Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3231 - 3240 af 3740

NYT: Fortsat stigning i indvandringen

11. november 2014, I det seneste år fra fjerde kvartal 2013 til og med tredje kvartal 2014 indvandrede 62.644 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er endnu en gang det højeste antal nogensinde på tolv måneder. To ud af tre af de indvandrede udenlandske statsborgere har statsborgerskab i et vestligt land., Flest indvandrede rumænske statsborgere, I det seneste år tegnede rumænske statsborgere sig for flest indvandringer med 5.163. Umiddelbart herefter fulgte 4.566 polakker. Igennem længere tid har der været en stigende indvandring af rumænske statsborgere, mens indvandringen af polske statsborgere efter en stagnerende periode igen er i stigning. Den største stigning i antallet af indvandringer er sket blandt syriske statsborgere, der nu er den tredjestørste indvandringsgruppe., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 32.642 personer til Danmark i tredje kvartal. Af dem var 7.994 danske statsborgere og 24.648 udenlandske statsborgere., Ind- og udvandringer*, , Indvandring, Udvandring, , Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, 4. kvt. 2007 - 3. kvt. 2008, 21, 963, 30, 474, 15, 922, 68, 359, 21, 470, 13, 754, 4, 626, 39, 850, 1. kvt. 2008 - 4. kvt. 2008, 22, 151, 32, 339, 15, 972, 70, 462, 20, 957, 14, 742, 4, 905, 40, 604, 2. kvt. 2008 - 1. kvt. 2009, 22, 104, 32, 678, 15, 935, 70, 717, 20, 509, 14, 971, 5, 147, 40, 627, 3. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009, 22, 082, 31, 528, 15, 658, 69, 268, 20, 170, 15, 908, 5, 251, 41, 329, 4. kvt. 2008 - 3. kvt. 2009, 21, 901, 30, 157, 15, 405, 67, 463, 19, 433, 16, 399, 5, 461, 41, 293, 1. kvt. 2009 - 4. kvt. 2009, 21, 793, 28, 622, 15, 254, 65, 669, 19, 071, 16, 638, 5, 719, 41, 428, 2. kvt. 2009 - 1. kvt. 2010, 21, 621, 28, 126, 15, 078, 64, 825, 18, 988, 16, 436, 5, 871, 41, 295, 3. kvt. 2009 - 2. kvt. 2010, 21, 240, 28, 121, 15, 368, 64, 729, 18, 955, 16, 177, 6, 105, 41, 237, 4. kvt. 2009 - 3. kvt. 2010, 21, 052, 29, 175, 15, 786, 66, 013, 19, 197, 16, 297, 6, 363, 41, 857, 1. kvt. 2010 - 4. kvt. 2010, 20, 913, 29, 346, 16, 393, 66, 652, 19, 459, 16, 321, 6, 471, 42, 251, 2. kvt. 2010 - 1. kvt. 2011, 20, 691, 29, 967, 16, 953, 67, 611, 19, 694, 16, 570, 6, 751, 43, 015, 3. kvt. 2010 - 2. kvt. 2011, 20, 720, 29, 990, 16, 854, 67, 564, 19, 802, 16, 686, 6, 930, 43, 418, 4. kvt. 2010 - 3. kvt. 2011, 20, 560, 30, 296, 16, 324, 67, 180, 20, 267, 16, 651, 6, 723, 43, 641, 1. kvt. 2011 - 4. kvt. 2011, 20, 634, 30, 759, 16, 101, 67, 494, 20, 155, 15, 881, 6, 675, 42, 711, 2. kvt. 2011 - 1. kvt. 2012, 21, 079, 31, 348, 15, 601, 68, 028, 20, 231, 16, 687, 6, 424, 43, 342, 3. kvt. 2011 - 2. kvt. 2012, 21, 009, 31, 999, 15, 233, 68, 241, 19, 956, 16, 797, 6, 190, 42, 943, 4. kvt. 2011 - 3. kvt. 2012, 21, 220, 32, 863, 15, 374, 69, 457, 19, 816, 17, 064, 6, 262, 43, 142, 1. kvt. 2012 - 4. kvt. 2012, 21, 271, 33, 011, 15, 751, 70, 033, 19, 696, 18, 052, 6, 172, 43, 920, 2. kvt. 2012 - 1. kvt. 2013, 21, 249, 32, 985, 16, 276, 70, 510, 19, 471, 17, 302, 6, 136, 42, 909, 3. kvt. 2012 - 2. kvt. 2013, 21, 397, 33, 378, 17, 553, 72, 328, 19, 608, 17, 694, 6, 160, 43, 462, 4. kvt. 2012 - 3. kvt. 2013, 21, 665, 34, 542, 18, 887, 75, 094, 19, 710, 17, 838, 6, 158, 43, 706, 1. kvt. 2013 - 4. kvt. 2013, 21, 571, 35, 245, 19, 972, 76, 788, 19, 698, 18, 114, 6, 065, 43, 877, 2. kvt. 2013 - 1. kvt. 2014, 21, 401, 36, 665, 20, 988, 79, 054, 19, 497, 18, 022, 5, 941, 43, 460, 3. kvt. 2013 - 2. kvt. 2014, 21, 441, 37, 723, 21, 551, 80, 715, 19, 174, 17, 935, 5, 909, 43, 018, 4. kvt. 2013 - 3. kvt. 2014, 21, 324, 39, 511, 23, 133, 83, 968, 19, 117, 18, 406, 5, 998, 43, 521, 3. kvt. 2014, 7, 994, 16, 734, 7, 914, 32, 642, 7, 995, 5, 335, 1, 827, 15, 157, *Foreløbige tal., Ind- og udvandringer 3. kvt. 2014, 11. november 2014 - Nr. 577, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18546

NYT: Andel af danskere på deltid er over EU-gennemsnit

9. august 2017, I første kvartal 2017 var 26,0 pct. af danskere i beskæftigelse ansat på deltid. Til sammenligning var EU-gennemsnittet for deltidsansatte i første kvartal 2017 19,6 pct. Definitionen af deltid baserer sig på respondenternes egen subjektive opfattelse af deres ansættelse. Blandt de nordiske lande ligger kun Finland under EU-gennemsnittet med 15,8 pct., mens Norge (26,0 pct.), Island (26,3 pct.) og Sverige (24,1 pct.) ligger på niveau med Danmark og altså over EU-gennemsnittet. Bulgarien var det EU-medlemsland, der med 2,2 pct. havde den laveste andel af deltidsansatte i første kvartal 2017, mens Nederlandene med 49,8 pct. havde klart den højeste andel af deltidsansatte. Bemærk, at Nederlandene opgør deltidsansatte på en særskilt måde. Se note under , Kilder og metode., Stor forskel på deltid for mænd og kvinder, Andelen af deltidsansatte blandt både mænd og kvinder i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Blandt danske kvinder i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der således 36,1 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 32,1 pct. Blandt danske mænd i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der 16,8 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 8,9 pct., Kun små ændringer i fem-årig periode, Andelene af deltidsansatte har ikke ændret sig meget i løbet af de seneste fem år. EU-gennemsnittet for andelen af deltidsansatte var i første kvartal 2012 19,3 pct. mod de 19,6 pct. i 2017. For Danmark var andelen i første kvartal 2012 26,4 pct. mod de 26,0 pct. i 2017. Der er for alle EU-medlemslandene højest tale om en ændring på nogle få procentpoint. Med en stigning på 3,9 procentpoint er Cypern det land, der oplevede den største ændring., Deltidsbeskæftigelse i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2012 - 1. kvt. 2017, , 1. kvt. , 2012, 1. kvt. , 2017 , Ændring , 1. kvt. 2012, - 1. kvt. 2017, , pct., procentpoint, EU , 19,3, 19,6, 0,3, Belgien, 26,4, 23,5, -2,9, Rumænien, 9,2, 6,4, -2,8, Irland, 23,0, 20,8, -2,2, Letland, 9,9, 7,8, -2,1, Ungarn, 6,4, 4,5, -1,9, Portugal, 11,3, 9,6, -1,7, Sverige, 25,6, 24,1, -1,5, Kroatien, 5,9, 4,5, -1,4, Storbritannien, 26,1, 24,9, -1,2, Litauen, 9,5, 8,5, -1,0, Polen, 7,4, 6,7, -0,7, Danmark, 26,4, 26,0, -0,4, Bulgarien, 2,1, 2,2, 0,1, Estland, 9,1, 9,5, 0,4, Malta, 12,9, 13,3, 0,4, Slovenien, 10,1, 10,5, 0,4, Frankrig, 17,9, 18,4, 0,5, Tyskland, 26,0, 27,0, 1,0, Nederlandene, 48,7, 49,8, 1,1, Luxembourg, 19,0, 20,4, 1,4, Finland, 14,4, 15,8, 1,4, Tjekkiet, 4,5, 6,0, 1,5, Spanien, 14,0, 15,5, 1,5, Slovakiet, 4,0, 5,8, 1,8, Italien, 16,5, 18,8, 2,3, Østrig, 25,4, 28,5, 3,1, Grækenland, 7,1, 10,4, 3,3, Cypern, 9,7, 13,6, 3,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2017, 9. august 2017 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24077

NYT: Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år

24. maj 2023, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer, hvoraf 46.000 var i beskæftigelse, mens 23.000 var ledige. I alt var der i første kvartal 2.878.000 beskæftigede. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2022. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som følger de internationale definitioner af beskæftigelse og ledighed., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Beskæftigelsen steg med 51.000, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 steg beskæftigelsen med 51.000, hvilket er et netto-resultat af, at der kom 293.000 flere i beskæftigelse, mens 242.000 gik ud af beskæftigelse. Af de 51.000 kom 46.000 fra at have været uden for arbejdsmarkedet, hvilket øgede arbejdsstyrken, mens 5.000 var ledige et år tidligere. , Hver tiende beskæftigede var ikke i beskæftigelse året før, Ses på brutto-tilgangen til beskæftigelsen, var den 293.000 fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 svarende til 10 pct. af alle beskæftigede i første kvartal 2023. Heraf var 91.000 ledige året før, mens 202.000 var uden for arbejdsstyrken. Ses på de ledige personer i første kvartal 2022, så havde 67 pct. job et år senere. For personer uden for arbejdsstyrken for et år siden var 25 pct. i beskæftigelse i første kvartal 2023., Nye ledige kommer primært fra beskæftigelse, Af de 136.000 ledige i første kvartal 2023 var 12 pct. af dem også ledige året før, mens 32 pct. var uden for arbejdsstyrken. De resterende 56 pct. kom fra beskæftigelse., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, 15-64 årige, , Beskæftigede , 1. kvt. 2022, Ledige , 1. kvt. 2022, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2022, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2023, 2., 585, 91, 202, Ledige 1. kvt. 2023, 86, 18, 50, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, 156, 27, 543, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2023, •, 5, 46, Ledige 1. kvt. 2023, -5, •, 23, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, -46, -23, •, 4 ud af 5 personer uden for arbejdsstyrken ønsker ikke et arbejde, 19 pct. af personer i alderen 15-64 år var i første kvartal 2023 uden for arbejdsstyrken. Af disse svarede 79 pct., at de ikke havde søgt et arbejde, fordi de ikke ønskede et arbejde. I alderen 15-29 år var det 75 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken der ikke ønskede arbejde, mens det for aldersgrupperne 30-44 årige og 45-64 årige var tilfældet for hhv. 69 pct. og 89 pct. af personenerne uden for arbejdsstyrken., Uddannelse og førtidspension er hyppigste årsager til ikke at ønske arbejde, Mere end en tredjedel af dem, der har svaret, at de ikke ønsker et arbejde, svarer uddybende, at det skyldes, at de er under uddannelse eller skal påbegynde uddannelse. Det er dermed den hyppigste årsag til ikke at ønske arbejde. Ses der bort fra personer under 30 år, er den hyppigste årsag til ikke at ønske et arbejde, at man enten er på eller er i gang med at søge om førtidspension., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2023, 24. maj 2023 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46149

NYT: Færre beskæftigede har bijob

3. december 2015, Ændret 03. december 2015 kl. 09:44, Der manglede desværre et tal i tabellen ved offentliggørelsen. Det er blevet sat ind og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af beskæftigede i alderen 15 til 64 år, der har bijob, er faldet fra 230.000 til 198.000 fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2015. Opgøres udviklingen i forhold til, hvor stor en andel af samtlige beskæftigede, der har bijob, er der i denne periode sket et fald fra 9 pct. til 7 pct. Der var 2.669.000 beskæftigede i tredje kvartal 2010 og 2.689.000 i tredje kvartal 2015. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Lidt højere andel af beskæftigede mænd end kvinder har bijob, Det er lidt oftere mænd der har mere end et job. I tredje kvartal 2015 havde 107.000 af de beskæftigede mænd bijob, mens det for kvinders vedkommende drejede sig om 91.000. Det svarer til 8 pct. af de beskæftigede mænd og 7 pct. af de beskæftigede kvinder., Selvstændige erhvervsdrivende har oftere bijob end lønmodtagere, Selvstændige erhvervsdrivende har til sammenligning med lønmodtagere oftere bijob. I tredje kvartal 2015 havde 19.000 af samtlige 213.000 selvstændige erhvervsdrivende mere end et job, hvilket svarer til en andel på 9 pct. Blandt landets 2.468.000 lønmodtagere havde 179.000 bijob, hvilket svarer til en andel på 7 pct. , Dem med den laveste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedjobbet har oftest bijob. Blandt de lønmodtagere, der i tredje kvartal 2015 havde en normal ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer i hovedjobbet, havde 13 pct. bijob. , Hver fjerde med bijob er selvstændig erhvervsdrivende ved siden af, Blandt landets 179.000 lønmodtagere, der havde bijob, arbejdede 49.000 som selvstændige i deres bijob i tredje kvartal 2015. Dette svarer til en andel på 27 pct., Beskæftigede 15-64-årige fordelt på bijob, beskæftigelsesstatus, køn og arbejdstid, i 2010 og 2015. 3.kvt., , Beskæftigede, , Beskæftigede , med bijob, Andel med bijob, , , 2010, 2015, 2010, 2015, 2010, 2015, , 1.000 personer, pct., Beskæftigede, 1, 2, 669, 2, 689, 230, 198, 9, 7, Selvstændige erhvervsdrivende:, 227, 213, 19, 19, 8, 9, Lønmodtagere:, 2, 437, 2, 468, 211, 179, 9, 7, Mænd, 1, 221, 1, 267, 105, 93, 9, 7, Kvinder, 1, 216, 1, 200, 106, 85, 9, 7, Normale ugentlig arbejdstimer i, , , , , , , hovedjob for lønmodtagere, 2, , , , , , , 1-29 timer, 446, 479, 62, 62, 14, 13, 30-39 timer, 1, 457, 1, 463, 109, 81, 7, 6, 40+ timer, 531, 519, 39, 35, 7, 7, 1, Omfatter også øvrige beskæftigede., 2, Tallene summer ikke til det totale antal lønmodtagere på grund af manglende arbejdstidsoplysninger for nogle lønmodtagere. , Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2015, 3. december 2015 - Nr. 579, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19965

