr. ansvar, 01-01-1900, 150, Forening eller selskab med begr. ansvar, 01-01-1900, 160, Europæisk Økonomisk Firmagruppe, 01-01-1900, 170, Filial, udenl. aktieselsk/kommaditsels, 01-01-1900, 180, Filial, udenl. anpart/tilsvar. retsform, 01-01-1900, 190, Filial af udenl.virksomhed m. bgr. ansv, 01-01-1900, 195, SCE-selskab, 18-08-2006, 196, Filial af udenlansk SCE-selskab, 18-08-2006, 20, Dødsbo, 01-01-1900, 200, Filial af anden udenl. virksomhedsform, 01-01-1900, 210, Anden udenlandsk virksomhed, 01-01-1900, 220, Fast forret.sted,Europæisk Øko.Firmagrp, 01-01-1900, 230, Statslig administrativ enhed, 01-01-1900, 240, Amtskommune, 01-01-1900, 31-12-2006, 245, Region, 01-01-2007, 250, Primærkommune, 01-01-1900, 260, Meningshedsråd, 01-01-1900, 270, Enhed under oprettelse i E&S, 01-01-1900, 280, Øvrige virksomhedsformer, 01-01-1900, 290, Europæiske Selskaber (SE), 19-05-2004, 30, Interessentskab, 01-01-1900, 40, Kommanditselskab, 01-01-1900, 50, Partrederi, 01-01-1900, 60, Aktieselskab, 01-01-1900, 70, Kommanditaktieselskab/Partnerselskab, 01-01-1900, 80, Anpartselskab, 01-01-1900, 90, Fond, 01-01-1900, 990, Uoplyst virksomhedsform, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-virkfkod-1

      AARE

      Navn, AARE , Beskrivende navn, Årets resultat (efter selskabsskat) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag for virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aare

      JOBLON

      Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon

      DPIALT

      Navn, DPIALT , Beskrivende navn, Dagpengebeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 01-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Detaljeret beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og før ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Nedenfor ses dagpengesats, dimittendsats og ungesats for årene 1998 - 2009., 1998, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 538, Deltid = 359, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 441, Deltid = 294, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 269, Deltid = 180, 1999, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 552, Deltid = 368, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 453, Deltid = 302, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 276, Deltid = 184, 2000, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 570, Deltid = 380, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 467, Deltid = 311, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 285, Deltid = 190, 2001, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 588, Deltid = 392, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 482, Deltid = 321, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 294, Deltid = 196, 2002, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.), Heltid = 604, Deltid = 403, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 495, Deltid = 330, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 302, Deltid = 202, 2003 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 623, Deltid = 415, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 511, Deltid = 340, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 312, Deltid = 208, 2004, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 641, Deltid = 427, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 526, Deltid = 350, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 321, Deltid = 214, 2005, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 654, Deltid = 436, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 536, Deltid = 358, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 327, Deltid = 218, 2006, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 667, Deltid = 445, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 547, Deltid = 365, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 334, Deltid = 223, 2007, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 683, Deltid = 455, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 560, Deltid = 373, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 342, Deltid = 228, 2008 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 703, Deltid = 469, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 576, Deltid = 385, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 352, Deltid = 235, 2009 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 725, Deltid = 483, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 595, Deltid = 396, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 363, Deltid = 242, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, DPIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/dpialt

      AFLFORM

      Navn, AFLFORM , Beskrivende navn, Aflønningsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede) , Detaljeret beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede), For perioden 1997-2001 bør man i stedet for Aflform benytte variablen Tmetode, der er defineret for alle sektorer og i indhold svarer til Aflform efter 2002., Hvis man kun er interesseret i data for private sektor, så kan man alternativt omkode den tidligere Aflform kode ved hjælp af følgende for perioden 1997-2001:, Hvis gl_aflform in (1,2) så Aflform=1 /* tidlønnede */, Hvis gl_aflform in (3,4,5) så Aflform=0 /* fastlønnede */, Hvis gl_aflform in (8,9) så Aflform missing., Bilag, Graf 1997-2010, Tabel 1997-2010, Tabel 2009-2019, Graf 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_AFLFORM_FSE - Aflønningsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1997, 31-12-2001, 2, 01-01-1997, 31-12-2001, 3, 01-01-1997, 31-12-2001, 4, 01-01-1997, 31-12-2001, 5, 01-01-1997, 31-12-2001, 8, 01-01-1999, 31-12-2000, 9, 01-01-1999, 31-12-2000, 0, 01-01-2002, 1, 01-01-2002

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/aflform

      BASIS_PRAE

      Navn, BASIS_PRAE , Beskrivende navn, Basisfortjenesten pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr., Detaljeret beskrivelse, Basisfortjenesten pr. præsteret time svarer til arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. arbejdet time. , Den præsterede arbejdstid svarer til normaltimer+overtidstimer- fraværstimer., Basisfortjenesten består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at basisfortjenesten pr. præsteret time dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension, genetillæg og overtidsbetaling., Beregning af basisfortjeneste pr. præsteret time i kr.:, Basisfortjeneste pr præsteret time =Fortjeneste pr. præsteret time- Overtidstillæg pr. præsteret time - Fraværsbetalinger pr. præsteret time - Genetillæg pr. præsteret time - Personalegoder pr. præsteret time - Pensionsbidrag pr. præsteret time - Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, BASIS_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/basis-prae

      FERIE_SH

      Navn, FERIE_SH , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår , Detaljeret beskrivelse, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. , Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag)., Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. , For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FERIE_SH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ferie-sh
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation