Søgeresultat

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

HUS1: Huslejeindeks for boliger

region, ejendomskategori og enhed
2021K1-2025K4 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/HUS1

Statistikbanktabel

Analyser: Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen

En af de store udgifter for en dansk forbruger er udgiften til bolig. Udviklingen i boligudgifterne har derfor stor betydning for forbrugerprisindekset, som afspejler prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk forbruger og anvendes til at måle inflationen i Danmark., Udviklingen i boligudgifterne måles i høj grad ud fra huslejeudviklingen i de private udlejningsboliger og almene boliger (boliger opført med offentlig støtte). Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen for den almene del af lejeboligmarkedet, da Danmarks Statistik som noget nyt har fået adgang til et mere detaljeret datasæt for huslejen i denne del af lejeboligmarkedet.,  , Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var huslejen uændret henover året for 38 pct. af de almene boliger, mens de øvrige boliger havde en eller flere ændringer i huslejen. Fra 2014 til 2018 har huslejen kun været uændret for ca. 2 pct. af boligerne., I 2018 skete langt de fleste (64 pct.) af huslejeændringerne i den almene sektor i januar måned., Fra 2014 til 2018 er huslejerne i den almene sektor steget mest i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Det betyder, at de regionale forskelle i huslejen er indsnævret i perioden, da Region Hovedstaden havde det højeste lejeniveau., Anvendelse af detaljerede data for huslejeudviklingen i den almene sektor giver kun anledning til begrænsede ændringer i det samlede huslejeindeks og har endnu mindre indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks. De detaljerede data for huslejeudviklingen for den almene sektor implementeres i beregningen af forbrugerprisindekset fra januar 2020., Hent som pdf, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Kolofon, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

https://www.dst.dk/analyser/34744-ny-datakilde-forbedrer-opgoerelsen-af-huslejeudviklingen

Analyse

Analyser: Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked

Udgifter til faktisk husleje og lejeværdi af ejerbolig udgør en stor andel af danskernes forbrug og indgår i forbrugerprisindekset med en vægt på ca. 21 pct. Udviklingen i husleje måles ved en sammenvejning af huslejeudviklinger i de private udlejningsboliger, almene boliger (lejeboliger opført med offentlig støtte) samt boligafgift for andelsboliger., Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen med afsæt i data fra EjendomDanmark, der som noget nyt er til rådighed for Danmarks Statistik. Analysen ligger i forlængelse af en tidligere analyse fra december 2019, hvor Danmarks Statistik undersøgte betydningen af at anvende data fra Landsbyggefonden vedr. almene boliger.  , Analysens hovedkonklusioner:, For både det almene samt private huslejemarked er der flest huslejeændringer i januar – og set over et år er der generelt flere ændringer for private udlejningsboliger end for almennyttige boliger., Fra januar 2016 til oktober 2020 er huslejen for det samlede huslejemarked steget mest i Region Sjælland (6,5 pct.) og mindst i Region Hovedstaden (5,0 pct.). Region Hovedstaden er dog stadig den region, hvor huslejeniveauet er højest per kvadratmeter., Anvendelse af data fra EjendomDanmark for den private del af lejeboligmarkedet giver kun mindre ændringer i det samlede huslejeindeks ift. anvendelsen af den nuværende stikprøve. Det samme er tilfældet for det samlede forbrugerprisindeks, hvor huslejeindekset indregnes. Den største forskel for årsstigningerne i forbrugerprisindekset er +/- 0,1 procentpoint., Data fra EjendomDanmark implementeres i huslejeindekset og dermed i forbrugerprisindekset fra og med 2022. Huslejeindekset i forbrugerprisindekset overgår til at blive opdateret fire gange om året frem for kun én gang årligt. Det betyder, at årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks forventes at blive op til 0,1 procentpoint højere i slutningen af 2022 end den egentlige reelle prisudvikling tilsiger., Hent som pdf, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Kolofon, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

https://www.dst.dk/analyser/47745-forbedret-data-om-husleje-paa-det-private-udlejningsmarked-

Analyse

Udgivelser

Her finder du alle vores udgivelser. Nyt fra Danmarks Statistik er formidling af nye tal og statistikker. Analyser giver perspektiv og fremhæver sammenhænge på tværs af statistiske emner. Publikationer er større statistiske udgivelser og årbøger. Og Bag tallene er journalistisk vinklede artikler., Vælg filtrering, Emne, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Om Danmarks Statistik, Underemne, Alle underemner, Befolkning, Husstande og familieforhold, Flytninger, Boligforhold, Sundhed, Demokrati, Folkekirken, Navne, Befolkningens arbejdsmarkedsstatus, Beskæftigelse og arbejdsløshed, Fravær og arbejdskonflikter, Indkomst og løn, Formue, Nationalregnskab, Offentlig økonomi, Betalingsbalance og udenrigshandel, Prisindeks, Forbrug, Ejendomme, Finansielle markeder , Digitale betalinger, Offentligt forsørgede, Social støtte, Kriminalitet, Levevilkår, Befolkningens uddannelsesstatus, Fuldtidsuddannelser, Veje gennem uddannelsessystemet, Voksen- og efteruddannelse, Forskning, udvikling og innovation, Erhvervslivets struktur, Erhvervslivets økonomi, Internationale virksomheder, Landbrug, gartneri og skovbrug, Fiskeri og akvakultur, Industri, Byggeri og anlæg, Handel, Overnatninger og rejser, Finansiel sektor, Serviceerhverv, Konjunkturbarometre for erhvervene, Transportmidler, Trafik og infrastruktur, Persontransport, Godstransport, Trafikulykker, Museer og zoologiske haver, Kulturarv, Biblioteker, Nyhedsmedier og litteratur, Film og teater, Musik, Idræt, Digital adfærd og kulturvaner, Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, Areal, Energiforbrug og energipriser, Miljøstatistik, Grønt Nationalregnskab , Økologi, Udgivelser om Danmarks Statistik, Udgivelsetype, Alle udgivelsestyper, Nyt fra Danmarks Statistik, Analyser, Publikationer, Bag tallene, Fra, Alle år, 2026, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, 1895, 1894, 1893, 1892, 1891, 1890, 1889, 1888, 1887, 1886, 1885, 1884, 1883, 1882, 1881, 1880, 1879, 1878, 1877, 1876, 1875, 1874, 1873, 1872, 1871, 1870, 1869, 1868, 1867, 1866, 1865, 1864, 1863, 1862, 1861, 1860, 1859, 1858, 1857, 1856, 1855, 1854, 1853, 1852, 1851, 1850, 1849, 1848, 1847, 1846, 1845, 1844, 1843, 1842, 1841, 1840, 1839, 1838, 1837, Til, Alle år, 2026, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, 1895, 1894, 1893, 1892, 1891, 1890, 1889, 1888, 1887, 1886, 1885, 1884, 1883, 1882, 1881, 1880, 1879, 1878, 1877, 1876, 1875, 1874, 1873, 1872, 1871, 1870, 1869, 1868, 1867, 1866, 1865, 1864, 1863, 1862, 1861, 1860, 1859, 1858, 1857, 1856, 1855, 1854, 1853, 1852, 1851, 1850, 1849, 1848, 1847, 1846, 1845, 1844, 1843, 1842, 1841, 1840, 1839, 1838, 1837, Viser 2.021 - 2.040 af 16.478, 25. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 25.11.2021, Høsten var lidt under gennemsnittet, Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end norm ... , Periode: 2021 / Serie: , Høsten af korn, raps og bælgsæd, Nyt fra Danmarks Statistik / 25.11.2021, Detailsalget steg i oktober efter flere månders fald, Fra september til oktober 2021 steg detailsalget med 1,7 pct. korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen sker efter fald i ... , Periode: Oktober 2021 / Serie: , Detailomsætningsindeks, Nyt fra Danmarks Statistik / 25.11.2021, Husholdningerne brugte en del mere vand i 2020, Husholdningerne brugte 249 mio. m³ vand i 2020, hvilket er 15 mio. m³ mere end i 2019. Dette svarer til en stigning i forbruget på 6,4 pct. Husholdningernes samlede vandf ... , Periode: 2020 / Serie: , Vandregnskab, 24. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 24.11.2021, Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.700 i 2021, svarende til et fald på 11 pct. I samme period ... , Periode: 2021 / Serie: , Pleje- og ældreboliger, Nyt fra Danmarks Statistik / 24.11.2021, Lånerne vendte tilbage til bibliotekerne i 3. kvt., Fysiske og digitale udlån fra biblioterne er samlet set steget med 1,7 mio. udlån fra andet til tredje kvartal 2021 ¿ en stigning på 29 pct. , Periode: 3. kvt. 2021 / Serie: , Individbaserede biblioteksudlån kvt., Nyt fra Danmarks Statistik / 24.11.2021, Rekordmange overnatninger i efterårsferien, Oktober måned med efterårsferien satte i 2021 ny rekord for antallet af overnatninger i udlejede feriehuse med 2,9 mio. overnatninger. , Periode: Oktober 2021 / Serie: , Feriehusudlejning, 23. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 23.11.2021, Stor kommunal forskel på grundskyld, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., H ... , Periode: 2021 og 2022 / Serie: , Ejendomsbeskatningen, 22. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 22.11.2021, 13.000 flere lønmodtagere i september, I september steg antallet af lønmodtagere med 13.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. sammenlignet med august. I september var der dermed 2.882.000 lø ... , Periode: September 2021 / Serie: , Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Nyt fra Danmarks Statistik / 22.11.2021, Forbrugertilliden igen i et kraftigt fald, Forbrugertilliden for november måned ligger på minus 2,0 imod 3,3 i oktober. Indikatoren er således igen faldet kraftigt siden sidste måned. Gennemsnittet for de seneste ... , Periode: November 2021 / Serie: , Forbrugerforventninger, Nyt fra Danmarks Statistik / 22.11.2021, Inflationen stiger markant i Danmark og EU, Inflationen i Danmark steg i oktober 2021 til 3,2 pct. fra 2,4 pct. i september 2021. I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) fra 3,6 pct. ... , Periode: Oktober 2021 / Serie: , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 19. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 19.11.2021, Stigning i fondenes støtte til sundhed og miljø, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2020 tilsagn om uddelinger for i alt 19,6 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2019. Der er dog sket mindre forskydni ... , Periode: 2020 / Serie: , Fondes aktiviteter, Nyt fra Danmarks Statistik / 19.11.2021, Knap 13 pct. af alt mælk er økologisk, Der blev produceret 1.459,0 mio. kg mælk i tredje kvartal 2021 på bedrifterne. De 1.439,5 mio. kg blev indvejet på mejerierne, og heraf var 185,3 mio. kg økologisk, hvilk ... , Periode: 3. kvt. 2021 / Serie: , Animalsk produktion (kvt.), 17. november 2021, Bag tallene / 17.11.2021, Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel, Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om e ... , 16. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 16.11.2021, Nedgang i hugsten af træ i 2020, Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med 6 pct. sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m3. Faldet kan udelukkende henføres til en mindre hug ... , Periode: 2020 / Serie: , Hugsten i skove og plantager, 15. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 15.11.2021, Producent- og importpriser for varer stiger fortsat, Det samlede producentprisindeks for varer er i oktober 2021 steget med 22,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen i producentprisindekset er den største år ... , Periode: Oktober 2021 / Serie: , Producent- og importprisindeks for varer, Nyt fra Danmarks Statistik / 15.11.2021, Fortsat fremgang i dansk økonomi i tredje kvartal, Dansk økonomis positive udvikling er fortsat ind i årets tredje kvartal, hvor BNP-indikatoren peger på en stigning på 2,0 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med ... , Periode: 3. kvt. 2021 / Serie: , BNP-indikator, Nyt fra Danmarks Statistik / 15.11.2021, COVID-19 gav lille knæk i grøn industriproduktion, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2020 knap 251 mia. kr. Det er 1 pct. mindre end i 2019, men dog 26 pct. mere end i 2015. Faldet i 2020 skyld ... , Periode: 2020 / Serie: , Grønne varer og tjenester, Nyt fra Danmarks Statistik / 15.11.2021, Store prisbevægelser for jordbruget, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen p ... , Periode: 3. kvt. 2021 / Serie: , Jordbrugets prisforhold (kvt.), 12. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 12.11.2021, Firmaernes salg steg 2,7 pct. i september, Firmaernes samlede salg ekskl. energi steg 2,7 pct. fra august til september. På trods af den positive udvikling for måneden havde tredje kvartal en samlet negativ udvikl ... , Periode: September 2021 / Serie: , Firmaernes køb og salg, 11. november 2021, Nyt fra Danmarks Statistik / 11.11.2021, Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed, De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af ... , Periode: 2020 / Serie: , Sociale udgifter,  , Forrige, 1, ..., 101, 102, 103, ..., 824, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=102

Handicap og udsatte (voksne)

Indberetning via Danmarks Statistiks manuelle indberetningsløsning - IDEP:, Start indberetning via IDEP, Indberetningsfrist, Løbende indberetning senest den 14. i efterfølgende måned., Data for perioden: 1. kvartal 2022 til og med 4. kvartal 2025 skal være indberettet 14. januar 2026., Årshjul 2026 Handicap og udsatte (voksne) - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation - Handicap og udsatte voksne (pptx), Session opsummering - Handicap og udsatte voksne (pdf), Vejledninger, Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) til og med 2025K4 - Ydelser (pdf), Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) (2025K1- 2025K4) - FFB (pdf), Vejledning til kommuner om systemskifte (pdf), Vejledning til IDEP - Handicap og udsatte (voksne) (pdf), MitID:, Vejledning til virk-rettigheder , Øvrige dokumenter:, DST Databehandling - Behandling af overlap mellem udvalgte ydelsern med afdelings UUID (pdf), Supplerende oplysninger, Liste fra Tilbudsportalen med Tilbud, P-numre og Afdelings UUID, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, EG Team Online, KMD, Systematic, Netcompany, Facit, Kontakt, Skriv til , handicap@dst.dk , eller ring til fællesnummer , 39 17 31 40, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formål og anvendelse, Statistikken om handicap og udsatte (voksne) indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Formålet med statistikken er at opgøre antallet af ydelser og ydelsesmodtagere samt at tilkoble informationer om modtagernes baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om modtagerens målgruppe dvs. om borgeren modtager en ydelse på grund af fx en fysisk funktionsnedsættelse, en kognitiv funktionsnedsættelse eller en sindslidelse. Den enkelte ydelse kan være givet på baggrund af flere forskellige målgrupper., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og indeholder data fra og med 4. kvartal 2013. Data offentliggøres årligt., Statistikken indeholder data om følgende ydelser i Lov om Social Service (i parentes er angivet paragraf i Lov om Social Service):, Aktivitets- og samværstilbud (§104), Behandling (§102), Beskyttet beskæftigelse (§103), Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§108), Midlertidige botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§107), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), f.eks. botilbud efter lov om almene boliger m.v. §§ 105 og 115 (§85), Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, f.eks. borgernes private hjem) (§85), Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§96), Kontaktperson for døvblinde (§98), Ledsageordning (§97), Kontant tilskud efter §95 til ansættelse af hjælpere (§§83,84) (§95), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 a (§ 82 a), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b (§ 82 b), Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere modtog handicapydelser i 2024, 2. juli 2025 , Flere modtog handicapydelser i 2024, Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

23. november 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Pleje- og ældreboliger 2022, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

Vejle Kommune udvikler boligområder med skræddersyede data

Skræddersyede data fra Danmarks Statistik har siden 2018 styrket Vejle Kommunes arbejde med at udvikle udsatte boligområder., 30. juni 2025 kl. 8:00 ,  , Da det daværende Transport-, Bygnings- og Boligministerie i 2018 lancerede ’Liste over ghettoområder’, var det et startskud for Vejle Kommune til at arbejde med udsatte boligområder med en ny datadrevet tilgang. Et boligområde i Vejle, som allerede i nogle år havde stået på en tidligere ghettoliste, blev nu betegnet som et ’hårdt ghettoområde’. , De mest kendte ghettoområder er nok kvarterer som fx Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken/Toveshøj – alle i landets tre største byer. Men en lang række andre byer har også stået på listen, som Social- og Boligministeriet siden 2010 har udsendt hvert år i december – dengang under navnet ’Listen over særligt udsatte boligområder’. I dag hedder den ’Listen over parallelsamfund’., I stedet for at vente i uvished et helt år på næste udmelding fra ministeriet, besluttede man i Vejle Kommune at være på forkant. Kommunen ville løbende holde øje med udviklingen i sine boligområder., Formodninger og synsninger, ”Før 2018 var vi jo opmærksomme på, at ét af vores boligområder var i risikozonen. Men uden data bliver grundlaget let gisninger, formodninger og synsninger. For at få et stærkt fundament at arbejde ud fra valgte vi at købe en pakke fra Danmarks Statistik med nøgletal på det boligsociale område”, siger Ulla Pedersen, konsulent i stabsfunktionen Politik, Analyse og Kommunikation., Vejle Kommune bestilte en pakke fra Danmarks Statistik med de data, som udgør grundlaget for Bolig- og Socialministeriets liste over parallelsamfund. , Definitionen af et parallelsamfund er ministeriet et alment boligområde på mindst 1.000 beboere med en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct. Desuden vurderes andelen af voksne beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, andelen af beboere, der er blevet dømt for at overtræde loven, andelen der alene har en grundskoleuddannelse samt andelen med en bruttoindkomst under et vist niveau (læs mere om kriterierne i faktaboks nederst)., Kunne du tænke dig at holde dig opdateret og få artikler som denne direkte i din indbakke, så tilmeld dig , Nyt fra DST Consulting, Vejle går videre, Men Vejle Kommune gik videre endnu. Hvor ministeriets liste udelukkende omfatter store almene boligområder, valgte Vejle Kommune at følge udviklingen i hele Vejle by, som kommunen havde valgt at opdele i ca. 40 boligområder. Pakken er i dag udvidet til at omfatte hele kommunen, som er opdelt i nu i alt ca. 80 boligområder., Vejles datapakke er løbende udvidet med en række supplerende data ud over nøgletallene fra Social- og Boligministeriet. Dels data fra Danmarks Statistik på ministeriets ’ghettokriterier’. (se faktaboks), dels kommunens egne data på andel unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, familietyper (enlige/par, med og uden børn) og flyttemønstre mellem boligområder samt om tandsundhed blandt børn og andelen af overvægtige børn., ”Vi har sundhedsdata og ungdomsuddannelser med, fordi vi gerne vil have et endnu bredere billede af udsathed blandt borgerne end det, man får fra ministeriets kriterier”, siger Ulla Pedersen., Ulighed i sundhed, Viden om flyttemønstre er også nyttige for kommunen., ”Det giver os mulighed for at se, hvor beboere fra belastede boligområder flytter hen - om problemerne flytter rundt, om der opstår nye problemer et andet sted”, forklarer hun., Et ønske fra kommunen var også at undersøge, om der er ulighed i sundhed blandt borgerne., ”Det er der - ulighed i sundhed viser sig klart i tallene: Der er fx en større andel af børn med huller i tænderne i udsatte boligområder. Herudover er der indikationer på en øget polarisering mellem boligområder i kommunen ud fra andre socioøkonomiske nøgletal”, siger Ulla Pedersen., Fra standardprodukt til skræddersyet model, Gustav Andersen er fuldmægtig i DST Consulting, der leverer skræddersyede data til Vejle Kommune. Som tovholder på aftalen med Vejle Kommune har han oplevet, at arbejdet med opgaven har udviklet sig undervejs., ”Der er løbende blevet medtaget konkrete ønsker fra Vejle Kommune. Det har været spændende at arbejde med en opgave, hvor det er tydeligt, at den er udviklet løbende fra år til år. Datamaterialet har på den måde udviklet sig fra en mere standardiseret løsning til en mere skræddersyet opgave. Det især motiverende at se, hvordan det bliver brugt og skaber indsigt og værdi ude i virkeligheden”, siger Gustav Andersen, Skræddersyede statistik, Bliv klogere på hvad skræddersyede data er og hvordan vi kan sammensætte statistikdata på tværs af registrene, så de kan belyse det område som du søger information om., Skræddersyede statistik, Vores datakonsulenter står ligeledes klar til at hjælpe, hvis du har nogle spørgsmål., Tallene på arbejde, Målgruppen for den databaserede viden om boligområderne er både byrådspolitikerne, medarbejdere i kommunens fagforvaltninger og kommunens samarbejdspartnere som fx boligforeninger., ”På det overordnede plan handler det om at klæde vores politikere på til at debattere og træffe beslutninger ud fra et solidt fundament af viden. Det kan fx være op til temadebatter i byrådet om, hvordan vores kommune skal udvikle sig. For at kunne diskutere det meningsfuldt må man have et billede af den aktuelle situation i kommunen”, siger Ulla Pedersen., Tal fra datapakken bruges også af forvaltningerne, fx Børn & Unge og Teknik & Miljø. Kommunen har bl.a. et samarbejde med de almennyttige boligselskaber om en måde at styre beboersammensætningen på., Relevant for alle kommuner, Tallene er også kommet ud at arbejde i et nyt tværfagligt samarbejde mellem kommunen og det regionale sygehus om indsatser i områder med særlige udfordringer. I øjeblikket er man ved at afsøge, hvilke geografiske områder, der kan være relevante for sådanne analyser., Kommuner i hele landet kan søge penge til at arbejde med udsatte boligområder inden for såkaldte sociale helhedsplaner under Social- og Boligstyrelsen., ”Alle kommuner kan søge Landsbyggefonden om penge til indsatser i udsatte boligområder. Man søger typisk for en fireårig periode. Med det her dataværktøj kan en kommune følge, om der sker en positiv udvikling som følge af indsatsen”, pointerer Ulla Pedersen., Formidling er afgørende, Men hvordan håndteres de mange data, så de på en forståelig måde når ud til alle dem, der skal bruge dem? , Som Ulla Pedersen siger: , ”Alle kommuner har i forvejen masser af data. Det handler om at få trukket det frem, som giver mening og værdi”., Svaret på, hvordan man konkret gør dét i Vejle Kommune, er et analyseværktøj (software), som kan samle, analysere og visualisere mange forskellige data ét sted. Programmet kan bl.a. omsætte tallene til let forståelige interaktive kurve- og søjlediagrammer og rapporter med tilhørende dokumentation., ”Det er helt afgørende, at tallene formidles, så de er til at forstå af alle - også af folk, som ikke nødvendigvis har flair for tal. Vi har meget fokus på det visuelle, fx at vise udvikling over tid i kurvediagrammer. At få tallene formidlet er jo helt centralt; det er her, at tallene kan gøre en forskel og få en betydning”, siger Ulla Pedersen. , Hun forklarer, hvordan man fx kan trække tal ud for et bestemt boligområde og samtidig trække tilsvarende tal ud fra fx hele Vejle Kommune ud som benchmarking. Man kan vælge så mange benchmarks, man vil ud fra samtlige boligområder i kommunen., Data lægges ikke offentligt ud – det har byrådet besluttet., Analysekraft en fordel, Andre kommuner har vist interesse for Vejles datapakke. Vejle Kommune har også været inviteret ind i et forum hos KL for at fortælle om datapakken., Ulla Pedersens råd til andre kommuner, der kan se en pointe i at gå ombord i noget lignende, er at det altid vil være en stor fordel at have noget analysekraft blandt de personer, der skal være ansvarlige for at samle og vedligeholde data., I Vejle Kommune er Ulla Pedersen projektleder i en analysegruppe, hvor kolleger fra andre forvaltninger står for den datamæssige tekniske ekspertise. , Hun kan kun anbefale andre kommuner at arbejde med data på samme måde., ”Da vi startede med datapakken, var der meget fokus på de almene boligområder – nu har vi fået fokus på boligområder hele kommunen”.,  , Fem slags lister, Den tidligere ghettoliste er i dag skiftet ud med fem forskellige lister. I dag opererer Social- og Boligministeriet med hhv. udsatte boligområder, parallelsamfund, omdannelsesområder, forebyggelsesområder og boligområder med kombineret udlejning., Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:, • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år., • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år., • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe., • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen., Social- og Boligministeriet, 1. dec. 2024, Ghettoplanen, Den første ghettoliste, som den hed dengang, blev offentliggjort af boligministeren i 2010. I 2018 ændrede den navn til listen over parallelsamfund – som bl.a. omfattede den såkaldt ’hårde ghettoliste’. Samme år lancerede regeringen 22 initiativer, der skal nedbryde og forebygge parallelsamfund – populært kaldet ghettoplanen., Med planen blev der investeret flere milliarder i bl.a. at rive almene boliger ned herunder også at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger. Målet er ifølge Social- og Boligministeriet, at der ikke skal være flere parallelsamfund i 2030., I 2018 var der 29 boligområder på ghettolisten, siden har antallet været støt faldende, og i 2024 var antallet nede på 8 områder., Det leverer Danmarks Statistik til datapakken, Danmarks Statistik leverer data til Vejle Kommune fra følgende registre:, • Befolkningsregistret, • Adresseregistret (hos Klimadatastyrelsen), • Indkomstregistret, • Elevregisteret , • Højest fuldførte uddannelse, • Kriminelle afgørelser, • Børnepasning før skolestart, Ulla Petersen, Økonomi- og Analysepolitisk Konsulent, Vejle Kommune, E-mail, Foto: Kenneth Stjernegaard, Gustav Andersen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, E-mail, Telefon: 29 33 70 04, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2025/2025-06-29-vejle-kommune-udvikler-boligomraeder-med-skraeddersyede-data