NYT: Dansk beskæftigelsesfrekvens tredjehøjest i EU

27. januar 2021, I Danmark var der i tredje kvartal 2020 74,4 pct. af de 15-64-årige, som var i beskæftigelse, hvilket, sammen med Tjekkiet, var den tredjehøjeste beskæftigelse iblandt EU-medlemslandene. Nederlandene havde med 77,6 pct. den højeste beskæftigelse efterfulgt af Sverige med en beskæftigelse på 76,0 pct. Spanien (60,8 pct.), Italien (58,0 pct.) og Grækenland (57,0 pct.) var landene med lavest beskæftigelse. EU-landene havde i tredje kvartal 2020 i gennemsnit en beskæftigelse på 67,8 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Fald i beskæftigelse sammenlignet med året før, I Danmark er beskæftigelsen blandt 15-64-årige faldet med 1,1 procentpoint fra 75,5 pct. i tredje kvartal 2019 til 74,4 pct. i tredje kvartal 2020. I samme periode faldt beskæftigelsen på tværs af EU-medlemslandene med 1 procentpoint fra 68,8 pct. til 67,8 pct. Estland oplevede med et fald i beskæftigelsen på 2,7 procentpoint, det største fald i perioden, mens Malta (0,3 procentpoint) og Polen (0,1 procentpoint) havde små stigninger i beskæftigelsen fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020., Andel af midlertidigt ansatte falder i EU, På tværs af EU-medlemslandene var der 13,5 pct. af de beskæftigede, som i tredje kvartal 2020 var midlertidigt ansatte, dvs. ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette var et fald på 1,7 procentpoint fra 15,2 pct. i tredje kvartal 2019. I samme periode faldt andelen af midlertidigt ansatte i Danmark kun med 0,3 procentpoint fra 11,1 pct. 10,8 pct. Landene med de største fald i andelen af midlertidigt ansatte i denne periode var Grækenland (3,6 procentpoint) og Polen (3,3 procentpoint). , Udvikling i beskæftigelsen. 3. kvt., , Generel beskæftigelse, , Andel af midlertidigt ansatte ud af samtlige beskæftigede, , 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, Ændring, 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, Ændring, , pct., pct.point, pct., pct.point, EU-27 (uden Storbritannien), 68,8, 67,8, -1,0, 15,2, 13,5, -1,7, Belgien, 65,8, 65,1, -0,7, 11,3, 10,5, -0,8, Bulgarien, 71,4, 69,6, -1,8, 5,4, 4,5, -0,9, Cypern, 70,8, 69,7, -1,1, 14,2, 13,2, -1,0, Danmark, 75,5, 74,4, -1,1, 11,1, 10,8, -0,3, Estland, 76,2, 73,5, -2,7, 3,8, 3,4, -0,4, Finland, 74,0, 72,7, -1,3, 16,5, 15,7, -0,8, Frankrig, 65,5, 65,3, -0,2, 16,7, 16,0, -0,7, Grækenland, 57,4, 57,0, -0,4, 14,1, 10,5, -3,6, Irland, 69,6, 67,7, -1,9, 10,3, 9,1, -1,2, Italien, 59,4, 58,0, -1,4, 17,7, 15,5, -2,2, Kroatien, 63,0, 63,0, 0,0, 19,1, 16,2, -2,9, Letland, 73,1, 71,6, -1,5, 3,1, 2,2, -0,9, Litauen, 73,2, 70,7, -2,5, 2,3, 1,8, -0,5, Luxembourg, 67,9, 66,9, -1,0, 9,2, 7,6, -1,6, Malta, 73,3, 73,6, 0,3, 9,5, 8,4, -1,1, Nederlandene, 78,4, 77,6, -0,8, 20,3, 17,5, -2,8, Polen, 68,9, 69,0, 0,1, 21,3, 18,0, -3,3, Portugal, 71,0, 68,8, -2,2, 20,5, 17,3, -3,2, Rumænien, 66,7, 66,0, -0,7, 1,5, 1,3, -0,2, Slovakiet, 68,5, 67,5, -1,0, 7,9, 6,4, -1,5, Slovenien, 72,1, 70,8, -1,3, 13,1, 11,7, -1,4, Spanien, 63,5, 60,8, -2,7, 26,8, 24,3, -2,5, Sverige, 78,1, 76,0, -2,1, 16,7, 15,8, -0,9, Tjekkiet, 75,2, 74,4, -0,8, 7,8, 7,2, -0,6, Ungarn, 70,3, 70,2, -0,1, 7,1, 6,1, -1,0, Østrig, 74,2, 73,5, -0,7, 9,1, 8,8, -0,3, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2020, 27. januar 2021 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31257

NYT: Rekordmange flypassagerer i 2016

17. februar 2017, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2016 til 17,3 mio., hvilket var 1,4 mio. eller 8 pct. flere end i 2015. Den internationale rutetrafik steg med 1,2 mio. passagerer eller 10 pct. i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 95.000 eller 5 pct. Til sammenligning rejste 31.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne., Fremgang i de store lufthavne, Københavns Lufthavn havde 14,5 mio. passagerer i 2016, hvilket er en stigning på 1,2 mio. eller 9 pct. i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 94.000 eller 6 pct. i Billund Lufthavn, mens Aarhus Lufthavn havde 9.000 eller 5 pct. flere passagerer. Aalborg Lufthavn havde 25.000 eller 3 pct. flere passagerer i 2016 sammenlignet med 2015. , Flere passagerer på udenrigsflyvninger, På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2016, sammenlagt med 1,1 mio. eller 10 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 95.000 eller 10 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aarhus Lufthavn havde 14.000 eller 22 pct. flere, mens Aalborg havde 24.000 eller 12 pct. færre flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 12,3 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2016, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til året før. I 2016 rejste 16 mio. passagerer fra Gardemoen (Oslo), hvilket var en stigning på 6 pct. i forhold til 2015., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2016, Hele året, Æn-, dring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2015, 2016, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 590, 4, 587, 5, 018, 4, 107, 15, 952, 17, 303, 8, National, 436, 525, 492, 495, 1, 855, 1, 949, 5, International, 3, 154, 4, 061, 4, 526, 3, 612, 14, 096, 15, 353, 9, Rutetrafik i alt, 3, 302, 4, 243, 4, 515, 3, 868, 14, 611, 15, 929, 9, National, 415, 503, 468, 482, 1, 773, 1, 868, 5, International, 2, 887, 3, 740, 4, 047, 3, 387, 12, 838, 14, 061, 10, Charter- og taxitrafik, 281, 338, 498, 236, 1, 322, 1, 353, 2, National, 21, 19, 21, 12, 75, 74, -1, International, 261, 318, 476, 224, 1, 247, 1, 279, 3, Anden trafik, 7, 6, 5, 3, 19, 20, 7, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 031, 3, 817, 4, 167, 3, 476, 13, 274, 14, 491, 9, National rutetrafik, 217, 266, 252, 255, 939, 989, 5, International rutetrafik, 2, 647, 3, 384, 3, 662, 3, 093, 11, 645, 12, 786, 10, Charter- og taxitrafik mv., 167, 168, 254, 127, 691, 716, 4, Billund, 279, 426, 514, 331, 1, 457, 1, 550, 6, National rutetrafik, 23, 26, 28, 21, 101, 97, -3, International rutetrafik, 176, 281, 314, 236, 911, 1, 006, 10, Charter- og taxitrafik mv., 80, 119, 172, 75, 445, 447, 0, Aalborg, 169, 199, 211, 178, 732, 757, 3, National rutetrafik, 101, 116, 106, 119, 407, 442, 8, International rutetrafik, 46, 49, 50, 38, 207, 182, -12, Charter- og taxitrafik mv., 23, 34, 55, 22, 118, 133, 13, Aarhus, 44, 56, 46, 47, 183, 192, 5, National rutetrafik, 23, 28, 22, 27, 101, 100, -1, International rutetrafik, 16, 24, 19, 18, 63, 77, 22, Charter- og taxitrafik mv., 5, 4, 4, 2, 19, 15, -18, Øvrige lufthavne, 67, 89, 81, 75, 305, 312, 2, National rutetrafik, 51, 68, 60, 60, 225, 239, 6, International rutetrafik, 2, 2, 3, 3, 11, 10, -12, Charter- og taxitrafik mv., 13, 19, 18, 13, 69, 62, -10, Luftfart (år) 2016, 17. februar 2017 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23035

NYT: Stor spredning i formuernes fordeling

20. december 2018, Fordeler man de voksne efter alder, er der stor forskel på formuerne i de forskellige aldersgrupper. De yngste (20-24 år) havde i gennemsnit kun en begrænset nettoformue på omkring 100.000 kr. i 2017. Det hænger sammen med, at indkomsten som ung ofte er ret lav, og samtidig af at man ikke har haft mange år til at spare sammen. Formuen vokser kraftigt til omkring pensionsalderen, hvor den var på 2,5 mio. kr. i gennemsnit for 65-69-årige. Heraf var næsten halvdelen pensionsopsparing. Den store formue i disse aldersgrupper hænger sammen med, at de ældre har haft mange år til at spare op på en pensionsordning. Desuden er huset måske betalt ud, børnene er flyttet hjemmefra, kravene til eget forbrug er blevet mindre osv. Efter pensionen begynder formuen ofte at falde delvis i takt med at der bliver 'spist' af pensionsformuen og andre formuekomponenter, så de ældste 'kun' havde en formue på i gennemsnit omkring 1,4 mio. kr., hvoraf knap 0,1 mio. var pensionsformue., Indkomst, forbrug og tilfældigheder afgør formuens størrelse, En persons formue afhænger af mange ting. Har man en høj indkomst, har man bedre mulighed for at spare op. Det afhænger også af personens forbrug, for selv om man tjener godt, er der ikke råd til meget opsparing, hvis man samtidig har et stort forbrug. Mere tilfældige forhold kan også spille ind, som kursudviklingen på en eventuel aktie- eller obligationsbeholdning, ændringer i ejendomspriserne osv. , Familierne har i gennemsnit nettoformue på 2 mio. kr. trods stor gæld, Man hører ofte den påstand, at familierne i Danmark er stærkt forgældede, når man sammenligner med andre lande. Det er da også korrekt, at bruttogælden i gennemsnit udgjorde omkring 850.000 kr. pr. familie i 2017. Men mange havde samtidig også en stor formue. Fx har mange husejere på den ene side en stor gæld til kreditforeningerne, men samtidig har de også en formue i form af værdien af boligen. Så opgør man det netto - dvs. trækker gælden fra formuen - så ser det helt anderledes ud. Familierne havde i gennemsnit en nettoformue på næsten 2 mio. kr. Ser man bort fra pensionsformuerne, som man normalt ikke bare kan hæve, er nettoformuen pr. familie på godt 1 mio. kr., Familiernes formue og gæld. 2017, Nettoformue, Nettoformue ekskl. pension, Bruttoformue, , Bruttoformue, ekskl. pension, Bruttogæld, , >= 0 kr., < 0 kr., >= 0 kr., < 0 kr., >= 0 kr., >= 0 kr., >= 0 kr., antal familier, 2, 699, 202, 273, 829, 2, 294, 138, 678, 893, 2, 973, 031, 2, 973, 031, 2, 973, 031, kr. pr. familie, 2, 222, 131, -453, 261, 1, 496, 641, -360, 070, 2, 830, 584, 1, 927, 529, -854, 869, Mindre end en ud af ti har ikke negativ formue, I alt 2.699.202 familier eller 91 pct. af alle havde en positiv nettoformue eller en formue på netop 0 kr. Denne formue udgjorde i gennemsnit pr. familie 2.222.131 kr. Omvendt havde 273.829 familier en negativ nettoformue - altså en nettogæld - på i gennemsnit 453.261 kr. Ses bort fra pensionsformuerne, der ikke er særlig likvide, havde 74 pct. en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., mens de resterende 26 pct. havde en samlet nettogæld. , Bolig og bil udgør over halvdelen af formuen, Familiernes nettoformue udgjorde i gennemsnit knap 2 mio. kr. Heraf udgjorde de reale aktiver, dvs. værdien af bolig, sommerhus og anden fast ejendom samt biler den største post, nemlig knap 1,5 mio. kr. Herefter kommer pensionsformuerne med 900.000 kr. og finansiel formue - dvs. indeståender i pengeinstitutter, værdipapirer mv. - på knap 0,5 mio. kr. Fra den samlede bruttoformue på 2,8 mio. kr. skal så trækkes en gæld på 855.000 kr., hvoraf størstedelen er gæld med pant i fast ejendom, mens resten udgøres af banklån, kontokortlån, SU-gæld mv., Familiefordelt formue og gæld. 2017, , Netto-, formue, 1=2-7, Formue, i alt, 2=3+4+5+6, Reale , aktiver, , dvs. , ejerbolig, , bil mv., 3, Finansiel, formue i, penge-, institutter,, værdipapirer, mv., 4, Pensions-, formuer, 5, Indestående, under, virksomheds-, ordningen, 6, Gæld , i alt, 7=8+9, Prioritets-, gæld (gæld , med pant i , bolig mv.), 8, Andre lån, (penge-, institutter,, kontokort, mv.), 9, , gns. pr. familie i 1.000 kr., Familier i alt, 1, 976, 2, 831, 1, 455, 443, 903, 30, 855, 685, 170, Enlig uden børn, under 30 år, 147, 243, 152, 66, 25, 0, 96, 52, 43, Enlig uden børn, mellem 30-59 år, 879, 1, 335, 679, 198, 446, 12, 456, 325, 131, Enlig uden børn, over 59 år, 1, 878, 2, 210, 993, 558, 645, 15, 333, 263, 70, Enlig med børn, 709, 1, 261, 710, 162, 379, 9, 552, 398, 154, 2 voksne, hovedperson under 30 år, 335, 754, 522, 144, 87, 1, 419, 284, 135, 2 voksne, hovedperson 30-59 år, 2, 534, 3, 885, 1, 996, 442, 1, 399, 48, 1, 351, 1, 078, 272, 2 voksne, hovedperson over 59 år, 4, 760, 5, 821, 2, 573, 1, 015, 2, 163, 70, 1, 061, 883, 178, 2 voksne med børn, 1, 836, 3, 660, 2, 343, 374, 905, 38, 1, 823, 1, 511, 312, 2 voksne med hjemmeboende børn, , , , , , , , , , på 18-24 år, 3, 421, 5, 533, 3, 077, 597, 1, 774, 84, 2, 112, 1, 716, 396, Formue og gæld 2017, 20. december 2018 - Nr. 495, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2019, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28348

NYT: AKU-ledigheden er steget i løbet af 2016

23. november 2016, I tredje kvartal 2016 var der 189.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år, korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 3.000 personer siden andet kvartal 2016 og på 12.000 personer siden første kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk., Flere AKU-ledige der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, AKU-ledigheden ligger generelt højere end den registerbaserede bruttoledighed pga. definitoriske forskelle. Trods deres forskellige niveauer har de udviklet sig nogenlunde ensartet indtil 2016. I 2016 har bruttoledigheden i modsætning til AKU-ledigheden haft en nedadgående tendens. Antallet af de AKU-ledige, der samtidig er bruttoledige, er stort set faldet i takt med bruttoledigheden. Stigningen i den samlede AKU-ledighed udgøres således af studerende og øvrige AKU-ledige - dvs. ledige, der ikke modtager offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal, , Antal, Usikkerhed, Antal , 2. kvt. 2016, , , , , - 3. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 669, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 952, ±20, 2, 938, -3, Beskæftigede i alt, 2, 761, ±21, 2, 749, -5, Heltid, 2, 052, ±23, …, …, Deltid, 709, ±22, …, ..., AKU-ledige, 191, ±12, 189, 3, Dagpenge/kontanthjælp, 66, ±6, …, …, Aktiverede, 7, ±3, …, …, Studerende, 52, ±7, …, …, Øvrige AKU-ledige, 66, ±9, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 717, ±20, 732, 5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, hvilket har foranlediget en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Svarprocenten var dog højere i andet og tredje kvartal end i første kvartal 2016. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2016, 23. november 2016 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21830

NYT: Flere flypassagerer i andet kvartal

19. august 2015, Antallet af afrejsende passagerer fra danske lufthavne var 87.000 eller 2 pct. højere i andet kvartal 2015 end i første kvartal 2015. Den nationale rutetrafik steg med 1 pct. i perioden, mens den internationale rutetrafik havde 2 pct. flere passagerer. Charter- og taxitrafikken steg med 1 pct. i forhold til kvartalet før. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Færre afrejsende end i andet kvartal 2014, I faktiske tal havde lufthavnene 4,2 mio. afrejsende passagerer i andet kvartal. Det er et fald på 2 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Rutetrafikken faldt samlet med 70.000 eller 2 pct., hvoraf der var 46.000 eller 1 pct. færre passagerer i den internationale rutetrafik. Der var et fald i den nationale rutetrafik på 25.000 eller 5 pct. i antallet af passagerer, som rejste med indenrigsfly fra danske lufthavne. Charter- og taxitrafikken faldt samlet med 5.000 passagerer, svarende til et fald på 2 pct. sammenlignet med andet kvartal sidste år. , Færre afrejsende i Københavns Lufthavn, stigning i Billund, Københavns Lufthavn havde næsten 3,5 mio. passagerer i andet kvartal, hvilket er et fald på 84.000 eller 2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Af de afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne rejste 83 pct. fra Københavns Lufthavn i andet kvartal. Den nationale rutetrafik faldt 5 pct. i Københavns Lufthavn, mens den internationale faldt 2 pct., og chartertrafikken faldt med 1 pct. , Antallet af passagerer steg med 6.000 eller 1 pct. i Billund Lufthavn, mens Aalborg Lufthavn havde 3 pct. flere passagerer, og Aarhus Lufthavn havde 17 pct. færre passagerer i andet kvartal 2015 end i andet kvartal 2014., Flere afrejsende de seneste 12 måneder, I de seneste 12 måneder havde de danske lufthavne 15,4 mio. passagerer. Det er 333.000 eller 2 pct. flere passagerer end i den foregående 12-månedersperiode. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2015 - 2. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 967, 3, 853, 3, 792, 3, 799, 3, 886, 87, 2, National rutetrafik, 463, 453, 434, 429, 434, 5, 1, International rutetrafik, 3, 153, 3, 076, 3, 022, 3, 036, 3, 104, 68, 2, Charter- og taxitrafik, 341, 328, 328, 328, 333, 4, 1, Anm.: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt. 2014 - 2. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 4, 269, 4, 464, 3, 531, 3, 221, 4, 194, -75, -2, National, 510, 477, 466, 419, 486, -23, -5, International, 3, 759, 3, 988, 3, 065, 2, 803, 3, 707, -52, -1, Rutetrafik i alt, 3, 922, 3, 965, 3, 300, 2, 951, 3, 852, -70, -2, National, 488, 453, 448, 399, 463, -25, -5, International, 3, 434, 3, 512, 2, 852, 2, 552, 3, 389, -46, -1, Charter- og taxitrafik, 342, 493, 228, 268, 336, -5, -2, National, 19, 20, 17, 19, 20, 1, 7, International, 323, 473, 211, 249, 316, -7, -2, Anden trafik, 5, 6, 3, 3, 6, 1, 11, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 546, 3, 652, 2, 966, 2, 696, 3, 462, -84, -2, National rutetrafik, 258, 242, 236, 209, 246, -12, -5, International rutetrafik, 3, 117, 3, 158, 2, 608, 2, 334, 3, 047, -70, -2, Charter- og taxitrafik mv., 171, 251, 122, 152, 169, -2, -1, Billund, 397, 481, 284, 267, 403, 6, 1, National rutetrafik, 25, 28, 21, 19, 25, 0, 0, International rutetrafik, 248, 279, 189, 168, 261, 13, 5, Charter- og taxitrafik mv., 124, 174, 73, 80, 117, -7, -6, Aalborg, 189, 197, 159, 151, 194, 5, 3, National rutetrafik, 119, 105, 107, 95, 104, -15, -12, International rutetrafik, 43, 48, 37, 37, 58, 15, 34, Charter- og taxitrafik mv., 26, 44, 16, 19, 32, 6, 22, Aarhus, 61, 60, 47, 42, 51, -10, -17, National rutetrafik, 30, 26, 29, 25, 27, -3, -11, International rutetrafik, 24, 25, 16, 12, 19, -5, -20, Charter- og taxitrafik mv., 7, 9, 2, 5, 5, -2, -31, Øvrige lufthavne, 76, 75, 74, 67, 84, 7, 10, National rutetrafik, 56, 53, 56, 50, 61, 5, 9, International rutetrafik, 2, 2, 1, 1, 4, 2, 127, Charter- og taxitrafik mv., 19, 20, 17, 15, 19, 0, 1, Luftfart 2. kvt. 2015, 19. august 2015 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19333

NYT: Færre uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde

21. februar 2019, Tre ud af ti personer i alderen 15-64 år, der var uden for arbejdsstyrken i 2018, ønskede et arbejde. Dette er et fald på 6 procentpoint fra 2017, hvor andelen var 36 pct. Faldet fra 2017 til 2018 i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønsker et arbejde, går igen på tværs af aldersgrupper, men er størst for de 15-29-årige. Det viser tal fra den årlige , Arbejdskraftundersøgelse, (AKU). Personerne, der ønskede et arbejde, angav, at de havde søgt efter et arbejde eller at de havde fået et arbejde, som de endnu ikke var påbegyndt. Hvis personerne ikke havde søgt efter et arbejde, men svarede, at de gerne ville have et arbejde, indgår de også i gruppen af personer, der ønskede et arbejde., AKU-ledigheden er faldet 22.000 personer, I 2018 var 149.000 AKU-ledige, hvilket er et fald på 22.000 fra året før. Af disse søgte 72 pct., svarende til 107.000, efter et fuldtidsarbejde, mens de resterende 28 pct. eller 42.000 AKU-ledige søgte efter et deltidsarbejde. I 2017 var det 71 pct. af de AKU-ledige, der søgte efter et fuldtidsarbejde og 29 pct., der søgte efter et deltidsarbejde. , Tilknytning til arbejdsmarkedet, , 2017, , 2018, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 686, 3, 697, 11, I arbejdsstyrken, 2, 906, 2, 936, 30, Beskæftigede, 2, 735, 2, 786, 51, Fuldtid, 2, 052, 2, 105, 53, Deltid, 683, 682, -1, AKU-ledige, 171, 149, -22, Søger fuldtid, 120, 107, -13, Søger deltid, 50, 42, -8, Uden for arbejdsstyrken, 780, 761, -19, Ønsker arbejde, 279, 230, -49, Ønsker ikke arbejde, 501, 532, 31, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2018 var under halvdelen af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 67.000 ud af de 149.000 AKU-ledige. AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden også indeholder personer, der ikke modtager en ledighedsydelse, men som er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2018 ifølge AKU 31.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælps-berettigede pga. formue eller en partner med høj indkomst., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2018, 21. februar 2019 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28509

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation