Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2011 - 2020 af 2403

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

Børnepasning mv. 2014, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober, , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+, , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37, , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistikdokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

Bær og stenfrugt 2013

Bær og stenfrugt 2013, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt, , Dyrket areal, , Produktion, , 2004, 2010, 2013, , 2004, 2009, 2010, 2013, , hektar, , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648, , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092, , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189, , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73, , 309, …, 264, 366, , , , , , , , , , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672, , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281, , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40, , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169, , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57, , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16, , 87, 1, …, 14, 1, , , , , , , , , , Hindbær, 38, 22, 21, , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38, , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/17240

Nyt

NYT: Flere fuldførte byggerier i første kvartal

Byggeaktivitet 1. kvt. 2025

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 1. kvt. 2025, +1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.395, 1. kvt. 2025, -1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 1. kvt. 2025, Ændret 28. maj 2025 kl. 08:41, Der er desværre fundet fejl i anden figur. Enheden stod som "Samlet etageareal, mio. m2", hvor det skulle være "Samlet etageareal, 1.000 m2". Fejlen nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I alt 2,02 mio. m, 2, fuldført etageareal stod klar i første kvartal 2025. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til seneste kvartal og det højeste niveau siden fjerde kvartal 2023. Mere jævnt så det ud for både det påbegyndte og det tilladte byggeri. Det påbegyndte byggeri steg med 1 pct. til 1,68 mio. m, 2, i samme periode, mens det tilladte faldt med 1 pct. til 1,56 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Flere færdiggjorte boliger, I alt 7.629 fuldførte boliger stod klar i løbet af første kvartal 2025, hvilket er en stigning på 14 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 4.403 boliger blev fuldført svarende til en stigning på 21 pct., mens , enfamiliehuse, faldt med 3 pct. til 2.604 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, steg til 622 boliger i første kvartal 2025 fra 339 boliger i fjerde kvartal 2024., Laveste niveau siden 1998, Byggeaktiviteten har længe vist, at der påbegyndes mindre byggeri, end der fuldføres. Det kan lade sig gøre, fordi der har været et stort volumen af byggeri under opførsel. Dette volumen var på sit højeste niveau siden finanskrisen i andet kvartal 2022, hvor 14,9 mio. m, 2, var under opførsel. Ved udgangen af første kvartal 2025 var der kun 7,7 mio. m, 2, under opførsel. Det er næsten en halvering, og det er det laveste niveau siden starten af første kvartal 1998. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 1. kvt. 2025, i forhold til, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2024, , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1620, 1508, 1991, 1580, 1557, -1, Beboelsesbygninger, 558, 608, 697, 637, 666, 5, Erhvervsbygninger, 1, 669, 533, 920, 576, 531, -8, Øvrige bygninger, 2, 393, 367, 374, 367, 359, -2, Påbegyndt, 1669, 1550, 1565, 1668, 1677, 1, Beboelsesbygninger, 649, 636, 588, 702, 709, 1, Erhvervsbygninger, 1, 635, 532, 636, 615, 621, 1, Øvrige bygninger, 2, 384, 381, 340, 351, 346, -1, Fuldført, 1760, 1792, 1971, 1825, 2020, 11, Beboelsesbygninger, 669, 748, 727, 676, 793, 17, Erhvervsbygninger, 1, 684, 619, 845, 783, 821, 5, Øvrige bygninger, 2, 407, 425, 399, 366, 407, 11, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 1. kvt. 2025, i forhold til, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2024, , antal boliger, pct., Tilladt, 4538, 6225, 5628, 6115, 5994, -2, Enfamiliehuse, 1, 1942, 2613, 2106, 2525, 2368, -6, Etagebyggeri, 1945, 2761, 2924, 3139, 2850, -9, Øvrige bygninger, 2, 652, 851, 598, 452, 775, 71, Påbegyndt, 5289, 6195, 4877, 6433, 6395, -1, Enfamiliehuse, 1, 2388, 2281, 2226, 3033, 2796, -8, Etagebyggeri, 2439, 3269, 1948, 2880, 2836, -2, Øvrige bygninger, 2, 463, 647, 703, 520, 764, 47, Fuldført , 7066, 7833, 7245, 6667, 7629, 14, Enfamiliehuse, 1, 2629, 2357, 2842, 2676, 2604, -3, Etagebyggeri, 3865, 4998, 3024, 3653, 4403, 21, Øvrige bygninger, 2, 571, 478, 1378, 339, 622, 83, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2024, , 2024, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., Samlet etageareal, 2, -1, 2, -1, , 1, 0, 0, 0, Antal boliger, 2, -2, -3, -5, , 1, 0, 1, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 1. kvt. 2025, +1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.395, 1. kvt. 2025, -1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50049