Data fra andre kilder

Her ser du en oversigt over data fra andre kilder end Danmarks Statistik., COVID-19 test- og vaccinedata fra Statens Serum Institut (SSI), Danmark Statistik har indgået en aftale med Statens Serum Institut om at stille COVID-19 test- og vaccinedata til rådig for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordning., COVID-19 testdata, indeholder personer, der fra februar 2020 har fået foretaget en covid-19-PCR-test og/eller antigentest (kviktest) hos de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark, private covid-19-testudbydere eller kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, som via forskellige løsninger og tekniske niveauer kan indberette til MiBa (testdata for samtlige prøvesvar)., COVID-19 vaccinedata, indeholder borgere vaccineret med covid-19-vaccine, som har et cpr-nummer, er i live og har en aktiv adresse i Danmark på udtræksdato, samt personer der var i live og havde en aktiv adresse i Danmark pr. 27. december 2020 (vaccinationsdata)., Se SSI’s dokumentation for COVID-19-data, Danmarks Studieundersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om adgang til surveydata fra Danmarks Studieundersøgelse (tidligere Uddannelseszoom og Læringsbarometer) til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som register UFM_STUD for referenceår 2018 og 2020 og derefter hvert andet, ulige referenceår., Variabelindholdet i registret kan ses under , Register- og variabeloversigter, og er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor., Spørgeskemaer, Spørgeskema - Studerende 2023 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2021 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2020 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2018 (pdf), Kodebog, Kodebog (xlxs), Metodenotater, Metodenotat - Studerende 2023 (pdf), Metodenotat - Studerende 2021 (pdf), Metodenotat - Studerende 2020 (pdf), Metodenotat - Studerende 2018 (pdf), Data fra Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsens Forskerservice indgår ikke aftale om videregivelse af data til et projekt hos Danmarks Statistik, førend Danmarks Statistik har godkendt projektet., Når du ansøger om at få videregivet data fra Sundhedsdatastyrelsen til et nyt projekt hos Danmarks Statistik, skal Sundhedsstyrelsens Forskerservice derfor se dokumentation for, at projektet er oprettet og godkendt hos Danmarks Statistik. Dokumentation fremsendes i form af den godkendte projektindstilling, som du modtager som PDF-fil fra Danmarks Statistik., Du kan godt oprette projektindstillingen hos Sundhedsdatastyrelsen, mens du venter på at få din projektindstilling hos Danmarks Statistik godkendt. I udgangspunktet vil din ansøgning blive sat i bero, indtil Sundhedsdatastyrelsen har modtaget en godkendt projektindstilling, men det er muligt at aftale, at de fortsætter sagsbehandlingen. Her skal du som forsker dog være klar over, at Sundhedsdatastyrelsen fakturerer for den tid, der bruges på sagsbehandling, også i det tilfælde at projektet ikke skulle blive godkendt hos Danmarks Statistik., Det transregionale register for Øresundsregionen, I forbindelse med etablering af Øresundsstatistikken og Øresundsdatabanken er der også etableret et såkaldt transregionalt register med kobling af alle flytte-, pendlings- og løndata på tværs af Øresundsregionen i perioden 2001-2015. Dette Forskningsregister er etableret i tilknytning til etablering af statistikbanken ØRESTAT for Øresundsregionen., Det transregionale register er opbygget som tre separate datasæt, der kan kombineres via et fælles løbenummersystem., Datasæt 1 indeholder flyttedata på tværs af Øresund., Datasæt 2 er et tilsvarende pendlingsdatasæt, hvor pendlingen er afgrænset efter tilsvarende regler som i den nationale pendlingsstatistik, dvs. hovedaktiviteten skal være på den anden side af Øresund., Datasæt 3 omfatter alle personer, hvor der er optjent løn på tværs af Øresund, uanset om man er kategoriseret som pendler., Der skal bemærkes, at registret ikke længere bliver opdateret, og at de seneste data er fra 2015., Henvendelse om adgang til registret kan ske til , danmarksdatavindue@dst.dk, DREAM-databasen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Databasen indeholder beskæftigelsesoplysninger og andre grundlæggende personoplysninger og er nærmere beskrevet i dokumentationen nedenfor., Danmarks Statistik har indgået aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om adgang til DREAM under forskerordningen. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra Dream kan få adgang via Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik., DREAM - Manual - Version 51, Handicnota, Registret HANDICNOTA indeholder personer, som er ordblinde, har synshandicap eller et andet handicap, som betyder, at de ikke kan læse almindelig trykt tekst., Data stammer fra NOTA. Registret indeholder kun det handicap, som et medlem bliver meldt ind med til NOTA, dvs. enten ordblindhed, synshandicap eller andet handicap. Registret indeholder ud over de tre handicapkategorier en fjerde medlemsgruppe af undervisere. Denne gruppe skal forny deres medlemskab af NOTA årligt i modsætning til de øvrige tre medlemsgrupper., Dokumentation af registeret findes under , Forudsætninger for brug af HANDICNOTA, Hjælpepakkedata fra Erhvervsstyrelsen, Fra ultimo maj måned 2020 har det været muligt at tilgå hjælpepakkedata i form af lønkompensationsdata i Danmarks Datavindues grunddatabank., To datasæt om lønkompensation, Lønkompensationsdataene er at finde i to selvstændige registre henholdsvis LONKOMP - Lønkompensation for lønmodtagere og KOMPSEL - Kompensation til selvstændige., Dataene er ugentligt blevet opdateret i grunddatabanken efter modtagelse af hjælpepakkedataene fra Erhvervsstyrelsen. Den 4. september 2021 blev data offentliggjort for den sidste uge i hjælpepakkerne, der udløb ultimo august 2021. I de efterfølgende uger er data løbende opdateret, i takt med at Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlet ansøgningerne. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk og dermed også for de nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken., Et datasæt vedrørende faste omkostninger, Data for den tredje hjælpepakke vedrørende faste omkostninger kan tilgås i registret KOMPFAST - Kompensation for faste omkostninger. Data har været tilgængelig fra ultimo september 2021. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk, hvilket afspejles i nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken., Variabelindholdet i registrene kan ses i vores , forskningsvariabellister, Huslejeregisteret, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Landsbyggefonden om at stille huslejeregisteret til rådighed for autoriserede institutioner under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Huslejeregistret blevet etableret i 2013 og er baseret på indberetninger fra boligorganisationerne i den almene sektor., Huslejeregisteret indeholder bl.a. oplysninger om:, Boligorganisationerne, Boligafdelingerne, Almene boliger på lejemålsniveau,  , Huslejeregister - Feltbeskrivelser (pdf), Regnskabsdata - Feltbeskrivelser (pdf), Stamdata - Feltbeskrivelser (pdf),  , Henvendelse om adgang til data kan ske til Andreas Strøander Pedersen, , APD@dst.dk, ., Kontospecifikke data fra Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgang til kontospecifikke data IRTE, URTE, PANT for personer og virksomheder til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Denne aftale er en del af et forskningsinfrastrukturprojekt DRDS, der giver forskerne afgang til en række nyere data. DRDS er et samarbejde mellem Copenhagen Business School, Danmarks Statistik, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Nationalbank, Det Økonomiske Råds Sekretariat samt Rockwool Fondens Forskningsenhed., Data indeholder informationer om:, Indlånsrenter (IRTE) for personer IRTEPERS 2003-2021, Indlånsrenter (IRTE) for virksomheder IRTEVIRK 2003-2019, Udlånsrenter (URTE) for personer URTEPERS 2003-2021, Udlånsrenter (URTE) for virksomheder URTEVIRK 2003-2019, Pantebreve (PANT) for personer PANTPERS 2003-2021, Pantebreve (PANT) for virksomheder PANTVIRK 2003-2019, Data er nærmere beskrevet i variabellisten nedenfor, Variabelliste - IRTE URTE og PANT (pdf), Landspatientregisteret (LPR), Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) har siden 1977 fungeret som det centrale register for oplysninger om sygehuspatienter. Danmarks Statistik stiller LPR-data til rådighed for forskere. I Danmarks Statistik indeholder LPR en række oplysninger om undersøgelse og behandling for alle kontakter til det danske sygehusvæsen, herunder indlæggelser og ambulante besøg., Indberetningen til Landspatientregisteret v2 (LPR2) overgik til nyt dataformat (LPR3) mellem 1. januar 2019 og 3. marts 2019. Overgangen skete løbende fra LPR2 til LPR3, og der er derfor indberetninger både i LPR2 og i LPR3 i denne periode. Efter 3. marts 2019 blev der lukket for indberetning i LPR2, og alle indberetninger efter den dato er registreret i LPR3., LPR2, Danmarks Statistik har LPR2-data fra 1977 til 2019., LPR er et levende register, der løbende er blevet opdateret - også tilbage i tid. Danmarks Statistik har de opdaterede versioner af alle LPR-tabeller for årene 2005-2019., For indlæggelser på somatiske afdelinger går registeret tilbage til 1977. Skadestue- og ambulante kontakter er registreret siden 1994. Indlæggelser på psykiatriske afdelinger er registreret siden 1995. Indlæggelser på private hospitaler er registeret siden 2002., For dokumentation, se eSundhed.dk: , Dokumentation af LPR2, For information om data og databrud (Data fra andre og databrud i LPR2), se nedenstående:, Takster:, DRG og DAGS er ikke en del af LPR, men kan - via indlæggelses-ID (recnum) - kobles til den enkelte indlæggelse og kontakt. FSE har takster fra 2002 til 2018., Uafsluttede indlæggelser /ambulante kontakter (UAF_):, De uafsluttede ambulante indlæggelser findes i den LPR, som Danmarks Statistik har til rådighed, for årene 1994 og frem., Oprensning af LPR:, Sundhedsdatastyrelsen foretog frem til og med 2009 en oprensning af LPR, som bl.a. bestod af: , At alle afdelinger med specialekoder i intervallet 60-69 blev sorteret fra, At alle raske ledsagere, DZ763, blev sorteret fra, At enkelte afdelinger blev sorteret fra, fx afdelinger med navne som ’Forskningsafdeling’., Andet databrud, Der kan forekomme andre brud i data, som vi ikke er bekendt med., LPR3_F (forskerrettet LPR3-datamodel), Danmarks Statistik har LPR3_F data fra SDS for årene 2019-2021, som kan bestilles. Registrenes navne starter med LPR_F_ og fremgår af , registeroversigten, ., Du bedes orientere dig i , Sundhedsdatastyrelsens vejviser til LPR3_F, , før du bestiller data., Lægemiddelstatistikregisteret, Danmarks Statistik har indgået aftale med Sundhedsdatastyrelsen om adgang til lægemiddeldata under Danmarks Statistiks forskerordning. For en detaljeret beskrivelse af dataindholdet, henvises til , dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, ., Hvis du ønsker adgang til lægemiddeldata på dit projekt hos Danmarks Statistik, skal du selv ansøge om adgang hos Sundhedsdatastyrelsen. Ansøgningen foregår online og du skal sammen med din ansøgning om data indsende en projektbeskrivelse, en udtræksbeskrivelse og et udfyldt bestillingsark., På forskerservices hjemmeside finder du en , vejledning til beskrivelse af projekt og data, ., Når du ansøger om adgang til lægemiddeldata er der særlige krav til, hvad din ansøgning skal indeholde. På forskerservices hjemmeside finder du en , vejledning til at søge om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik, ., Når du har ovenstående på plads, kan du ansøge om data til Danmarks Statistik via , henvendelsesformularen, på forskerservices hjemmeside., Fødselsregisteret (MFR), Fødselsregisteret (MFR; tidligere ’Det Medicinske Fødselsregister’) indeholder oplysninger om alle hospitals- og hjemmefødsler i Danmark og bidrager med data til medicinsk forskning., Rigsarkivet, Rigsarkivet har indgået en aftale med Danmarks Statistik om at stille deres data til rådighed for forskere via DDV App, Rigsarkivet indsamler data fra bl.a. den offentlige forvaltning og danske forskningsmiljøer, og denne data kan være relevant for dansk registerforskning, enten fordi data er ældre end de officielle statistikregistre, eller fordi data har en højere granulering. Adgang til data er reguleret af arkivloven, hvorfor der er en særlig ansøgningsproces til Rigsarkivets data. Det indebærer, at samtlige forskere, der er aktive på projektet, skal have en tilladelse fra Rigsarkivet. Hvis data indeholder personoplysninger, skal Rigsarkivet indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet, inden personoplysningerne kan videregives. Hvis data er under 20 år gamle, skal Rigsarkivet tillige indhente samtykke til tilladelsen fra den myndighed, der oprindeligt har indsamlet data. Denne ansøgningsproces er gældende for Multigenerationsregistret-lite, som beskrives nedenfor. Datasæt, der er dannet af oplysninger, der ifølge arkivloven er frit tilgængelige så som MGR-beta, kræver dog ikke adgangstilladelse og kan bestilles på lige fod med de andre grunddataregistre, DDV stiller til rådighed., Multigenerationsregisteret-beta, Multigenerationsregisteret (MGR-beta) er en forskningsinfrastruktur, der udvider familierelationerne i CPR-registret tilbage i tiden. Formålet er at skabe nye muligheder for at kombinere data på tværs af generationer i eksisterende registre. MGR er etableret af Rigsarkivet, Datalogisk Institut på KU og Center for Registerforskning på AU. Projektet pågår stadig, så der vil komme nye versioner med flere familierelationer. Oplysningerne er skabt ved at kombinere data fra CPR med oplysninger fra 22.000 håndskrevne kirkebøger, der dækker alle fødsler i Danmark tilbage til 1920. Oplysningerne i kirkebøgerne er transskriberet ved hjælp af avancerede AI-metoder og derefter koblet med tilsvarende data i CPR-registret. Dette har beriget CPR’s oplysninger med historiske forældredata fra kirkebøgerne., Populationen i MGR-beta består af individer bosiddende i Danmark, da CPR-registret blev dannet i 1968. Denne population er beriget med familierelationer til disses forældre, hvis begge forældre er registreret i CPR og var partnere i 1968. MGR-beta indeholder familierelationer for 919.768 individer født 1920-1959, som ikke har oplysninger om forældre registreret i CPR. CPR-registret indeholder i hovedsagen kun familierelationer for individer født 1960 eller senere., MGR-beta kan bruges til statistik og forskningsformål, herunder bl.a. forskning og statistik inden for demografi, sundhed og sygdom, socioøkonomiske faktorer, familie demografi, genetik, historie, geografi, onomastik, historie, sociologi, økonomi, miljø, adfærd, psykologi, erhvervs- og samfundsvidenskab. MGR beta består af oplysninger fra frit tilgængelige kirkebøger linket til CPR-registret, hvorfor det ikke kræver adgangstilladelse via arkivloven. , Læs mere om , Multigenerationsregistret, . , Læs yderligere , dokumentation, ., Multigenerationsregistret-lite, Multigenerationsregistret-lite (MGR-lite) indeholder familierelationer for alle danskere født ca. 1953 eller senere. Det indeholder altså familierelationer 7 år længere tilbage end CPR-registret. Indtil 1978 slettede CPR-registret oplysninger om familierelationer, når individet fyldte 18 år, men Rigsarkivet har bevaret øjebliksbilleder af CPR-registret fra bl.a. 1968, 1969 og 2013, som i MGR-lite er benyttet til at genskabe familierelationer tilbage til 1953. MGR -lite er mere komplet end MGR beta for individer født 1953-1960. MGR beta har dog flere familierelationer for individer født før 1953 end MGR lite. De mest komplette familierelationer før 1960 består således af en kombination af MGR lite og MGR beta, hvis du har brug for dette, så kontakt Rigsarkivets Forskerservice., Hvis du skal bruge data fra MGR-lite i et forskningsprojekt, skal du være opmærksom på, at samtlige projektdeltagere skal indhente tilladelse fra Rigsarkivet, samt at Rigsarkivet skal indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet og CPR-kontoret, inden data kan videregives til forskningsprojektet. Der skal derfor forventes en sagsbehandlingstid på mindst 1-3 måneder., Der kan søges om adgang til data fra MGR-lite via DDV App., Læs mere om adgang til data i DDV App, Du kan finde mere information om MGR-lite hos Rigsarkivet, Kontakt , Rigsarkivets Forskerservice,, hvis du har yderligere spørgsmål., Det historiske personindkomstregister , Det Historiske Personindkomstregister 1970-1980 er oprettet for at give en ensartet og sammenhængende statistik over personindkomster i perioden. Registret indeholder én indberetning pr. skatteyder pr. år og omfatter centrale indkomstvariabler som BRUTTO og PERINDKIALT, så data kan bruges sammen med Danmarks Statistiks øvrige registre., Datagrundlaget stammer fra Skattevæsenets slutligningssystem CSR-L, og alle skatteårene 1970-1980 er samlet i én tabel med ca. 46 mio. observationer. , Registret indeholder oplysninger A-indkomst, B-indkomst, aktieindkomst, renter, formue, samt overskud af virksomhed og fast ejendom. Skattefrie overførsler er ikke inkluderet, da disse først blev skattepligtige i 1994., Læs mere om det , historiske personindkomstregister, ., Bestilling af data fra Rigsarkivet gennem DDV App, Det er muligt at bestille data fra Rigsarkivet gennem DDV App. Ud over Danmarks Statistik skal Rigsarkivet også godkende projektindstillingen, hvorfor der er et andet flow for projektindstillinger, hvor disse data er tilvalgt. Vær opmærksom på, at det kan øge behandlingstiden med 1-3 måneder., Generelle grundprincipper for bestilling af data fra Rigsarkivet, Datarelevans og dataminimering, Formålsbeskrivelsen for data skal være konkret, præcist og letforståeligt formuleret., Kombinationen af registeremner og typer af populationer skal retfærdiggøres., Eksterne data skal ligeledes være dækket i samfundsrelevans/formål/beskrivelse., Indstillingen skal udgøre projektoverblikket, imens bilaget indeholder detaljerne, Indstilling og bilag skal kunne læses både separat og som en sammenhængende dokumentation af et projekt., Indstillingen bliver også sendt til Rigsarkivet for godkendelse, Dette betyder, at institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser vil blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer., Bestilling af data fra Rigsarkivet, Udfyld projektindstillingen i DDV App, : Start med at udfylde projektindstillingens formål, beskrivelse og samfundsrelevans. Data fra Rigsarkivet ligger i sin egen datapakke, som vælges på samme måde som andre datapakker. Bemærk at data efter godkendelse behandles som ekstern data og prissættes som sådan. Læs mere om , tilknytning af eksterne data, ., Tilføjelse af Rigsarkivet som ekstern godkendende myndighed:, Når Danmarks Datavindue har godkendt projektindstillingen, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser videresende den til Rigsarkivet til yderligere godkendelse. Dette gøres fra projektindstillingssiden ved at vælge knappen ’Send til ekstern myndighed’., Indtast nødvendige oplysninger til Rigsarkivet:, Når projektindstillingen skal sendes til Rigsarkivet, vil institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer. Dette skal gøres for alle forskere på én gang. Disse oplysninger er nødvendige, da Rigsarkivet har separate principper og krav. Disse informationer gemmes ikke i Danmarks Datavindue af hensyn til GDPR. Hvis du afbryder under indtastningen, vil du derfor være nødt til at indtaste informationerne igen., Afvent godkendelse fra Rigsarkivet:, Efter projektindstillingen er sendt til Rigsarkivet, vil den have status som ’Afventer ekstern myndighed’ i DDV App. Rigsarkivet vil behandle projektindstillingen og sender enten en godkendelse eller et afslag via e-boks., Håndtering af godkendelse:, Når en forsker modtager en godkendelse i e-boks, modtages også et dokument fra Rigsarkivet, som skal underskrives, før data kan leveres. Vær opmærksom på, at alle forskere tilknyttet projektet skal underskrive., Når hver forsker har modtaget og underskrevet godkendelsen, skal en administrator eller kontaktperson med beføjelser markere dette i projektindstillingen. Dette gøres ved at klikke på ’…’ øverst på projektindstillingssiden. Vær opmærksom på, at alle forskere skal markeres på én gang, når de har underskrevet godkendelsen., Herefter kan projektindstillingen sendes videre til underskrift hos institutionens underskriver. Når der er markeret godkendt for alle forskere og herefter valgt ’Send til underskrift’ i dialogboksen, ændres projektets status fra ’Sendt til ekstern myndighed’ til ’Godkendt af ekstern myndighed’. Nu kan institutionens underskriver underskrive dokumentet, og projektet er godkendt. Rigsarkivet og Danmarks Statistik vil levere data til projektet., Hvis institutionens underskriver afviser at skrive under, sendes projektindstillingen tilbage, og processen skal gentages., Håndtering af afslag, Hvis projektet modtager et afslag, er der tre muligheder:, Fjern projektadgangen(e) for den/de forsker(e), der har modtaget et afslag. Tilgå projektsiden og fjern de forskere, som har modtaget et afslag. Når forskerne fjernes, vil der blive sendt en mail fra DDV App til Rigsarkivet med notits om, at forskerne fjernes fra projektet. Herefter bør Rigsarkivet være i stand til at tildele projektet data., Træk projektindstillingen tilbage, hvis den ikke kunne godkendes af Rigsarkivet. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’, vil der for administrator og kontaktperson være mulighed for at ”trække tilbage”. Således vil projektindstillingen få en ny status ’Under revision’. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’ og trækkes tilbage, vil DDV App sende en mail til Rigsarkivet med en notits om, at projektindstillingen er trukket tilbage. Lav rettelser i den originale projektindstilling og forsøg at sende den gennem godkendelsesflowet igen. Det er vigtigt at bemærke, at projektindstillingen også skal godkendes af Danmarks Statistik igen., Træk projektindstillingen tilbage, fjern Rigsarkivets register og send projektindstillingen gennem godkendelsesflowet igen., I dette scenarie vil det kun være Danmarks Statistik, som skal godkende igen., Tilføjelse af nye brugere på projektet efter oprettelse, For at tilføje en ny bruger efter projektet er godkendt af både Danmarks Statistik og Rigsarkivet, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser gå til ’Projektadgang’, klikke på ’Tilføj’ og vælge den person, der skal tilføjes. Der åbnes et vindue, hvor forskerens CPR-nummer, adresse, by og postnummer skal indtastes. Når forskeren har modtaget en godkendelse i E-boks, kan institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser give adgang til projektet. Dette gøres ved at vælge ’…’ ud for projektadgangen og herefter vælge ’Bekræft godkendelse fra ekstern myndighed’., Styrelsen for It og Læring (STIL), Danmark Statistik har indgået aftale med Styrelsen for It og Læring (STIL) om adgang til centrale registre fra STILs statistikberedskab under Danmarks Statistiks mikrodataordning. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra de omfattede STIL-registre, kan få adgang via Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik., Elevfravær i folkeskolen, indeholder oplysninger om elevers antal dage med hhv. sygefravær, fravær med tilladelse og fravær uden tilladelse på månedsniveau., Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse, indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 0.-3. klasse i den nationale trivselsmåling., Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse, indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling samt beregnede indikatorer for social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel., Nationale test (genberegnede resultater 2014/2015 – 2021/2022), indeholder testresultater fra de obligatoriske adaptive nationale test. For skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 er testene justeret således, at der udelukkende beregnes et samlet testresultat per test. Resultaterne for perioden 2014/2015 – 2019/2020 er genberegnet til samme skala, som anvendes i 2020/2021 og 2021/2022., Nationale test (oprindelige resultater 2009/2010 – 2019/2020), indeholder de oprindeligt beregnede testresultater (før genberegningen i 2020/2021) fra de obligatoriske adaptive nationale test, herunder et testresultat i hvert af de tre profilområder, som hver test består af. , Folkeskolens Nationale Overgangstest, indeholder testresultater fra de lineære overgangstest, der erstattede de nationale test f.o.m. 2022/2023. Data opdateres årligt t.o.m. 2025/2026., Kompetencedækning i folkeskolen, indeholder oplysninger om undervisere, de fag de underviser i - herunder om de har fagkompetence i faget - samt de klasser de underviser fagene i., Karakterer i grundskolen, indeholder elevers prøve- og standpunktskarakterer i grundskolen., Datadokumentation for hvert register kan findes hos , Børne- og undervisningsministeriet, . , Kontakt , forskerdata@stil.dk, , hvis du har spørgsmål til data, der ikke kan besvares i datadokumentationerne., SU-data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at stille SU-data til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som grundregisteret UFM_SU for referenceår 1991 og frem., Variabelindholdet i registret kan ses i , Register- og variabeloversigter, og er nærmere beskrevet i disse dokumentationer:, SU-tildeling 1991 og frem, UDD-koder, Ældre Sagens Fremtidsstudie, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Ældre Sagen om at stille surveydata fra Fremtidsstudiet til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som registeret FREMTIDSSTUDIET. Det er et studie af 50-89-årige danskeres liv, forventninger og ønsker til fremtiden (survey) for referenceår 2010, 2015 og 2021 og derefter hvert femte referenceår., I vores , registeroversigt, kan du se variabelindholdet i registret. Det er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor., Præsentationen af 2021-data indeholder baggrundsvariable tilkøbt af Ældre Sagen i forbindelse med gennemførelsen af Fremtidsstudiet (opgjort pr. 1. oktober 2021). Variablene berør køn, alder, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk status, ækvivaleret disponibel indkomst for familien, herkomst, kommune samt familiens sammensætning beregnet i DST Survey., De tilkøbte baggrundsvariable præsenteres i registeret FREMTIDSSTUDIET som ved tidspunktet for opgørelsen i 2021 og ændres ikke, selvom der sker rettelser i Danmarks Datavindues grunddata med tilbagevirkende kraft for de berørte områder. Opdaterede baggrundsvariable kræver således yderligere tilkøb ved Danmarks Datavindue., Om Fremtidsstudiet, Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer for fremtiden., 4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi., Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015. Data til Fremtidsstudiet er alle tre år indsamlet af Danmarks Statistik via online spørgeskema og telefon., Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge:, Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad hhv. mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?, Forskelle på generationerne: Hvordan svarer fx de 50-54-årige i 2021 sammenlignet med de 50-54-årige i 2010 og 2015?, Forandringer over tid for samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?, Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårs-aldersgrupper i spændet 50-89 år., Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid., Læs mere om Fremtidsstudiet og metoden bag i dokumentationen nedenfor eller hos , Ældre Sagen, ., Survey, Bilag 1_FTS2010_survey, Bilag 2_FTS2015_survey, Bilag 3_FTS2021_survey, Kodebog, Bilag 4_FTS2010_kodebog, Bilag 5_FTS2015_kodebog, Bilag 6_FTS2021_kodebog, Metodenotater, populations- og stikprøveoversigt, Bilag 7_FTS2010_metodedokumentation, (inkl stik_pop), Bilag 8_FTS2015_metodedokumentation, Bilag 9_FST2021_metodedokumentation, Bilag 10_FTS2015_populationsoversigt, Bilag 11_FTS2021_populationsoversigt, Bilag 12_FTS2015_stikprøveoversigt, Bilag 13_FST2021_stikprøveoversigt, OBS: Der ikke findes særskilt populations- og stikprøveoversigt for 2010. Den indgår i selve metodedokumentationen., Yderligere dokumentation (kan ligeledes findes på Ældre Sagens hjemmeside):, Bilag 14_FTS2021_temaoversigt_survey, Bilag 15_FTS2010_2015_2021_dataark, Bilag 16_FTS2010_2015_2021_surveyoversigt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/data-fra-andre-kilder

BUDKC: Kommunernes budgetter, grupperinger med tekst -

område, dranst funktion og gruppering, ejerforhold, art og prisenhed
2019-2026 (1.000 kr.)

https://www.statistikbanken.dk/BUDKC

Statistikbanktabel