Søgeresultat

KOEBESUM

Navn, KOEBESUM , Beskrivende navn, Købesumsbeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det købesumsbeløb, der er aftalt ved salg (i hele kroner)., Efter introduktionen af den elektroniske tinglysning 8. september 2009:, Kontant købesum uden andre ydelser og løsøre, hvor:, Andre ydelser: (1) Beløb til arv/gave, (2) overtagne restancer af skatter og afgifter eller andre ydelser, (3) servitutter tinglyst på det ejerskiftede, der kan forlanges afløst af en pengeydelse og (4) beløb til anlægsbidrag til vej m.v., der er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet., Løsøre (dvs. uden for købesummen): (1) Enterprise, (2) driftsmateriel og (3) husdyrbesætning., Før introduktionen af den elektroniske tinglysning 8. september 2009:, Købesum minus løsøre i kroner. Løsøre dækker over særlige forhold af betydning for købesummens størrelse, f.eks. ydelser og forpligtelser, der overtages udenfor købesummen., Detaljeret beskrivelse, Variablen modtager Danmarks Statistik fra SKAT, men oplysningen stammer fra tinglysning af fast ejendom., Salgets købesum er summen af prioritetsgæld, andet vederlag, udbetaling og differencebeløb. Beløbet er inklusiv betaling for evt. løsøre, men eksklusive ydelser og forpligtigelser udenfor købesummen., Efter introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009:, SKAT foretager ikke længere nogen teknisk kontantomregning af købesummerne. Ydelser ud over den kontante købesum (arv/gave, overtagne restancer, servitutter, anlægsbidrag) medtages ikke., Før introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009:, SKAT foretog en teknisk kontantomregning af de købesummer, der lå til grund for denne statistik, hvor man tog højde for kursværdien af pantebreve på overdragelsestidspunktet. Købesummen er ekskl. værdien af medfølgende besætning, løsøre eller andet, som er jorden og bygningerne uvedkommende., Grafen for KOEBESUM viser kraftige udsving omkring 2006, hvor finanskrisen startede., Tidligere betegnet KSUM., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, KOEBESUM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/koebesum

SEKTOR

Navn, SEKTOR , Beskrivende navn, Sektor , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorangivelse for henholdsvis det private, det statslige, det regionale og det kommunale., Detaljeret beskrivelse, Sektorangivelse viser hvilken sektor en enhed ligger i, fx i Virksomheder og organisationer (den private sektor), Statslig, Kommunale og Regionale sektoren. , I forbindelse med offentliggørelsen i 2013 var sektorafgrænsningen for første gang i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. , I Danmark anvendes værdisættet fra sektorvariablen i erhvervsregisteret (ESR) jf. , klassifikationen, , og som bruges til at gruppere i 4 sektorer, som er beskrevet i TXT_SEKTOR_LOENINDEX. Ved ændringer af sektorafgrænsning blev navngivningen af sektorerne ændret, så den private sektor , er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. , Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvor en række offentlige virksomheder, og institutioner, der tidligere ved medregnet i den offentlige sektor, fra 2013 og indgår Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. , Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der før 2013 var medregnet i den private sektor derefter en del af sektorerne staten, kommuner eller regioner. , For data før 2013 anvendes funktionskoden i erhvervsregisteret til at danne sektoropdelingen, der ligeledes var opdelt i 4 sektorer - statslig, kommunal, regional eller privat. , Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region)., Bilag, Tabel 1997-2010, Graf 1997-2010, Graf 2009-2019, Tabel 2009-2019, Værdisæt, D161900.TXT_SEKTOR_LOEN_AAR - Sektor, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Privat, 01-01-2002, 31-12-2012, 2, Stat, 01-01-2002, 31-12-2012, 3, Kommune/region, 01-01-2002, 31-12-2012

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/sektor

KISKAT

Navn, KISKAT , Beskrivende navn, Kirkeskat for medlemmer af folkekirken , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Kirkeskat betales af medlemmer af folkekirken og ligger for de fleste kommuner mellem en halv og halvanden pct. af den skattepligtige indkomst. Beløbet er efter nedslag for skatteværdi af personfradrag.Kirkeskat betales af medlemmre af Folkekirkken og ligger for de fleste kommuner mellem en halv og halvanden pct. af den skattepligtige indkomst afhængig af kommune. Beløbet er efter nedslag for skatteværdi af personfradrag., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet kirkeskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst. Kirkeskatten betales for medlemmer af folkekirken med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se variablen QSPLINDK). Skattesatsen varierer fra kommune til kommune og fra år til år. Personer, som melder sig ud af folkekirken, betaler kun kirkeskat den del af året, hvor de er medlem. Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: www.statistikbanken.dk/pskat eller for 2007og fremefter på http:// www.statistikbanken.dk/pskatx Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter" på , http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, KISKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kiskat

SYG_BARSEL_13

Navn, SYG_BARSEL_13 , Beskrivende navn, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende., ( har været benævnt SYG_BARSEL), Funktionæransatte får løn under sygdom- og dermed udbetales sygedagpengene til arbejdsgiveren- og kan dermed ikke ses i personindkomsterne., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable. SYG_BARSEL_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13 SYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP Hvor: DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp i alt ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne til selvstændigt erhvervsdrivende Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. SYG_BARSEL_13= QSYGEDAG-ADAGPAGN(2002-2013)-ADAGPAG(1994-2001) Hvor: ADAGPAGN er arbejdsgivebetalte sygedagpenge ADAGPAG er arbejdsgivebetalte sygedagpenge, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, SYG_BARSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/syg-barsel-13

Livemusik

Statistikken om livemusik viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum fra 2018 og frem. , Introduktion, Man kan bl.a. se, hvor mange koncertarrangører der er i Danmark, og hvor i landet de holder til. Man kan også se, hvor mange koncerter der er afholdt, og hvor mange publikummer de tiltrak. , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturvaneundersøgelsen, Livemusik, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Antallet af publikummer til koncerter (LIVMUS01), Antal koncerter efter tid, koncertarrangør og koncertstørrelse, Enhed: , Antal, Under 200 personer, 200-499 personer, 500-999 personer, 1.000-4.999 personer, 5.000-9.999 personer, 10.000-29.999 personer, 30.000 personer og derover, 2024, Folkekirke, 5.300, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Kulturhus, 1.000, 400, 200, 200, 0, 0, 0, Landsdelsorkester, 0, 100, 300, 0, 0, 0, 0, Musikfestival, 100, 100, 100, 600, 1.000, 800, 700, Musikforening, 1.700, 200, 0, 0, 0, 0, 0, Regionalt spillested, 3.200, 1.100, 0, 0, 0, 0, 0, Spillested, 4.500, 600, 100, 100, 0, 0, 0, Øvrig koncertarrangør, 8.200, 1.200, 500, 400, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Antal koncerter (LIVMUS02), Relateret indhold i Livemusik, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/livemusik

Emneside

Pressemeddelelser

Abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik, Vores pressemeddelelser udsendes via Ritzaus Bureau., Tilmeld dig pressemeddelelser på Via Ritzau

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser

FRAVPERIODE

Navn, FRAVPERIODE , Beskrivende navn, Fraværsperiode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruges til at opgøre antal fraværsperioder i tællingsåret. Kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret tælles med i tællingsåret. Uafsluttede perioder vil tælle med i statistikken for næste år, hvis de afsluttes der. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen FRAVPERIODE værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. , Detaljeret beskrivelse, Fraværsperiode anvendes til at måle det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret. Perioderne omfatter både korte og lange perioder., I den offentliggjorte statistik er det kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret, som tælles med i året. Uafsluttede perioder tælles med i statistikken i det år, de afsluttes. , Både afsluttede og uafsluttede fraværsperioder indgår i data. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen fravperiode værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. En optælling på variablen vil stemme overens med de offentliggjorte tal i Statistikbanken., Fraværsperiodernes længde er opgjort i kalenderdage , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdelingen i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVPERIODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravperiode

FUNKTION_KODE

Navn, FUNKTION_KODE , Beskrivende navn, Funktionskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode (til sektoropdeling). Variablen knytter sig til arbejdsstedet., Funktionskoden giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og of-fentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Detaljeret beskrivelse, Funktionskode 31-53 angiver, at lønmodtageren arbejder i den del af den offentlige forvaltning og service, der producerer ikke-markedsmæssige ydelser. Offentlig forvaltning og service består af den statslige, den amtskommunale/regionale og den kommunale sektor og de sociale kasser og fonde., Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling. , De offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder, der producerer og sælger varer og tjenester til markedspriser, har funktionskode 61-70., Den offentlige sektor er det samlede område, hvor det offentlige har en aktiv kontrol og indflydelse, og består af alle funktionskoder mellem 31 og 70. Det giver ikke mening - i henhold til lønmodtagere - at anvende funktionskoden på et mere detaljeret niveau end det her beskrevne., Funktionskode 80 dækker den private sektor. Funktionskode 90 bruges yderst sjældent, men dækker arbejdssteder, der er registreret i CVR (det danske Centrale Virksomhedsregister), men som er placeret i udlandet (hovedsageligt i Grønland)., Funktionskoden kan opgøres fra og med 1994., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, FUNKTION_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/funktion-kode

LARSAGXX

Navn, LARSAGXX , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LARSAGXX angiver typen af personens ledighed i en given CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53), fx dagpengeledighed, kontanthjælpsledighed eller feriedagpengeledighed. Denne variabel er historisk set blevet benævnt ledighedsårsag i CRAM-registret. , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne, da de følger dagpengeudbetalingsperioden. Det betyder, at LARSAG01 angiver typen af ledighed i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, I værdisættet svarer værdien blank (Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge)) til dagpengeledighed. Værdierne 4, 5 og 6 vedrørende AF-ferie svarer til feriedagpengeledighed. Værdien 8 (Ledighed med bistandsydelse) svarer til kontanthjælpsledighed., Variablen er generelt valid, men der kan muligvis være registreringsproblemer vedrørende AF-feriekoder. , Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LARSAGXX - Ledighedsårsag (CRAM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, ., Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge), 0, Ugenummeret ikke eksisterende for den aktuelle ledighedsperiode, 1, Vejrlighedsledighed, 2, Arbejdsfordeling, 3, Vejrlighedsledighed el. Arbejdsfordeling, 4, Ansatte med AF-ferie, 5, Ledige med AF-ferie, 6, AF-ferie o.a. ledighedsårsag, 8, Ledighed med bistandsydelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/larsagxx

HELGDAG

Navn, HELGDAG , Beskrivende navn, Antal hele G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELGDAG angiver antal hele G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HELGDAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/helgdag