Nyt

NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50055

Nyt

NYT: Månedslønnen var i gennemsnit48.572 kr. i 2023

Lønstruktur 2023

Lønstruktur 2023, Ændret 28. november 2024 kl. 08:00, Der er desværre fundet fejl i statistikken, der påvirker beregningen af månedslønnen for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed samt funktionen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ca. 7.000 ansættelsesforhold fra den statslige sektor, svarende til ca. 5.500 fuldtidsbeskæftigede, var fejlagtigt frasorteret i årene 2022 og 2023. Fejlen er rettet for begge år, og de rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit , 48.572, kr. om måneden. Halvdelen af lønmodtagerne havde en månedsløn på mellem , 35.696, kr. og , 54.964, kr. En fjerdedel af lønmodtagerne tjente mindre end , 35.696, kr. om måneden, mens en fjerdedel tjente mere end , 54.964, kr. om måneden. Lønforskellen mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede udgjorde dermed , 19.268, kr. om måneden. Månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, men betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egen beregning, Størst lønforskel i finansiering og forsikring, Fordelt på brancher var største lønforskel mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede i , finansiering og forsikring., Her var lønforskellen 28.656 kr., da de 25 pct. lavestlønnede tjente mindre end 49.810 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente mere end 78.466 kr. om måneden. I modsætning hertil var lønforskellen lavest i branchen o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor den lå på , 13.864, kr. om måneden. , Det var også inden for , finansiering og forsikring, at lønnen gennemsnitlig lå højest, da gennemsnitslønnen her var 67.631 kr. om måneden. Branchen, hvor ansatte tjente mindst var , handel og transport mv., med en gennemsnitsløn på 44.316 kr. om måneden. Forskellen på lønniveau på tværs af brancherne skyldes primært, at brancherne er præget af forskellige typer af lønmodtagere. Fx er antallet af højtuddannede i, finansiering og forsikring, tre gange større end antallet af højtuddannede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons40, og egen beregning, Løn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion, Fordelt på arbejdsfunktioner er lønnen inden for den private sektor generelt lidt højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem sektorerne er størst inden for , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, . Fx tjente en leder i det private i gennemsnit 85.236 kr. om måneden, mens en leder i regionerne i gennemsnit tjente 82.140 kr., i staten 80.462 kr. og i kommunerne 65.684 kr. om måneden. Inden for visse arbejdsfunktioner har offentligt ansatte dog en højere månedsløn end privatansatte. Det gør sig bl.a. gældende for , operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, , hvor de kommunalt ansatte aflønnes højest med en månedsløn på 47.840 kr. i gennemsnit, mens månedslønnen for de region- og stats- samt privatansatte var hhv. 45.858 kr., 40.303 kr., og 39.596 kr. , Det skal bemærkes, at lønforskellen inden for arbejdsfunktioner mellem sektorerne kan skyldes en række forskellige faktorer, som ikke er taget højde for her, fx sammensætning af personalegrupper. , Månedslønninger fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2023, , I alt, , Privat, Stat, Region, Kommune, , , kr., I alt, 48, 572, , 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Militært arbejde, 45, 562, , .., 45, 562, .., .., Ledelsesarbejde, 83, 021, , 85, 236, 80, 462, 82, 140, 65, 684, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 55, 428, , 62, 072, 52, 440, 54, 023, 45, 334, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 51, 198, , 52, 987, 48, 038, 41, 812, 45, 824, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 42, 328, , 42, 749, 40, 749, 35, 740, 41, 366, Service- og salgsarbejde, 35, 649, , 34, 946, 41, 982, 38, 033, 35, 329, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, 37, 153, , 37, 558, 35, 700, .., 37, 268, Håndværkspræget arbejde, 43, 147, , 43, 142, 43, 592, 43, 710, 42, 540, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 39, 619, , 39, 596, 40, 303, 45, 858, 47, 840, Andet manuelt arbejde, 34, 895, , 35, 317, 33, 149, 32, 174, 33, 321, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Lønforskel mellem mænd og kvinder er størst i regioner, Forskellen i mænds og kvinders løn er størst i regionerne, hvor kvinder i 2023 i gennemsnit tjente 46.313 kr. om måneden, mens mænd tjente 55.177 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 8.864 kr. eller 16 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2023, , I alt, Privat, Stat, Region, Kommune, , kr., I alt, 48, 572, 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Mænd, 51, 539, 52, 337, 50, 270, 55, 177, 43, 902, Kvinder, 45, 183, 46, 740, 47, 869, 46, 313, 41, 398, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er i forbindelse med denne offentliggørelse foretaget en revision af , overtidstillæg pr. præsteret time, for ansatte i den statslige sektor for året 2022. Dette skyldes en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen påvirker hovedsageligt sektoren , Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), og lønkomponenten , overtidstillæg pr. præsteret time, . Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2024 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50107

Nyt

NYT: Inflationen og kerneinflationen steg igen i juli

Forbruger- og nettoprisindeks juli 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,3 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juli 2025, I juli steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,3 pct. i forhold til samme måned året før. I juni var den tilsvarende stigning 1,9 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det særligt kød, der bidrager til inflationen i juli. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,2 pct. i juli, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I juni havde kerneinflationen en årsstigning på 1,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra juni til juli steg forbrugerprisindekset med 1,5 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, leje af sommerhus og elektricitet indekset op med 1,05 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. tøj, benzin og sko indekset ned med 0,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Juni - juli 2025, , , Juli 2024 - juli 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 1,5, , (inflation), , 2,3, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Pakkerejser, 0,93, 0,48, , Husleje, 21,08, 0,44, Leje af sommerhus, 0,58, 0,42, , Pakkerejser, 0,93, 0,22, Elektricitet, 2,22, 0,15, , Kød, 2,52, 0,19, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,59, -0,11, , Leje af sommerhus, 0,58, -0,17, Benzin, 1,56, -0,04, , Benzin, 1,56, -0,13, Sko, 1,00, -0,03, , Nye biler, 2,16, -0,09, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i juni, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,2 pct. i juli. Tallene for juli er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juni steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,3 pct. fra 2,2 pct. i maj. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i juni var Cypern med 0,5 pct., Frankrig med 0,9 pct., Irland med 1,6 pct. og Danmark med 1,8 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i juni var Rumænien med 5,8 pct., Estland med 5,2 pct. samt Ungarn og Slovakiet begge med 4,6 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for juli udkommer 20. august 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Juli, Juni, Juli, Juni - juli 2025, Juni 2024, - juni 2025, Juli 2024, - juli 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,8, 120,7, 122,5, 1,5, 1,9, 2,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 132,0, 137,3, 140,6, 2,4, 5,2, 6,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 135,1, 134,1, 135,9, 1,3, 0,9, 0,6, Beklædning og fodtøj, 4,59, 91,6, 94,8, 91,7, -3,3, -0,9, 0,1, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 118,4, 120,5, 121,2, 0,6, 1,8, 2,4, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 103,2, 103,1, 104,2, 1,1, 1,0, 1,0, Sundhed, 3,00, 112,7, 115,2, 115,3, 0,1, 2,9, 2,3, Transport, 13,69, 121,0, 119,7, 119,7, 0,0, 0,1, -1,1, Kommunikation, 2,32, 84,2, 86,0, 87,4, 1,6, 2,4, 3,8, Fritid og kultur, 11,16, 117,9, 116,6, 122,8, 5,3, 1,5, 4,2, Uddannelse, 0,89, 130,4, 135,2, 135,2, 0,0, 3,7, 3,7, Restauranter og hoteller, 5,96, 144,7, 135,8, 144,8, 6,6, 0,9, 0,1, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,3, 123,1, 123,4, 0,2, 2,5, 2,6, Varer, 49,03, 114,4, 115,3, 116,4, 1,0, 1,1, 1,7, Tjenester, 50,97, 124,1, 124,9, 127,3, 1,9, 2,5, 2,6, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 118,5, 119,4, 121,1, 1,4, 1,9, 2,2, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 120,4, 121,1, 123,0, 1,6, 1,9, 2,2, HICP i alt, •, 120,3, 120,9, 122,9, 1,7, 1,8, 2,2, HICP-CT i alt, •, 119,6, 120,1, 122,1, 1,7, 1,7, 2,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,3 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. august 2025 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. september 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50279

Nyt

NYT: Flere konkurser, men færre tabte job i juli

Konkurser juli 2025

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 200, Juli, +11,8 %, fra juni til juli, Se tabel, Konkurser juli 2025, Der var 200 erklærede konkurser i juli 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 11,8 pct. flere end i juni. Konkurserne medførte 1.107 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 3,3 pct. færre end i juni. I perioden maj-juli var antallet af konkurser i aktive virksomheder 4,3 pct. lavere end i perioden februar-april, mens jobtabet var 2,6 pct. højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Omsætningen per konkurs er størst i Region Hovedstaden, Når man for de fem regioner ser på andelene af konkurser, tabte job og konkursramt omsætning indtil nu i 2025, er fordelingen inden for hver region ret jævn. Region Hovedstaden stikker mest ud, da konkurserne her udgør en større andel af den konkursramte omsætning end andelen af konkurser. 48 pct. af den samlede konkursramte omsætning var i virksomheder med adresse i Region Hovedstaden, mens kun 40 pct. af konkurserne var at finde her. Omvendt var 35 pct. af de tabte job i Region Hovedstaden, hvilket altså indikerer, at de konkursramte virksomheder i Vestdanmark i gennemsnit har haft flere beskæftigede. I Region Nordjylland, hvor 11 pct. af konkurserne var, er situationen omvendt, idet andelen af alle tabte job var 14 pct., mens andelen af den konkursramte omsætning var 8 pct., Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i juli i faktiske tal, Der var i alt 423 erklærede konkurser i juli 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 195 eller 46 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 228 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 39 pct. af de tabte job i juli var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 1.107 job ved de 423 erklærede konkurser i juli mod 1.145 tabte job i juni. I perioden maj-juli 2025 blev i alt 3.255 job ramt af konkurs mod 3.174 job i de foregående tre måneder. Region Hovedstaden stod for 39 pct. af de tabte job i juli, mens Region Midtjylland stod for 23 pct., Region Syddanmark stod for 21 pct., mens Region Sjælland stod for 11 pct., og Region Nordjylland for 6 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv., , 2024, 2025, , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 521, 578, 661, 498, 486, 465, 486, 490, 579, 525, 585, 521, 502, Heraf i aktive, , , , , , , , , , , , , , virksomheder, 207, 210, 220, 192, 185, 207, 212, 194, 198, 203, 235, 179, 200, Faktiske i alt, 421, 350, 593, 861, 844, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, Landbrug, skovbrug , , , , , , , , , , , , , , og fiskeri, 6, 0, 5, 9, 11, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, Industri, råstofindvinding , , , , , , , , , , , , , , og forsyningsvirksomhed, 19, 14, 22, 37, 36, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, Bygge og anlæg, 74, 78, 106, 139, 122, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, Handel og transport mv., 113, 102, 189, 235, 244, 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, Ejendomshandel, , , , , , , , , , , , , , og udlejning, 21, 10, 16, 24, 22, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, Erhvervsservice, 76, 62, 116, 127, 115, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, Øvrige brancher, ex., , , , , , , , , , , , , , uoplyste, 112, 84, 139, 290, 294, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, Hovedstaden, 202, 161, 312, 566, 422, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, Sjælland, 60, 46, 92, 81, 102, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, Syddanmark, 57, 49, 71, 78, 95, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, Midtjylland, 71, 66, 77, 91, 168, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, Nordjylland, 31, 28, 41, 45, 57, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1010, 974, 913, 1049, 775, 1003, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, Hovedstaden, 326, 288, 251, 497, 349, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, Sjælland, 69, 111, 132, 126, 102, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, Syddanmark, 207, 306, 277, 290, 116, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, Midtjylland, 223, 236, 153, 67, 168, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, Nordjylland, 185, 33, 100, 69, 40, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 200, Juli, +11,8 %, fra juni til juli, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. august 2025 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50410

Nyt

NYT: Lille stigning i antallet af nyregistrerede biler i juli

Nyregistrerede motorkøretøjer juli 2025

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.027, juli 2025, 0,7 %, juni 2025 til juli 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer juli 2025, Der blev registreret 16.000 nye personbiler i juli opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 0,7 pct. flere end i juni. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i juli 2,0 pct. højere end i juni, mens den var 1,2 pct. lavere i erhvervene. Det samlede antal registreringer af nye biler i maj-juli var 14,1 pct. højere end i februar-april. I husholdningerne var der en stigning på 15,2 pct., mens tilgangen i erhvervene steg med 12,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Næsten 9 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 9.300 nye elbiler i juli, og de udgjorde 66,8 pct. af alle 13.900 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I juni var andelen 63,4 pct. Andelen af fossile biler faldt fra 33,2 pct. i juni til 30,1 pct. i juli, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 3,4 pct. til 3,1 pct. Husholdningerne stod for 7.300 af elbilerne i juli, og det svarer til 86,8 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 35,7 pct. af de nye biler. Der er nu 452.000 elbiler i Danmark, svarende til 15,6 pct. af alle personbiler., Import udgør 41 pct. af tilgangen af elbiler, Import udgør forsat en stor andel af den samlede tilgang af elbiler, der består af summen af de nyregistrerede og de importerede brugte elbiler. I juli udgjorde de importerede brugte elbiler en andel på 41,2 pct., mens de i juni udgjorde 34,7 pct. af den samlede tilgang. For de fossile biler udgjorde de importerede brugte biler andele på hhv. 7,2 pct. og 4,2 pct. i juli og juni., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil53, og egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2025, , 2025, , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , Maj-juli/, feb.-apr., Juli/, juni, , antal, , pct., Tilgang i alt, 14, 094, 13, 634, 15, 332, 17, 177, 15, 921, 16, 027, 14,1, 0,7, I husholdningerne, 8, 139, 8, 394, 8, 889, 10, 207, 9, 442, 9, 627, 15,2, 2,0, I erhvervene, 5, 956, 5, 240, 6, 442, 6, 970, 6, 479, 6, 400, 12,5, -1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, , August 2023, - juli 2024, August 2024, - juli 2025, Æn-, dring, , 2024, 2025, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 11, 579, 13, 898, 20,0, , 175, 612, 179, 125, 2,0, Benzin, 4, 369, 3, 374, -22,8, , 73, 245, 52, 431, -28,4, Diesel, 841, 808, -3,9, , 13, 424, 10, 020, -25,4, El, 5, 927, 9, 277, 56,5, , 77, 848, 110, 635, 42,1, Plugin hybrid mv., 442, 439, -0,7, , 11, 095, 6, 039, -45,6, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 4, 217, 4, 842, 14,8, , 64, 849, 64, 805, -0,1, Privatleasing, 3, 023, 3, 583, 18,5, , 40, 948, 41, 606, 1,6, Samlet tilgang, 7, 240, 8, 425, 16,4, , 105, 797, 106, 411, 0,6, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 7, 362, 9, 056, 23,0, , 110, 763, 114, 320, 3,2, Ikke-leasingbiler (a), 710, 774, 9,0, , 11, 163, 10, 443, -6,4, Til leasing, 6, 652, 8, 282, 24,5, , 99, 600, 103, 877, 4,3, Erhvervsleasing (b), 3, 629, 4, 699, 29,5, , 58, 652, 62, 271, 6,2, Samlet tilgang (a+b), 4, 339, 5, 473, 26,1, , 69, 815, 72, 714, 4,2, Erhvervskøretøjer i alt, 1, 578, 1, 773, 12,4, , 33, 938, 30, 649, -9,7, Varebiler , 1, 298, 1, 576, 21,4, , 28, 623, 25, 747, -10,0, Lastbiler, 162, 91, -43,8, , 2, 296, 2, 229, -2,9, Sættevognstrækkere, 69, 64, -7,2, , 2, 361, 2, 173, -8,0, Busser, 49, 42, -14,3, , 658, 500, -24,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.027, juli 2025, 0,7 %, juni 2025 til juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. august 2025 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Gustav Zachariassen, , , tlf. 20 27 98 75, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50508

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

Kapitelstakster 2024

Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation