Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3221 - 3230 af 3740

      NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

      13. marts 2019, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32127

      NYT: Lidt flere lønmodtagere arbejder weekend og aften

      3. september 2015, Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2015 er andelen af 15-64-årige lønmodtagere, der har arbejdet i weekenden steget fra 40 pct. til 43 pct., mens andelen, der har haft aftenarbejde, er steget fra 41 pct. til 45 pct. Derimod har andelen af lønmodtagere med natarbejde uændret været 11 pct. Antallet af 15-64-årige lønmodtagere var 2.532.000 i andet kvartal 2007 og 2.460.000 i andet kvartal 2015., Flere selvstændige erhvervsdrivende arbejder på atypiske tidspunkter, Selvstændige erhvervsdrivende arbejder i langt højere grad end lønmodtagerne på atypiske tidspunkter. I andet kvartal 2015 havde 72 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende arbejdet i weekenden og ligeledes 72 pct. arbejdet om aftenen, mens 43 pct. af lønmodtagerne havde haft weekendarbejde og 45 pct. aftenarbejde. Til gengæld er der mindre forskel på den andel af de selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, som har arbejdet om natten. I første kvartal 2015 var denne andel 16 pct. blandt de selvstændige erhvervsdrivende, mens den var 11 pct. blandt lønmodtagerne. , Unge lønmodtagere har haft kraftig stigning i weekendarbejde, I andet kvartal 2007 havde 48 pct. af de 15-29-årige lønmodtagere weekendarbejde, mens andelen i andet kvartal 2015 var steget til 53 pct. Til sammenligning havde de 30-54-årige i samme periode kun en stigning fra 38 pct. til 40 pct. og de 55-64-årige en stigning fra 33 pct. til 34 pct., Atypiske arbejdstider, 15-64-årige. 2. kvt.,  , Antal , beskæftigede,  , Weekend-, arbejde, Aften-, arbejde, Nat-, arbejde,  , 2007, 2015,  , 2007, 2015, 2007, 2015, 2007, 2015,  , 1.000 personer,  , pct., Lønmodtagere i alt, 2, 532, 2, 460,  , 40, 43, 41, 45, 11, 11, Alder:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-29 år, 650, 648,  , 48, 53, 45, 50, 9, 10, 30-54 år, 1, 508, 1, 412,  , 38, 40, 41, 46, 12, 12, 55-64 år, 375, 400,  , 33, 34, 35, 38, 8, 9, Selvstændige i alt, 229, 208,  , 75, 72, 69, 72, 14, 16, Alder:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-29 år, 23, 11,  , 78, 70, 67, 72, -, -, 30-54 år, 151, 146,  , 74, 72, 71, 73, 15, 17, 55-64 år, 54, 50,  , 75, 72, 65, 68, 9, 12, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2015, 3. september 2015 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19441

      NYT: Beskæftigelsen er steget i alle EU-lande

      8. august 2018, I alle EU's medlemslande har der været fremgang i beskæftigelsen i løbet af 2017, og beskæftigelsesfrekvensen for EU som helhed er steget med 1,1 procentpoint fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i Danmark var på samme niveau. Dermed havde vi i første kvartal 2018 fortsat EU's femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, idet 74,4 pct. af de 15-64-årige i Danmark var i beskæftigelse. Både i Sverige og i Nederlandene var beskæftigelsesfrekvensen 76,2 pct., hvilket var det højeste niveau i EU. Grækenland havde fortsat EU's laveste beskæftigelsesfrekvens på 53,3 pct., Under halvdelen af de lavest uddannede i EU er beskæftigede, Der er stor forskel på de højest og de lavest uddannedes beskæftigelse i EU. Blot 45,1 pct. af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse i EU var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Personer med en videregående uddannelse havde næsten dobbelt så høj beskæftigelsesfrekvens, idet 84,4 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse. Danmark havde sammen med Malta den fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede. Den lå på 54,6 pct. Det er 10,3 procentpoint højere end Sverige, 17,0 procentpoint højere end Finland og 7,0 procentpoint højere end Tyskland - lande som vi normalt sammenligner os med. Storbritannien havde med 61,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede., Kun få af Østeuropas lavest uddannede er beskæftigede, Beskæftigelsesfrekvenserne for de lavest uddannede var generelt lave i de østeuropæiske lande, hvor kun hver fjerde til hver femte var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Samtidig var forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem højest og lavest uddannede generelt store i Østeuropa. Mest udtalt var forskellen i Litauen, hvor blot 19,7 pct. af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse var i beskæftigelse. Landet havde således den laveste beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe. Til gengæld havde landet med 90,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for gruppen med videregående uddannelse., Beskæftigelsesfrekvens for højest og lavest uddannede i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2018,  , Videregående uddannelse, Grundskoleuddannelse, Forskel ,  , pct., procentpoint, EU , 84,4, 45,1, 39,3, Litauen, 90,2, 19,7, 70,5, Polen, 87,2, 22,7, 64,5, Tjekkiet, 85,5, 25,3, 60,2, Slovakiet, 79,5, 21,2, 58,3, Kroatien, 79,9, 23,1, 56,8, Letland, 88,6, 32,5, 56,1, Slovenien, 87,3, 33,4, 53,9, Bulgarien, 85,2, 32,1, 53,1, Belgien, 83,6, 34,3, 49,3, Irland, 85,1, 36,4, 48,7, Finland, 86,0, 37,6, 48,4, Rumænien, 88,3, 40,1, 48,2, Ungarn, 85,4, 38,4, 47,0, Frankrig, 83,1, 38,9, 44,2, Sverige, 88,1, 44,3, 43,8, Tyskland, 88,5, 47,6, 40,9, Luxembourg, 84,1, 43,8, 40,3, Estland, 84,7, 45,7, 39,0, Cypern, 79,9, 41,1, 38,8, Østrig, 84,2, 47,5, 36,7, Italien, 78,6, 42,6, 36,0, Grækenland, 72,2, 38,2, 34,0, Malta, 87,8, 54,6, 33,2, Danmark, 85,8, 54,6, 31,2, Spanien, 79,7, 49,7, 30,0, Nederlandene, 88,3, 59,2, 29,1, Portugal, 85,9, 60,5, 25,4, Storbritannien, 85,3, 61,0, 24,3, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2018, 8. august 2018 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25564

      NYT: Mere gods gennem havnene

      10. maj 2016, I 2015 håndterede de danske havne 95 mio. ton gods. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før og en fortsættelse af de senere års fremgang i havnenes aktiviteter. 41 mio. passagerer passerede igennem de danske havne i 2015, hvilket fortsætter en svagt stigende tendens over de sidste par år. Siden 2007 er antallet af passagerer dog samlet faldet med 7 mio. passagerer fra 48 mio., 28 danske erhvervshavne står for det meste af godset, Der er 114 havne med fast godstransport eller passagertrafik i Danmark. 28 havne håndterer over 1 mio. ton gods om året og står for samlet 88 pct. af alt gods. Der er 73 havne med fast passagertrafik. I 2015 anløb skibe de danske havne 482.000 gange. Antallet af anløb faldt fire pct. sammenlignet med året før, men der var mere gods med de enkelte anløb., Olieprodukter og færgegods er de største enkelte varetyper i transporten. De udgjorde hver 22 mio. ton og dermed 23 pct. af alt gods. Færgegods dækker næsten udelukkende over ikke-specificeret gods på last- og sættevogne. En meget lille del er stykgods, dvs. fast gods, der ikke er pakket i containere eller på last- og sættevogn., Flere passagerer på internationale færger, I 2015 var passagertallet på nationale færgeruter uændret 9,5 mio. passagerer. I modsætning til dette er passagertallet på de internationale ruter steget 1 pct. til 22,2 mio. passagerer. Særligt ruterne til Norge og Tyskland havde fremgang. , Flere krydstogtsgæster, I 2015 var der 347 anløb af krydstogtskibe i danske havne. I alt besøgte 397.000 krydstogtspassagerer Danmark, hvilket var en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Siden 2002 er antallet af gæstende krydstogtspassagerer mere end tredoblet. De seneste fem år har der været en stabilisering af niveauet. , Passager- og færgefart på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 743, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 1,0, Udenrigsruter, 22, 395, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 1,4, Indenrigsruter, 9, 348, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 0,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Krydstogtskibes anløb på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , antal, pct., Anløb, 424, 438, 410, 366, 347, -5,2,  , 1.000,  , Påstigende passagerer, 216, 212, 209, 209, 189, -9,6, Afstigende passagerer, 219, 210, 211, 209, 183, -12,4, Gennemgående passagerer, 438, 403, 562, 385, 397, 3,1, Samlet godsomsætning efter vareart,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., 2015, 42, 785, 11, 843, 31, 634, 8, 837, 95, 099, 100, Flydende bulk, 14, 726, 2, 541, 12, 175, 2, 819, 32, 261, 34, Flydende gas, 88, 7, 88, .., 183, 0, Råolie, 3, 837, 752, 3, 243, 509, 8, 341, 9, Mineralske olieprodukter, 9, 888, 1, 580, 8, 403, 1, 953, 21, 824, 23, Flydende kemikalier, 330, 32, 85, 104, 551, 1, Flydende bulk i øvrigt, 583, 170, 356, 253, 1, 362, 1, Fast bulk, 13, 171, 6, 996, 5, 636, 3, 524, 29, 327, 31, Malme og metalaffald, 312, 227, 860, 85, 1, 484, 2, Kul, 2, 619, 1, 615, 143, 1, 171, 5, 548, 6, Landbrugsprodukter, 624, 181, 1, 773, 183, 2, 761, 3, Foderstoffer, 2, 371, 129, 267, 162, 2, 929, 3, Kemikalier, 58, 2, 28, 12, 100, 0, Gødningsstoffer, 811, 48, 39, 22, 920, 1, Sten, sand og grus, 3, 688, 3, 578, 1, 165, 635, 9, 066, 10, Kalk, cement, gips mv., 639, 481, 1, 295, 934, 3, 349, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 049, 735, 66, 320, 3, 170, 3, Stykgods, 14, 889, 2, 303, 13, 826, 2, 496, 33, 514, 35, Gods i containere, 2, 610, 176, 2, 721, 80, 5, 587, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 83, .., 5, .., 88, 0, Færgegods, 8, 638, 2, 003, 8, 952, 2, 003, 21, 596, 23, Ro-ro-gods i øvrigt, 1, 065, 2, 1, 227, 3, 2, 297, 2, Træ, 838, 18, 294, 26, 1, 176, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 346, 37, 390, 102, 1, 875, 2, Stykgods i øvrigt, 309, 67, 237, 282, 895, 1, Skibsfart (år) 2015, 10. maj 2016 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23720

      NYT: Flere flypassagerer end nogensinde i 2017

      16. februar 2018, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2017 til 17,5 mio., hvilket var 176.000 eller 1 pct. flere end i 2016. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Stigningen skyldes en stigning i den internationale rutetrafik på 273.000 passagerer eller 2 pct. i perioden. Der var især fremgang for den internationale rutetrafik i Billund og Aalborg med hhv. 203.000 og 24.000 flere passagerer, svarende til stigninger på 20 og 13 pct. Den nationale rutetrafik faldt i alt med 53.000 eller 3 pct., Fremgang i København og Billund, Københavns Lufthavn havde 14,6 mio. passagerer i 2017, hvilket er en stigning på 66.000 passagerer eller uændret i pct. i forhold til 2016. Københavns Lufthavn havde 83 pct. af alle flypassagerafgange i Danmark i 2017. Billund Lufthavn, som er den næstmest besøgte lufthavn i Danmark, havde i 2017 1,7 mio. passagerer, svarende til en stigning på 142.000 eller 9 pct. i forhold til året før. Stigningen er sket i den internationale rutetrafik. I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 5.000 eller 1 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 6.000 eller 3 pct. færre passagerer i 2017 i forhold til 2016. Øvrige lufthavne havde 21.000 eller 7 pct. færre passagerer i 2017 sammenlignet med 2016. , Flere passagerer på udenrigsflyvninger, På udenrigsflyvninger steg antallet af afrejsende passagerer fra Københavns Lufthavn i 2017 sammenlagt med 51.000, mens Billund Lufthavn i samme periode havde 203.000 eller 20 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aalborg Lufthavn havde 24.000 eller 13 pct. flere, mens Aarhus havde 4.000 eller 6 pct. færre flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm, Til sammenligning kan det oplyses, at 13,3 mio. passagerer rejste fra Arlanda Lufthavn (Stockholm) i 2017, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Afrejsende passagerer fra Malmø Lufthavn faldt i 2017 med 17.000 eller 2 pct. i forhold til 2016. Find mere hos , Transportstyrelsen Sverige, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2017, Hele året, Æn-, dring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2016, 2017,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 684, 4, 697, 5, 059, 4, 039, 17, 303, 17, 478, 1, National, 442, 490, 463, 471, 1, 949, 1, 865, -4, International, 3, 242, 4, 207, 4, 595, 3, 568, 15, 353, 15, 613, 2, Rutetrafik i alt, 3, 412, 4, 339, 4, 581, 3, 817, 15, 929, 16, 150, 1, National, 429, 475, 450, 461, 1, 868, 1, 815, -3, International, 2, 983, 3, 864, 4, 131, 3, 357, 14, 061, 14, 335, 2, Charter- og taxitrafik, 269, 353, 472, 217, 1, 353, 1, 311, -3, National, 12, 13, 11, 9, 74, 44, -40, International, 257, 341, 462, 208, 1, 279, 1, 267, -1, Anden trafik, 3, 5, 5, 4, 20, 17, -19,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 102, 3, 908, 4, 182, 3, 365, 14, 491, 14, 557, 0, National rutetrafik, 228, 258, 248, 248, 989, 982, -1, International rutetrafik, 2, 718, 3, 462, 3, 673, 2, 983, 12, 786, 12, 836, 0, Charter- og taxitrafik mv., 157, 187, 261, 134, 716, 739, 3, Billund, 303, 466, 550, 373, 1, 550, 1, 692, 9, National rutetrafik, 15, 22, 24, 18, 97, 79, -19, International rutetrafik, 213, 326, 374, 296, 1, 006, 1, 209, 20, Charter- og taxitrafik mv., 75, 119, 152, 58, 447, 404, -10, Aalborg, 172, 190, 205, 185, 757, 752, -1, National rutetrafik, 111, 106, 100, 112, 442, 429, -3, International rutetrafik, 37, 52, 62, 55, 182, 206, 13, Charter- og taxitrafik mv., 25, 31, 43, 18, 133, 117, -12, Aarhus, 41, 51, 46, 49, 192, 187, -3, National rutetrafik, 23, 25, 21, 27, 100, 96, -4, International rutetrafik, 13, 21, 19, 19, 77, 73, -6, Charter- og taxitrafik mv., 5, 5, 6, 2, 15, 18, 17, Øvrige lufthavne, 65, 82, 75, 68, 312, 290, -7, National rutetrafik, 53, 64, 57, 56, 239, 229, -4, International rutetrafik, 2, 3, 3, 2, 10, 10, 2, Charter- og taxitrafik mv., 10, 16, 16, 9, 62, 51, -19, Luftfart (år) 2017, 16. februar 2018 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24554

      NYT: Lavt passagertal på færger i 2021 trods fremgang

      12. maj 2022, Ændret 01. december 2022 kl. 08:00, Der er desværre sket en fejl i opgørelsen, i det oplysninger fra et par af de mindre havne ikke kommet med i statistikken. Det betyder, at den totale godsomsætning og visse af godsomsætningstallene fordelt på varegrupper samt figuren er blevet rettet og markeret med rødt. Rettelsen betyder, at den samlede godsmængde igennem de danske havne i 2021 justeres op med 0,6 mio. ton og er dermed samlet 95 mio. ton., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var fremgang i antallet af færgepassagerer i 2021 med en vækst på 9 pct. til 33,5 mio. passagerer gennem havnene sammenlignet med 2020. Niveauet for de internationale ruter var fortsat stærkt påvirket af COVID-19. og var med 11,1 mio. passagerer kun 51 pct. af niveauet for 2019. De nationale færgeruter har samme niveau som i 2019. Der var også fremgang i mængden af gods, der gik gennem danske havne i 2021 med en vækst på , 4, pct. og samlet 9, 5, mio. ton. Stigningen kommer efter en periode i 2019 og 2020 med faldende godsmængder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Figuren er ændret i forhold til oprindelig version, 235 anløb af russiske skibe i 2021, I 2021 gik 3,8 mio. ton gods til og fra russiske havne gennem danske havne svarende til 5 pct. af den internationale godsmængde. 98 pct. af godset kom ind i Danmark, mens kun 2 pct. gik den anden vej. Statoil-havnen havde 28 pct. af den dansk-russiske skibstransport, mens Stålvalseværkets havn stod for 20 pct. Aalborg havn var den tredjestørste havn med 10 pct. Alle tre havne har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 4 pct. i transporten fra Rusland siden 2016. I samme periode er den samlede dansk-russiske godsmængde i havnen faldet 8 pct., Mineralske olieprodukter og råolie udgjorde samlet 42 pct. af dansk-russisk søtransport fra Rusland i 2021. De udgjorde dog kun 22 pct. af den samlede mængde mineralske olieprodukter og råolie, der gik gennem danske havne. Jern- og stålprodukter udgjorde 23 pct. og kul udgjorde 17 pct. af dansk-russisk søtransport. Den russiske kul udgjorde hele 42 pct. af den samlede mængde kul, der blev losset i danske havne., Den dansk-russiske søtransport foretages af skibe af forskellige nationaliteter. Skibe under russisk flag havde 235 godsanløb i danske havne i 2021 svarende til 1,6 pct. af alle anløb. Skibe under dansk flag står for 18 pct. af anløbene i større danske havne, mens over halvdelen af skibene sejler under vesteuropæisk flag eller fra det europæiske middelhavsområde. Skibe under nederlandsk flag udgør den største gruppe efter danske skibe med 12 pct. af anløbene. , COVID-19 var godt for ø-færgerne, Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, fik en fremgang i passagertallet i både 2020 og 2021 og transporterede 5,7 mio. passagerer i 2021. Øget national turisme og hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 har formentlig bidraget positivt til udviklingen, som dog allerede inden pandemien var i god vækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Yderst beskeden tilbagevenden af krydstogtgæster 2021, Efter næsten 700 tusinde krydstogtpassagerer på 529 anløb i 2019 stoppede al aktivitet i 2020 på grund af COVID-19 restriktioner og fravær af kunder. I 2021 anløb kun ganske få krydstogtskibe med 38 tusinde passagerer, der gik i land - primært i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2017,  , 2018,  , 2019,  , 2020,  , 2021,  , Ændring, 2020-2021,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 32, 227, 32, 512, 32, 729, 20, 572, 22, 328, 8,5, Udenrigsruter, 22, 029, 21, 660, 21, 688, 10, 286, 11, 143, 8,3, Indenrigsruter, 10, 198, 10, 852, 11, 041, 10, 286, 11, 185, 8,7, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Samlet godsomsætning efter vareart. 2021,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 44, 874, 11, 275, 31, 788, 6, 915, 94, 852, 100, Flydende bulk , 11, 607, 1, 905, 7, 526, 1, 968, 23, 006, 24, Fast bulk , 12, 335, 6, 502, 6, 609, 2, 027, 27, 473, 29, Stykgods, 20, 930, 2, 867, 17, 652, 2, 919, 44, 368, 47, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2021, 12. maj 2022 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38358

      NYT: Luftfart fortsat markant under niveau før COVID-19

      Afrejsende flypassagerer, 14,0 mio. , 2022, +137 % , Fra 2021 til 2022, Se tabel, 3. marts 2023, Trods en stigning på 137 pct. i forhold til 2021 var antallet af afrejsende passagerer i danske lufthavne i 2022 stadig 23 pct. lavere end i 2019. I 2022 var der i alt 14,0 mio. afrejsende passagerer - hvilket svarer til et fald på 4,2 mio. i forhold til 2019. Dermed er der stadig et stykke op til niveauet før COVID-19. Pandemien sendte de internationale passagertal, som udgør langt hovedparten, i frit fald fra 16,4 mio. i 2019 til 3,8 mio. i 2020. Det er efterfølgende steget med 1,0 mio. passagerer i 2021 og yderligere 7,6 mio. i 2022 til i alt 12,5 mio. passagerer. Dette betyder, at der i 2022 var 24 pct. færre internationale passagerer end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Københavns lufthavn mangler 4 mio. passagerer for at nå niveauet fra 2019, Selvom passagertallet steg med 6,4 mio. sammenlignet med 2021 var der i Københavns lufthavn et fald på 4 mio. passagerer i forhold til 2019. Lufthavnen mangler således 27 pct. passagerer for at nå niveauet før COVID-19. Billund er som den eneste lufthavn på niveau med 2019, mens Aalborg havde 7 pct. og Aarhus 16 pct. færre passagerer. Øvrige lufthavne havde 25 pct. færre passagerer end i 2019. Sammenligner man med 2021 var der pæne stigninger for alle lufthavne. Størst stigning var der for Aarhus lufthavn med en stigning på 210 pct., mens Billund lufthavn havde 171 pct. og Københavns lufthavn 139 pct. flere afrejsende passagerer. Aalborg lufthavn og Øvrige lufthavne havde hhv. 74 og 30 pct. flere passagerer i 2022 end i 2021., Luftfarten ramt af, at danskerne fortsat i stort omfang ferierer i hjemlandet, Luftfarten blev særligt hårdt ramt af COVID-19 og var i 2022 stadig markant under niveauet for tidligere år. I 2022 holdt danskerne i større grad end tidligere ferie i Danmark, hvilket fremgår af overnatningsstatistikkerne. I 2022 var der i alt 39,6 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Danske gæster stod for 25,6 mio. af de samlede overnatninger i 2022, svarende til 65 pct.  Det er 2,2 mio. flere danske overnatninger end i 2021 og 3,7 mio. flere end i 2019. Hotellerne havde i alt 18,5 mio. overnatninger, heraf var 11,6 mio. danske, hvilket er det højeste antal danske hotelovernatninger nogensinde. Se yderligere tal for overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:40, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2022, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2021, 2022,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 2, 010, 3, 968, 4, 469, 3, 535, 5, 901, 13, 981, 137, National, 272, 438, 419, 369, 1, 026, 1, 498, 46, International, 1, 738, 3, 529, 4, 050, 3, 167, 4, 874, 12, 483, 156, Rutetrafik i alt, 1, 837, 3, 669, 4, 016, 3, 315, 5, 368, 12, 837, 139, National, 264, 423, 402, 355, 984, 1, 443, 47, International, 1, 573, 3, 246, 3, 614, 2, 960, 4, 384, 11, 393, 160, Charter- og taxitrafik, 168, 293, 447, 216, 519, 1, 124, 117, National, 7, 13, 15, 12, 34, 48, 38, International, 161, 280, 432, 204, 484, 1, 076, 122, Anden trafik, 5, 6, 6, 4, 14, 21, 47,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 1, 609, 3, 102, 3, 471, 2, 862, 4, 611, 11, 044, 140, National rutetrafik, 144, 234, 227, 195, 537, 800, 49, International rutetrafik, 1, 366, 2, 707, 2, 999, 2, 550, 3, 775, 9, 622, 155, Charter- og taxitrafik mv., 99, 160, 246, 117, 299, 622, 108, Billund, 219, 555, 672, 411, 686, 1, 856, 171, National rutetrafik, 4, 11, 14, 6, 25, 35, 37, International rutetrafik, 168, 448, 515, 339, 511, 1, 469, 188, Charter- og taxitrafik mv., 48, 96, 143, 66, 150, 353, 136, Aalborg, 116, 195, 200, 162, 385, 673, 75, National rutetrafik, 79, 119, 111, 107, 287, 416, 45, International rutetrafik, 24, 56, 54, 36, 62, 169, 175, Charter- og taxitrafik mv., 13, 20, 35, 20, 37, 88, 138, Aarhus, 30, 58, 71, 52, 68, 211, 210, National rutetrafik, 11, 19, 16, 16, 25, 62, 146, International rutetrafik, 15, 31, 44, 33, 34, 123, 265, Charter- og taxitrafik mv., 4, 7, 11, 3, 9, 26, 187, Øvrige lufthavne, 35, 59, 55, 48, 151, 197, 30, National rutetrafik, 25, 40, 34, 31, 110, 130, 19, International rutetrafik, 1, 3, 3, 2, 3, 10, 239, Charter- og taxitrafik mv., 9, 16, 18, 14, 39, 57, 47, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 14,0 mio. , 2022, +137 % , Fra 2021 til 2022, Se tabel, Luftfart (år) 2022, 3. marts 2023 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40229

      NYT: Stor stigning i deltidsarbejde i fjerde kvartal

      22. februar 2023, I fjerde kvartal 2022 var der 775.000 personer i alderen 15-74 år, som arbejdede på deltid. Det er det højeste niveau, der er målt i Arbejdskraftundersøgelsen. Det er samtidig en stigning på 40.000 personer i forhold til tredje kvartal 2022 og modsvarer dermed et fald på 29.000 heltidsbeskæftigede. Antallet af beskæftigede, som arbejder på deltid, har været stigende de sidste to år, idet stigningen er mest udtalt blandt den yngste og ældste del af de beskæftigede. I alt er det omkring hver fjerde af de beskæftigede, som arbejder på deltid, fordelt på 27 pct. af lønmodtagerne og 14 pct. af de selvstændige., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, baseret på AKU-beskæftigelse, Særligt de ældre i arbejdsstyrken arbejder mere på deltid, De 55-74-årige stod for den største stigning i deltidsbeskæftigelsen på 14 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022. Udviklingen for denne aldersgruppe skyldes primært beskæftigede med en videregående uddannelse. Som forklaring angiver de generelt, at hovedårsagen er, at de foretrækker et deltidsarbejde frem for et heltidsarbejde, og det er derfor deres egen beslutning. , Stigning blandt unge i deltidsbeskæftigelse sker især blandt studerende, Der var en stor stigning i deltidsbeskæftigelse blandt de 15-24-årige, som steg med 9 pct., mens heltidsbeskæftigelsen faldt med 3 pct. På samme tid angav et stigende antal i denne aldersgruppe, at studier var årsagen til ikke at arbejde heltid. Det er dermed den primære grund til stigningen i deltidsbeskæftigede i aldersgruppen 15-24 år. Aldersgruppen 25-39 år havde som den eneste en reduktion i antallet af deltidsbeskæftigede på 3 pct. siden fjerde kvartal 2021. I denne aldersgruppe var der et faldende antal personer, som angav, at de ufrivilligt arbejder deltid og ville foretrække et heltidsarbejde. , Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Størst tilgang blandt personer med lang videregående uddannelse, Fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 er antallet af deltidsbeskæftigede samlet steget med 5 pct. Stigningen var med 14 pct. størst blandt de deltidsbeskæftigede med en lang videregående uddannelse. I samme periode steg antallet af heltidsbeskæftigede med en videregående uddannelse med 3 pct. For deltidsbeskæftigede med gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse har der med 7 pct. ligeledes været en markant stigning fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022, mens antallet af heltidsbeskæftigede i samme periode faldt med 1 pct. for denne gruppe., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Både den sæsonkorrigerede beskæftigelse og AKU-ledighed steg, I fjerde kvartal steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse med 8.000 personer. Den lille stigning kan deles op i den ovenfor omtalte store stigning i antallet af deltidsbeskæftigede og det markante fald i heltidsbeskæftigelsen. Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed steg med 7.000 personer. Tallene svarer til en uændret beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., mens AKU-ledighedsprocenten i forhold til tredje kvartal steg med 0,2 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal. Den stigende ledighed ses mest blandt de grupper af ledige, som ikke modtager ledighedsydelser. , Ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i aldersgruppen 15-64 år, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt., 2021, 3. kvt., 2022, 4. kvt., 2022, Ændring, 4. kvt. 2021, - 4. kvt. 2022, Ændring 3. kvt., - 4. kvt. 2022,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2.846, 2.874, 2.882, 36, 8, AKU-ledige, 137, 139, 146, 9, 7, Uden for arbejdsstyrken, 734, 723, 728, -6, 4,  , Pct., Beskæftigelsesfrekvens, 76,6, 76,9, 76,7, 0,2, -0,2, AKU-ledighedsprocent, 4,6, 4,6, 4,8, 0,2, 0,2, Erhvervsfrekvens, 80,3, 80,6, 80,6, 0,4, 0,0, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2022, 22. februar 2023 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40160

      NYT: Færre passagerer i de danske lufthavne

      19. november 2014, Antallet af passagerer i tredje kvartal fra danske lufthavne faldet med 2 pct. i forhold til andet kvartal. Faldet skyldes en nedgang i den internationale rutetrafik på 2 pct. samt et fald på 1 pct. for den nationale rutetrafik. Charter- og taxitrafikken faldt med 4 pct. i forhold til andet kvartal. Tallene er renset for normale sæsonudsving., Stigning i de faktiske tal, I faktiske tal havde lufthavnene 4,5 mio. afrejsende passagerer i årets tredje kvartal. Det er 6 pct. flere end samme kvartal sidste år. Inden for den nationale luftfart steg rutetrafikken med 3 pct., mens chartertrafikken faldt med 3 pct. , Udenrigstrafikken steg med 6 pct. til 4,0 mio. rejsende. Af disse rejste 3,5 mio. med international rutetrafik, hvilket svarer til en stigning på 7 pct. Samtidig var der var 0,5 mio. internationale charterrejsende, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2013. , Mere trafik i Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn havde 3,7 mio. passagerer i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år. Den nationale rutetrafik steg 3 pct., mens den internationale steg 8 pct., og chartertrafikken faldt med 1 pct. , I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 3 pct. i tredje kvartal, mens Aarhus havde 4 pct. færre passagerer, og Billund havde en fremgang på 2 pct., Stadig flere rejsende de seneste 12 måneder, De seneste 12 måneder havde de danske lufthavne 15,3 mio. passagerer, og det er 5 pct. eller 0,8 mio. passagerer flere end i den foregående 12-månedersperiode. Deraf steg den internationale trafik med 6 pct. til 13,4 mio. passagerer, mens den nationale trafik steg med 3 pct. til 1,9 mio. passagerer., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigeret,  , 2013, 2014, Ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2014 - 3. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 693, 3, 681, 3, 698, 4, 016, 3, 927, -90, -2, National rutetrafik, 448, 453, 448, 466, 461, -5, -1, International rutetrafik, 2, 906, 2, 878, 2, 894, 3, 211, 3, 142, -69, -2, Charter- og taxitrafik, 338, 342, 347, 342, 327, -15, -4, Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne,  , 2013, 2014, Ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt. 2013 - 3. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 4, 223, 3, 431, 3, 155, 4, 269, 4, 464, 241, 6, National, 466, 481, 442, 510, 477, 11, 2, International, 3, 757, 2, 949, 2, 713, 3, 759, 3, 988, 230, 6, Rutetrafik i alt, 3, 709, 3, 191, 2, 870, 3, 922, 3, 965, 256, 7, National, 442, 463, 420, 488, 453, 12, 3, International, 3, 267, 2, 728, 2, 450, 3, 434, 3, 512, 244, 7, Charter- og taxitrafik, 507, 236, 282, 342, 493, -14, -3, National, 21, 17, 20, 19, 20, -1, -3, International, 487, 219, 262, 323, 473, -13, -3, Anden trafik, 7, 4, 3, 5, 6, -1, -12,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 418, 2, 844, 2, 620, 3, 546, 3, 652, 234, 7, National rutetrafik, 235, 239, 216, 258, 242, 7, 3, International rutetrafik, 2, 928, 2, 479, 2, 246, 3, 117, 3, 158, 230, 8, Charter- og taxitrafik mv., 254, 126, 158, 171, 251, -2, -1, Billund, 470, 291, 266, 397, 481, 11, 2, National rutetrafik, 21, 20, 19, 25, 28, 6, 29, International rutetrafik, 262, 191, 158, 248, 279, 17, 7, Charter- og taxitrafik mv., 187, 81, 89, 124, 174, -12, -7, Aalborg, 204, 174, 162, 189, 197, -7, -3, National rutetrafik, 113, 124, 111, 119, 105, -8, -7, International rutetrafik, 47, 36, 33, 43, 48, 1, 2, Charter- og taxitrafik mv., 44, 14, 18, 26, 44, 0, 0, Aarhus, 62, 52, 44, 61, 60, -3, -4, National rutetrafik, 23, 28, 27, 30, 26, 2, 10, International rutetrafik, 28, 20, 11, 24, 25, -4, -14, Charter- og taxitrafik mv., 10, 4, 6, 7, 9, -1, -10, Øvrige lufthavne, 70, 68, 62, 76, 75, 5, 7, National rutetrafik, 49, 52, 47, 56, 53, 4, 8, International rutetrafik, 2, 1, 1, 2, 2, 0, 1, Charter- og taxitrafik mv., 19, 15, 14, 19, 20, 1, 5, Luftfart 3. kvt. 2014, 19. november 2014 - Nr. 584, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18521

      NYT: Uddannelse giver beskæftigelse over hele EU

      12. august 2020, For personer i aldersgruppen 25-59 år, som typisk har færdiggjort deres uddannelse og endnu ikke har påbegyndt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse. I denne aldersgruppe i Danmark var 64 pct. af de med grundskole som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i første kvartal 2020. For personer med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var 84 pct. i beskæftigelse. Blandt de med en videregående uddannelse var 90 pct. i beskæftigelse. Dette er en tendens på tværs af EU. Både i Syd- og Nordeuropa var andelen i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), lavest blandt dem med et lavt uddannelsesniveau, mens beskæftigelsesfrekvensen steg i takt med uddannelsesniveauet. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Lavere andel i beskæftigelse i Sydeuropa end i Nordeuropa, Tallene for Sverige ligner de danske. I Sverige var 62 pct. i alderen 25-59 med grundskole som højest fuldførte uddannelse beskæftigede. For de med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen på 87 pct. mens den for de med en videregående uddannelse var 90 pct. , Ser man på de to store sydeuropæiske lande, Italien og Spanien, var der også en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. Men andelen af beskæftigede var for de fleste grupper på et lavere niveau end i Danmark og Sverige. I Spanien havde de 25-59-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse med 63 pct. dog nogenlunde samme beskæftigelsesfrekvens som i Danmark og Sverige, mens det kun gjaldt for 56 pct. i den tilsvarende gruppe i Italien. I Spanien og Italien var hhv. 73 og 74 pct. med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse. Det er mere end 10 procentpoints lavere end i Danmark og Sverige. Endeligt var der i Spanien 83 pct. af 25-59-årige med en videregående uddannelse, som var i beskæftigelse. I Italien gjaldt det ligeledes, at 83 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse., Ikke-sæsonkorrigeret beskæftigelsesfrekvens for 25-59-årige fordelt på uddannelsesniveau. 1. kvt. 2020,  , Uddannelsesniveau,  , Lav, Mellem, Høj, Samlet,  , pct., Belgien, 55,0, 79,3, 88,9, 78,9, Bulgarien, 49,1, 83,9, 91,9, 80,0, Cypern, 67,9, 78,1, 86,3, 87,3, Danmark, 64,0, 84,2, 89,7, 82,5, Estland, 64,5, 84,3, 86,7, 83,5, Finland, 59,2, 79,2, 89,4, 82,4, Frankrig, 60,7, 79,3, 88,7, 80,0, Grækenland, 54,9, 65,6, 78,8, 68,0, Irland, 55,5, 75,8, 88,0, 79,1, Italien, 55,8, 73,8, 82,4, 69,2, Kroatien, 45,8, 75,6, 86,7, 74,9, Letland, 64,9, 79,6, 88,0, 81,2, Litauen, 52,6, 78,6, 92,9, 84,0, Luxembourg, 68,0, 79,7, 87,0, 80,6, Malta, 75,4, 87,1, 95,7, 85,0, Nederlandene, 66,9, 85,2, 91,1, 84,2, Polen, 51,0, 77,9, 91,1, 80,9, Portugal, 76,2, 85,6, 90,2, 82,8, Rumænien, 61,9, 80,2, 93,3, 79,2, Slovakiet, 39,9, 83,9, 85,5, 81,0, Slovenien, 59,6, 85,5, 93,5, 79,2, Spanien, 62,7, 73,3, 83,0, 73,5, Sverige, 61,6, 87,2, 90,4, 85,2, Tjekkiet, 64,7, 89,0, 87,4, 87,3, Ungarn, 61,4, 84,5, 88,2, 82,2, Østrig, 62,4, 83,3, 88,8, 82,3, Anm. Lavt uddannelsesniveau omfatter grundskole (ISCED 0-2), mellem uddannelsesniveau omfatter gymnasium og erhvervsuddannelser (ISCED 3-4), højt uddannelsesniveau omfatter videregående uddannelser (ISCED 5-8)., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2020, 12. august 2020 - Nr. 305, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31255
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation